Kaninens farvekoder
Kromosomer er strenge af DNA. Kromosomer er udgjort af individuelle punker kaldet gener. Hver enkelt individuelle gen bestemmer udseendet eller funktionen af en bestemt kropsdel. Et gen kan fungere alene, eller som oftest i samarbejde med andre gener, for at udgøre et bestemt udseende eller funktion.
Der er 5 basis sæt gener, der bestemmer farver og tegning af kaninen og flere mindre gen sæt.
Hver kanin har 2 gener i hvert sæt.
Når man avler kaniner, vil hunnen og hannen hver give det ene af sine 2 gener fra hvert sæt, videre til deres afkom, og disse vil udgøre afkommets gensæt i hver position.
Det dominerende gen, er det træk der vil give sig til udtryk hos kaninen og skrives normalt som et stort bogstav. De recessive (vigende) gener, skrives som små bogstaver og er de maskerede/skjulte træk.
Homozygote: ikke anlæg for andre farver.
Heterogozyne: anlæg for andre farver.
Genetiske farvekoder hos kaniner:
A: Farvemætning.
Dette er farve genet - genet der bestemmer hvor og hvor meget farve, der skal give sig til udtryk, i modsætning til hvilken farve.
Dette gen bestrider ikke kun dominante og recessive egenskaber, men også co-dominans og let-dominans.
Der er 5 gener i denne serie. A, achi (Chincilla), am (Zobel/ Siameser tegn.), an (Russertegning), aa (Albinohvid).
A giver sig til udtryk ved helfarvet, så som i sort, blå m.fl. I en helfarvet kanin, er farven ikke begrænset til en bestemt del af kroppen (andre gener, så som b genet der kan giver skygge effekt i pelsen).
aa giver sig til udtryk ved, at der ingen farve er, heller ikke I øjeæblet og derved giver sig til udtryk som REW (red eyed white) – se forklaring under hvidblåøjet genetik. Alle andre gensæt B,C,G mv. bliver maskeret, når aa er tilstede.
Fenotyper (hvad man ser) er nemme at blive forvirret over, når man avler. Ved at bruge REW kan man farveteste, for at finde ud af, hvad der er bag en anden kanin. Dette kan lade sig gøre, fordi man ved at en REW er aa, og derfor kommer farvegenerne fra den anden forælder til at give sig til udtryk (husk på a er den mindst dominante i a serien og derfor kan intet gemme sig bag det)
B: farven på hvert enkelt hår/håraksel
Dette gen bestemmer om farven på hvert enkelt hår går helt til roden eller om farven ændrer sig til en anden farve, ned mod roden af hvert enkelt hår.
Der er flere gener i B-serien. B – ensfarvet, BeBe Vildtsort , BeB (Jerngrå), bibi(Japaner tegning), b (gul).
I denne serie er den mærkværdige undtagelse, at Be er dominant over B.
C: Farvegen
Der er kun 2 gener i dette sæt. C (sort) som er dominant. Der er kun 2 variationer af sort - sort og blå.
For hver sort nuance, findes der en tilsvarende blå nuance.
Hvis kaninen er sort eller blå har den mindst et C-gen. Om kaninen bliver sort eller blå bestemmes af D-gen serien.
cc (brun/havana) er recessivt. c har 2 variationer af brun, brun og egern farve m.anlæg for brun. Kaninen skal ha cc for at blive brun eller egern m. anlæg for brun, om den bliver det ene eller andet afgøres af D-gen serien.
D: Fortynder og forstærket farve
D gener er ansvarlige for, hvor meget eller lidt farve der er i hvert hår.
Dette gen har kun 2 variationer. D som er dominant (forstærker) og d som er recessivt (fortynder) farven.
Sort bliver fortyndet til blå og brun til egern m.anlæg for brun. Dette kan kun finde sted ved kombinationen dd. Dette gen påvirker også øjenfarven. Når forstærket er øjnene brune, fortyndet er øjnene blå/grå. Fortyndet farver gør at der er mindre farve i hvert hår.
I kombination med H/h-genet ændre disse nyancer sig.
G: Vildt genet
Der er 3 G-gener. G (typisk vildtgrå kanin), Go (Tan tegning) og g (ensfarvet). Kaniner med G gener har hvide maver og hvid under halen og hvid øjenring. Puster man i pelsen, har de individuelle hår, fler-farvet ”bånd”.
Tan (Go) har som den vildtgrå rødbrun mave, hale osv. Men de individuelle hår har ikke farve ”bånd”, de er alle i samme farve.
Kun kaniner med 2 recessive g-gener bliver ensfarvet.
K- tegning
K genet er det der giver kaninen tegning. K (Schecketegning), kk (ingen tegning). K er dominant og vil give kappe- eller schecke tegnede unger (KK eller Kk). kk giver en ensfavet kanin uden tegning.
X
En kanin med 2 recessive x gener bliver hvidblåøjet, idet x-genet udelukker farve i hele kaninens pels og det ene lag i øjet.
XX: normal pelsfarve, næsten alle normalfarvede kaniner
xx: hvid blåøjet - udelukker farve.
Xx: Farvede kaniner med hvide aftegninger på poter, næse, mave. Eller hvide kaniner med farvede aftegn.
se mere under hvid blåøjet genetik her: Hvid blåøjet genetik
Billeder er beskyttet af loven om ophavsret, ligesom artikler, bøger mm. er. Dette betyder, at man ikke må kopiere billeder og tekst, og f.eks anvende dem på sin hjemmeside, uden tilladelse fra fotografen/ forfatteren.