Om os / Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for Realkredittens seniorer fra Aarhus

 

§ 1 Foreningens navn:

 

Foreningens navn er ”Realkredittens seniorer fra Århus”.

 

§ 2 Foreningens formål:

 

-          at samle tidligere ansatte over 55 år med tilknytning til kontorer i Aarhus til socialt samvær.

-          at arrangere forskellige faglige og/eller kulturelle arrangementer for medlemmerne.

 

§ 3 Foreningens medlemmer:

 

Foreningen er åben for seniorer med seneste eller tidligere tilknytning til kontorer i Aarhus

 

Bestyrelsen behandler og godkender alle ansøgninger om optagelse i foreningen.

 

§ 4 Årsmødet:

 

Årsmødet afholdes i november/december måned i lokaler i Aarhus.

 

Årsmødet indkaldes med 14 dages varsel. Forslag til behandling på årsmødet skal afleveres til et bestyrelsesmedlem senest 8 dage inden årsmødet.

 

                                                    Dagsorden for årsmødet

 

  1. Bestyrelsens beretning.
  2. Aflæggelse af regnskab
  3. Fastsættelse af kontingent
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
  6. Eventuelt.

 

§ 5 Bestyrelsen:

 

Bestyrelsen består af 3 medlemmer, der vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

 Bestyrelsen udarbejder referat fra årsmødet.

Regnskabsåret løber fra 1. november til 31. oktober.

 

§ 6 Arrangementer:

 

Ud over årsmødet i november/december tilstræbes det, at der afholdes et forårsarrangement i maj/juni måned.

  

Vedtaget/ændret på årsmødet den 02-02-2023.

Lone Sønder Andersen