En Opdrætter (med stort O) er en person der tørster efter viden men aldrig virkelig ved alt. En der altid kæmper med samvittighed, fordele og det at binde sig....
En Opdrætter er en der ofre personlige interesser, finanser, tid, venskaber, fine møbler og tæpper. En Opdrætter opgiver drømmen om luksuiøse cruise, og forvandler i stedet årets udstilling til året ferie.
Opdrætteren går uden søvn (men aldrig uden kaffe) i flere timer, mens de planlægger at made hvalpene eller selve fødsels processen, og vogter herefter over hvert et lille nys, rørende på sig og hvert en gråd...
Opdrætteren skipper middags planer pga en fødsel eller fordi hvalpene skal have mad kl 20. Hun er lige glad med fødsels snask og sætter gerne ind med mund til mund for at rede en gispende nyfødt, og blæser virkelig liv ind til dette lille, hjælpeløse væsen, som meget vel kan være resultatet af en livslang drømme parring.
En Opdrætters skød er et fantastisk sted, hvor generationer af stolte og noble champions engang sov. En Opdrætters hånd er stærk, fast og solid, men også forsigtig og sensitiv mod en hvalps lille våde næse.
En Opdrætters ryg og knæ er fantastisk smidig fra at have bøjet sig ind over og siddet ved en fødekasse, men den er stærk nok til at stolt vise den næste champion hvalp frem i ringen.
En Opdrættes skuldre er ofte fulde af misbrug fra konkurrenter, men de er brede nok til at bærer vægten fra 1000 nederlag og frustrationer.
En Opdrætters arme er altid i stand til at bruge en moppe, holde en armfuld hvalpe, eller til at hjælpe en ny i faget.
En Opdrætters øre er en skiftede ting, nogle gange røde (når folk snakker om dem) eller formet mærkeligt (fordi de har snakket så længe i telefon) ofte er de døve for kritik, men dog altid fint lyttende efter et piv fra en syg hvalp.
En Opdrætters øjne er uklare fra resarchen i stamtavler og nogle gange blinde overfor egens hundes fejl, men de er skarpe overfor modstanders fejl og de er altså på udkig efter det perfekte eksempel af racen.
En Opdrætters hjerne er uklar når det handler om ansigter, men den kan huske en hunds navn og den stamtalve hurtigere end en computer. Hjernen er så fuld af viden at det bare vælter ud af den. Den katagorisere 1000vis af gode øre, perfekte ben, og smukke hoveder... Men begraver minderne om de hvalpe der ikke blev racetypiske, i sjælen.
Opdrætterens hjerte er ofte i stykker, men det slår stærkt af uendelig håb, og det er altid på det rette sted.
Åhh ja der findes opdrættere, og så findes der OPDRÆTTERE
