1. uddrag fra Magda på Dragernes Planet:
- Vi må afsted med det samme, sagde Dragild. Han rejste sig. Uden en lyd gik Magda og Dragild hen mod udgangen. De nåede åbningen og kiggede ud.
Bloddragen stod som forstenet. Den havde sabelsporer som Mansór og spidse pigge på ryggen. Den bevægede sig overhovedet ikke, bortset fra dens næsebor som vibrerede. Magda satte sig op på Dragilds ryg.
I hendes bryst dunkede hjertet som tusinde vilde heste. Dragild trådte så forsigtigt han kunne. Bloddragen blottede tænderne, og slog dem sammen om endnu et insekt.
Magda holdt blikket fast rettet mod bloddragen, imens Dragild langsomt gik frem mod kanten af afsatsen. Et skridt ad gangen. Uden at lave en lyd. Bloddragen stod stadig helt stille. Det var ikke til at sige om den havde opdaget dem. De var lige ud for den nu. Dragild tog endnu et skridt frem...
Copyright Nanna Grønbech Petersen 2011
2. uddrag fra Magda på Dragernes Planet
- Se! Dragild pegede med sin klo ind mellem træerne. Magda så op, og der midt i en lysning i skoven, var en høj. Dragild og Magda vaklede udmattede hen til højen. I højen var en port. Porten blomstrede med midnatsblå roser i fuld flor. Den adskilte sig fra andre porte ved ikke at have noget håndtag. Der var heller ikke noget nøglehul. Roserne duftede forførende af honning. Regnen var stilnet af, men det blæste en smule nu, så blå rosenblade vajede let rundt i vinden. Månen var kommet frem og lyste på en særlig klar måde. Selve porten var mosgrøn, præcis samme farve som den mos der dækkede store områder af skovbunden. Roserne slyngede sig vildt omkring og ned over porten. Porten var smuk og skræmmende på en gang.
Copyright Nanna Grønbech Petersen 2011
3. uddrag fra Magda på Dragernes Planet
En bloddrage skreg lige ind i hendes øre. I det samme greb noget om hendes ben. Magda blev trukket ned under vandet. Nu dør jeg, nåede hun at tænke. Men i det samme blev hun trukket med op til vandets overflade igen.
Hun hev efter vejret. Sugede alt den luft hun kunne til sig. Magda nåede kun lige at få vejret og hoste vand op, så blev hun på ny trukket ned under vandet i et sikkert greb.
Hun kunne mærke drageskæl mod sin hud. Dragen, der havde fat i hende, jog lynhurtigt af sted, som en pil under vandet.
Copyright Nanna Grønbech Petersen 2011