"DU GAMLE MOR......"
Du gamle mor,som nu ligger der langt mod Nord.
Vi har ligevel en snor, hvor du og jeg stadig bor.
Men mor, jeg rejste jo min vej
og gud, hvor du og Olaug skreg:
"Det må du ej"!
Emigranten løb ned af trapper
træt af mig selv,familien og Norge.
Jeg søgte en havn med inspiration.
Og glæde, uden for mange sorge.
Du gamle mor,du havde også en mor,
Som blev min dobbeltmor.
Hun var rund og blid,gav mig omsorg og varme,
hun ejede slet ikke harme.
Du havde en far,som blev min dobbeltfar,
og sikke en stor og fyldig kar!
Han drak sin akvavit,kun iført skjorte og slips.
han blev aldrig flasken kvit.
Han lærte mig så meget,
gav mig den nødvendige viden,
Som betydede alt for mig siden.
Jo,han drak sin sidste tår og brak så sit lår
på flasken i baglommen,på gulvet i gangen
Nu kunne han ikke længere komme på sangen.
Jeg slæbte ham op på sofaen
og der jamrende lå han
Du gamle mor som deroppe bor
du kom til vores dejlige jord
som en lang og funklende soltribe.
Mange talenter du havde,
og du skulle dem alle vise.
Musikkken og glæden, smilet og sangen bandt
familien og venner sammen.
Den livsvej du valgte at vælge,
Var legende let,men alvoret og det kedelige
gav dig ikke altid ret.
Jeg tror mor i nord,
at du aldrig vil være voksen.
Du strittede ihvertfald imod.
" Jeg vil ikke blive voksen og idiot
Jeg vil synge, spille,le og tralle mig en vej
og lege sammen mde dig"
Mamma og Pappa i livet for dig
var de stærkeste ord,
kærligheden til dem var umådelig stor.
Du gamle mor i Nord, kom nok lidt i klemme
mellem landet og byen.
Det tunge og det lette
knyttede bånd,der blev svært tætte.
det var en livlang kamp,som du delvist vandt.
Du gamle mor i Nord,ja moder jord.
Til fest du var i dit es.
For dine børn du tog en stor tørn.
Dette var vanskeligt at takle,
og her du mangen gang vaklede.
Men oddsene imod dig var mange,
virkeligheden var vanskelig at fange.
Du gamle mor i mig bor,
min tak er dig meget stor.
Musik,spil,sang og optræden
dagen lang,og med øjne der ser,
hvad kan jeg forlange mer.
Kærligheden til det groende og naturen
fandt jeg et andet sted.
Til sidst vil jeg sige:
At parre det flade med det stejle, mor , er
modvind nok til at kunne sejle.
LOVE
Bjørn, marts 2011
