Som sædvanlig bliver jeg spurgt i ny og næ, hvad jeg laver i hverdagen. Og det er som det plejer; en udfordring at svare på dette.

Jeg har været i venteposition siden maj, hvor vi lagde op til en STU og ventede derfor svar på, om jeg kunne få en sådan. Det tog sin tid, da jeg fik mit svar, men det er helt normalt, når det er en STU, man søger - og man skal vente frem til næste STU-udvalg i systemet.

I undertiden forberedte min sagsbehehandler, STU-vejleder og jeg nogle forløb der skulle indgå i denne STU, hvis svaret skulle ende med et ja. Vi var enige om at udføre størstdelen af planen alligevel ift. afklaringspraktikker som aktivering, hvis svaret skulle blive et nej.

 

I gætter aldrig hvilket svar, jeg fik: Ja og nej - ha ha!

Derfra måtte jeg indkaldes til en samtale med fokus på netop dette.

Derfor er det ikke en direkte STU, som jeg får - men derimod yderligere former for forskellige arbejdsprøvninger, som jeg tror ville kunne klare rent praktisk mæssigt. Jeg vil deraf få mig en ny konsulent der skal skrive skriftlige dokumentationer på, hvordan jeg agerer ude på arbejdsmarkedet, da den tidligere fra det beskyttede værksted nærmest udgiver borgere i systemet til nogen, de ikke er. Ja - også mig! 😒 Udelukkende fordi hun ikke vil rette de ting, man ikke er enig i.

Men til gengæld har jeg e

Endelig har det lykkedes mig at få en ny sagsbehandler - som har ført til, at jeg afventer godkendelse på en STU der står for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

En skræddersyet uddannelse der forhåbentlig ligger lidt mere til hen ad mig.

Den går kun til 25 år - og jeg bliver 24 om lidt, så det ville være godt for mig at kunne få det med. Jeg håber det kan lade sig gøres.

Jeg skal havet rettet en afsendt rapport fra mit tidligere arbejdsprøvning, som min sagsbehandler skal have. Jeg håber den kan komme med som en del af vurderingen i godkendelsen.

 

Det kræver sin tålmodighed altsammen eftersom jeg har været i venteposotion siden i midten af maj, hvor jeg mere eller mindre har været hjemmegående, men jeg kan aktivere mig selv vældig godt, som det passer i mit eget system.

Jeg har allerede fået bedre selvtillid efter jeg stoppede på forløbet, og jeg har slet ikke følt mig stresset som jeg plejer. Jeg plejer såfremt at have mine indre samtaler/dialoger med mig selv - nogle gange op til flere timer, og det har jeg stort set ikke følt.

I juni måned har jeg været op til tre optagelser som statist - og så fik jeg yderligere den idé om hvordan det måtte være springe ud som fritidsmodel. En ny udvilkingsproces.

Jeg har ofte fået af vide, at jeg er meget fo

Jeg er så meget lige nu i en belastet periode, hvor fagfolkene presser i deres firkantede system.
Det er ikke nemt, når man er psykisk sårbar og meget sensitiv.

Jeg har siddet fast i kontanthjælpsystemet siden efterår 2014.
Således er det, at jeg har en del udfordringer både følelessmæssigt, men også beskæftigelsesmæssigt eftersom min fremtid har været usikker siden, jeg afbrød min ungdomsuddannelse i december 2012.
Jeg har mere eller mindre været på kontanthjælp siden, bortset fra et år på produktionsskole.

En af mine større udfordringer i systemet er blandet andet det at have en sagsbehandler der ikke kun er firkantet, men også “sort og hvid” i hendes tankegang og derved virker en smule uempatisk.
Jeg har få interesser der ligger i den kreative/kunsteriske omfang, da det fungerer bedst for mig til trods i de ledninger i mit hoved, der er skruet lidt “anderledes” sammen.
Hun er ikke opbakkende i det, fordi hun ikke finder det realistisk pga. usikre jobmuligheder, som jeg selvfølgelig godt kan se fra hendes side, men jeg er ked af, at hun lukker det helt af og ordret siger, at jeg skal gemme det til min fritid - og derimod forsøger at placere mig i en kasse, der virker meget pressende for mig, så jeg i stedet oplever, at jeg er stresset hele tiden og er ukoncentreret om at finde ud af, hvad jeg vil med mit

Året 2016 er nu snart gået, og jeg tænker virkelig over, hvordan hele året har været, og hvad det har bragt mig.

2016 har virkelig været det år, hvor det allermest har været sort og hvidt.

Det er det år, hvor jeg har siddet i mit største sorte hul og samtidigt et år, hvor jeg har scoret flest succeser. Ikke som sådan "store" succeser, jeg kunne leve af, men noget jeg alligevel kunne "leve på" - succeser jeg ikke troede, jeg skulle nå på et år, som har givet mig en del.

 

Jeg fik endelig muligheden for at afprøve statistjobs for allerførste gang og være en lille del af professionelle produktioner. Faktisk op til fem gange.

Det første var det bedste - for det var nemlig med Rasmus Berg og Hella Joof som værter.

Hella er et af mine største idoler. Hun har været mit idol siden, jeg så hende som dommer i Talent 09. Dog arbejdede jeg ikke "sammen med hende", men jeg var med i samme produktion som hende, hvilket er en STOR drøm der i en LILLE grad gik i opfyldelse :-)

At hun så kunne huske mig eftersom jeg mødte hende til folkemødet på Bornholm i 2014.

Jeg nåede ikke at sige noget til hende før, hun sagde: "Hej Sandy".. Det var vildt, og jeg kan stadig ikke komme over det. Jeg glæder mig til at se mig selv på skærmen d.12 december 2016 og håber, at kamearet valgt

Jeg bruger mange timer af min tid på at tænke og tænke og tænke omkring fremtid, job, uddannelse, økonomi, behov og ting og sager. osv osv.
Når jeg virkelig tænker over det…tænker jeg tit, at når man er på kontanthjælp, er det i samfundets princip fordi, at man står til ledighed og rådighed for arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden har de fleste kontanthjælpsmodtagere eller dem som søger om det en anden side af det generelle princip. Jeg tager udgangspunkt i mig selv nu;
Jeg har ikke søgt om kommunens forsørgelse fordi jeg oprejst står til rådighed. Jeg har søgt om kontanthjælp som min nødhjælp til undgåelse af de store krav, forventninger og det høje sociale og faglige niveau som flertallet på min egen alder besidder.
Jeg skal bruge længere tid til at tænke og reflektere over, hvad jeg egentlig kan og vil med mit liv, hvad og hvor meget jeg kan rumme.
Jo ældre jeg bliver - desto højere bliver kravene. Og jeg synes kun, jeg får det svære.
Jeg har jo et liv hvor jeg besidder indre smerte, lidelse, nederlag og svigt - og det har ikke bare noget at gøre med en fortid, hvor man skal “se at komme videre”.
Det har noget at gøre med, at det har sat sig som en forstyrrelse i min personlighed, som jeg både kan arbejde med, men som jeg også skal l&

Det kom ud af et heldigt tilfælde.

TV Vestsjælland kom forbi på mit kursus (som slutter nu her snart) fordi de skulle interviewe nogle af dem som abejder der. Idet de skulle ind og se hvor os unge opholder sig, blev TV menneskerne præsenteret af chefen fra mit kursus for mig: "Det her er Sandy, og hun vil rigtig gerne inde for TV branchen", hvilket resulterede i, at jeg sad over på kursus og kom til samtale.

Jeg var ufaglært, så det var godt, at de ville ansætte mig på kemien, så jeg kunne starte et sted.

Hver tirsdag er jeg fast ude at filme, og der er ejeren af produktionens filmfotograf kun med den ene gang om ugen, så ind imellem bliver jeg spurgt i løbet af en anden dag på ugen om jeg kan komme med ud og filme, så der sætter jeg selv udstyret op og filmer.

Lige nu bliver jeg lært op og klædt på til, at jeg selv kan løse opgaver på et tdispunkt.

Dvs. at jeg lige nu er jeg i oplæring ca. 1-2 gange om ugen.

Puha, lidt angstprovokerende også at en dag at skulle bære sådan et stort ansvar :-0

Men jeg griber chancen - hvem siger at den chance kommer igen? Så jeg må tage en dag ad gangen.

Lidt cool at de vil investere et professionelt filmprogram til min macbook, for jeg skal også sidde og klippe og redigere på et tidspunkt, og det elsker jeg jo meget højt ! :-)

 

Jeg har på to uger været statist to gange, og jeg syntes begge dele var rigtig sjove :-)

Den ene mere end den anden selvfølgelig, og jeg er begyndt at tilmelde mig mange ting inde på Statisten.dk. Det er nemmere nu end da jeg boede hjemme som var så langt ude på landet, at der var der, hvor kragene vendte og ikke havde gode transportmuligheder.

Det er trods alt blevet bedre efter jeg er flyttet :-)

Anyway, jeg var statist for første gang d. 18 marts til et historisk underholdningsprogram til TV2 som vil blive vist til efteråret. Jeg må desværre ikke sige så meget om optagelsen, men et af mine store idoler Hella Joof var jo vært sammen med Rasmus Bjerg.

Da jeg udenfor optagelsen gik over til Hella inden jeg nåede at sige noget, kiggede hun på mig og sagde; "hej Sandy". Der findes ikke nogle federe følelse, når ens idoler kender/kan huske en! Vildt at hun kunne huske mit navn og ansigt efter næsten to år! Der blev jeg altså helt stille. Men det var det samme med min veninde som skulle fotograferes med hende efterfølgende, hvor Hella sagde; "og du har et navn med to e'er".... :-) :-)

 

Og ellers var jeg statist 1. april til et stort velgørenhedsshow til TV2 også som hedder "Smid Tøjet Galla 2016" der bliver vist i fjernsynet d. 23 april. Showet handler om at få danskerne til at donere tøj til forskellige velgørende

 

 

&