Randers' historie

Randers er en by i Østjylland med 59.391 indbyggere (2007) hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er den kun overgået af Århus i indbyggertal.

Byen ligger 35 km. nord for Århus ved udmundingen af Gudenåensnordøstlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjordmed stejle bakker på nordsiden. Helt fra gammel tid har Randers været et vigtigt trafikknudepunkt for nord- og sydgående veje, der mødtes ved det smalle overfartssted ved Randers, hvorfra der også var adgang med skib ud i Randers Fjord. I dag er der togforbindelser til Langå og Hobro fra byens banegård, ligesom alle IC-tog på vej mod nord standser her. Randers ligger i den del af det østjyske område som i folkemunde benævnes Kronjylland. 

  Byens navn

Byens navn skrives i de ældste former som:

  Randrusium (ca.1200 Saxo og Knytlingesagaen)

  Randrosi (1230 Snorres Heimskringla)

  Rondrus, Randrøs (1231 Kong Valdemars Jordebog)

  også Randersborg og Randershusen m.fl. er navne, der gennem tiderne betegnede byen med det nutidige navn Randers.

Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand - Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Århus, og med tilføjelsen "Rand" (bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen". 

Tidlig historie

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Helligeprægede mønteri byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderenbefæstet. Der er ingen spor af voldeni dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Klosterkan bl.a. fortælle om en af middelalderensstore svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menvedkøbstadsrettigheder.

Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbeseni 1340ifølge sagnet (huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Greven der blev slået ihjel var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid i Danmark. Aktionen foregik på 3. stokværkog vinduesklappen står endnu åben den dag i dag så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuseter der rejst en statueaf helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'ernefor at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.

Da Valdemar Atterdagi 1350prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3.(1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgravhele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot. 

Nyere tid

Randers Havn er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåenog fjordenhavde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnenetil Randers for eksport, og importerede varer gik den modsatte vej ind i landet.

Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 160 købmandsgårdehvis betragtelige flåde residerede i havnen, klar til at sejle verdenshavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i de ældste dele af bymidten.

Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje - byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, de verdensberømte handsker fra en af verdens ældste handskefabrikker, Randers Handsker, og sine kønne piger. Den kønneste af dem er gennem årtier blevet kåret af byens avis i forbindelse med festugen, Randers Ugen, der løber af stablen i august. Endvidere er byen kendt for Randers Rebslageri, der lavede det berømte Randers-reb. Et gammelt mundheld lyder: Hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers-reb.

Den socialdemokratiskestatsministerJens Otto Kragvar født og opvokset i Randers i årene 1914-1932og var byens folketingsmandi det meste af sin aktive politiske karriere. Byen har siden haft lokalt socialdemokratisk medlem af Folketinget, p.t. Torben Hansen. Randers Kommune har i næsten en helt århundrede haft socialdemokratiskstyre, indtil VenstresMichael Aastrup Jenseni 2001med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmesternogensinde. Forinden fulgte en periode med dels store problemer med kriminalitet, blandt andet som følge af byens hårde rockermiljø, dels skandalesager i den kommunale administration, hvor en række medarbejdere blev afskediget uretmæssigt. Sagen medførte massiv kritik af daværende borgmesterKeld Hüttel, der indkasserede en næse af byrådet. Michael Aastrup Jensen besluttede ikke at genopstille som borgmester, da han blev valgt til Folketingeti 2005. Ved valget i november 2006 fik Socialdemokraterne atter borgmesterposten med hjælp fra Det Radikale Venstre, der fik et byrådsmedlem for første gang i over 30 år. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester derfor Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.

Byens image har de senere år ændret sig. Dels har kommunen iværksat et større branding-projekt, men også sportsligt er byen kommet på landkortet de senere år. Byens fodboldhold Randers FCer rykket op i landets bedste liga, Superligaenog byens stadion, Essex Park Randers, er blevet istandsat og fremstår nu som et næsten moderne superligastadion. Er dog desværre endnu ikke er lavet færdig, mangler en endetribune og det hele er lidt forblæst, da der mangler bagbeklædning på tribunerne. Byen er også hjemsted for håndboldligaklubben Randers HK, der har hjemmebane i Elro Arena, tidligere Randershallen. Kulturelt danner det tidligere elektricitetsværk, Værket, rammen om mange af byens tilbud.