Efter i onsdags havde jeg besluttet mig for at jeg ikke gad at køre løb i weekenden.
Løbsmotivationen var lav og kroppen virker kronisk træt.
Jeg holdte trænings fri fredag og lørdag, og det gav lige noget af det overskud jeg havde gået og manglet.
Jeg besluttede mig lørdag eftermiddag for at køre "kædestrammeren" søndag.
Det virkede som et hyggeligt motionsløb og et godt alternativ til søndagsturen.
Jeg ankommer til stævnepladsen, og får skrevet mig ind.
Jeg ser hurtigt at løbet ikke er helt uden profiler. Keld Petersen, Jens Tougaard, Henrik Veirgang og Thomas Hoygaard mv. står klar på startstregen.
Planen er nu at lægge mig godt tilpas i føregruppen og så se hvad det kunne blive til.
Løbet bliver sat igang, og vi kører bag en mand på mountainbike ud til starten i samlet flok. Da løbet bliver givet frit, bliver der trådt til og feltet bliver hurtigt trukket fra hinanden.
Vi er 4-5 stykker der får et lille hul ned til resten af feltet, og dette bliver udbygget over de næste par omgange.
Thomas Hoygaard får defekt da vi krydser mål 1. gang og må derfor stå af.
Vi er nu 3 tilbage i front. Mig selv, Henrik Veirgang og Jens Tougaard.
Vi holder sammen de næste 3 omgange.
Kort inden vi krydser mål for at køre ud på 5 omgang får jeg slået et lille hul som langsomt bliver større og større.
Jeg havde et par omgange før også fået et lille hul, men da der var en rytter der havde en voldsomt styrt, blev løbet neutraliseret i en kort periode, og der kom de 2 andre op igen.
Det er derfor med en stor selvtilfredshed at jeg kan se mig tilbage på 6 omgang for at erfare at mine forfølgere ikke længere er inden for mit synsfelt.
De giver en ro til at køre et fornuftigt løb uden at tage de store chancer.
Da jeg kører ud på syvende omgang kan jeg mærke at bennene stadig er stærke og jeg har økonomiseret godt. Den får derfor lige en ekstra spand kul, hvilket medfører at jeg kommer i mål 1 min inden det lukker, og må derfor ud på endnu en runde.
Jeg føler mig stadig "frisk" i benene og tænker at jeg ikke må gasse ned, da jeg under ingen omstændigheder vil lade mine forfølgere komme op til mig igen.
Den sidste runde flyver hurtigt afsted og jeg kommer i mål i tiden 2:05 Timer.
I mål får jeg afvide at jeg var den eneste rytter der nåede ud på ottende omgang, og det giver jo lige sejres glæden en tand til;-)
Jeg er yderst tilfreds med løbet idag, og føler at jeg kørte godt både teknisk og taktisk.
Føler mig ikke helt i topform, men helt sikkert et løb jeg nød at køre.
Gennemsnit pulsen lå 10 slag under AT, hvilket nok tyder på at jeg ikke rider på en formtop i disse uger, men dejligt at se at mit bundniveau er blevet væsentligt bedre.
Fed rute og fed stævneplads.
Det var sjovt at prøve at komme på podiet, og så ovenikøbet på 1. pladsen.. Det varer nok lidt før det sker igen;-)
Næste gang står den på Dustcup, hvor der er noget mere kamp om placeringerne i toppen. :-).
Men alt i alt en god dag til et hyggeligt motionsløb.