Vi vil gerne vide lidt om DIG/DIN FAMILIE inden du får lov til at købe en af vores vabser.
Hvor i landet du bor, hvordan du bor, hvad du laver/ fritids interesser osv.
Har du haft vovse før, har du evt. allerede en vovse, som trænger til en kammerat at vovse rundt med.
Vi har ingen specifikke kriterier der skal være opfyldt, vi vil blot gerne vide lidt om hvor vores små ”isbjørne-babyer” skal hen i verden.
Vi lægger meget tid og kærlighed i vores hunde/hvalpe.
Og hvis du gerne vil købe/reserverer en hvalp før end den er 8 uger så regner vi med, som en selvfølge at du/I kommer og ser hvad vi er for nogle og på hvilken måde vi har hunde på og ikke mindst oplever Ditte-mor og hele kuldet samlet.
Hvis du ikke gider/har lyst til det, ja så har du såmænd nok heller ikke den vilde lyst til en hund de næste 10 – 12 år frem i tiden.!!
Hvorfor nu alt det besvær: Kan jeg ikke bare sende nogle penge og få den hund sendt med fragtmanden eller noget.!
Hvis du engang selv kommer til at sidde oppe ved din tæve om natten. ser hendes presseveer komme og føde små hjælpeløse bebser og hjælper hende med at pakke babyen ud af livmoder slimhinden, frotérrer dem rene og lægger dem ned til hende så hun selv kan slikke og slikke til de bliver rene og fine, én efter én.
Ser hendes ydmyge stolte blik når hun kigger op på dig. og med øjnene spørger dig "er de ikke fine".
Mærker hvordan Madammen pludselig laver et karakter skift og bliver til en helt anden ansvarsbevidst, pligtopfyldende og selvopofrende hunde-mor. Alt imens du selv føler dig utilstrækkelig og magtesløs og bare ønsker at servicere hende så godt du kan.
Ser de små bebser kæmpe sig til patten, og hjælper de sidste på vej fordi du simpelthen ikke KAN lade være at blande dig bare en lille smule. fortsætte med at overvåge Madammen og babyerne og sommetider komme til at vække en af dem mens den ligger propmæt og sover for at være helt sikker på, at der ikke er noget galt.
Ser Babyerne vokse op og blive små kornfede velnærede babyer. Der lige pludselig kan stavre rundt i kassen, og bliver vildt overrasket, målløs og pavestolt fordi de nu allerede kan knuse et tørkost pille på 5 millimeter i diameter. Og kommer med sit første spæde GRRR fordi bror bandit ved siden af prøver at stjæle den.
Når du ser bilen med den nye familie køre ud fra gårdspladsen med den tillidsfulde glade lille hvide uldtot. Og du mærker tomheden, selvom der stadig drøner 4 basser rundt og river og rusker dig i dit bukseben for at få din opmærksomhed og du sætter dig ned på hug og tager den nærmeste op for at trøste dig selv....!
mens du tænker om du nu gjorde det godt nok?
Da vil du forstå, hvorfor vi gerne vil vide noget om hvad for mennesker og under hvilke forhold de små kommer til at vokse op.