Ana Maria blev født i Caqueta. Hun er 16 år gammel og er vokset op hos sin far, der udover hende og hendes søskende har to børn med en kvinde kun et par år ældre end Ana Maria.
Familien lever af at arbejde i kokainmarkerne, men da regeringen beslutter at sprøjte markerne mister de deres arbejde. På et tidspunkt bliver de truet på livet af guerillaerne og må forlade deres hjem over hals og hoved. Sammen ankommer de til Bogotá med hvad de har af tøj i en lille kuffert.
Ana Maria er nu gravid og faderen til hendes barn ved hun ikke hvor er. På grund af trusler er han også flygtet, men hvorhen ved hun ikke.
Ana Maria får lidt økonomisk hjælp efter at have været i Bogotá et stykke tid, men de penge har hendes far brugt. Derfor ønsker de sociale myndigheder, at hun fjernes fra familien som bor sammen på et lille værelse uden meget at spise. Derfor ansøger de Casa Amparo om at modtage hende og hun flytter ind kun 5 dage før hun føder sit barn.
I begyndelsen er hun meget genert og indelukket men åbner sig lidt efter lidt. Ana Maria viser sig at være meget uligevægtig på grund af en psykisk skade, der skyldes vold i barndommen, og må på et tidspunkt i psykiatrisk behandling. Både hendes far og farmor har været meget hårde ved hende.
Da hun kom til Casa Amparo havde hun brug for hjælp til at klare sig i storbyen, hjælp til at klare pengesager o.s.v. Efter en del hjælp har hun lært at tage sig af sig selv og sin dreng.
Ana Maria har været så heldig, at en læge fra et af byens hospitaler fortsætter med at hjælpe hende økonomisk. Ana Maria har også fortsat kontakt til Casa Amparo, der hjælper hende med at styre sin økonomi og holde styr på lægeaftaler o.a. idet det fortsat er svært for hende.
For tiden bor Ana Maria på et pensionat drevet af nogle nonner. Her er der også en børnehave til hendes dreng ligesom hun kan arbejde lidt her. Tæt på pensionatet er der også en kirke, hvor Ana Maria kommer.
