Kogebogen

Her har jeg lagt en række opskrifter, der har været brugt i vores famile gennem det sidste halve århundrede. Efterhånden skal der nok komme flere.
God appetit! 

Madtraditioner

Min svigerfars største ros var: "De' æ no'en gu'e ka'tofler!"
Om det så var den lækreste steg, nævnte han aldrig kødet.
 
En anden ældre mand i familien kunne svinge sig op til: "Det ka' da spises!"
 
Så var en anden en ellers sat på plads!
 
Men nu må vi ikke glemme, at det er jyder der taler. En sjællænder ville nok føle sig noget pikeret over sådan en udtalelse, men her er det stor ros.
 
Min mor køkkenet i sit barndomshjem omk. 1937
Min far sagde engang, at min bedstemor (mormor) var så dygtig til at lave mad, at selv hendes spejlæg smagte bedre end andres!
Det må da siges at være en ros, der er til at tage og føle på.
 
Hun havde nok også haft en god læremester, for hendes mor, min oldemor, var kokkepige på Hotel Silkeborg i 1800-tallet.
 
Her til venstre kan du se et billede af min mor i det køkken, spejlæggene blev lavet i. Ved siden af døren i baggrunden stod gasbordet, med to blus, og så var der en lille spiseplads.
 
Senere kom der dog et køleskab til, men der var kun koldt vand. Køkkenet så nogenlunde ligesådan ud i min barndom i tresserne.
 
 
 
 
 
Mad har altid betydet meget i vores familie. Både min far og min mor lavede mad. Utraditionelt for min fars generation, men han var helt bidt af det og elskede at prøve noget nyt.
 
Jeg husker bl.a., da han skulle lære at lave citronfromage. Der kom bundfald og "janker" i, men han knoklede ufortrødent videre.
I min erindring fik vi citronfromage hver søndag i et halvt år!
Det er nu nok løgn, men vi FIK meget citronfromage, indtil han fandt fidusen.
 
 Min far porcherer æg, mens hele familien ser beundrende til
Den stolte kok viser resultatet frem
Til venstre kan du se min far i gang med at lave porcherede æg.
 
På billedet til højre præsenterer han
resultatet af sine anstrengelser.
 
Han fortalte engang en restauratør fra Silkeborg om sin kamp med at lære at lave æggene. Restauratøren påstod, at kun en sindsyg ville prøve at porchere mere end tre æg af gangen, men far kunne lave fem!
 
Lørdag aften bød på det store kolde bord, med små lune retter. Så blev der spist og snakket, og for et barn, var det et afslappet måltid, hvor der altid var noget man kunne lide, så man slap for gardinprædikener som "stegt lever er sundt", eller "du skal også spise melbollerne"!
 
Jeg voksede op i den tro, at mine søstre og jeg var de mest kræsne børn nord for ækvator (især mig)
Senere fandt jeg så ud af, at hvis der var nogen, som var kræsen, var det min far!
Der fandtes retter, vi ikke anede eksisterede, for far kunne ikke lide dem, og så fik vi dem bare ikke. Når han skulle have grønkålssuppe eller brunkål, fik vi børn makaroni med pølser, eller pandekager. Så kaldte han os for nogle kræsne unger, med et kærligt glimt i øjet.
 
Jeg synes stadig grønkålssuppe er en uskik, og jeg kan nemt finde på noget bedre at bruge et stakkels hvidkål på, end at lave brunkål, men jeg kan da spise det, hvis det er nødvendigt.

Indhold

Emne Underside
   
Agurkesalat............................................................................. Surt og sødt
Bearnaisesauce.................................................................... Lidt af hvert, til hverdag og fest
Brune Kager........................................................................... Julemad

Brændte mandler/nødder....................................................

Julemad
Bønnesalat............................................................................. Lidt af hvert, til hverdag og fest
Chokoladecookies................................................................ Til den søde tand
Det bedste tip......................................................................... Køkkentips
Dronningesyltetøj.................................................................. Surt og sødt
Er maden brændt på?.......................................................... Køkkentips
Estragoneddike..................................................................... Surt og sødt
Farserede kartofler................................................................ Lidt af hvert, til hverdag og fest
Fiskepostej............................................................................. Fisk-det er ik´ så ring!
For meget salt i sovsen........................................................ Køkkentips
Frikadeller............................................................................... Julemad
Fødselsdagsboller................................................................ Boller og brød
Hindbærsnitter....................................................................... Til den søde tand
Hollandaisesauce................................................................... Fisk-det er ik' så ring!
Hunde-småkager.................................................................. Julemad
Hvidløgsost............................................................................. Lidt af hvert, til hverdag og fest
Hvidvinsdampet laks/ørred.................................................. Fisk-det er ik' så ring!
Indbagt laks/ørred................................................................. Fisk-det er ik' så ring!
Jomfru-hummerhaler med tomat/hvidvinssauce.............. Fisk-det er ik' så ring!
Kan-ikke-la'-vær..................................................................... Julemad
Karrysalat................................................................................ Julemad
Klip en pizza!........................................................................... Køkkentips
Koldskål.................................................................................. Dessrter
Krabbekløer............................................................................ Fisk-det er ik´ så ring!
Kærnemælkskringler med spelt........................................ Boller og brød
Leverpostej............................................................................. Julemad
Marengesbomber.................................................................. Til den søde tand
Marengeslagkage.................................................................. Til den søde tand
Mayonaise............................................................................... Julemad
Pandekager............................................................................ Lidt af hvert, til hverdag og fest
Pandekager med kødfyld..................................................... Lidt af hvert, til hverdag og fest
Pesto, basilikum-.................................................................. Lidt af hvert, til hverdag og fest
Pesto, tomat-.......................................................................... Lidt af hvert, til hverdag og fest
Porcherede æg med fersk røget laks................................ Fisk-det er ik' så ring!
Rabarbergrød......................................................................... Desserter
Rabarbertærte........................................................................ Til den søde tand
Rygeost................................................................................... Lidt af hvert, til hverdag og fest
Tebirkes.................................................................................. Boller og brød
Tiramisu.................................................................................. Desserter
Waldorfsalat........................................................................... Julemad
   
 

Dorte Frandsen