Det lille geografioplagsværk primært lavet til 9.klasse Karlskov Friskole
Bakkeø
En bakkeø er et landområde som er dannet under sidste
mellemistid, og som rager op over det omgivende flade land.
Dødislandskaber
Dødislandskaber adskiller sig fra andre morænelandskaber ved en større hyppighed af dødisskabte landskabsformer, det vil især sige mange afløbsløse huller og mange stejle småbakker. Disse landskaber dannes, hvis en gletscher ”dør”, dvs. går i stå og smelter fra oven. Materialet, der frigives fra isen, når denne smelter, afsættes i lavninger i isoverfladen. Disse materialeophobninger ligger tilbage som dødisbakker, når isen er smeltet væk, mens de afløbsløse huller ligger der, hvor der lå så meget is, at der ikke blev afsat materiale. De afløbsløse huller kaldes derfor også for dødishuller.
Erosion
Erosion betyder nedslidning eller afgnavning af jordoverfladen forårsaget af rindende vand, vind, bølger og gletschere. I tropiske og subtropiske områder er erosion i dag et alvorlig samfundsproblem, som begrænser mulighederne for at øge landbrugsproduktionen og verdens fødevareforsyning.
Tidligere blev jorden i langt højere grad beskyttet af skov og anden frodig vegetation. I de sidste hundrede år er store dele af dette vegetationsdække blevet ødelagt af påsatte skovbrande, græsning af husdyr, nyrydninger og skovhugst. Ved at ødelægge den naturlige vegetation og anvende intensive dyrkningsmetoder uden at tilføre ny næring mister jorden humusstoffer og dermed meget af sin evne til at absorbere og holde på vand. Når det så styrtregner, opstår der let oversvømmelser. Udover vand kan også vinden få fat i de fineste partikler i jorden. Så flyver jorden væk og bliver til sandøer og sanddyner. Der er udregninger der viser, at alene langs den sydlige udkant af Sahara, er der i det 20. århundrede forsvundet landbrugsarealer, der svarer til 16 gange hele Danmarks landareal. Problemet er akut i store dele af verden.
Forvitring
Forvitring af mineraler (mineralopløsning) er en vigtig proces til neutralisation af syre i jorden. Desuden frigøres ved forvitrings essentielle næringsstoffer, som K, Ca, Mg, og P
Gletscher
En gletscher en langtidsholdbar flod af is.
Nogle er små flodlignende alpegletschere, som findes på høje bjerge, mens andre er kæmpemæssige strømme af indlandsis, som på Antarktis og i Grønland.
Hvordan opstår en gletscher?
En gletscher dannes hvor der falder en masse sne på samme sted. Efterhånden som der falder flere lag sne oven på den gamle, bliver lagene til sidst så tunge, at sneen i bunden presses sammen.
De nederste lag begynder at flyde, fordi trykket fra de øverste lag vrider, presser og smelter dem. Det får hele gletscheren til at bevæge sig langsomt som en ekstremt sejtflydende væske
Hedebønner
Tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke, kolonisere, den jyske
hede og blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og ikke skulle gøre militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.
Hærvejen
Den sidste istid for 15.000 år siden byggede den jydske højderyg, dér hvor israndslinien var. På Jyllands østside efterlod isen frugtbar jord sammen med dybe dale, der i dag udgør fjordene. På vestsiden blev den frugtbare jord skyllet ud i Vesterhavet af smeltevandet. Sand og grus blev tilbage, og grunden til de flade hedeslettter blev lagt.
Hærvejen eller rettere hærvejssporene blev af naturlige årsager netop lagt på højderyggen mellem disse vidt forskellige landskaber. Højderyggen danner nemlig samtidig vandskelslinien, hvorfra åerne løber mod øst og vest. Det betød, at der var færre søer, moser og åer, som skulle passeres eller nødvendiggjorde en omvej.
Højdekurve
En
højdekurve er en linie på et
kort, hvor alle punkter på højdekurven ligger i samme afstand over normal vandstand (
kote). Flere højdekurver for forskellige koter gør det muligt at se højdeforandringer i landskabet.
Højtryk
Et højtryk er et område, hvor lufttrykket falder i alle retninger. I højtryksområder synker luften normalt ned og derfor giver højtryk ofte smukt vejr med få skyer
Istid/Isand
Island er et naturligt laboratorium for studiet af vulkanisme i forbindelse ... recente glaciale landskaber og sedimenter som model for istiderne i Danmark
Lavtryk
Meteorologisk om et bestemt steds atmosfæriske tryk, når dette er lavere end den omgivende lufts tryk. Oftest om vejrsystemet i et område med lavt tryk, hvor vindenes på nordlige halvkugle cirkulere modsat uret, og vejret ofte er ustadigt og blæsende med tendens til at danne varmfronter og koldfronter omkring lavtrykscentret og radierende ud fra dette.
Et kraftigt lavtryk kaldes dybt, og når trykket stiger kaldes det for opfyldende.
Ledeblok
En ledeblok er en bjergart der kan stedfæstes til et bestemt område eller lokalitet. Ledeblokken er transporteret af isen under istiden og kan dermed bruges som retningsindikator for isstrømmen.
Magma
Smeltet eller delvis smeltet klippemateriale nede i jorden. Hvis det kommer op til jordoverfladen, skifter det navn til
lava. Magma kan indeholde klippestykker fra omgivelserne.
Metamorfe bjergarter
Metamorfe (omdannede) bjergarter er magmatiske eller sedimentære bjergarter, som under højt tryk og høje temperaturer - f.eks i forbindelse med bjergkædefoldning / destruktive pladerande - omdannes til nye bjergarter.
F.eks. kan sedimentbjergarter som sand-, kalk- og lersten omdannes til marmor og skifer og ved yderligere tryk og varmepåvirkning til gnejs
Morænelandskaber
Morænelandskaber er dannet under istidens ismasser, og moræneaflejringer er det materiale. som isen aflejrede eller efterlod.
Naturgas
Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år under enormt pres fra overliggende jordlag, er omdannet til en luftformig brændbar gas, der hovedsagelig består af metan.
Olien blev dannet i en fjern fortid
Råolie bliver pumpet op fra porøse jordarter (fx kalk) dybt nede i undergrunden, hvor olien ligger under adskillige stenlag. Den er dannet fra store mængder af plante- og dyrerester, der i en fjern fortid blev begravet under jordlag. Dette organiske materiale blev mere og mere presset sammen i takt med at flere lag jord kom ovenpå.
Denne sammenpresning gjorde at det biologiske materiale begyndte at gennemgå en kemisk forandring samtidig med at bakterier begyndte at nedbryde og omdanne materialet. Kemisk set blev der dannet kæder af kulbrinter. Nogle af kæderne blev umættede ved at der blev dannet dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne og afgivet brintatomer. Andre dannede en eller flere ringe. Under dannelsen af olien smeltede molekylerne ofte sammen med andre kæder eller ringe for at danne endnu større molekyler. De allerstørste molekyler der herved dannedes er de såkaldte asfaltener, og det er især dem der giver olien dens mørke farve og gør den klæbrig. Du genkender måske navnet fra asfalt, der indeholder mange asfaltener, og som bekendt først bliver flydende når man varmer det op.
Sediment bjergarter:
Bjergarter af aflejret materiale (fx ler, sand grus)
Sten
Sten er et mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart. Ved en diameter under 20 mm taler man om grus, men afgrænsningen opad er mere usikker. I princippet kan en sten være stor som et bjerg (se Uluru (Ayers Rock)), når blot den opfylder kravet om at være tydeligt adskilt fra grundfjeldet. Meget store sten kaldes ofte for monolitter.
Sten bliver inddelt efter de processer, der dannede dem. På den måde opstår grupperne eruptiver, sedimenter og metamorfe stenarter. Eruptive sten er dannet ud fra smeltet magma, sedimentsten er opstået ved sammenpresning af nedbrudte bjergarter, og metamorfe sten blev skabt ved opvarmning, omlejring og sammenpresning i stor dybde af eruptiver eller sedimenter. I de tilfælde, hvor der findes aftryk af organisk materiale i stenen, taler man om fossiler.
Stenkul
Kul kaldes også stenkul. Kul findes i store mængder (til 1000 års forbrug) i en række lande: Sovjet, Kina, USA, Mellemamerika, Sydafrika, Australien, m.v. - Kul kan enten hentes op fra dyb-miner (med skakter og gange ned til 300 - 2000 meters dybde) eller fra overflademiner, hvor man fjerner jorden over dem med store gravemaskiner (drag-liners) og graver eller sprænger kullene løs. - Brunkul er "dårlige" kul. Se "Brunkul".¨
Tunneldale
Tunneldale opstår når
floder af
smeltevand eroderer landskabet under en
gletscher eller under Istidens islag i Danmark. Under denne proces er smeltevandet under voldsomt tryk fra isen, og der dannes dale i landskabet under islagene, der varierer i henhold til isens tryk samt
vandafstrømningens omfang og hastighed.
I Danmark er store dele af det jyske landskab opstået i et samspil med isen, hvorunder de er mange gletscherfloder har udformet tunneldale, der fortsat er synlige i landskabet. Mange steder er der aflejret sten og grus i tunneldalene, og sådanne aflejringer kan i visse tilfælde ses som små bakker i landskabet.
Varmsektor Område med varm fugtig luft mellem en varmfront og en koldfront
Klimazoner, Klimabælter
Polar klima:
Lang streng vinter, kølige somre. Middeltemperatur for varmeste måned under +10 grader celsius.
Tempereret klima:
Vinter med langvarig frost og sne dække. Middeltemperatur for varmeste måned min. +10 grader celsius.
Subtropisk klima:
Lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over over +20 grader celsius. Kortvarig mild vinter, frost kan forekomme. Middeltemperatur for koldeste måned over +10 grader celsius.
Tropisk klima:
Aldrig frost, middeltemperatur i alle måneder over +15 grader celsius
|
Klima |
Varmeste m�ned |
Koldeste m�ned |
Andet |
|
Tropisk |
|
> 15oC |
Aldrig vinterfrost |
|
Subtropisk (Europa og Australien) |
> 20oC |
> 5oC |
Sjældent vinterfrost og varme somre |
|
Subtropisk (Asien) |
> 20oC |
> 3oC |
Sjældent vinterfrost og varme somre |
|
Subtropisk (Amerika) |
> 20oC |
> 10oC |
Sjældent vinterfrost og varme somre |
|
Tempereret |
> 10oC |
|
Ofte vinterfrost |
|
Polar |
< 10oC |
|
Næsten altid vinterfrost |
