Nr.1: Rolling trunk, axed elm, 1995, 43x39x183 cm.

 Nr.2:Snake, 1984, carved beech, 50x140x70 cm.

 Nr.3: Monument beyond growth, 1987-89, carved wood, paper, stones, 236x18x19 cm.

 Nr.4: Shadow, 1988-90, carved beech, earth, vinyl resin, 168x17x18 cm.

 Nr.5:Composition with branch and bar, 1998, laminated wood, wood, carved beech, oil painting, 193x128x60 cm.

 Nr.6: Untitled, 1992, carved wood, wood, paper, 117x81x14 cm.

 Nr.7: Torso, 1987-92, carved beech, fibreboard, 151x25x18 cm.

 Nr.8: Monument to Narcissus, 1992, fibreboard, paper, glass, photos, 98x64x113 cm.

Nr.9 Fra udstilliongen sammen med Kim Rosenvold på ÆGLAGERET i Holbæk, 1998.

 Mine første overvejelser om den tilhuggede skulptur kom, naturlig nok, fra træstammen og de skulpturelle muligheder der findes i den, som man kan se fra den første studie: Snake. Alle de tilhuggede skulpturer er lange arbejdsprocesser, hvor overensstemmelsen af natur og form er selve ideen og mål. For træstammens vedkommende er formmulighederne givet på forhånd, forstået således, at træstammen er allerede i sig selv en skjult form som henvender sig til billedhuggeren for at blive åbenbaret. Se f.eks. Erik Thommesens bemærkelsesværdige træskulpturer.

 Det jeg søgte efter, var stammens formsjæl, ikke noget panteistisk, snarere det "ansigt" som findes i naturens intentionalitet (se Immanuel Kant: Kritik af Dømmekraften, 2.del, Kritik af den teleologiske dømmekraft, § 62 og 63).

 Da jeg valgte ikke at bruge motorsav og andet elværktøj, men udelukkende stemjern, var det sådan, at det kunne tage år, før jeg blev færdig med en skulptur og det endte med at jeg gik over til hurtigere teknikker. Rulling trunk er hugget med økse og savet med håndsav, Monument to Narcissus er lavet af spånplader bedækket med gennemsigtigt papir. På søjlens top er der et spejl, på den brede sokkel er der glasplader og fire fotos af vandbevægelser. Monument beyond growth skal ses som det var naturen selv der skulle lave et kunstværk og præsentere sig selv som monument/skulptur, frem for som vækst.

 Nogle skulpturer blev bedækket med indpakningspapir, Shadow med jord, hvorfra den har sit navn og sin manglende rationalitet, som en skygge der kan rejse sig frit i rummet. Disse tiltag gør, at værkerne er gået videre fra deres udgangspunkt i naturen, fremmedgjort sig selv, så at sige. 

 Overensstemmelsen af natur og form er vedvarende, ellers ville kunsten ikke findes, eller være forgængelig, ligesom moden er; det betyder, at kunstnerne kan, til hver en tid, hente inspiration i naturen til deres arbejde.