Dagbog

______________________________________________
 
 
Her kan i læse mere om hundenes hverdag.

God fornøjelse!

WooWoo - Lucy og Ace
 
______________________________________________
 
Julie Hauge Andersen og Helle Lenschow, afholder kurser om hunde og katte under AOF til Februar. Kurserne omhandler hund og kattes adfærd samt træning.
 
______________
 
 
Læs mere her:
 

Hunden er menneskets bedste ven, men hvad ved du egentlig om den? Lær om hundens adfærd, behov og træning. Hvad giver en tilfreds hund i hverdagen – er træning og aktivering nødvendigt? Har vi brug for lederskab eller er det en forældet myte? Hvorfor får hunde adfærdsproblemer og hvordan løser vi dem? Kurset kommer vidt omkring og klæder dig på med den nyeste viden om hunde.

Målgruppen er alle, som kan lide hunde og gerne vil vide mere.

Medbring en papirblok og noget at skrive med.
 
Kursus start d. 1/2-10
Mandage fra 19:00 til 20:45
Pris: 780,-
20 timer af 10 gange
 

Katten er Danmarks mest udbredte kæledyr, men hvad ved du egentlig om den? Lær om kattens sprog, adfærd og behov. Hvad giver en tilfreds kat i dagligdagen – hvordan aktiverer du din kat? Kan katte trænes, og har de overhovedet behov for det? Hvorfor får visse katte problemadfærd, og hvordan løser vi det? Kurset kommer vidt omkring, og klæder dig på med den nyeste viden om katte.

 
Målgruppen er alle, der kan lide katte og gerne vil vide mere.
Medbring papirblok og noget at skrive med.
 
Kursus start d. 2/2-10
Tirsdage fra 19:00 til 20:45
Pris: 780,-
20 timer af 10 gange
 
 
Lær at træne med din hund på en sjov måde og uden tvang. Få råd om sund aktivering til gavn for både dig og hunden. Kurset giver dig de basale redskaber og teorien bag klikkertræning samt forslag til lege og andet sjovt med din hund. Kurset er for alle, der kan lide hunde og gerne vil lære mere om de redskaber, der giver et godt samarbejde og samliv med hunden. Kurset er ikke praktisk, men der vises videoer af aktivering og træning.
 
Medbring papirblok og noget at skrive med.
 
Kursus start d. 3/2-10
Onsdage fra 19:00 til 20:45
Pris: 390,-
10 timer af 5 gange
 
 
Lær at træne med din kat på en sjov måde og uden tvang. Få råd om sund aktivering til gavn for både dig og katten. Kurset giver dig de basale redskaber og teorien bag klikkertræning samt forslag til lege og andet sjovt med din kat. Kurset er for alle, der kan lide katte og gerne vil lære mere om de redskaber, der giver et godt samarbejde og samliv med katten. Kurset er ikke praktisk, men der vises videoer af aktivering og træning.
 
Medbring papirblok og noget at skrive med.
 
Kursus start d. 4/2-10
Torsdage fra 19:00 til 20:45
Pris: 390,-
10 timer af 5 gange
 
 ______________
 
Se også kurserne på AOF's hjemmeside, ved at klikke på overskrifterne til det kurse, du gerne vil vide mere om!
 
 
______________________________________________
d. 3/10-09
 
Vi er flyttet ind i vores nye hus i Hvilsom!
 
Hundene elsker haven og at gå tur på marken, hvor de kan fange masser af mus. Vi nyder friheden og stilheden her på landet i den lille by Hvilsom.
 
 
Vores nye hjem
_________________________________________
 
 
d. 15/9-09
 
Nu går der ikke længe inden vi flytter til jylland igen. Det første flyttelæs bliver hentet denne weekend. Det er planen at Bodie og jeg (+hundene) skal overnatte for første gang i det nye hus, så det bliver spændende.
 
 
______________________________________________
 
 
 
d. 14/9-09
 
Vi var i dag en tur ude ved kunsthøjskolen i Holbæk med 3 hunde. Lucy, Ace og Lucky. Det var første gang Lucky kørte med os i bilen, uden sin "mor", og det gik bare over alle forventninger.
Hundene hyggede sig bare så godt sammen. De snusede, løb, gravede efter mus og legede sammen! Det kan man da kalde en succesfuld kontrabetingning!

Klik på billederne for at se dem store!

______________________________________________
 
 
d. 31/8-09
 
Jubiii!!!
Den 1. Oktober flytter vi til jylland igen. Vi har lejer et hus i Hvilsom (9500 Hobro), som vi glæder os meget til at overtage her midt i sep.!
 Ihh hvor bliver det bare skønt med hus og have igen!
 
 
 
______________________________________________
d. 23/8-09
 
Vi har været en tur på besøg hos Champ i Slagelse. Se billederne ved at klikke på billedet herunder!
 
- På besøg hos Champ -
 
 
(fra v. Champ, Zappa, Ace og Lucy)
 
______________________________________________
d. 19/07-09
 
Vi har været på besøg hos Brormand Zappa. Det var bare super hyggeligt, og vi fik lov til at prøve Zappa's helt egen agility bane.
Se billederne fra besøget på hvalpenes hjemmeside.
Klik på teksten eller billedet herunder!
 
 
 
(fra venstre Lucy, Zappa og Ace)
 
______________________________________________
d. 12/7-09
 
I dag har Ace og Lucky (Bodie's forældres hanhund) været fri sammen for første gang!
 
Siden vi flyttede ind hos Bodie's forældre i Holbæk i oktober 08, har vi måtte holde Ace og husets hund Lucky adskilte. Lucky har en længere historie med aggressiv adfærd overfor eget køn, siden han var 10mdr. gammel, derfor skulle der en ekstra insats til for at kunne få de to til at være sammen.
 
Vi fik jo Ace tilbage i januar, og tog ham med til sjælland i starten af febuar, hvor han blev kastreret et par uger efter. Grunden til at Ace blev kastreret var at han jo bor sammen med sin mor, og der skal bestemt ikke ske uheld mellem de to, men vi håbede også at det kunne bidrage til en lettere sammenføring mellem ham og Lucky.
 
Vi satte os ned i fælleskab (Bodie, hans mor og jeg) og snakkede om hvordan vi skulle gribe situationen bedst an. Vi besluttede os for at vente med at introducere hundene til hinanden, til et par uger efter Ace's kastration. I mellemtiden besluttede Bodie's mor sig for at prøve med en kemisk kastration til Lucky, i håbet om at det ville gøre en forskel. Jeg skrev en lang behandlings/træningsplan for forløbet, så vi alle følte at vi havde et godt overblik over situationen, og følte os godt rustede følelsesmæssigt til at gå i gang med træningen.
 
Bodie's mor, Luckys ejer, var meget meget utryk ved at skulle lade dem mødes. Hun havde også selv en hel masse følelser hun skulle arbejde med, hendes reaktioner når hun og Lucky var i nærheden af andre hunde.
 
Vi besluttede os for at lade hundene mødes i snor, uden at snuse til hinanden, men med en god sikkerhedsafstand så de kunne se hinanden. De første par gange ville var det Bodie der gik med Lucky, mens hans mor kiggede på, da hun var bange for at påvirke Lucky for meget med hendes sindstilstand og at hun ikke at kunne holde ham hvis de kom for tæt på.
 
Fortsættelse følger.....
 
 
 
 
 
 
______________________________________________
d. 25/6-09
 
Helt nyt på siden, Video fra YouTube!
 
Lucy og Ace hyler med sirenerne. Ace elsker når der kommer sirener, og hyler næsten hvergang der kommer en ambulance eller en politibil forbi. Lucy hyler kun når hun er i løbetid (måske kalder hun på andre hanhunde?)!
Denne gang hylede de i kor, det var bare så hyggeligt :) Lucy lyder så sorgmodig når hun hyler, så sødt!
 
Ace kan hyle på komando "Hva' siger Ulven?" men hylene bliver dog flottest og længst når der er en sirene at hyle sammen med :)
 
 
 
 
______________________________________________
 
 
d. 9/6-2009
 
Jeg er ved at opbygge en side for Lucy og Tjamps kuld.
 
 
Der vil løbende komme mere information og billeder på siden, hold øje med opdateringer!
 
 
______________________________________________
 
 
d. 9/6-2009
 
Nu er Lucy højløbsk og de kan virkeligt mærkes!
 
Lucy prøver konstant at spille op til Ace, og laver "parringsdans" for ham. Ace ved ikke rigtigt hvad det handler om, og tror at hun vil lege, prøver at finde div. stykker legetøj frem osv.
 
Hun bliver lidt frustreret over, at Ace ikke rigtigt kan finde ud af hvad det handler om.
 
Efter et stykke tid giver Lucy op, og sætter sig hen til døren, hvorefter hun bagynder at pibe og kradse på døren. Når vi ignorere hende kan hun finde på at gø i en meget skinger tone og hoppe op af døren for at åbne den. Jeg er sikker på, at hvis hun fik chancen for det, ville hun løbe sig en tur ud for at finde en lækker hanhund. Det er ikke for ingenting at det hedder LØBEtid :)
 
Man kan nu også godt fornemme på Ace at han ved han skal et eller andet. Nærmest som om adfærden er helt automatiseret. Han har en enkelt gang prøvet at hoppe op på Lucy da hun lagde halen til siden, men så heller ikke mere end det. Han har ikke prøvet siden. Syntes hun lugter spændende og snuser også gerne til hende, men slet ikke som en intakt hanhund.
 
Når vi er ude er Lucy døv. Vi går med hende i snor uden undtagelser, da hun spæner hen til alle hunde hun ser - "Det ku' jo være en lækker hanhund" - Hun trækker i meget snoren, med snuden som klistret fast til jorden, og hører ikke et dyt af hvad vi siger til hende
 
Vi er glade for at vi tog beslutningen om at lade Ace kastrere da vi fik ham, ellers ville vi stå i meget store problemer nu!
Vi er glade for at de ikke har parret sig (selvom han er kastreret) da vi tror at de vil blive ved med at gøre det i Lucy's løbetider frem over - det syntes vi ville være synd for Lucy - Hvis nu hun bliver falsk drægtig og tror at hun skal have hvalpe.
 
Vi overvejer også stadig om Lucy skal sterilliseres efter denne løbetid, men nu må vi lige se hvordan hendes humør er de næste 2mdr. efter.
 
 
______________________________________________
 
 
d. 28/5-2009
 
Igår aftes gik Lucy i sin første løbetid, efter vi har fået Ace hjem igen.
Vi har været lidt spændte på hundenes reaktion på løbetiden. Ville Ace være helt kulleret? Ville Lucy blive mobset? osv.osv.
 
Indtil nu har der ingen reaktion været fra Ace, jeg tror ikke engang at han ved at hun er i løbetid. Han opføre sig som han plejer.
Lucy derimod var lidt morgen sur, og gad ikke sige go'morgen til Ace, som de ellers plejer at gøre et lille ritual ud af. Da Ace var på vej hen for at give hende en morgen mysser, stod Lucy lidt på stive ben og stirrede. Beskeden gik rent ind hos Ace, og han nærmede sig ikke. Lucy vendte ryggen til ham og hoppede op i sofaen.
Fantastisk at se hvor fine små signaler der skal til.
 
Senere på dagen har alt været som det plejer. Hundene leger, spiser og går tur sammen som de plejer.
 
Vi håber at det fortsætter sådan igennem hele løbetiden, og at ingen af dem bliver frustrerede/stressede over situationen. Det er trods alt 3uger, i en lille lejlighed hvor der ikke er mulighed for at lukke dem hver til sit.
 
Nu må vi se når Lucy bliver højløbsk :)
 
 
______________________________________________
 
 
d. 9/5-09
 
I dag er det Ace's 2års fødselsdag!
 
Hip Hip Hurra!
 
Hvor har det dog bare været fantastisk lærerigt og skønt at lære Ace at kende!
At følge ham fra hvalp - en lille bøllespire der ikke var bange for at kaste sig hovdekulds ud i nye udfordringer - og så til nu - en vosken, stor og flot hanhund, med livsmodet og gnisten i god behold - trods livets op og nedture!
 
Han er en fryd og en udfordring at have omkring sig. En klog hund med krudt i røven og et rigtig gavtyve blik.
 
Tillykke til vores alle sammens dejlig Ace :)
 
 
_________________________________________
 
Torsdag d.7/5-09
 
Der er lavet en ny side - Lidt om os - som fortæller lidt om hvem menneskerne bag de to dejlige hunde Lucy og Ace er!
 
(Siden er stadig under opbygning)
 
 
______________________________________________
 
 

d. 30/3-09

Så er begge hundene meldt til fotokonkurrencer hos

&
 
Så bliver det spændende om de kommer med i april :)
 
 
______________________________________________
 

d. 30/3-09

Så er der blevet lavet en hel masse om på siden. Siden - Litteratur og links - er slettet, siden - Lidt om mig - er slettet.

Jeg har tilføjet et afsnit der hedder - Vores Hunde - hvor begge hundenes sider er blevet lagt ind. Der er også blevet tilføjet et galleri til begge hundene, og deres - triks - side er lavet om til en kombination af træningsdagbog, træningshistorie og triks de allerede kan.
 
Siden - Trænings dagbog - er slettet og lavet påny under hundenes individuelle sider.
 
Planen er også at få opdateret begge hundenes beskrivelser/tekst i den nærmeste fremtid. Så hold øje med opdateringer, der sker næsten hele tiden noget nyt her på siden. (Siderne Lucy og Ace er tomme i øjeblikket)
 
God fornøjelse, håber at det har gjort siden lidt mere overskuelig.
 
Mvh Julie
 
______________________________________________
 
d. 20/3-09
 
I dag er det Lucy's fødselsdag :) Hurra, Hurra, Hurra!
 
Lucy fylder i dag 4 år! Hvor er det bare dejligt at tænke tilbage på de skønne år vi har haft sammen - og se frem til de mange gode år vi får sammen.
 
Lucy har fået en lækker Ruffwear taske i fødselsdagsgave, den er knald rød og super lækker! Lucy ser bare så stolt og glad ud når hun har den på :)
Hun har selvfølgelig også fået en masse lækkerier, kødben, godbidder og lækker aftensmad. Vejret har bare været super skønt, solen skinnede og der var meget vindstille :) Så jeg tror alt i alt at hundene begge syntes det har været en fantastisk dag! 
 
Billeder kommer senere!
 
______________________________________________
 
 
d. 5/3-2009

Lucy har været til dyrlægen i dag, for at få taget HD og AD fotografier, og det er bare gået super gådt!
 
Hendes hofter ser bare rigtig fine ud, hun har A på den ene side af hoften og ligger mellem AogB på den anden side af hoften. Hendes albuer ser også rigtig fine ud, der var lidt på den venstre albue (måske begyndende gigt), men dyrlægen sagde at det ikke var noget at bekymre sig om - og at det først ville komme til at genere hende når hun bliver rigtigt, rigtigt gammel. Hendes lænd, ryg og knæled ser også bare super fine ud!
 
Dyrlægen var så sød at tage sig rigtig god tid til os. Vi fik lov til at være med hele vejen. Først kom vi ind i et konsultationsrum hvor Lucy fik en bedøvende sprøjte. Hun gik rundt i rummet et par minutter (ville ikke ligge ned, det var for spændende at gå rund og snuse) og blev lige så stille meget træt. Lucy lænede sig først lidt op af vægen, hvorefter hun lagde sig ned mellem Bodie og jeg, der stad på gulvet. Hun lå et minutstid og missede med øjnene, hun kunne stadig høre høje lyde og løftede hovedet da dyrlægen kom ind af døren igen. Bodie fik lov til at løfte hende ind i rummet hvor Lucy skulle have taget rønktenbillederne.
 
Vi fik lov til at blive i rummet sammen med dyrlægen, da hun tog billederne af Lucy. Hun fortalte om hvad det var de kiggede efter når de tog billederne, og det var bare super dejligt at være med hele vejen. Vi fik endda en cd med billederne med hjem :)
 
Vi er bare så super tilfredse  og glade vores behandling hos Mørkøv Dyreklinik! Tak for det!
 
______________________________________________

 
Klik på billederne for at se dem store!
______________________________________________
 
 
Lucy HD og AD foto - d. 3/3-2009
 
Jeg har de sidste par mdr. gået og været lidt bekymret for Lucy's helbred :(
I starten af december måned begyndte Lucy at halte på sit højre bagben. Hvergang hun havde ligget ned i længere tid, humpede hun et par minutter på bagbenet. Jeg tog til dyrelægen (i holbæk) med hende en ugestid efter hun begyndte at halte, og dyrlægen mærkede alle hendes led igennem, hun stod helt stille uden en lyd, mens dyrlægen trak i hendes ben. Vi fik besked på at gå med udenfor så dyrlægen kunne se hende bevæge sig. Vi løb på linje og rundt i en ring, Lucy fulgte fint med og fik ros af dyrlægen.
 
Da vi kom ind igen sagde dyrlægen at hun havde en rigtig fin muskulatur, smuk pels, fine tænder og meget opmærksom. Hun sagde også at Lucy går i pasgang, altså nogle gange løfter både for og bagben på samme tid, i stedet for at skifte fra pote til pote 1,2,3,4 - 1,2,3,4... osv. Hun sagde at sådan som jeg beskrev hendes adfærd, kunne det godt lyde som gigt :(((
Men når nu hun er så ung (4år her d. 20/3) troede hun ikke at det kunne være tilfældet. Hun sagde at der kunne være mange årsager til det, en overbelastning i form af træning eller leg mm. Vi fik smertestillende med til 4 dage, og fik besked på at give hende dem når det var værst. Hvis ikke hun stoppede med at humpe efter jul og nytår, skulle vi komme ind igen og få taget HD og AD fotos af hende, for at få vished.
 
Det synes at gå bedre over jul og nytår, hun stoppede med at halte, men brugte meget tid på at strække sig efter hun havde sovet. Det første hun gjorde når vi kom ind fra gåture var at ligge sig ned.
 
Da Ace var til dyrlægen (i mørkøv) d. 18/2-09 for at få pillet stingene ud efter hans kastration, tog vi Lucy med, for at få hende tjekket igennem også. Dyrlægen mærkede alle led igennem og trak i alle benene, Lucy reagerede lidt da dyrlægen trak i det højre bagben :( Vi stod i længere tid og diskuterede (Bodie, Dyrlægen og jeg) om hvad der ville være bedst at gøre. Jeg ville helst have Lucy i rønken med det samme, for at få vished. Men vi besluttede os for i fælleskab at prøve med smertestillende i 20dage + et kost tilskud der hedder FlexVital.
 
Andre hunde.
 
Ace, Lucy og de andre hvalpe.
 
Der er bestilt tid til dyrlægen på torsdag d. 5/3-09 kl. 9:30 til HD og AD foto af Lucy.
 
______________________________________________
 
d. 26/2-2009
 
Jeg har fundet ud af lidt mere om Lucy og Ace's aner (på Lucy's side af familien). Det er lidt spændende - selvom de er blandingshunde - at finde ud af lidt om hvor de kommer fra. Jeg har over FaceBook snakket med hende der har Lucy's mor, Ace's Mormor, da hun nu er flyttet tilbage til island igen.
 
Liná (Lucy's mor, Ace's mormor) er født på vestkysten af Island, d. 16/12-2000. Liná's mor er ren Islandsk fårehund (zoble) og far er Islandsk fårehund - Border collie blanding (sort-hvid). Hvalpene var et ups kuld, da moren muligtvis har stamtavle. I kuldet var der 4 hvalpe, 2 tæver (en sort-hvid og Lina zoble) 2 hanner (en sort-hvid og en zoble).
 
Jeg vidste ikke at der var "mere" islandsk fårehund i Liná - hermed også Lucy og Ace - i og med at faren (morfar/oldefar) var blanding af islandsk fårehund.
 
Så nu ser deres aner sådan ud:
 
Lucy:
Far (Tjarlie): Border Collie - Karelsk Bjørnehund
Mor (Lina): Border Collie - Islandsk Fårehund
Mormor(Lina side): Islandsk Iårehund fra Island
Morfar(Lina side): Border Collie - Islandsk Fårehund
Farmor(Tjarlie side): Karelsk Bjørnehund
Farfar(Tjarlie side):Border Collie.
 
Ace:
Mor (Lucy): Border Collie - Karelsk Bjørnehund - Islandsk Fårehund
Far (Tjamp): Border Collie
Morfar (Tjarlie): Border Collie - Karelsk Bjørnehund
Mormor (Lina): Border Collie - Islandsk Fårehund
Farfar (?): Border Collie
Farmor (?): Border Collie
Oldemor(Lina side): Islandsk Iårehund fra Island
Oldefar(Lina side): Border Collie - Islandsk Fårehund
Oldemor(Tjarlie side): Karelsk Bjørnehund
Oldefar(Tjarlie side):Border Collie 
 
Jeg leder stadig efter mere information om Lucy's far, Ace's Morfar, Tjarlie som er blanding af Border Collie og Karelsk Bjørnehund. Han skulle være hentet på sjælland så vidt jeg ved indtil videre. Venter på svar-mail fra ejerne af Tjarlie. Han er ca. født i 2000.
 
Hvis der sidder nogen derude som tror de måske har nogen informationer om hundene, så skriv mig endelig en mail på juliehauge@gmail.com
 
______________________________________________
 
 
d. 18/2-2009



______________________________________________


Valentinsdag - d. 14/2-2009
Jeg tænkte ved mig selv, hvorfor ikke oprette en lille dagbog om hundene, og deres daglige liv, træning, adfærd, i medgang og modgang.
 
 Det er lidt sjovt at kunne gå tilbage, efter en længere periode, og se hvad man har skrevet. Man glemmer mere, end man tror man husker. Nå, men nu har jeg fået taget mig sammen og så er det jo bare at komme igang, inden jeg glemmer det igen (gnæk, gnæk :)).
 
I kan starte med at få et billede jeg tog af Ace i dag :)

                                                                             
 Nu er det jo Valentinsdag så er det med at skruge charmeblikket på - Hvis nu der skulle være en lækker dame-hund i nærheden. Han har fået en del af hans mors skønhed :) Smukke Uvlemand!
 
______________________________________________
 

Ace kastration - d. 5/2-2009
 
Vi har lige bestilt tid til Ace hos dyrelægen. Tirsdag d. 10/2-09 ryger hans mandom, han skal under kniven og kastreres.
 
Han vil blive syet med (interverte) indvendige sting, som vil opløses i kroppen, så han ikke skal i narkose igen for at få taget stingene ud. Vi er ikke så vilde med at han skal have krave på, så vi prøver med en anden løsning - et par shots :)
 
______________________________________________
 
 
Instinkt test - d. 24/3-2008
 
 
Ace, Blaze, Charlie og Lucy var med til hyrdeinstinkt test hos Rikke på fyn.
Ace var den der viste mest hyrdeinstinkt af familiemedlemmerne, han fangede med det samme det border collien har der hedder balance.
 
Lucy vuffede en hel masse af fårene, og var meget ihærdig og tændt. Syntes nu mere at det var noget kareler og islænder der tittede frem, end en border :)
 
Blaze og Charlie reagerede lidt lige som deres mor, men viste dog større instinkt end hende.
 
Det var bare en super hyggelig dag med masser af søde mennesker og hunde. Der blev da også lige tid til at spæne lidt rundt sammen - altså hundene - og lege.
 
______________________________________________
 
 
Ace's historie - Onsdag d.19/12-2007

I dag har han været alene i en halv time, uden det mindste piv, han lå fint på gulvet da jeg kom tilbage fra vaskekælderen, ihhh hvor er han bare dygtig, er bare så stolt af den lille fyr :) (hehe, selvom man ikke rigtigt kan kalde ham lille når man samligner med hans mor)
Ellers har det været en stille og rolig dag med gåture og andet sjov :) Han er god til at gå i snor (i betraktning af at han aldrig har prøvet det) trækker ikke rigtigt, og vi kræver ikke en masse af ham på gå turene endnu, det hele er lidt for nyt og spændende, men reager enormt godt når man kalder på ham !
Lucy og Ace lå sammen tidligere i dag og nussede hinanden, åhhh, hvor var det bare sødt :) I sær fordi hun har været meget streng ved ham de første par dage, Lucy: "Så opfør dig dog ordentligt knægt" hehe

Han er lidt af en frækkert og skal lige prøve en af, tidligere tog han fat i snoren og begyndte at trække, jeg vendte ryggen til og ignorerede ham blankt, mens han hoppede rundt om mig for at få min opmærksomhed (det er en flex-line så den giver ikke nogen modstand når han trækker og derfor får han ikke så meget ud af det) Han fandt hurtigt ud af at det ikke betaler sig hvis man vil have opmærksomhed og satte sig på numsen hvorefter han fik en masse ros :)

Han har løftet ben 2 gange i dag, så han er ved at være en rigtig mand :)
 
______________________________________________
 
 
Ace's historie - Tirsdag d. 18/12-2007

I nat havde Ace et lille uheld på gulvet (en lille tissetår) men det er der jo heller ikke så meget at sige til når man har boet i en stald de sidste 3 mdr. Jeg hørte selvfølgelig ingenting selvom han måske har givet signal til at han skulle ud.
For første gang lod jeg ham være alene (kun 2sek. selvf) og det var han bestemt ikke tilfreds med, han hoppede op af døren og hylede... Hvorefter jeg kom tilbage.
Jeg prøvede at gøre intervalet længere og længere (1 min-2min- 3min osv.) og det gik bedre gang for gang. Han har ikke været destruktiv endnu, men det er jo heller ikke længe af gangen.
Vi var til dyrlægen i dag for at få tjekket ham igennem, og han havde det rigtig fint og var i god fysisk stand, stærke muskler :) og handlingen gik faktisk fint, selvom det var meget svært for dyrelægen at kigge på hans tænder.
Vi kørte ud og hentede hvalpefodder til ham, som han kastede sig over lige så snart det kom i skålen (havde fået lucy's voksenfodder før det, og pedigree hos de gamle ejere) så det må man sige faldt i god jord :)
Ellers har vi været på en masse ture og møde en masse andre hunde så det har bare været endnu en dejlig dag for Ace, og han er blevet bedre til at gå hver til sit når vi har hilst :)
Han har også lært at give begge to (sidde på numsen med forbenene oppe) Han kiggede bare på Lucy en enkelt gang og så kunne han også det :) Fantastisk intiligent det er han :)
Han løftede også ben en enkelt gang, så han er snart ved at være kønsmoden.
 
______________________________________________
 
 
Ace's historie - Mandag d.17/12-2007

Turen ned af trapperne var straks værre, han skulle lokkes med en godbid på hvert trin, han bevægede forbenene langsomt ned mens bagbenene stadig stod på det første trin og han strakte sig helt ud for at få fat i den næste godbid indtil han tilsidst blev nød til at bevæge bagbenene med ned, det tog os ca. 20 min at få ham ned af trapperne.
Vi tog på by tur i Holbæk by, og det gik bare rigtig godt :) Han var bestemt ikke bange for alle de nye indtryk og syntes at alt var suuuper spændende. Det er jo en helt ny verden der åbner sig :)
Vi så cykler, biler, knallerter, klapvogne, rullekufferter og en masse mennesker der heldigvis var hunde venlige og gerne ville hilse på ham.
Da vi kom hjem spænede han op af trapperne som om han havde prøvet det 1000 gange før og tog da også lige en tur ned igen bare for at vise at han var sååå dygtig og fortjente en godbid, hehe, efter det tog han en laaang lur :)
På aften turen mødte vi nogle mennesker og han var straks meget på vagt da han opdagede dem, han knurrede og gøede lige ind til at de kom forbi os og sagde "hej med dig lille fyr", han hilste på deres søde og venlige labrador og var vildt glad ;)
 
______________________________________________
 
 
Ace's historie - Søndag d. 16/12-2007

Vi stod tidligt op og gik på morgentur ned til vandet, der mødte vi en masse andre hunde, han var vildt begejstret og ville ikke med igen når vi gik hver til sit, han pev og hylede, men han kan jo heller ikke vide at han for chancen for at møde andre hunde igen på et senere tidspunkt. Da vi gik indenfor igen kunne han ligge sig på gulvet at slappe af selvom vi gik rundt i huset (skøøøønt)
Derefter tog vi i hundeskov og mødes med hans nye ejer Helle,prøvede at gå fri i indhægningen til at starte med. Han var bare så god til at komme når man kaldte på ham så vi besluttede os for at han kunne gå fri på plantagen. Vi mødte en masse andre hunde en hest og fik mange positive oplevelser.Vi tog hjem igen fik noget aftensmad, som han ikke rørte men stirrede meget intenst på de første 10 min og lagde sig derefter ned og slappede af (dejligt)... Vi skulle nu tilbage til sjælland igen og han hoppede ind i bilen med det samme døren blev åbnet ("der sker sikkert en masse spændende nu når man skal ud og køre bil") Det første stykke tid var han lidt rastløs og kunne ikke sidde stille, men efter et stykke tid lagde han sig pænt til at sove. Vi stoppede flere gange for at lade hundene tisse, og han syntes bare at det var sååå spændende hvergang vi stoppede.
Da vi ankom til sjælland og skulle op af trapperne ville han ikke med, han havde jo aldrig gået på trapper før, men hvis mor tør så tør jeg også :)
Der skulle lige prøves grænser af, han hoppede op på bordet, han bed i bord benene. Vi gav ham ting han måtte bide i og lege med og han var overlykkelig hver gang han fik noget han måtte. Han forstår et nej så det er bare godt.
 
_____________________________________________


Ace's historie - Lørdag d.15/12-2007

Vi kørte fra sjælland for at hente Ace i Holstebro. Da vi kørte ind på gårdspladsen stod han og i døråbningen til stalden og, vi stog ud af bilen og han spurtede hen i vores arme :) Fandt straks sin fodboldt frem og ville lege.
Vi gik ud i stalden for at se hvor han havde boet, og det var ikke just opløftende... De fortalte hvordan han havde prøvet at slippe ud, ved at hoppe op på fyret og hoppe ud af et lille vindue, så havde de sikkret vinduet, men så fandt han andre måder at komme ud på...
Han havde prøvet at klemme sig ind til deres kanin, for at få tiden til at gå... Der var meget beskidt og hans mad og vand skåle var begge tomme....
Vi gik med ind i stuehuset, fik snakket lidt og de underskrev den kontrakt vi havde medbragt på overdragelsen af Ace. De fortalte at det var da spændende den første måned men at de havde mistet interessen for ham (hvorfor får man så en hund?!) De havde 5 kør (en ko - to kør) 2 katte og en kanin, vi havde lidt svært ved at se hvorfor de i det hele taget havde dyrehold, når nu de ikke rigtigt interesserede sig for dem, måske for børnenes skyld, det ved vi ikke... De fortalte også at han var mørkeræd og hylede når de slukkede lyset i stalden, men vi tror nu at det var mere fordi han ikke ville være alene....Vi hidsede os ikke op, af frygt for ikke at få ham med hjem, ville bare væk derfra hurtigst muligt. Vi gik ud på gårdspladsen igen og fik endnu en glad velkomst af Ace, hvor efter familien prøvede at sige farvel til ham mens han klyngede sig op af vores ben. De blev ved med at kalde på ham, Palle Palle Palle (som han hed), men han reagerede ikke det mindste.
Vi lokkede ham med en godbid ind på bagsædet af bilen, det tog nogen overtalese at få ham derind, men det lykkedes. Der var ikke en eneste af familien der fældede en tåre ikke engang børnene.
Vi startede bilen og begyndte at køre, og det var han bestemt ikke vant til, han hoppede rundt på bagsædet som en sæk lopper (jeg sad selvfølgelig sammen med mig mens bodie kørte bilen) Han pev og rystede og var meget bange de første 10 min, kradsede på døren for at få den op, han havde nemlig set at jeg låste den og vidste med det samme at det var det der skulle til for at komme ud...Der kunne vi allerede se at han er drønende klog!
Vi kom hjem til Viborg hvor Lucy ventede. Vi mødes udenfor på et neutralt sted hvor de hilste på hinanden, og nøøj hvor blev han bare glad for at se sin mor igen. Derefter gik vi en lang tur, som han syntes var utroligt spændende. Da vi skulle ind i huset var han næsten ikke til at få med ind, vi lokkede med godbidder og talte med lyse stemmer, han kiggede op på os meget spørgende "Må jeg virkeligt komme med indenfor?". Da han kom ind i huset blev han bare sååå glad og snusede rundt i huset, for ja det var noget han kendte :) Vi satte os ned på gulvet og han smed sig i vores arme, slikkede os i ansigtet og lagde sig om på ryggen, og havde allerede stor tillid til os.
Han er meget slem til at bide, fordi han simpelthen ikke vidste hvordan man leger, han legede med os ligesom han ville lege med et andet dyr. Han kunne ikke rigtigt falde til ro og drønede rundt som en høne uden hovede og var meget kontakt opsøgende hele tiden og så over lykkelig over at der endelig var nogen der gad ham. Hab havde rigtig mange stoooore tæger som vi fik pillet af ham, selvom det ikke var lige nemt, da han ikke er så meget for handling, han bed og blev vild. Han har jo selvfølgelig ingen husmanere endnu, så han prøvede at hoppe op på køkkenbordet og snuppe mad, bed i dørkarmen, og sprang op efter alt der bare lignede mad i vores hænder. Heldigvis var han god til at sige til når han skulle ud og tisse, for det vidste han godt at det skulle foregå på græsset (som vi lærte ham da han var lille) Vi prøvede at kalde ham Ace (som var det navn han fik af os da han var lille, og reagerede på den gang) og han kiggede straks på os og gav os en ordentligt møssetur, lidt efter prøvede vi at kalde ham Palle unden nogen reaktion overhovedet, så nu hedder han Ace igen, hvilket også passer meget bedre til ham og hans personlighed. Vi trænede lidt af det han kunne (sit og pote) og lærte ham dæk igen, han var meget ivrig for at behage og lærte hurtigt at dække. Efter en lang aften med masser af aktivering og nye oplevelser var det tid til at gå i seng, og han ville meget gerne med op i sengen, så han fik lov at sove på gulvet i soveværelset, med min hånd nede ved ham, og var slet ikke bange da lyset blev slukket.
Vi var meget glade og overraskede over hans glade, stærke personlighed og psyke. Han er en super fræk, fjollet og livsglad hvalp :) Men opføre sig som en hvalp på 10 uger og ikke som en på 7 mdr. Han har bare brug for en masse omsorg, berøring og et godt tillids forhold til mennesker.
 
______________________________________________
 
 
Ace's historie - d.10/12-2007
 
 
 
Vi har lige fået afvide at en af vores hvalpe fra foråret skal omplaceres... Og han har desværre ikke haft det så godt...Heldigvis havde vi lavet en kontrakt på hvalpen da de købte den, om at vi tog hvalpen tilbage hvis den skulle omplaceres, og heldigvis havde de fulgt den.
Vi tager op og henter ham på lørdag d.15/12-07.

Siden Han (Ace) kom til sit nye hjem, da han var 10uger, har han boet ude i stalden og ikke fået særlig meget menneskelig kontakt og har aldrig været inde i stuehuset. Han har ikke mødt andre hunde
Han har ingen træning eller socialisering fået, har aldrig været i byen, prøvet at køre i bil osv. Han kan kun sit og dæk som vi lærte ham før han kom hjemmefra.
Han er understimuleret og henter hele tiden ting til dem for at få deres opmærksomhed og hyrder kattene.
Puuuha, hvor har jeg bare ondt i maven over at have solgt ham til dem, øvøvøv....

Så det bliver noget af et arbejde at få ham indevant, renlig, socialiceret osv. Men vi tager gerne opgaven :)
Får blandt andet hjælp fra min skole, Etologisk Institut, til adfærds behandling osv.
Vi har også et hjem parat til ham når han er klar til at flytte igen...

______________________________________________
 
Lucy & Ace