|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bliv hørt og forståetDet er ikke, hvad vi hører, men hvad vi føler, når vi hører, der afgør om budskabet når frem, og vi forstår hinanden.
Din stemmes signaler er afgørende for, om du bliver hørt og forstået. Med stemmetræning kan du få din stemme til at blive din medspiller i din kommunikation. |
|
Optimal gennemslagskraftFor dig, der underviser, formidler og kommunikerer mundtligt. Lær at udnytte din stemmes ressourcer, så du virkelig trænger igennem til dine tilhørere. Gennem enkle øvelser lærer du at udvide din stemmes muligheder for kraft, klang, variation og dynamik. Du bliver øvet i at indtage rummet med din krop og din stemme, og i at ”være på” med nærvær og autencitet. Du lærer at bruge åndedrættet og mavemusklerne som støtte for stemmen, og du bliver bevidst om stemmens signaler. Oplever du problemer med hæshed, får du ”skærebrænderstemme”, når du taler højt, eller føler du dig træt/slidt i halsen, når du har talt meget, er der også hjælp at hente. |
|
Bedre kontakt i samtalenBliv bevidst om stemmens signaler, når du rådgiver, coacher, yder omsorg, arbejder med HR og ledelse, og når du har en væsentlig samtale med familiemedlemmer og nære venner. Du kender det sikkert: fornemmelsen af at din samtalepartners ord og stemme modsiger hinanden. Tror du på ordene eller stemmen? Og hvordan høres det i din egen stemme? Du bliver bevidst om, hvordan følelser og psykiske tilstande høres i stemmen, og om den udtrykker fortrolighed eller distance. Du bliver bedre til at møde din samtalepartner, hvor han/hun står, og du får redskaber til at bruge din egen stemme med nærvær og empati. Du bliver i stand til at kommunikere tydeligt med respekt for både dig selv og samtalepartneren. |
|
For særligt sensitive (HSP)
Som særligt sensitiv kender du sikkert det, at du har svært ved at komme ud med din mening og dine holdninger. Mange særligt sensitive holder sig selv tilbage som en beskyttelse. Lær at bryde det tilbageholdende mønster og kom ud med dig selv. Med små skridt ad gangen får du øvelse i at tage ordet med kraft og dynamik i stemmen, og i at indtage rummet og ”være på”. Du bliver bedre til at stå ved dig selv og til at sætte grænser.
Særligt sensitive reagerer stærkt på andres følelser, men ved at blive bevidst om, hvordan følelser høres i stemmen, kan du bedre holde fast ved dig selv og sige ”det er hans vrede – det er ikke min” og ”det er hendes surhed – det er ikke min”. Du får også effektive redskaber til afspænding og mindfulness: åndedrætsøvelser og meditation i lyd/intuitiv sang.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|