De første noteret danske konger er Gorm den gamle og Harald
Blåtand. Disse to konger var vikinger men blev senere anerkendt som konger.
Den Glücksborgske slægt
Christian 9. blev en af de længst regerende konger i den
danske kongerække fra 1863-1906. Af mange europæiske kongehuse blev Christian
9. kaldet svigerfar fordi, at der fandtes mange bånd til andre lande i Europa,
og eftersom han var den ældste og hans døtre og sønner havde giftet sig på en
sådan måde, at mange landes kongehuse blev sat i forbindelse med Det danske
kongehus.
Frederik 8. tog over efter Christian 9. men han regerede kun
fra 1906-1912. Han blev efterfulgt af Christian 10. som var konge i Danmark
under både første og anden verdenskrig. Christian 10. er kendt i almindelighed
som rytterkongen, fordi han under Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920
red over den gamle grænse. Under 2. verdenskrig, tog Christian 10. ofte ridetur
gennem Københavns gader under de første år af besættelsen.
Christian 10. døde i 1947 af alderdom og blev begravet i Glücksburgernes kapel
i Roskilde Domkirke.
Frederik den 9., som havde giftet sig med Prinsesse Ingrid i
1935, skulle nu tage over efter sin far. I dette ægteskab fik de tre døtre,
deriblandt Dronning Margrete som senere skulle overtage Danmarks trone, fordi
hun var den ældste datter.
Danmark fra 1800-1850
I 1800 gav svigtet fra Karl Gustav-krigen mulighed for et
statskup. Dette kup gik ud på at kongen væltede den gamle forfatning og
indførte derfor enevælden, som fik støtte af borgerskabet. Det resulterede i at
borgerne fik større indflydelse. Danmark var meget præget af kulturelle inputs
fra Frankrig, og kongen var meget præget af Tyskland. Landet fik stor økonomisk
fremgang efter ophævelsen af stavnsbåndet, men det varede ikke længe før
englændere destruerede og tog noget af den danske flåde. Det gjorde at Danmark
allierede sig med Frankrig, hvor Sverige var allieret med England. Dette gjorde
at Danmark og Sverige blev skilt ad og de gik til hver deres side. Senere blev
Norge også uafhængigt af Danmark, som var en reaktion på Danmarks statsbankerot
i 1813 og fredspagten i Wien.
Danmark fra 1850-1945
Danmark var forenet med Slesvig, Holsten og Lauenborg. Slesvig
var en blanding af danskere og tyskere, hvorimod Holsten og Lauenborg var kun
tysktalende befolkning. Derfor var der mange nationalliberale som gerne ville
forene Slesvig med Danmark, eftersom det var en meget dansktalende befolkning.
Dette resulterede i et oprør mellem Danmark og Slesvig, den første Slesvigske
krig, Danmark vandt denne krig med støtte fra England. Danmark lovede ifølge
London protokollen ikke at udnytte Slesvig mere end nødvendigt.
Danmark fik i 1849 en fri og demokratisk forfatning, det
gjorde at England nu ikke ville hjælpe Danmark i den 2. Slesvigske krig, som
brød ud i 1864. Denne krig førte til umådelige nederlag fra den danske
befolknings side, især slaget ved Dybbøl. Resultatet af dette var, at både
Slesvig, Holsten og Lauenborg blev tyske og det gjorde at Danmark nu var en
småstat.
I 1870 kom industrialiseringen for alvor i gang i Danmark,
det startede med at jernbanenettet og mange færge forbindelser blev opdrattet. En
forøget købekraft af landbrugs varer betød forøgelse af arbejdskraft og en
lavere arbejdsløshed. Men der var også et overskud af mennesker hvilket gjorde
at arbejdskraften blev meget billig. Samtidig ramte en række epidemier
København og andre storbyer, hvilket gjorde at man måtte forbedre
kloaksystemerne, skole og sundhedsvæsenet.
Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, hvilket gjorde at Danmark kunne give
varer og lign. til de krigsførende lande, hvilket førte til at Danmark tjente
mange penge på det. I 1915 fik kvinderne stemmeret og i 1918 førte det tyske
nederlag til at Nordslesvig blev genforenet med Danmark.
Senere da oprustningen i mange af de europæiske lande
begyndte, blev der skabt optimisme hos danskerne fordi det førte til at vi blev
rigere. I 1939 da krigen udbrød, var der stadig god stemning landet, og det
fortsatte selvom landet blev besat af tyskerne.
I 1944 erklærede Island sig uafhængigt af Danmark, som først blev anerkendt af
Danmark i 1945.
I 1945 blev FN oprette, og under krigen da Danmark havde
vist stor modstand imod tyskerne, fik Danmark derfor også lov til at være en del
af FN.
Danmark efter 1945
Årene derefter var Europa opdelte efter landegrænser,
hvilket hovedsagelig var Øst-Vest fronton. Frygten for en ny krig og eventuel
Sovjetisk overtagelse af de Nordiske lande, gjorde at Danmark og Norge valgte
at deltage i NATO. Sverige derimod forblev neutralt, hvilket gjorde at tanken
om et fælles nordisk forsvarsforbund gik itu.
Senere i 1960’erne herskede der en meget fastlåst politik udenrigspolitik,
men i løbet af årene kom der folkeafstemning, hvilket resulterede i at Danmark
blev en del af EF, (senere EU).