Skriftlige elevplaner for alle elever i alle fag. - Jamen?
Den lov er en misforståelse. Med omkring 630.000 elever i folkeskolen er der lagt op til det mest vanvittige spild af lærernes arbejdstid, der endnu er set her til lands. Især hvis disse planer skal indeholde andet end rene almindeligheder. For det skal de vel - og ikke blot forskellige former for "smileys-ordninger"!
Skal lovteksten tages for pålydende, kræver det selvfølgelig arbejdstid. Og så har vi paradokset.- For hvis vi får den nødvendige tid til det, så vil det være en fuldbyrdet skandale. Så kan vi lige så godt få guldhaner på toiletterne.
Hvad er ideen med at bruge så mange ressourcer på den store gruppe af elever, der ikke har problemer i skolen, i stedet for at bruge dem på de få, der rent faktisk har brug for det. Elever, vi ser hver dag i skolen. Elever, der har brug for voksne. Elever, der drukner i den "rummelige skole".
Altså får lærerne den fornødne tid til at løse den pålagte opgave, er det en skandale!
Får lærerne ikke den fornødne tid til at løse den pålagte opgave, er det en skandale!
Kan du se pointet?
Læs om elevplaner på UVM
Myten om den kogte frø
I myten om den ”kogte frø” hedder det, at man kan putte en frø ned i lunkent vand og langsomt varme det op, uden at den forlader gryden. Den vil blive siddende til den dør. Putter man derimod en frø ned i spildkogende vand, vil den straks springe op og overleve. Et vigtigt spørgsmål i forhold til de nationalt bindende trinmål og slutmål samt kravet om skriftlige elevplaner er, om vi er ved at blive kogt?
Jeg er klar til at springe - er sprunget!
Mere om elevplaner ...
Hvad vej skal man gå mht. til dette umulige krav om elevplaner. I hvert fald skal vi ha' fat i flere iagttagelsesoptikker. Iagttag og snakke om eleven. Det er vigtigt både at fortælle om sine egne iagttagelser af eleverne, men lige så vigtigt er det at være lydhør over for, hvad andre har set. Kortet er ikke landskabet, og billedet af den enkelte elev formuleret i skriftlige elevplaner er ikke eleven. At møde det enkelte barn er at rumme usikkerheden ved ikke at kunne indfange det i et statisk billede.
Pædagogik må aldrig blive til social ingeniørkunst. Den der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt. At tænke over dette er den største udfordring i udmøntningen af elevplaner. Enhver af os kan forbedre undervisningen og eksperimentere med denne, men der er ingen manual for, hvad der lige præcist er den bedste undervisning og læreradfærd i den unikke situation.
Det må være ud fra en sådan tænkning, at man nuanceret må forholde sig til kravet om elevplaner. Hvis vi da skal? - Og derfor er det så hundesvært!
Det synligheds- og dokumentationshysteri, der siver ud i alle pædagogiske afkroge for tiden, fortæller os, at bare man kan få øje på et fænomen og beskrive det, så er det langt vigtigere end det, man ikke kan få øje på. En skriftlig elevplan er til at få øje på, og så er den både vigtig og rigtig. Basta!
Og det værste er, at det jo ikke kun er Bertel Haarder, der er skurken. Det er efterhånden den vedtagne tænkning. Frøerne er dælme blevet kogt. Og de opdagede det slet ikke! Lærere påstår, at det er et glimrende "værktøj" - De lyver!
Forholdet mellem det synlige og det usynlige filosoferes der over i "Den lille prins": "Den lille prins gik tilbage til ræven: Farvel, sagde han. Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet.”
Howard Gardner om nationale test
Der er alt for meget fokus på, hvordan danske elever klarer sig i forhold til elever i andre lande. I stedet bør vi finde ud af, hvorfor vi vil være gode til det, eleverne bliver testet i. Det mener professoren bag teorien om de mange intelligenser, som ellers ikke hører til mine favoritter.
Hans teori om de mange intelligenser har inspireret skolepolitikken i en lang række af de danske kommuner, og under interviewet i Deadline på DR2 tog han afstand fra både nationale test og kanoner.
"Hvis jeg var politiker, ville jeg sige, at vi ikke skulle have nationale test. Lad os i stedet se på, hvilke børn, der har svært ved at læse, og så finde ud af hvorfor. Det ville være en langt bedre udnyttelse af resourserne end nationale test."
"Vi lever i en verden, hvor der er alt for meget at lære, og ingen kan nå at lære alt," sagde Gardner. Derfor mener han, at eleverne skal lære, hvad det vil sige at fordybe sig i et enkelt emne, forstå en enkelt bog frem for at læse tolv bøger "med en pistol for tindingen".
Hvad angår test, mener han, der er risiko for, at hvis lærerne på forhånd kender til testenes indhold, vil de kun undervise i det. Dermed vil lærerne undlade at undervise i det, de synes er relevant.
I følge professoren fra Havard University, skal eleverne ikke lære at deltage i en quiz, men at tænke videnskabeligt.
"Alle bør have en disciplineret hjerne, og det vil sige at forstå den grundlæggende tankegang i naturfag, matematik, historie og kunst. Alle skal kunne overskue mængder af information og afgøre, hvad der er væsentligt og organisere det hensigtsmæssigt", sluttede han.
