Så var dagen kommet hvor der skulle køres DM i MTB maraton.
Ruten var på 75 km og 2000 højde meter. Det lød til at blive en meget hård dag, og det skulle da også vise sig at holde stik.
Der er fem min til start og vi står alle og kigger en smule nervøst på hinanden. Jeg har sommerfugle i maven, da det er mit første rigtige maraton på en så hård rute.
Taktikken er blevet fastlagt og den går ud på at prøve at holde hjul på Kasper Overgaard og Rasmus Berg og så se hvor lang tid jeg kan følge med.
Starten går, og vi får kørt os godt frem i feltet. Vi holder en rigtigt godt og højt tempo, og jeg kan mærke at jeg har overskud fysisk og mentalt.
Da vi har kørt 10-15 min falder Rasmus fra og Kasper og jeg beslutter os for at fortsætte vores samarbejde. Efter kort tid kommer Annika Langvad op til vores gruppe og hun hiver lige tempoet en smule i vejret.
Jeg føler mig stadig rigtig godt kørende og har ingen problemer med at hænge på.
Vi når så til løbets fire rigtig slemme opkørsler og jeg må erfare at jeg ligger lidt for højt i mine zoner til at kunne holde hele vejen. Jeg giver derfor slip på gruppen på de lange opkørsler, men holder stadig godt tempo..
Frederik Mørkeberg kommer op og jeg kører sammen med ham forbi mål første gang. Kasper og Annika har fået et hul på 30 sekunder.
Jeg føler at jeg har overskud og trækker fra Frederik da vi kører ud på anden omgang.
Der kommer en rytter op til Frederik og de hæver tempoet en smule og jeg tænker at det smarteste vil være at lade dem komme op til mig og så danne en gruppe med dem.
Det kører også rigtig godt de næste mange kilometer, men så pludselig da vi rammer de fire slemme opkørsler, kan jeg mærke at højre baglår begynder at krampe.
Fuck tænker, det er alt for tideligt i løbet til det pjat..
Jeg er nødt til at gasse ned på opkørslerne, da kramperne låser højre ben..
Frederik og den anden rytter kører fra mig og nu er det mere blevet til en kamp om at gennemføre.
En anden gruppe kommer op og jeg kører lidt sammen med dem, men kan mærke at løbet er kørt for mit vedkommende og jeg indser at jeg nok ikke når ud på den sidste runde inden mål lukker.
10 km inden mål møder jeg en anden rytter som lider ligeså meget som mig, og vi kører sammen mod mål.
På grusnedkørslen mod mål, trækker jeg fra ham, da jeg giver det sidste jeg har i mig.
Da jeg kører i mål finder jeg ud af at der er 2 min til målet lukker, men kan mærke at jeg ikke kan gennemføre pga. kramperne.. Jeg kører derfor ikke ud på den sidste omgang, og slutter som nr. 30.
Jeg får en 5. plads i C og en 30. plads i eliten. Resultatet er godkendt og jeg må erkende at jeg bare ikke havde mere i mig.
Jeg må indrømme at maraton distancen ikke er min favorit diciplin, og ser derfor frem til næste XCO løb istedet.
Men alt i alt en god dag, hvor jeg har taget mange vigtige elementer fra løbet med hjem.
Jeg lærte mine grænser bedre at kende og fandt ud af at jeg kan ligge i AT i 2 timer, uden at gå kold. Så det har bestemt været en meget lærerig dag.
