En hurtig genvej
Du har ifølge Philipp
Schröder fra Handelshøjskolen i Århus tre muligheder som eksportør i en
tid med recession. Den første er, at du holder vejret og venter på
bedre tider. Rapporten, som er blevet døbt »Recovering from the
Economic Recession«, indikerer, at dette kan ske omkring tredje kvartal
2010.
Du kan også vælge den anden løsning, hvor du vælger at
lukke bestemte sektioner, fordi du i rapporten har set, at det ser lige
så skidt ud for netop din eksport i 2010, som det har gjort i 2009.
-
Der er også en tredje mulighed. Rapporten viser også en udvej, fordi
den viser vej til nye markeder som eksempelvis Indien, Kina eller
Brasilien. Det er lande, som jeg måske ikke har haft på min radarskærm
som erhvervsdrivende. Jo mindre jeg er, desto mindre tid har jeg haft
til strategiske overvejelser, og derfor giver rapporten mig en hurtig
genvej, uddyber Philipp Schröder.
De fire studerende Søren
Larsen, Peter Benedek Balog, Søren Staal og Mads Espersen, som har
skrevet rapporten, har blandt andet benyttet sig af data fra
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond for at kunne danne en
guide til virksomhederne. På kort sigt antyder analysen, at man nu og
her ikke behøver at se langt ud over Danmarks grænser for at finde
handelspotentiale.
- Norge er generelt meget stabilt. Kina og
Indien har desuden positiv vækst. Også Polen er ganske udemærket på
kort sigt, vurderer Søren Staal.
Kilde Børsen den 22/06-2009