L
  

Strandvejs Autumn Revolution

Autumn er den lækreste lille fyr efter Strandvejs Summer og Sommerly's Miss Cool Evolution.
Han er født d.6. april 2010 hos Hannah, som efter et meget sørgeligt efterår og vinter, fik lov at låne Evo til et kuld. Jeg var ligeglad, for jeg skulle ikke have en unge ;) Men det var kun indtil hun fortalte at hun ville bruge Summer...
Vi var enige om at der bare skulle være to unger. Jeg ønskede mig en japanertegnet og Hannah, en gul kappe, så vi var i den 7. himmel da vi opdagede at det lige præcis var det, de havde leveret.

 
Navnet er inspireret at forældrens navne, så er man ikke i tvivl om hvem den er efter, når engang han bliver en super hopper. Indtil videre øver de sig på at hoppe over skillerummet i buret og det går flyvende :)

Autumn er nu kommet i stalden. Han er super skøn, men noget forsigtig og ikke så vild efter at blive rørt ved. Han har været med til hop-træning, hvor han så lidt bekymret ud, men begyndte at løbe frem og tilbage. Han endte da også med at kunne hoppe over to pinde, men vi har et stykke vej endnu, inden vi skal afsted til stævne.