Budskabernes begyndelse
Klokken var tre om morgen, d. 9. november 2010, da Maria pludselig vågnede. Da hun så på klokken, belyst i rødt i hendes digitalur ved siden af sengen, blev hun klar over at hendes krop var anderledes. Hun følte sig utrolig let og mærkede en underlig, brændende fornemmelse i maven, som spredte sig med det samme ned til fødderne, rørende alle nerverne og musklerne.
Da hun tændte lyset ved sengen, gennemløb pludselig en række følelser, både åndelige og fysiske, hendes krop, som en elektrisk strøm. Med bekymring og uro, sad hun på sengen. Hun blev med det samme tiltrukket af et billede af Jesus ved siden af sengen.
Ansigtet i billedet bevægede sig. Blev levende. Med hendes store overraskelse, smilede Jesus til hende og hans læber begyndte at bevæge sig, som om Han talte. Hans ansigt var bevægende, med forskellige ømme, urolige, medfølende udtryk, som spredte sig over hele billede. Selv om hun ikke havde hørt hans stemme, vidste hun med det samme, at Han ville kommunikere med hende.
Hun forstod med det samme, at det drejede sig om en guddommelig tilstedeværelse. Paradoksalt, mærkede hun en tilfredsstillende ro, på trods af værelsets lidt surreelle atmosfære.
Rystende og med tårer rindende ned over ansigtet, blev hun som et lille barn foran Ham og blev taget af et stærkt behøv for at skrive det hun vidste, Jesus sagde til hende.
Dybt ind i hendes ånd, blev hun klar over, at en dør var ved at åbne sig, at en stikkontakt blev tændt og at der ikke mere var nogen vej tilbage.
Hun tog en gammel konvolut og en pen ved siden af sengen og ordene begyndte at tage form i hendes ånd.
Hun skrev det hun hørte, som om dette blev dikteret til hende på en sød, men myndig måde. Hvert ord formede sig klart, præcis og uden afbrydelser, når hendes pen rørte papiret.
De første ord hun skrev var ”Din Vilje er mit bud”. Uden at vide hvorfor hun skrev dette, vidste hun i sit hjerte, at det var et naturligt og spontant svar. På en måde vidste hun, at hun skulle skrive dette først. Derefter kom det første budskab, som blev givet til hende af Jesus Kristus.
Budskabet, som blev dikteret til hende, indeholdt 745 ord og hun brugte præcis 7 minutter for at skrive budskabet ordret, fra begyndelse til ende.
Næste morgen fik hun, i den kolde morgenluft, en følelse af uvirkelighed. Med en følelse af angst forstod hun, at det der var sket i løbet af natten, var meget reelt. Så læste hun budskabet. Rystende, under tvivlens chok, faldt tårerne frit ned, mens sandheden begyndte at gøre sig gældende.
Maria, en intelligent kvinde, mor til fire børn, førte et aktivt og åbent liv, med en god karriere i gang. Hun var vandt til at tage sig af de mange problemer i dagligdagens forpligtelser og ville være den første, som afviste disse beretninger. Alligevel vidste hun i sit hjerte, at hun ikke blot ikke havde forestillet sig dette budskab, men at hun aldrig ville have været i stand til at udtænke en tekst som denne. (fortsætter.....)
…..Nervøst, tog hun igen Jesu billede og kiggede på det. Ventende, spurgte hun til billedet om at bevæge sig igen. Og det skete. Denne gang græd hun og bed Jesus om at give hende et tegn, for at forstå om alt dette var udslag af hendes fantasi.
Klokken var 11 om morgen. Billedet bevægede sig som før og Jesu ansigt blev levende. Han var klædt i hvidt, pyntet med guld rundt om halsen. Hans ansigt var langt og tyndt. Hans hår var rødbrunt, med krøller som faldt ned på skuldrene, øjnene var mørkeblå og Han var omringet af et blændende og gennemborende lys. Dette lys, siger Maria, er meget stærkt og tager al energi fra dig. Han så på hende med ømhed, uro og medfølelse og med en dyb og vedvarende kærlighed. Så smilede Han til hende.
Hendes krop mærkede igen den samme brændende følelse af stor lethed. Hun skrev næste budskab, som var privat, meget kortere end det, fra natten før. Denne gang sagde Jesus til hende om ikke at være bange og, ja, at Han kommunikerede med hende. Han insisterede på, om at hun ikke måtte flygte og at hun måtte forblive stærk. Han forsikrede hende, at det ikke var hendes fantasi.
Og sådan begyndte budskaberne, selv om Maria, i begyndelsen, ikke var klar over hvad det drejede sig om og hvad de betød. Hun var meget bange for publikums reaktioner til disse budskaber og var lettet, da Jesus sagde til hende, at hun måtte forblive i skjul af utallige grunde.
Nå sandheden begyndte langsomt at blive klar for hende og hun forstod, at budskaberne var autentiske, selv om hun håbede det modsatte, antog hun at hun var en seer som mange andre.
Sådan var det ikke. Jesus sagde ydermere, hvem hun var. Han sagde at hun var profeten af de sidste tider (begreb hun aldrig havde hørt før) og at hun ikke var blevet udvalgt, men sendt, som den syvende Budbringer, for at åbenbare, i Jesu Navn, seglene indeholdt i Johannes' Åbenbaring, for at forberede verden til hans Andet Komme.
Siden modtager hun næsten dagligt et budskab fra Jesus Kristus. Nogle er givet til hende af Jomfru Maria, Guds Moder, som har meddelt hende en ny betegnelse, som hun vil blive kaldt med: Frelsens Moder.
Maria har modtaget det første budskab fra Gudfaderen i juni 2011. Lige før hun modtog det, modtog hun et budskab fra Helligånden, som annoncerede, at Gudfader ville kommunikere med hende.
Hun rystede, mens hun skrev dette budskab, ikke fordi hun var bange, men pga. af Hans kraft og af den rene kærlighed som Han har for hele menneskeheden. Han forklarede, som det første, hvorfor Han skabte verden: for at kunne have en familie.
Maria er katolik men siger, at indtil hun begyndte at modtage budskaberne, var hun en lunken troende. Hun troede på Gud, men var ikke kirkegænger i traditionel forstand. Men i de måneder forud for det første budskab, fik hun en åndelig vækkelse og vidnede om private åbenbaringer af Jomfru Maria, selv om hun beholdt disse hændelser for sig selv.
Som følge af disse åbenbaringer, begyndte hun at bede mere og især den Hellige Rosenkrans. Det var mens hun bed Rosenkransen foran en statue af Vor Frue, d. 8. november 2010, at Jomfru Maria gav hende et budskab som hun skrev ned, men uden at forså betydningen af.
Der blev sagt til Maria, at Kristi Andet Komme var forestående og at hun var den sidste budbringer, den sidste profet. Der blev sagt til hende , at hun var den syvende budbringer, den syvende engel som vil annoncere til verden indholdet af Seglene i Johannes' Åbenbaring, efterhånden som de bliver åbnet af Guds Lam, Jesus Kristus.
De budskaber, som bliver givet hende, udgør Sandhedens Bog, forudsagt i Daniels Bog for de sidste tider. De er givet til verden for at hjælpe med at udbrede omvendelse, således at alle Guds børn bliver frelst fra Antikrist, som snart vil træde frem i verden.
Gud vil, siger hun, frelse hele verden, selve de forhærdede synder. Alle, som bliver frelst, vil komme ind i det Nye Paradis på Jorden, hvor de vil have en ånd, en krop og en sjæl. De vil leve i stråleglans, i kærlighed, i harmoni og vil ikke mangle noget. Dette er den arvelod som Gud har lovet til alle sine børn.
Det vil overgå alt det vi kan forestille os, siger hun, men kun dem, som henvender sig til Gud og beder Ham om tilgivelse, vil komme ind. De vil have evigt liv.
Hvis de afviser Gud vil de blive kastet ind i helvedes ild med Antikrist, den falske profet og alle dem som følger Satan.
Og vi har ikke meget tid.
