Dannebrog

I vore dage flager alle danskere ofte. Til fodboldkampe og til fødselsdag hives flaget frem for at blive luftet. Denne udvikling af flagets brug har taget form gennem de sidste 800 år. Danmark er derfor det land i verden der i længst tid har brugt det samme flag kontuniøst. For at forstå den betydning flaget har fået for Danskerne er det derfor nødvendigt at tage fat ved begyndelsen.

Før 1219 hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i estland brugte de danske konger Ravnefanen. Ravnefanen er som dannebrog rød, men har på midten broderet en af Odins hellige ravne Huggin eller Muggin. Flaget var kendt og frygtet viden om som vikingernes samlingsmærke.

og blev blandt andet benyttet af Danskerne under Normannertogterne og gennem Vikingetiden som nationalmærke i krig, men ikke i fred. Dette skyldes at en fane traditionelt kun har været brugt til som krigssamlingsmærke.

Denne fane blev også kaldt Danebroge, dvs. Danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til Dannebrog.

Da Danerne blev kristne var det dog ikke religiøst korrekt mere at bære Odins mærke. Og man valgte at udskifte Ravnen med et hvidt kors. Fanen var dog stadig en krigsfane som primært blev ført i kamp eller som flag på borge og værker. I 1700 taller begyndte flaget dog efter fransk forbillede at blive brugt af kongehuset til vigtige begivenheder. Dette fortsatte Dannebrog med op til det nittende århundrede hvor interessen for flaget blev vakt hos den almene befolkning. Efter de tabte krige i århundredets start, hvor Danmark mistede sin status som stormagt startede romantikkens opblomstring. Den iscenesatte sand dansk kultur, og i den gik dannebrog igen som et ofte benyttet symbol. I 1833 blev spørgsmålet taget op i folketinget. Efter Russisk og Preussisk forbillede blev der foreslået at også almindelige borgere skulle have ret til at flage med Dannebrog. Foreslaget blev stemt igennem med et stort flertal.

Fra kongedømmets side var man dog bange for at flaget ville blive for almindeligt og blive usæriøst. Man var af holdning at flaget var statens ejendom og at kun staten derfor måtte flage det. Kongen nedlagde derfor et veto mod lovforslaget.

Til trods for at borgere ikke måtte bruge flaget blev det dog mere og mere udbredt. I 1842 blev alle hærenheder pålagt at bære flaget. Det blev derfor i 1848 set som et stort samlingsmærke for dansk patriotisme under treårskrigen med Sverige. Til trods for forbudet valgte folk at hejse dannebrog til støtte for fædrelandet. Myndighederne valgte at lukke øjnene for disse forseelser. Det gav en stor støtte til soldaterne, og var en let måde at vise støtte til tropperne. I 1854 lykkedes det derfor at få overtalt den nye konge til fri flagning. Dette blev brugt i stort omfang når sejerrige danske tropper vendte hjem fra krig.

Under første verdenskrig blev det set nødvendigt igen at uddybe flag reglerne. Der blev nu skelnet mellem det kongelige splitflag og det folkelige strutflag og der blev fastslået at danske borgere ikke måtte hejse andre flag end dannebrog.

For mere information kan man se:

http://www.danmarks-samfundet.dk/aspbite/categories/index.asp?intCatID=77

http://da.wikipedia.org/wiki/Dannebrog