"Don't tell it - Show it!" er et projekt, som er støttet af
Dansk Energi. Projektet går ganske enkelt ud på at skabe besparelser på energiforbruget i små og mellemstore virksomheder.
Men i stedet for at fortælle virksomhederne, hvordan de kan spare på energien, går det her projekt ud på at vise i praksis, hvordan man kan gøre.
Og det sker med filmede eksempler fra udvalgte små og mellemstore virksomheder, der allerede har sparet på energien og samtidig har muligheder for at spare endnu mere.
Projektet ledes af journalist Louis Clément, der siden 1992 har drevet sin egen kommunikationsvirksomhed med speciale i videoproduktion.
Den faglige ekspert er civilingeniør og Ph.D. Kåre Press-Kristensen, der i de seneste år har optrådt adskillige gange i både radio og TV, hvilket skyldes hans evne til at formidle selv komplicerede budskaber på forståelig vis.