Vi har i de seneste par år i elevrådet afholdt elevdagen. En elevdag er en dag med masser af spænende aktiviteter, alle valgt af eleverne. Vi lavede en spørgerunde i klasserne, så alle kunne foreslå den aktivitet de helst ville deltage i. Derefter måtte eleverne selv vælge 3 aktiviteter de ville deltage i på dagen og vi fik så puslespillet til at gå op, så alle fik lov til at lave to af deres foretrukne aktiviteter.
Efter to år med afholdelse af elevdagen kommer der i år en lille variation. I forbindelse med Vejle kommunes store projekt "Sund Skole", vil vi fra elevrådets side i år af holde en sportsdag istedet.
Sportsdagen vil blive afholdt med samme princip som elevdagen, men alle aktiviteter er udendørs, og man skal være fysisk aktiv.
Vi har i elevrådet, i forbindelse med afholdelsen af elevdagen de tidligere år, oplevet at der har været en del forvirring omkring holddannelserne, og forviiring blandt enkelte elever. Det ville vi selvfølgelig gerne undgå og derfor afholdte vi i arrengementet over to dage. Dagene blev d. 19. + 20. april. Vi opdelte skolens elever i årgange; fra 0. - 5. kl. om tirsdagen og 6. - 9. kl. om mandagen, for at kunne gøre oplevelsen bedre for hver enkelt elev.