Artikler/Udklip: / Økonomisk tilbageslag i Brasilien

Økonomisk tilbageslag i Brasilien

Brasiliens økonomi oplever et tilbageslag, efter at nye tal viser, at den samlede værdi af landets produktion af varer og tjenesteydelser faldt med 0,8 procent i årets første kvartal.

Det oplyser den brasilianske regering i dag.

Nedgangen kommer efter en negativ vækst på 3,6 procent i fjerde kvartal sidste år.

En økonomisk recession er officielt defineret ved to kvartaler i træk med et faldende bruttonationalprodukt.

Der er også andre dårlige nyheder fra Brasilien i denne tid: Arbejdsløsheden er netop nået op på ni procent, den højeste andel i to år.

Brasilien er Latinamerikas største økonomi.


Kilde: Børsen 09-06-2009 15:27 ritzau/AFP
borsen statistik bnt
Brazil-EU ApS | CVR: 31 94 32 64 | Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup - Danmark | Tlf.: +45 36 98 19 88 | ps@brazil-eu.com