Primrose Avenue

Oktober

Det tog jo sin tid at få lagret bananerne, pakket dem ned med røgelse og avispapir osv. Men hold da op det var værd at vente på. Da vi havde ventet en uge, dukkede der de flotteste gule bananer frem fra kassen. Helt tilpas modne, men den mest vidunderlige smag. Vi var vist tæt på bananforgiftning alle sammen. Alle fik bananer med hjem, for to dage så er de færdige med at se godt ud. Nu ligger klase nummer to, der bukkede under for regn og rusk, ude i skabet. Vi krydser fingre for at de bliver OK, selvom de jo skulle have siddet lidt længere på deres "mor". (De krydsede fingre hjalp ikke - de blev aldrig til rigtige bananer, og måtte skrottes - Øv)
Prestige Ozone er fyldt med amerikanere og andre der har tilknytning nok til USA til at gå vældig meget op i Halloween. Amphiteateret blev fyldt med udklædte børn til fællesbillede kl. 18 og så var det ellers derudaf med sækken over nakken til Trick or Treat. Huse med græskar og selvlysende skeletter, Frankenstein der bød velkommen med uhyggelig musik osv. L og S var blevet udstyret med en lille plasticskål hver, men Nancy fra Canada kiggede på den og sagde nej nej, de må da have en stor pose hver. Og i kan jo se på resultatet.... :-)
Vi har haft besøg af Frederik fra Lauras klasse hjemme på Falkenborgskolen. Han kom sammen med sin familie (Astrid, Søren og Johan) og boede her på Hotel Primrose. De var her i 3 dage, hvor vi fik set lidt af hvert. Lige fra Bangalores ulidelige trafik til landsbyen hvor vi besøgte Jaya. Den største oplevelse for drengene var nok at komme med på Inventure Academy i 4 lektioner. Det beskriver bedre end med ord, hvordan det er at gå i skole hernede. 
 
De havde mange hyggelige breve med hjemme fra vennerne i Frederikssund, både til Laura og Simon
 
Simon har nu fået skrevet et brev hjem til sin klasse på Falkenborgskolen. Det kan I læse ved at klikke her
Fam. Hamann | Prestige Ozone 25, Bangalore 560 066 - India | Tlf.: +919611159305