USB-porten er verdens netop nu vigtigste indgang. Alt drives via sådan en nu til dags, ikke mindst de produkter vi sælger her hos CoolStuff. Fra printere og harddiske til ventilatorer, kaffemaskiner og dansende vovser til enorme luftskibe til invadering af Bornholm (ok, måske passer det sidste ikke helt, men det er kun et spørgsmål om tid) - alt drives via den smarte lille port. Derfor er det ofte en god idé at have lidt flere USB-porte at gøre godt med end de sædvanlige to eller tre i din computer, og det er netop, hvad du får med en Armageddon USB Hub.
Men fordi noget er praktisk, behøver det jo ikke at være grimt eller kedeligt. Det kan f.eks. se ud som en boks med en djævelsk missilknap. Sådan en, som man var bange for, at en eller anden person i USA eller i Sovjetunionen skulle trykke på i starten af 80'erne. Sådan en, som står nr. 1 på ønskelisten hos 100% af alle James Bonds fjender. Du ved, man drejer en nøgle, tænder på to kontakter, løfter glasset, tøver en kende, trykker på den røde knap og BOOOOOOOOOOOOM, hele jordkloden går under. Og, som vi alle ved, så er der ikke noget, der er mere afstressende, end at lade som om man tilintetgør verden, når man møder lidt modstand.
Fakta
- Fire USB-porte 2.0 maskeret som en Armageddon-boks.
- To strømafbrydere, en nøgle og en glasdækket rød knap.
- Når man trykker på knappen, høres en dyttende nu-går-verden-snart-under-lyd
- Sættes i computerens USB-port.
- Størrelse 10 x 8 x 6,5 cm
- Eksklusiv ståludførelse
- Fungerer med PC og MAC
- Dødsens flot