Hvilket filformat skal man vælge ruterne i?.
Når du skal ligge ruter ind i din gps, så anbefaler jeg at du bruger det format der hedder TCX. Det er en såkaldt bane, og den vises på din skærm som en lille streg.
Du bliver ikke guidet rundt på ruten med turn by turn navigation, men tro mig, det ville blot blive forvirende. Du kan derimod se dig selv som en sort trekant, og så kan du somsagt se ruten.
Der er ydermere den mulighed at du kan hente andres TCX filer her på siden, så du kan prøve at slå de tider de har kørt en rute med. Det er tydeligt at se på skærmen om man ligger foran eller bagefter sin modstanders tid, da han vises i billedet med en grå trekant.
Man kan ydermere tilføje såkaldte waypoints (mærker) på sin rute i TCX format. Det gøres i Garmins Trainings Center
(se afsnit her på siden).
Det fungerer på den måde at når man kører ruten, så kommer der en lille firkant op de stedet man har tilføjet et mærke på ruten, og der står så hvad man skal gøre.
Det er et kanon værktøj hvis ruten krydser sig selv, for her ville det ellers være svært at vide hvilken vej man skulle køre.
Hvordan finder jeg frem til ruten?.
Det er så smart at man her på siden kan downloade ruternes startpunkter.
Det vil sige at man går ind på det track man vil downloade, og lige under download ikonet, står der download startpunkt.
Man trykker på linket, og gemmer filen på computerens skrivebord.
Derefter udpakker man filen til den mappe der hedder GPX i sin gps. (husk selvfølgelig at have din gps tilsluttet computeren inden).
Du skal lige sikre dig at filen hedder noget som du selv kan kende når du skal finde den inde i gps'en. (f.eks. S Rødt spor)
Når man tilslutter sin gps til computeren åbner den automatisk den overordenede mappe i gps'en. Hvis dette ikke sker, så skal du bare selv åbne den ligesom du ville åbne en mappe på en indsat usb stick.
Når du har lagt filen ind i din GPX mappe på gps'en, hiver du stikket fra bagpå gps'en, og tænder den.
Derefter går du ind i menuen FIND, og derefter FIND STEDER. Herinde vælger du FAVORITTER, og derefter MINE FORTRUKNE.
Nu kommer listen frem over alle de punkter der er gemt på din gps'es kort.
Du vælger det start punkt du har lagt ind, og trykker på GO TO i bunden af skærmen.
Nu bliver du guidet til rutens start sted.
NB. Hvis du kører i bil ud til ruten, er det en ide at BIL i ruteindstillinger.
Dette gøres let ved at Vælge INDSTILLINGER under start menuen.
Derefter vælger du RUTER. Du trykker nu på den øverste linje og vælger BIL/MOTORCYKEL.
(HUSK AT VÆLGE CYKEL IGEN, INDEN DU STARTER PÅ RUTEN)
Hvordan vælger jeg en bane?.
Du går ind i menuen TRÆNING. Herefter vælger du BANER.
Så vælger du blot den bane fra listen du vil køre, og trykker START PÅ BANE.
Gå derefter til den rigtige skærmvisning og du er nu klar til at køre efter du har trykket på START.
Når du starter på banen trykker du blot START.
Herefter har du mulighed for at trykke på LAP, hvis du ønsker forskellige triptider.
Når du er færdig med banen, trykker du blot på STOP, og derefter holder du LAP nede i 3 sekunder for at gemme din kørte tur, samt nulstille displayet.
Du er nu klar til en ny tur, eller ny omgang.
Hvilke skærm visning skal jeg bruge når jeg kører en bane?.
Du skal trykke på MODE knappen indtil du kommer frem til et skærmbillede hvor de to øverste linier er faste men hvor den nederste del af billede kan skiftes ved at trykke på ENTER (den runde knap i midten).
Nu har du forskellige muligheder.
Alle de nedenstående skærmbilleder er valgmuligheder under det overordene skærmbillede BANEN.
Der skiftes som sagt mellem underbillederne på (ENTER) og IKKE (MODE)
Skærm 1.
Skærm 1 viser kortet og ruten. Det er dette billede du skal bruge når du vil navigere rundt på ruten. På dette billede vises ydermere en sort og en grå trekant. Du er den sorte og tiden du vil slå et den grå. Det er på denne måde super nemt at se om du ligger foran eller efter din konkurrent.
Skærm 2.
Skærm 2 viser en profil af stigningerne, så her kan du følge med i de stigninger du har kørt indtil videre, og de stigninger du har i vente. Du kan ligeledes her se dig selv som en sort prik og kokurrenten som en grå prik.
Skærm 3.
Skærm 3 viser dig 2 cykler hvor du selv er den nederste og din modstander er den øverste.
I nederste felt vises den distance du enten er forud eller bagud.
Skærm 4.
Skærm 4 viser dig hvor langt du har tilbage, hva tid det forventes at du er i mål og forskellige andre oplysninger.
Hvordan opretter jeg en etape fra en rute jeg har kørt?.
Der er 2 måder at oprette en etape ud fra gps'en historik.
Den ene er gennem training center og den anden er direkte på gps'en.
Direkte på gps'en.
Når du har kørt en tur som du synes at du vil lave til en bane, trykker du først på STOP, derefter holder du LAP nede i 3 sekunder for at gemme turen i historikken.
Du går nu ind i menuen BANER under TRÆNING. Her kan du se alle de ture du har liggende på gps'en indtil videre.
Til sidst i bunden af vinduet efter alle banerne, står der OPRET BANE.
Du trykker på OPRET BANE, og derefter vælger du den tur fra historikken som du vil lave til en bane.
Når du har valgt en tur, skal du give den et navn som du kan huske, og når du er færdig med det, trykker du blor på MENU.
Nu gemmes banen, og den er derefter klar til at blive valgt i menuen BANER.
(Jeg bruger selv denne funktion når vi er ude og træne intervaller med klubben. Her er det nemlig rigtig godt at kunne optage en ny rute mens vi får den vist af træneren, og derefter gemme den så man kan finde rundt på den når man skal køre den alene. Det gør det lidt nemmere at fokusere på at få pulsen og frem for at skulle finde vej).
Garmin Trainnig Center
Når du er kommet hjem fra træning og har gemt din historik fra gps'en over i Garmins Training Center, har du mulighed for at lave en kørt tur om til en etape.
Dette sker yderst simpelt ved at højre klikke på den tur man vil lave til en etape, og man vælger så OPRET ETAPE FRA AKTIVITET. (Klik på billedet)
Etapen ligger nu i menuen BANER og du kan her redigere navnet på banen. Du Højreklikker og vælger REDIGER KURS, derefter skriver du blot det ønskede navn i feltet.
Hvordan indsætter jeg waypoints på ruten?.
Waypoints er et yderst brugbart redskab, og de fungerer bedst hvis de er blevet tilføjet i Garmin Training Center.
Det vigtigste man skal tænke på når man indsætter waypoints på sin rute, er at sætte dem på i den rigtige rækkefølge.
Det er meget simpelt, og man følger bare ruten slavisk, og hver gang man når til et sted hvor man mener at der er brug for et waypoint, trykker man blot på fanen over billedet, og trykker derefter på det punkt hvor man ønsker at indsætte den. (klik på billedet)
Når du så har sat punktet på den gule streg på kortet, så skal du vælge hvilken type punkt det skal være. Man vælger fra rullemenuen (klik på billedet)
Efter du har valgt den type waypoint du vil indsætte, så skal du give den et navn. Jeg anbefaler at man starter med at skrive (00 START), og derefter (01 HØJRE) osv. På den måde er man sikker på at personen der skal bruge punkterne ude på ruten, er sikker på at det er det rigtige punkt han kører efter. Han kan jo godt huske om han kommer fra punkt 01 eller 08 og vil derfor vælge det rigtige punkt hvis han møder to der ligger tæt på hinanden.
Punkterne kommer til at stå under etapen i venstre side at vinduet, og det er også her man kan slette et punkt man ikke ønsker. (klik på billedet)
NB. Et godt tip er at indsætte punkterne et passende stykke før et sving eller lignende, således rytteren har god tid til at orientere sig inden han skal udføre handlingen.
Hvordan får jeg en rute over i min gps fra training center?.
Når du har indsat alle de punkter du mener er nødvendige for etapen, højreklikker du på etapen, og vælger EKSPORTER (etapens navn). (klik på billedet)
Derefter finder du din gps i filstrukturen og gemmer etapen i COURSE mappen (klik på billederne)
Hvordan downloader jeg en rute fra siden til min gps?.
Når du skal downloade filen, trykker du blot på download track og gemmer filen på computerens skrivebord. Herefter udpakker du filen til din COURSE mappe på din Gamin edge.
Hvis du har spørgsmål til din Garmin Edge 705, så skriv endelig i gæstebogen, og så skal jeg forsøge at svare på dem her på siden.