TENS - smertebehandling - Transkutan Elektrisk Nervestimulation
TENS er en behandlingsmetode til at dæmpe smerteimpulser i nervesystemet. TENS har samtidig en beroligende virkning. Det er en enkel og sikker smerte- behandling, der understøtter kroppens naturlige smerteforsvar. Behandling med TENS er effektiv mod smerter i muskler og led - både ved akutte smerter som sportsskader eller ved kroniske smerter. TENS kan ofte nedsætte eller erstatte stort medicinforbrug. TENS virker på to måder, dels ved at blokere for nerveoverledningen og dermed for opfattelsen af smerter, og dels ved at stimulere udskillelsen af endorfiner, som er kroppens eget smerteforsvar.
Brug ikke TENS:
Brug ikke TENS, hvis du har pacemaker eller lider af epilepsi. Brug heller ikke TENS ved akut feber og infektion eller til smerter uden kendt årsag. Gravide kvinder bør ikke bruge tens de første 3 måneder.
Giv dig god tid:
De fleste patienter får en næsten øjeblikkelig smertelindring med TENS. Man skal dog undertiden anvende apparatet to eller flere gange, før den ønskede virkning finder sted. Man skal derfor give sig god tid og prøve sig frem, gerne et par gange, før en behandling eventuelt opgives.
Jeg tilbyder 5 i 1 behandling som en af de eneste i Danmark, da mine TENS-pads er fem gange større end de normale. Disse bruges til medicinsk behandling over alt i verden og er et stort hit i USA.