Motorvej:
V-Strommen er en slider!
Måske kunne de andre maskiner køre stærkere på nogle strækninger.
Men V-strommen (og jeg) kunne bare holde en march-hastighed, der gjorde at vi bare kunne blive ved og ved… og ved!
Små veje:
I virkelighed klarer en V-Strom småvejene ganske godt.
Den kan lægges noget mere ned i svingene end jeg først havde troet.
Sidevind:
Ah… det er ikke det bedste. V-Strommen er lidt sidevinds-følsom.
Vi var oppe på 135 km/t (GPS hastighed) i moderat/stærk sidevind. Og det syntes frk. Birgitte på bagsædet ikke helt så meget om. Og især ikke når vi skulle overhalede lastbiler.
Og ved meget stærk sidevind, kan V-Strommen være direkte ubehagelig at køre på.
Max hastighed:
Vi var oppe på 150 km/t (GPS hastighed). Og det har jeg lovet frk. Birgitte, at vi ikke kører mere! Det var for stærkt for hende. Det brød hun sig ikke om!
På min V-Strom viste ”klokken” 165km/t, så den er altså meget gavmild.
Vi var ganske vist ikke oppe på max-hastighed, men med Birgitte og oppakning på, så kan man godt høre at V-Strommen begynder at få det lidt svært når den kommer op over 150 km/t på klokken.
Den larmer ihvertfald noget mere end hvad vi ellers er vant til.
Men ved mere fornuftige hastigheder er der ingen problemmer med motorstøj fra V-Strommen.
En god hastighed på motorvejene er en 120-130 stykker.
Der føler man bare at V-Strommen har det godt. Og jeg syntes egentlig det er godt klaret af en 650 ccm, når man tænker på at det er med passagerer og fuld oppakning.
Sædet:
Vi sidder altså godt på en V-strom. Men max siddetid er 1½ time. Ellers får man sgu´ for ondt i røven!
Mange anbefaler at skifte til et sæde fra en V-Strom DL1000. Sædet skulle være bedre at sidde på, især på lange strækninger.
GPS:
Jeg bruger TomTom Rider 2. Min søster (GSX750F) og svoger (GSR600) brugte Garmin Zumo 550. TomTom Rider og Garmin Zümo ville ikke altid den samme vej, men de fandt dog begge hen til de steder, de var programmeret til!
|
 |
(Se iøvrigt en større anmeldelse af TomTom Rider
her... )
Anbefaling af V-Strom?
Kan jeg anbefale en V-Strom til andre?
Absolut!
Når jeg tænker på at de andre kørte på single-maskiner, så gjorde V-Strommen det rigtig godt med Frk. Birgitte og oppakning bagpå! I virkeligheden mærkede jeg nærmest ikke den ekstra vægt.
V-Strommens fjende er sidevind. Den opretsiddende siddestilling, gør at man er meget modtagelig for sidevind.
Til gengæld sidder både fører og passager rigtig godt. Og Birgitte kan sagtens følge med i trafikken både foran og bagved.
Og skal man nogle gange have passagerer med, er det også en vigtig faktor at bagsædepassagereren føler sig godt tilpas.
På langtur igen på V-Strommen?:
Ja tak,- meget gerne!
Og næste gang gerne med lidt bjerge! |
|