Veteran Cosmic Rockers feat. Vestafrika + Rap Akademiet, fredag 29. april 2011

Aarhus V. mødte København, Senegal, Guinea Bissau og Mauretanien - Rap Akademiet, Veteran Cosmic Rockers og de fem afrikanske MC’s; Matador, Staz, Mustaff, MC Monza og MC Asone fyldte scenen på Musikcafeen.
 
Hip hop actet Veteran Cosmic Rocker udforskede i starten af 2010 det vestafrikanske hip hop landskab, hvor de fandt fem benhårde MC’s, som efterfølgende blev inviteret til Danmark. 
Som opstart på en mindre Danmarks turné gæstede VCR og de fem vestafrikanere Rap Akademiet i Aarhus V, hvor de torsdagen forinden holdt workshop med flere af byens lokale talenter. 
De lokale helte fra Rap Akademiet gav fredag aften et en stilsikkert første sæt, som opvarmning til de mere erfarne kræfter i VCR og de afrikanske gæste-MC's.
 
Ca. 55 publikummer overværede koncerten, der bød på rap med noget på hjerte, uanset om actet hed T.M.T, MATADOR, eller rappede på århusiansk, engelsk, fransk eller wolof.
RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C