Gadenavnet
Sankt Hans Gade har sit navn efter Sankt Hans Torv. Torvet har sit navn efter St. Johannes kirken som ligger p å torvet. En anden historie fortæller at torvet i 1700-tallet var station for kapervogne. Det var især sankt hans aften, man drog med kapervogne til skovs.
Blegedamme
Sankt Hans Gade var anlagt oven på 1. blegedam i 1854. Der var ialt 23 blegedamme der strakte sig fra Ravnsborg til Østerbrogade. Blegedamme var damme og rende, hvori man vædede tøj og lagde det til tørre i solen. Dermed udvikledes ozon og tøjet blev bleget.
Ravnsborg
Ravnsborg var fremskudt skanse bygget af Christian den 4. Den blev ødelagt af svenskerne i 1658. (Der er en mindeplade på Fælledvej, idet et par hundrede svenske soldater ligger begravet under husene.)
Spekulationsbyggeri
Militæret havde forbudt alt byggeri i en zone fra Københavns volde og helt ud til Jagtvej, (den såkaldte demarkationslinie) således at en eventuel fjende ikke havde dækning og skjul. Først i 1852 blev den ophævet og bebyggelsen af Nørrebro kunne begynde. I starten fandtes hverken bebyggelsesplaner for Nørrebro eller byggelov. Dermed blev grundene meget tætbebyggede og lejlighederne små og mørke. Men for en arbejderfamilie var dette bedre end slummen inde i København. Først i 1857 vedtog kommumen en vejplan og byggelov som fjernede det værste anaki fra bygherrenes side.
Den første bebyggelse på 1. blegedam var bl.a. garveri og barkmølle. Senere var her handskefabrik og farveri. Området ved Sankt Hans Gade er i dag Nørrebros ældste kvarter.
Se tegningerne af udviklingen i området fra Kultovet bag Voldene i 1850 og til det "nye område" Nørrebro 1876 HER
Åben kloak
Indtil 1859 stammede Københavns vandforsyning fra Søerne. For at holde latrinaffald og skarn væk fra vandet blev der opkastet volde (dosseringer) langs kanten. Langs disse var en grøft med stillestående, sinkende vand. Og i regnvejr løb spildevandet fra rendestenene i Sankt Hans Gade ud i søen. Problemet med at holde vandet i Søerne rent var stort, men der blev ikke gjort noget for at løse det. Først med koleraepidemien i 1853 (5.000 døde) blev der taget hånd om problemet og en kloakplan blev indført.
Irma Hønen
I 1886 åbnede Carl Schepler sin første købmandsforretning i Ravnsborggade. Butikken gik godt og efterhånden købte Schepler så godt som hele karreen og indrettede bageri, kaffebrænderi, æggepakkeri og andre former for levendsmiddelindustri på grunden. Han kaldte firmaet "Irma" og i løbet af få år åbnede han et stort antal Irma-forretninger.
De stor neonreklamer som Schepler opsatte på bygningerne er idag med til at skabe den helt specielle stemning i vores kvarter. Irma Hønen blev opsat i 1953 og hønen lægger æg 7 gang i minuttet.
(Kilder: Storbyens Stednavne, Københavns Gadenavne, Rundt om søerne, Københavns Forstæder, Københavns Kommune 1841 - 1941, Københavns Vandforsyning 1859 - 1984, Irma Historie.)
