Vampyr
Philip Burne-Jones' maleri
The Vampire, 1897
En vampyr er en genganger eller et mytisk, overnaturligt væsen, der suger blodet eller livskraften ud af mennesker eller dyr. Vampyrens ofre kan siden selv blive til vampyrer.
Beretninger og myter om vampyrer eller vampyrlignende væsener er kendt fra flere lande og har inspireret alle dele af kulturen, inklusive bøger, skuespil, musik, film, tegneserier, rollespil og byttekortspil.
1700-tallets vampyr-sager
Etymologien bag ordet vampyr er usikker og omstridt. Det dukker først op i flere europæiske sprog i forbindelse med beretninger om vampyrer i det 18. århundrede, f.eks. på dansk i 1732. Beretningerne stammer i første omgang fra Balkan, men ordet forbindes siden med beretninger om tilsvarende tildragelser fra andre dele af Mellem- og Østeuropa.
Den nordlige del af Serbien var i perioden 1718-1739 besat af Østrig. I de år blev østrigske militærfolk og feltlæger i flere tilfælde kaldt ud til serbiske landsbyer for at undersøge indberetninger om mystiske dødsfald som følge af kortvarig sygdom. Lokalbefolkningen hævdede, at afdøde personer var vampyrer, som havde forårsaget flere tilfælde af sygdom og dødsfald. Efter at have udspurgt landsbyboerne, obducerede feltlægerne ligene og fandt til deres forbløffelse, at ligene i flere tilfælde befandt sig i en tilsyneladende uforrådnet tilstand. Denne tilstand bekræftede landsbyboerne i deres opfattelse af, at der virkelig var tale om vampyrer, og de bad derfor myndighederne om tilladelse til at behandle ligene på en måde, så man kunne uskadeliggøre vampyrerne. I nogle af de kendte tilfælde gav de østrigske myndigheder efter for landsbyboernes ønsker, og ligene blev spiddet, halshugget og brændt.
Det gælder tilfældene i Kisiljevo i 1725 og i Medvedja i 1731-1732. Især den udførlige beretning om opgravningen af formodede vampyrer og vampyrofre i Medvedja vakte opsigt i bredere kredse og blev gengivet, refereret og debatteret i tidsskrifter, bøger og ved selskaber og hoffer. Der udkom således et større antal afhandlinger om vampyrer i 1732, og medicinere og nogle af datidens videnskabelige akademier analyserede feltlægernes indberetninger. Medicinerne kunne uden de store vanskeligheder forklare obduktionsresultaterne og dermed påvise, at der ikke var noget unaturligt ved ligenes tilsyneladende uforrådnede tilstand.
1734 samlede den protestantiske diakon Michael Ranft samtidens viden og teorier om vampyrer i Tractat von dem Kauen und Schmatzen der Todten in Gräbern. Siden fulgte Benediktinermunken Augustin Calmets omfattende værk Dissertation sur les apparitions des anges, des démons et des esprits. Et sur les revenans et vampires de Hongrie, de Boheme, de Moravie et de Silesie i 1746, der har dannet udgangspunkt for meget af den senere litteratur om vampyrer, heriblandt englænderen Montague Summers’ to bøger, The Vampire: His Kith and Kin (1928) og The Vampire in Europe (1929).
Der fortsatte dog med at komme indberetninger om vampyrer fra periferien af østrigernes rige, bl.a. fra dele af det nuværende Rumænien. Så sent som 1755 kom en indberetning fra Olomouc i Mæhren til kejserinde Maria Theresias hof. Hun sendte to af sine hoflæger ud for at undersøge sagen, og deres rapport førte under kyndig vejledning fra hendes førstelæge, Gerhard van Swieten, til en lovgivning mod den opgravning og behandling af lig, som kendes fra vampyrsagerne. Lovgivningen blev siden fulgt op af lovgivning om hekse, som førte til en stærk begrænsning af hekseforfølgerne i Ungarn.
Vampyrer i skønlitteratur etc.
Digtere og forfattere blev tidligt inspireret af vampyren og dens affinitet med andre myter, eksempelvis Goethe i Die Braut von Korinth (1797) og John Keats i Lamia (1819).
Af særlig betydning for udviklingen af den fiktive vampyr, vi kender i dag, var novellen The Vampyre af Lord Byrons livlæge, John William Polidori, der blev udgivet anonymt i 1819. Novellen blev en sensation, dels fordi mange regnede med, at Byron selv var forfatteren, og dels fordi novellen præsenterede en aristokratisk vampyrskikkelse, der har mange fællestræk med Lord Byron. Der blev opsat flere teaterstykker i Paris over historien, og den dannede forlæg for en opera af Heinrich August Marschner, Der Vampyr (1828).
Blandt senere vampyrnoveller er ireren Joseph Sheridan Le Fanus Carmilla (1872), der skildrer en kvindelig vampyr. Fanu får uddybet vampyrenes mesmerisme-evner og fremstiller dem som sofistikerede væsner, dog med stærke seksuelle undertoner, især fra den kvindelige vampyr, Carmillas side, som faktisk forfører en anden ung kvinde. Fanu vil vise, at en vampyrs stærke dyriske tiltrækning kan tiltrække hvem som helst og lokke alle i fordærv, uanset køn og alder.
Den fiktive vampyr, der er bedst kendt i dag, er grev Dracula, hovedpersonen i ireren Bram Stokers gyserroman Dracula fra 1897. Nogle mener, at Bram Stoker var inspireret af den historiske skikkelse Vlad Dracula, som regerede i Transylvanien i det 15. århundrede. Han blev kaldt Vlad Tepes (Vlad spidderen), fordi han spiddede sine fjender på høje pæle.
Lilith
Ifølge jødisk mytologi nedstammer alle vampyrer fra den bibelske skikkelse Lilith, som angiveligt var Adams hustru før Eva. Denne teori er også udbredt blandt fans af Anne Rices romanserie Vampire Chronicles.
Vampyrens adfærd
Betegnelsen vampyr forbindes i dag ofte med et bredt udvalg af myter og fortællinger om vampyrlignende væsener, som kendes helt tilbage til den tidligste historiske tid, og som findes i forskellige varianter i forskellige verdensdele. Nogle er kvindelige væsner, der kommer til sovende mænd om natten (såsom maren). Andre stjæler spædbørn, som de tømmer for blod. Fra Java og Malaysia kendes Penangolaen, et flyvende, mandefjendsk kvindehoved, der drikker blodet af drengebørn.
En af de ældste og bedst kendte vampyrtyper er den udøde genganger, der om natten forlader sin grav for at suge blod af mennesker og kvæg. I den moderne vampyrfiktion tåler denne vampyrtype normalt ikke sollys og kan uskadeliggøres, hvis man åbner graven og jager en pæl gennem dens hjerte.
Forskning viser dog at der absolut ingen gamle myter er om vampyrernes sårbarhed over for sollys. End ikke i Bram Stokers roman blev sollys brugt som destruktionsmiddel: Dracula fik hjertet gennemboret af en stor kniv (selvom der blev beskrevet at grevens kræfter var svagere om dagen). Myten om solens stråler er faktisk en ren Hollywood-myte: Da Nosferatu blev indspillet, var det stadig i stumfilmenes tid og derfor blev der brugt en del symbolik til at forklare meget af filmens handling. I slutningen af filmen, stiger solen op og besejrer vampyrgreven, hvilket skulle symbolisere det godes sejr over det onde, dvs. lysets kræfter over mørkets. Simpel fejltolkning skyldes det moderne syn på sollys-myten.
Det er Bram Stoker, som tilføjer vampyrernes manglende egenskab til at blive set i spejle, pga. at det ver en hån mod Gud at de kunne se sig selv i spejle. hvilket tidligere ikke er blevet nævnt i myter. Desuden giver han også Dracula evnen til at forvandle sig til en flagermus, hvor det i myterne altid var en ugle, en ulv, en kat eller endda tåge.
Vampyrer i Danmark
Den første danske forening for personer med interesse for vampyrmyten var Dansk Vampyr Selskab, der i en årrække udgav tidsskriftet Nosferatu.
Den danske filminstruktør Carl Th. Dreyer indspillede den tysk-franske filmklassiker Vampyr - Der Traum des Allan Grey (1932).
Den første danske vampyrfilm var Nattens engel (1998), instrueret af Shaky González.
Eksterne henvisninger
Faglitteratur
- Michael Ranft: Tractat von dem Kauen und Schmatzen der Todten in Gräbern (1734)
- Augustin Calmet: Dissertation sur les apparitions des anges, des démons et des esprits. Et sur les revenans et vampires de Hongrie, de Boheme, de Moravie et de Silesie (1746)
- Stefan Hock: Die Vampyrsagen und ihre Verwertung in der deutschen Literatur (1900)
- Montague Summers: The Vampire: His Kith and Kin (1928)
- Montague Summers: The Vampire in Europe (1929)
- Dieter Sturm und Klaus Völker: Von denen Vampiren oder Menschensaugern (1968)
- Gabriel Ronay: The Dracula Myth (1972)
- Raymond T. McNally & Radu Florescu: In Search of Dracula (1973)
- Dan Turèll: Alverdens vampyrer (1978)
- Paul Barber: Vampires, Burial, and Death: Folklore and Reality (1988)
- Klaus Hamberger: Mortuus non mordet: Kommentierte Dokumentation zum Vampirismus 1689-1791 (1992)
- Stephen Jones: The Illustrated Vampire Movie Guide (1993)
- Peter Mario Kreuter: Der Vampirglaube in Südosteuropa (2001)
- David Keyworth: Troublesome Corpses: Vampires & Revenants (2007)
Skønlitteratur
Film
Tv-serier
Spil
Slik
___________________________________________________________________
Spiderwick
From Wikipedia, the free encyclopedia
Spiderwick is a fiction book by Tony Diterlizzi and Holly Black. The story takes place in New England, United States. Nine-year-old twins Simon and Jared and their older sister Mallory have moved to the decrepit Spiderwick Estate. They discover a field guide to Faeries, and quickly realize that the estate is infested with them. Some of the faeries are ordinary; many more of them are pesky or downright malicious. They discover many new creatures also.
[edit] Publications
[edit] Spiderwick Chronicles
[edit] Beyond the Spiderwick Chronicles
[edit] Accompanying Books
[edit] Characters
Major Human Characters
- Jared Grace-Nine years old, short-tempered and adventurous, he's the one who discovers Arthur Spiderwick's illustrated field guide in a secret room of the house. While the books follow the adventures of all three of the Grace children, the point of view is his.
- Simon Grace- Jared's twin brother, gentle in nature and fond of animals; he befriends a wounded Griffin.
- Mallory Grace - Thirteen years old, she likes the sport of fencing and is on her school team. In fact, she even used her sword to help defend her and her brothers from some of magical creatures found around the Spiderwick Estate. Mallory had many adventures with her brothers including the defeat of Mulgarath, which prevented him from taking over the world.
Minor Human Characters
- Lucinda Spiderwick- Lucinda is the daughter of Arthur Spiderwick and the great aunt to the Grace children. She is the cousin of Helen Grace's mother. When her father disappeared and her sister left home she was in charge of the house. Soon fairies came and tried to get her to give them the guide. She didn't know where it was, so the fairies attacked her, breaking her back. Her sister thought she was hurting herself and she was put in a clinic for the insane. She can only eat fairie food because of a cruel joke played by the fairies. A few friendly sprites now take care of her by giving her fairy food while she is in the asylum.
- Arthur Spiderwick- The creator of the field guide to faries. He disappeared after trying to fool the elves.
- Helen Grace - The mother of the Grace children.
- Richard Grace - Helen Grace's former husband until a divorce. Later appears to be Mulgarath in disguise.
[edit] Faeries
- Thimbletack - the house's brownie. A brownie is something that does the housework. But if it is angry, it becomes a boggart, a mischievous creature.
- The Not-Jared Grace - a fake Jared who is Mulgarath as we find out in Book 4: The Ironwood Tree.
- River Troll - only appears in Book 2: The Seeing Stone. He is just a plain troll that lives underneath local rivers. Jared makes a deal with the Troll so he won't eat them: let them cross and the 'tasty' goblins will follow.
- The Korting - the ruler of the dwarves. In Book 4: The Ironwood Tree, he tricks Jared and Simon into being held prisoner.
- Mulgarath - an evil shape-shifting ogre, the villain.
- Hogsqueal, one of Mulgarath's goblins that is actually a hobgoblin. Hogsqueal is an anti-hero. As goblins don't have teeth, they substitute broken glass for them; Hogsqueal replaces them for children's teeth, claming that he's the Tooth Faery. He helps out the children, but usually to his own advantage. He never calls the kids by name, but instead uses odd insults.
[edit] List of Faerie Species in Books
See also Faeries (Spiderwick)
A theatrical movie based on the novels is due to be released in 2008.
[edit] Video Game
A video game based on the film and book license has been announced.[1] It is being published by Sierra Entertainment and developed by Stormfront Studios for release in February 2008.
[edit] External links
[edit] References
