Udfordringen er at skabe det nødvendige grundlag for at udvikle - og ændre synet på - livet på Læsø, som kan føre til et befolkningsgrundlag, der gør øens borgere i stand til at løse de opgaver, der ligger i at være en selvstændig kommune.
På Læsø Kommunes hjemmeside kan man se at antallet af indbyggere pr. 1.10.2007 er 2010.
De ydre trusler mod vores samfund skaber en pessimisme, som får utilfredsheden til at ulme, og vi mister blikket for de mange gode sider ved ø-livet. De negative forventninger til fremtiden fremskynder den negative udvikling. Vi har brug for at gribe til handling hurtigt for at vende denne udvikling eller nærmere afvikling.
Forprojektet
Forprojektet skal sætte fokus på de nuværende og potentielle kvaliteter, som øen har - og som appellerer til moderne mennesker. Det skal ske i respekt for øens kultur og historie, men hvis det eksempelvis er nærdemokratiet, roen og naturen, som er det attraktive ved øen, så er det det - og ikke de gamle Læsø-danse - som skal tegne Læsø.
For at gennemføre projektet har vi brug for ekstern bistand til klart at identificere og formulere kommunens problem og bistand til at håndtere projektet. Vi vil først og fremmest bruge Dacapo Teatret A/S, som kan sætte borgerne i spil og afdække brændende temaer. Derudover vil vi trække på Aalborg Universitet, som har en lang tradition for at forske i demokrati og medborgerskab og Fremforsk, som bl.a. arbejder med fremtidens boligformer. Denne bistand skal gøre os i stand til at klæde Læsøboerne på til selv at kunne videreføre den kulturelle udvikling.
Forprojektet skal i sidste ende føre til en række erfaringer, som kan bruges af andre øer, og kan på længere sigt føre til et samarbejde med andre større øer, der har den samme problemstilling som Læsø Kommune - men først når Læsøs lokale identitet er analyseret, og der er skabt motivation hos borgerne til aktivt at varetage medborgerskabet.
Aktiviteter i forprojektet
Forprojektet er en første fase, som kan deles op i en række aktiviteter:
Del 1: Forprojektets første del er en temadag om medborgerskab for ressourcepersoner på Læsø. Dagen vil bl.a. indeholde:
o Oplæg af Fremforsk om fremtidens boligformer.
o Forumteater som er bygget op omkring en eller flere scener, som deltagerne inspireres af og i fællesskab bygger videre på.
o Visionering, som er en narrativ teknik, hvor man - i en mulig fremtid - besøger forskellige steder fra forskellige perspektiver.
Temadagen skal bruges til at indkredse problemer og muligheder for medborgerskabet, hvem der yderligere skal inddrages - og hvordan - samt tegne et første rids til en vision på området.
Del 2: Gennem forskellige aktiviteter, der involverer relevante målgrupper på Læsø - også de der normalt ikke deltager i fællesskabet – afprøves det første rids til en vision. De målgrupper vil blive valgt under del 1 og kan f.eks. være uddannelsessøgende, forældre og ansatte i børneinstitutioner, idrætsforeninger, detailhandlende, producenter, turistoperatører o. lign.
Del 3: På baggrund af del 1 og 2 udarbejdes en plan for aktiviteter, der fokuserer på løsninger – løsninger, som skal kunne bruges som springbræt i et videre arbejde med at fastholde Læsø Kommune som et velfungerende helårssamfund.
Del 4: Projektforslagene bearbejdes i kommunens forvaltninger, således at de er realiserbare og forankrede blandt kommunens ansatte. Herefter formuleres en vision og et projektkatalog, som kan fremlægges for Kommunalbestyrelsen.
Del 5: Visionen og projektkataloget fremlægges for kommunalbestyrelsen, som tager stilling til hvordan det skal bruges. Her indgår desuden en evaluering af forprojektet.
Tidsperspektiv
Forprojektet tænkes afviklet i første halvdel af 2008.
Økonomi
Der søges midler til ekstern bistand/aktører, der skal sætte borgerne i spil efter utraditionelle metoder. Der søges endvidere midler til en tovholder og administrativ medarbejder der skal koordinere indsatsen, og til evaluering, regnskabsføring og planlægning af videreførelse af arbejdet. Endelig til materialer/forplejning i forbindelse med borgeraktiviteter.
|
|
|
|
|
Landdistriktsmidler |
Egen finansiering: |
i alt |
Dacapo Teatret, Ålborg Universitet, |
|
|
|
|
|
|
Fremforsk, m.m |
|
350.000 |
|
25.000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tovholder/adm.medarbejder, revision, Planlægning af videreførelse af projekt |
|
45.000 |
|
45.000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Møder og fundraising |
|
|
25.000 |
|
5.000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Materialer, leje af lokaler ved |
|
|
|
|
|
|
|
arrangementer, forplejning |
|
|
20.000 |
|
20.000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt: |
|
|
|
|
440.000 |
|
95.000 |
|
535.000 |
Landdistriktspuljen søges om tilskud på kr. 440.000 til gennemførelse af forprojektet – Medborgerskab på Læsø.
”Dacapo Teatrets idé, metode og arbejdsform
Forandringer sker i spændingen mellem det planlagte og det uforudsete; det som bare sker, når organisationers balance forstyrres under indtryk af forandringer. Dacapo ser meget dynamisk på mennesker og organisationer. I vores optik konstrueres meningen (med organisationen, med konkrete arbejdsprocesser, opgaver og projekter) hele tiden i samarbejdet mellem mennesker. Det kan være i relationer mellem kolleger, medarbejdere og ledere og eksterne interessenter. Det er i relationerne, mening skabes - eller genskabes på ny; det er her, der også kan ske noget andet, at ny mening opstår og forandring er mulig.
Forandringens mulighed er at bruge relationerne til at forsøge at forstå, hvad det er, der skaber og fastholder uhensigtsmæssige mønstre, og som gør det svært og tungt at forandre. Alle deltagere i processen har mulighed for at forstå, hvad der sker. Sammen kan de så afprøve det, de tror skal til for at skabe forandring i det helt konkrete og hverdagsagtige: Processer, nye samarbejder i nye relationer, andre måder at tale eller handle sammen på mm.