Rejseliv / Málaga - Fuengirola / Mijas, forår og afsked

Mijas, forår og afsked

Torsdag d. 5/3-2009
I dag starter vi med at få morgenmad på Café Alfin som ligger lige ved siden af Muebles Daneses, som er Marias arbejdsplads. Bagefter skal vi til den hvide by Mijas og lege turister. Mijas ligger ca. 15 min kørsel væk, solen skinner, så det er en dejlig køretur. Vi går rundt i byen til fods, man kan ellers komme med en æsel-taxi (burro-taxi), men de er ikke stået op endnu da vi kommer. Byen er hyggeligt at gå rundt i med de små gader og små keramik butikker. Vi går op på et panorama udsigtspunkt, der er en utrolig flot udsigt over byen. Vi er også inde og se Mijas tyrefægterarena fra 1900, den er ikke så stor, men man får et indblik i hvordan den er delt op, med publikum på sol-siden og på skygge-siden (som man betaler mere for) og hvor tyren kommer ind og hvor falckredder står klar til at hjælpe. Efter vi har været i Mijas kører vi igen til Torremolinos og Benalmadena, bl.a. for at se om svævebanen har åbent i dag, men igen er vi kørt forgæves - det blæser åbenbart mere i Benalmadena end i Fuengirola. Det ender med at vi tager i Krokodille Park i Torremolinos, selvom Maria flere gange har sagt at hun ikke skulle med derind. :o) Vi går rundt og kigger og en halv time efter vi er kommet er der en guide tur, hvor en af dyrepasserne fotæller om de forskellige krokodillearter mens han står nede ved dem. Han irriterer dem lidt for at vise deres reaktioner - de går baglæns ned i vandet, hvor han INGEN kontrol har over dem. Som afslutning fik vi lov til at holde en lille krokodille - se billederne. Underligt nok så er en krokodille faktisk meget blød, man tror det ikke når man ser på den, men det passer. Så var det vist nok krokodille action for en dag. Maria skal hjem og på arbejde fra kl. 17-20, så resten af eftermiddagen og aftenen foregår meget stille og roligt.
 
Fredag d. 6/3-2009
Maria skal arbejde fra 10-14 og igen fra 17-20, så men hun er det, så hygger Rocky og jeg derhjemme med film, læsning og gåture. Det var helt dejligt med en dag hvor man ikke skulle noget, nu hvor vi har travet rundt i flere dage. Om aftenen da Maria havde fri, tog vi ned på strandpromenaden i Fuengirola og gik en tur med Rocky, bagefter var vi inde og spise buffet på Don Q. Så vendte vi næsen hjem igen og slappede af inden vi gik i seng.
 
Lørdag d. 7/3-2009
Maria er igen på arbejde, denne gang fra kl. 10-14, men inden da var vi lige et smut forbi et marked for at købe frugt og grønt. Der var rigtig skønt markedsvejr. Maria satte mig og de indkøbte varer af derhjemme og tog på arbejde. Rocky og jeg dasede i hængekøjen på terrassen i det gode vejr og smurte sandwich til frokost som vi tog med til Puerto Banus. Der kørte vi hen da Maria havde fri og vi igen havde været et forgæves besøg forbi svævebanen. Puerto Banus er stedet hvor de rige holder til med deres dyre både og dyre biler og så er der da lige en enkelt mærkevare forretning eller to. Vi gik en tur langs havnen og nød det rigtig gode vejr med en is. Snuden vendes hjemad og vi skal lige handle lidt til i aften, hvor vi får gæster til Raclette. Marias veninde Sandra og hendes mor kommer forbi og vi har en rigtig hyggelig aften med kortspil og snak. Vi slutter aftenen af med en dejlig gåtur med Rocky i det lune vejr.
 
Søndag d. 8/3-2009
Så er der gået en uge og den er bare gået hurtigt. Vi pakker bilen med kuffert og kører mod det sidste marked inden turen går hjem mod Danmark. Vi får lige købt de sidste par tørklæder som vi bare IKKE kan leve uden :o) Så går turen mod lufthavnen og vi får tjekket kufferten og mig ind på en vinduesplads - yes - og så er det eller bare med at tage afsked efter en utrolig dejlig og oplevelsesrig uge. Jeg får tre sæder for mig selv i flyet og turen tager 3 timer hjem, vi har en god medvind. Farvel forår, sol og varme. Og velkommen hjem til kulde, reng og blæst. Jeg blev modtaget i lufthaven med balloner og flag af Maya, Anja, Heine og far. En skøn modtagelse :o)
Line Bahr | - Danmark