Forstærkning af røstjern

Montage: Hvis der er skabe, kan dækfiner overskæres med en nedstrygerklinge ca. 20 mm under nederste hylde, og udtages i 2 halvdele. Hvis der ikke er skabe udtages hele dækfineren.
Når dækfineren er fjernet, kontrolleres alle mål, om nødvendigt ændres forstærkningerne til formålet.
Hvis arbejdet udføres når masten er på, frigøres top/undervanter i en side af gangen, og masten støttes med evt. storsejlsfaldet i samme side, således at beslaget til vanter er frigjort. Frigør møtrikkerne på røstjernet, men forsigtigt således at tætningsmidlet ikke beskadiges. Hvis der har været utæthed, frigøres beslaget og nyt Sikaflex påsmøres. Monterer nyt T-beslag, og spænd det fast med møtrikkerne. Monter derefter de 2 ståstiver, og forbor hullerne med 3 mm bor til mærkning af huller i ståstiverne. Når hullerne er centreret, bores med 10 mm bor, og 2 gange 10 mm bolte isættes og efterspændes. Alle materialer af rustfri stål og bolte sikres med låsemøtrikker.
Monter dækfineret igen. Samme fremgangsmåde i modsatte side.
Topvant skal spændes så hård, at masten med slæk agterstag har en let krumning bagover. Mål på vantskruen imellem de 2 spindler er ca. 45-50 mm.
Beslag fremstilles efter vedlagte tegninger. Kontakt Flemming Degn, D167,
Tove Enggård