sommeren lurer derude
nye lavendler på vej
Såning af lavendler har aldrig appelleret synderligt til mig. De er såkaldt kuldekimere, frøene skal en omgang i kulde inden de spirer.
Men for et stykke tid siden blev jeg alligevel stædig og såede - efter først møjsommeligt at have pillet frø ud af de visne blomster på både almindelig og sommerfuglelavendel. Og sandelig spirer de nu.
de plejer ellers at så sig selv, men den bedste og sikrestemetode er nu at stiklingeformere dem.
De er ret villige til at slå rod. Her er det en sommerfuglelavendel, jeg har til at overvintre i udestuen, jeg har taget stiklinger af her i sidste måned og her
stiklinger fra i efteråret af en pink sommerfuglelavendel. Det er sjovt - og billigt selv at lave dem, til en lavendelhæk ville jeg sætte 10x10x10 - ti stiklinger på 10 cm med 10 cm mellem hver. Sæt dem efter klipningen i april - tiltusk dig gerne afklip fra venner og bekendte hvis du ikke har lavendler selv (endnu) og allerede i august samme år vil de fleste blomste så småt. Efter et par år har man en tyk og kraftig hæk, og de kan med fordel deles - nemt fordi hver plante består af ti enkelte stiklinger.
Morgenhygge
Så er der te og strikketøj, god varme, sovende hunde og en skøn duft af påskeliljer. Ren idyl på Lavendelgården. Udenfor er det en anelse råkoldt for at sige det mildt.
Jeg er ved at give mit færøgarn uden banderole en chance. Det er ok at strikke med, synes jeg.
Mens jeg strikker, er der tanker om have, butik og kommende "orangeri", der drøner rundt i hovedet, ind imellem bliver jeg nødt til at lægge pindene og notere en tanke ned. Måske ideen vil vise sig brugbar?
Førstesalen over butikken skal indrettes til garnværksted og butik. Alt det strikkede derop. Jeg makker lidt med at få trappen gjort farbar - også¨for andre end mig selv! Et ordentligt gelænder må der i hvert fald være.
Bestik og bestik...
I fortsættelse af gårsdagens epistel om dækketøj og mit ambivalente forhold hertil - præsentation af et par af butikkens "næsten-sølv" - altså det "totårnede" som var til at opnå for menigmand.
det ovennævnte kender jeg ikke navnet på - hvis nogen genkender det, er jeg glad for at høre om det.
dette her havde mine bedsteforældre - navn...muligvis Olga..
så er der jo det meget kendte og næstn tidløse - "Dobbeltriflet", og det kan vel nærmest bruges til alle stel. (?)
Til sidst noget helt andet - nyt i butikken
snoreholder , der står SOLIDT - fås til 95 kr - ned snor.
(fra Hortensia)
Dyrlægens dækketøjsskab
I den nærmeste genbrugsbutik stod et dækketøjsskab - af nogle kaldet en skænk, men i min terminologi er sådan én lang og lav, det var dette ikke.
Lavet af rigtigt træ - nøddetræ til og med. Meget fint da mine forældre "stiftede hjem", for de havde det hele i nød.(detræ).
Det kaldte på mig, det skab, men hvor skulle det anbringes? En ide tog form, og da det kostede den ringe sum af 200 kr., blev det betalt, og udbringning også bestilt.
I dag ankom det så. På trailer og fragtet hertil af en ældre mand, der kunne oplyse af det skam havde været dyrlægens!! Nå da da.
Jeg fortalte ham at jeg ville stille det i laden, da det alligevel skulle males. Han så forfærdet på mig, - " ja men det er nøddetræ", sagde han!
Hm, ja så jeg overvejer lige om det går an i den oprindelig "træfarve", men mens jeg overvejer det, kan jeg så forestille mig alle de fine "dækketing", det kan rumme. Det har bestikskuffer - skuffer til linned og skabe til servicet.
I gamle dage var det en kunst at dække et bord. Man havde 12 af hvert, hvis ikke 24, og duge og servietter lå nyrullede og stive i skufferne. Sølvtøjet blev jævnligt pudset, ikke kun til jul, men ligesom man altid skulle have rent undertøj på "-for hvis nu man kom på hospitalet -", så skulle alt også være tip-top, hvis nogen skulle kaste et blik ind i skabet.
I Butikken har jeg rigtig mange gamle mellemlægsservietter, flacon'er, dugeog bestik i sølv - totårnet, forstås, men det er en fornøjelse at kigge på det og vide at det har tjent en husholdning på bedste vis - og nu bare venter på den næste. For jeg tror flere og flere går op i at det skal være i orden, når man dækker et bord.
Da jeg var ung , var dækketøjsskabe småborgerlige - hvorfor skulle man dog have 12 af hvert - sagde vi og var udmærket tilfreds med det tykke keramik til vores tekrus og tallerkener. Øl drak man af flasken. vin måske af papkrus til festerne, hvor der altid var mange og man kom medbringende hver sin flaske "Palanca" fra Brugsen.
I lavendlernes verden
Begrebet "mindfulness" har vundet mere og mere frem i de senere år. Det er fantastisk godt at lære sig - og i dag har jeg virkelig præsteret at være særdeles "mindfull" - altså tilstede i nuet.
Øvelsen gik ud på at fremdrage lavendelfrø fra de sidste overvintrede blomster, som stod og så lidt triste ud i haven.
Mine lavendler sår gerne sig selv, men nu fik jeg lyst til at eksperimentere lidt. Har aldrig sået før, de siges at være lidt vanskelige, skal have kuldeperiode for at ville spire.
Men nu har de vel fået kulde nok af at sidde derude i flere kolde måneder.
Så ind med dem og op i en skål.
Sommerfuglelavendlen i udestuen kom med i samme ombæring
Og så gik jeg ellers i gang med møjsommeligt at skille dem ad og pille frøene fra. Meget meget meditativ beskæftigelse!
Og duften! Lavendel nirker som bekendt beroligende og afslappende ---så jeg fik en dejlig døsighed ud af det i samme ombæring.
De er godt nok små, sådan nogle frø.
De almindelig er sorte og sommerfuglelavendlens frø er brune.
Nu er de sat til spiring , først på et stykke vådt køkkenrulle i en skål inde i køleskabet,der står de 24 timer. Mere om forsøget senere.
Sne og kælkene frem -vær beredt Danmark!
Vejrudsigt er jo efterhånden et helt show i morgentv - historien. Birketræer og megen snak om det "hvide" der kommer ud af skyerne - i går blev der talt og varslet om den kommende snestorm - og hvad stod vi op til her på Lavendelgården? De ovenfor. Absolut ingen sne havde dækket mark og mose endsige haven her i det nordfynske.
Skuffet? Nej, nej - lærken ville nok heller ikke have brudt sig om det, og så sparer vi lidt på træpillerne. Så vi kunne nøjes med at se på TV hvordan Falck og sneskraberne og TV's udsendte medarbejdere stod og klaprede tænder.
Er det efterhånden en andedam, når et snefald af beskeden størrelse sender rapporterende medarbejdere ud i naturen i fuldt vinterornat?
En tur i haven.
Koldt var det. Men alligevel befriende at være ude og gå og nusse lidt igen. Hundene sprang rundt og ville lege, altid glade for at være ude, bare det ikke regner. Det byder man ikke små schnauzerdamer.
Minsandten om ikke græsset groede vildt og inderligt ind i mine bede! Ta'r ikke hensyn til at det er vinter, åbenbart. Krapyl!
Så jeg måtte igang med lidt intensiv lugning. Uden handsker. Brrrr!
Det var lidt koldt for fingrene, men jeg følte mig temmelig prægtig, da et par bedkanter var fri for græstotter. Det er den slags græs, der danner lange udløbere over jorden, det kan skam nå langt omkring sådan et par måneder uden opsyn. Men nu er parkbetjenten tilbage igen!
Her bringer jeg lige et par billeder af hvordan det kan se ud - derude
Georginer kan spises!