Hitler og tysklands faldDa de allierede magter samlede sig mod Tyskland, var det tyske folk svækket. De manglede militærisk styrke, ressourcer og de havde mistet meget territorie. Der skulle ikke gå lang tid før Hitler og tyskland faldt. Hitler tog sit eget liv d. 30. april 1945.
Kort tid efter Hitler's død, kapitulerede Tyskland betingelsesløst d. 7. Maj. De blev underlagt de allierede magter.
Efter kapitulationen blev Hitlers efterfølger, storadmiral Dönitz, og hans regering arresteret, og Tyskland ophørte med at eksistere som stat. De allierede overtog 5.6.1945 alle regeringsbeføjelser. Der indførtes militærstyre, landet blev opdelt i fire zoner, som besættelsesmagterne, USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig, administrerede hver især, og Det Allierede Kontrolråd blev med sæde i Berlin oprettet som en fællesregering.
Ved Potsdamkonferencen i august 1945 formulerede de allierede deres mål som afnazificering, afmilitarisering, dekartellisering af erhvervslivet og demokratisering af Tyskland for at forhindre, at landet igen skulle kunne udgøre en trussel mod freden. Desuden skulle Tyskland betale krigsskadeserstatninger. Områderne øst for Oder og Neiße blev sat under hhv. polsk og sovjetisk administration og udskilt. De tyskere, som ikke allerede var flygtet fra disse områder i krigens slutfase, skulle flyttes vestpå. |