I dag stod den på 4 afd. af Dustcuppen, og jeg havde længe glædet mig til denne dag.
Efter et meget skuffende DM XCO, skulle jeg nu forsøge at få revance mod mine to klubkammerater Mikael Schrage og Carsten Kristiansen.
Under opvarmningen til løbet kunne jeg mærke at kroppen stadig var lidt mærket af søndagens maraton, og det overskud jeg havde til starten om søndagen var ikke at finde idag.
Jeg bliver enig med mig selv om at den bare skal have alt hvad jeg har i mig!!
Jeg starter i startbox 2 og ved at den skal have gas fra start for at have en chance for at komme op til Carsten og Mikael.
Starten går og jeg trykker max power i pedalerne. Jeg kommer forbi mange ryttere, og inden vi paserer målet efter startloopet, har jeg fået kontakt til Mikael og Carsten. Fedt tænker jeg, nu skal jeg bare finde rytmen og så må vi se hvor længe stængerne holder.
1 km ude på første runde, lykkedes det mig at styrte og jeg tænker bare FUCK.. Jeg kommer hurtigt på cyklen igen, og får lukket det hul de andre havde fået.
Ikke lige den bedste start på et løb hvor man ikke er helt ovenpå fra start.
Jeg holder Mikaels hjul de næste 2 omgange, men styrter igen, og så få han slået hullet.
Carsten og Kapser Busk kommer forbi mig efter mit styrt, men får kørt dem ind igen.
Jeg ligger resten af løbet sammen med Carsten og Kapser, men på en nedkørsel hopper min kæde af.. Jeg får hurtigt kæden på, og får lukket hullet til Carten og Kasper igen.
Da vi kører op mod mål inden vi skal ud på sidste omgang, kan jeg mærke at jeg har en smule mere at skyde med på bakken, end Kasper og Carsten. Jeg tænker at jeg måtte prøve at slå hullet når vi var kommet et stykke ud på sidste omgang.
Ca. halvvejs på sidste omgang, træder jeg fra på en sitgning og får slået et lille hul til Carsten og Kasper.
Jeg tænker at nu håber jeg bare at jeg kan holde den hjem, og at den lnage opkørlsel der ligger lidt senere på ruten, ikke slår mig ihjel.
Jeg kører mig og til Preben Tharms som havde kørt fra vores 3 mands gruppe lidt tidligere.
Jeg kan samtidig se at hullet til Carsten og Kasper er blevet større og begynder mere og mere at tro på at den holder hjem.
Preben hænger rigtig godt på og jeg ved at slaget kommer til at stå på opkørslen mod mål.
Da vi runder sidste sving inden bakken der går op mod mål, kan jeg se at Preben kommer forbi på ydersiden, og kommer 3 meter foran.
Jeg sætter spurten ind og giver den alt hva der overhovedet er tilbage, og kommer op på siden af Preben. Vi kører over stregen samtidig, men han bliver registret før mig, så jeg må se mig slået.;-)
Men fed finale og følelsen af krampe i højre ben, bevidner om at jeg gav den alt hva der var tilbage. Det giver en følelse af veltilfredhed over min egen indsats.
Jeg slutter på en 23. plads ud af ca. 350 ryttere, og en 18 plads i herre klassen.
Det er mere end tilfredstillende på denne dag hvor jeg kun kunne køre 85% af mit maksimale. Jeg kunne ikke få kroppen op og ligge i de rigtige zoner pga. træthed og løbet var derfor en kamp mod min egen psyke.. Men det er løb som disse der giver størst erfaring da man lærer meget om at presse sig selv og fortsætte selvom det ikke kører som det skal og gør rigtig ondt..
Jeg ser frem til næste afd, af shimano ligaen som køres på søndag.. Skal det være dagen hvor jeg får sat Mikael Schrage til dørs? Det må tiden jo vise, men en ting er sikker, det skal trædes igennem fordi han kører sku godt;-)
