Denne smedie har har været byens ældste og største smedeforrretning. Den var omkring 1900 ejet af smedemester Morten Mikkelsen, der havde bygget huset i 1885 og forretningen havde på dette tidspunkt og fremover stor søgning af egnens landmænd, såvel med hestebeslag, som med vogne, markredskaber og maskiner. Omkring 1915 blev der bygget nyt moderne værksted.
Morten Mikkelsen havde mange tillidsposter, to perioder i sognerådet, formand i brugsforeningen og revisor, formand i forsamlingshus, i bestyrelse for hjælpekassen og taksationsformand i kreditforening.
Han var også én af de første borgere i byen der fik bil, og hans Ford var et kendt syn i Nimtofte. Omkring 1920 overtog sønnen Jens Kjær Mikkelsen smedien, og den var i familiens eje, inden den blev nedlagt i 1970erne.
Byens anden smedie tilhørte engang Nimtofte Mølle og lå på Møllevej, men Møllen solgte den til smedemester Th. Larsen, og hans familie ejede den i mange år.
I sine beretninger fra 2. verdenskrig fortæller Erland Skovbjerg om en episode fra smedien: ”Før krigsafslutningen arbejdede et par russiske krigsfanger, som var smede fra Kaukasus, i smedemester Mikkelsens smedie med at lave beslag til telefonmaster. Desuden lavede de panseværnsgranater af træ og jern til øvelse, dels hos karetmageren og dels hos smeden. Russerne lavede selv de tænger, som de skulle bruge, og værktøjet lå stadig i smedien mange år efter krigen. De røg meget og brugte avispapir til at lave cigaretter af”.
Smeden var i gamle dage en meget betydelig mand i byerne, og det var en person, man regnede med. Han var jo tit uundværlig, og først da hestene forsvandt fra landbruget og man begyndte af fabriksfremstille mange af de ting, han ellers havde eneret på, ebbede smedens betydning ud.
Denne smedie har har været byens ældste og største smedeforrretning. Den var omkring 1900 ejet af smedemester Morten Mikkelsen, der havde bygget huset i 1885 og forretningen havde på dette tidspunkt og fremover stor søgning af egnens landmænd, såvel med hestebeslag, som med vogne, markredskaber og maskiner. Omkring 1915 blev der bygget nyt moderne værksted.
Morten Mikkelsen havde mange tillidsposter, to perioder i sognerådet, formand i brugsforeningen og revisor, formand i forsamlingshus, i bestyrelse for hjælpekassen og taksationsformand i kreditforening.
Han var også én af de første borgere i byen der fik bil, og hans Ford var et kendt syn i Nimtofte. Omkring 1920 overtog sønnen Jens Kjær Mikkelsen smedien, og den var i familiens eje, inden den blev nedlagt i 1970erne.
Byens anden smedie tilhørte engang Nimtofte Mølle og lå på Møllevej, men Møllen solgte den til smedemester Th. Larsen, og hans familie ejede den i mange år.
I sine beretninger fra 2. verdenskrig fortæller Erland Skovbjerg om en episode fra smedien: ”Før krigsafslutningen arbejdede et par russiske krigsfanger, som var smede fra Kaukasus, i smedemester Mikkelsens smedie med at lave beslag til telefonmaster. Desuden lavede de panseværnsgranater af træ og jern til øvelse, dels hos karetmageren og dels hos smeden. Russerne lavede selv de tænger, som de skulle bruge, og værktøjet lå stadig i smedien mange år efter krigen. De røg meget og brugte avispapir til at lave cigaretter af”.
Smeden var i gamle dage en meget betydelig mand i byerne, og det var en person, man regnede med. Han var jo tit uundværlig, og først da hestene forsvandt fra landbruget og man begyndte af fabriksfremstille mange af de ting, han ellers havde eneret på, ebbede smedens betydning ud.
