KØBMAND i Andrup
Mandag den 8. maj 2017
Generalforsamling 2017. Referat klik her
Til salg
Privatboligen på Majgårdsparken 5. samt grundstykket ud mod Januarvej er til salg. Husets areal er 226 m2. Huset har fået ny adresse nemlig: Februarvej 4.
Der er etableret ny indkørsel fra Februarvej, ligesom vand, varme, el samt spildevand fremover føres ud i Februarvej.
Nærmere oplysninger fås hos kasseren Bent Aaes Jakobsen - 238 66 771.
Eller Danbolig Esbjerg.
April 2016
Generalforsamling 2016.
Se referatet af generalforsamlingen 13. april 2016. Tryk her.
August 2014
Den nye købmand i Andrup
Købmandsselskabets bestyrelse har underskrevet kontrakt med Anette Østergård. Det er aftalt at Anette overtager forretning 1. november. Det forlyder, at Anette allerede vil være i forretningen fra oktober måned.
Anette Østergård (48 år) driver en Narvesenkiosk i Norge. Hun har 20 års erfaring i dagligvarehandelen og er udlært i Euro Spar i Skagen. Hun har således et godt kendskab til dagligvareområdet. Hun startede sin karriere i 1984 ved at vinde en 13 i tips i den kiosk hvor hun arbejdede, så vi håber at heldet forsat vil følge hende. Det er aftalt, at butikken i Andrup skal drives som en traditionel dagligvareforretning.
Anette kommer hertil sammen med sin mand Dennis Østergård og deres søn Nicolai på 14. Det er planen at både Anette og Dennis skal arbejde i butikken. Familien har oplyst, at de gerne vil bosætte sig i området og være en aktiv del af lokalsamfundet, da de ønsker at gå ”all in”. Begge er opvokset i Skagen og har nu et ønske om at komme tilbage til et mindre samfund hvor man i fællesskab tager vare om udviklingen.
Dennis (40 år) er uddannet struktør og arbejdede i et entreprenørfirma i mange år. Derefter blev han butikschef og inspektør i en boligforening. Arbejder nu som lager/logistikchef i et firma der importerer brød fra det meste af verden.
Selv om der er skåret ind til benet og lidt mere i forbindelse med kontraktforhandlingerne, er det en glad bestyrelse og glade beboere, der nu ser frem til en god og stabil udvikling for købmandsforretningen.
15. juni 2014
I bestræbelserne for at finde en ny købmand har bestyrelsen holdt møde med grossistvirksomheden Dagrofa. Dagrofa har intern opslået stillingen som forpagter af butikken her i Andrup. Der er udarbejdet et drifts- og likviditetsbudget for 2015. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen for at se materialet.
1. maj 2014
Som det fremgår af dagspressen, har Stefan Hansen besluttet at stoppe som købmand i Andrup ved udgangen af oktober måned 2014.
Vi har være utrolig glade for den indstats Stefan har ydet i de år har har varetaget jobbet som købmand i Andrup.
Ikke mindst er det en imponerende vin afdeling har skabt.
Bestyrelsen er gået i gang med at finde en ny købmand. I samarbejde med engrosvirksomheden Dagrofa ser vil frem til, at finde en afløser for Stefan inden for en rimelig fremtid.
Venligst kontakt bestyrelsen, såfremt du er interesseret i at overtage forpagtningen.
Vi har tilføjet et nyt domænenavn, så du fremover kan finde os på www.KøbmandiAndrup.dk (det er dog ikke nødvendigt at bruge store bogstaver)
|