Nyheder / Tidligere nyheder

Tidligere nyheder

2. november 2015
 
Jeg har haft rigtigt svært ved at opdatere min hundes hjemmeside, fordi det jeg skriver om i denne opdatering, falder mig utroligt svært at skrive om... men jeg må gøre det bedste jeg kan...
 
D. 29.09.2015 drog min vidunderlige, dejlige soulmate Brown Hunt's Caddy, til de evige jagtmarker...
 
Efter meget lang tid, tog jeg og min mand den meget svære og tunge beslutning, at sætte en stopper for Caddy's lidelser, og lægge ham til at sove - for aller sidste gang...
 
Som mange ved, så har Caddy stort set hele hans liv, døjet med allergi i svær grad. Trods hypovaccinationer i mange år, det aller bedste foder man kunne give ham, allergi bade, prednisolon behandlinger når han havde det aller værst, og rigtig mange andre alternative behandlinger, i hans sværeste perioder, så blev det bare værre og værre med alergien. Oveni havde han fået - uvis af hvilken grund - et utrolig dårligt immun system. Dyrlægerne havde undersøgt ham stort set for alt, og man fandt aldrig årsagen til, hvorfor det var blevet så dårligt. De have mistanker om cancer, men der hvor han var undersøgt, var der ikke fundet cancer...
 
Jeg besluttede kort efter Ravensbank Floyd's - "Lewis" prøve til det Norske Mesterskab, at nu skulle han ikke længere være i lidelse. Der gik dog over en månede, inden jeg for alvor var klar til at sige "På gensyn min dejlige ven"...
 
Det blev - på mange måder, en utrolig svær dag, men også meget smuk. For jeg valgte at lægge ham til at sove - her hjemme, i kendte og trygge omgivelser - i mit skød, og med  alt den kærlighed jeg overhovedet kunne give ham - på hans sidste rejse herfra denne Verden... Han sov helt tryg - stille og rolig ind, og jeg mærkede hans hjerte slå sit aller sidste slag... Et meget gribende smukt - og tungt øjeblik... Men han var tryg og jeg tror - han var klar...
 
Det er SÅ svært at sidde og skrive om det her lige nu, og jeg græder og savner ham SÅ ubeskriveligt meget. Han var på alle måder, lige nøjagtig dén hund jeg altid har haft ønsket mig... Og det var alt - alt for tidligt han rejste fra mig... Åh! det er så hårdt at savne SÅ meget...
 
"You no longer greet me,
as I walk through the door.
You're not there to make me smile,
to make me laugh anymore.
Life seems quiet without you,
you were far more than a pet.
You were a family member, a friend.
 
... a loving soul I'll never forget.
 
It will take time to heal-
For the silence to go away.
I still listen for you,
and miss you every day.
You were such a great companion,
constant, loyal and true.
My heart will always wear,
 
... the pawprints left by you"
 
9. September 2015
 
Endnu engang må jeg konstatere, at jeg ikke har haft tiden til at opdatere min dejlige hunde's hjemmeside. I hvert fald er den blevet kraftigt ned prioriteret... Det er næsten 4 mdr. siden jeg sidst har opdateret!
 
Der er sket rigtig meget siden sidst. Både af super gode og dejlige ting. Men også mindre gode, og det er specielt if. til min skønne Caddy. Det skriver jeg mere om nedenunder lidt af de gode nyheder.
 
Lewis har været til flere vinder klasse prøver, og har rigtig fine resultater med sig hjem. Dog har jeg ikke haft tiden til at stille ham i de prøver, jeg oprindeligt havde planlagt. Dette pga. min uddannelse og familiære omstændigheder. Men de prøver han har været på, er gået rigtig flot. I kan se hans sidste præmieringer, inden på hans egen side her---> Lewis
 
Jeg kan også fortælle at hans 8 hvalpe, han fik med Naja - Huntingmate Star, er blevet 4 mdr. De er alle super flotte og trives i bedste velgående. De er i hvalpetræning div. steder. Jeg har selv fornøjelse af at træne én af dem, en skøn hanhvalp, der faktisk ligner Lewis utrolig meget i udseende. Lidt sjovt, at den - som den eneste hvalp i kuldet, har samme lile hvid plet, lige under munde :-) Jeg følger glad deres udvikling <3 
 
Jagt sesonen er startet, dog har vi ikke været på andejagt endnu, men håber på der bliver en enkelt gang, vi kan være med. Ellers er vi (Lewis og jeg), inviteret på flere opsamlinger i år, og han skal også med mig på jagt, i det konsortiet jeg er med i heroppe i Nordjylland. Han skal til DM udtagelse for hold snart. Vi har været til Det Norske Mesterskab i Eliteklassen. Det gik rigtigt pænt - han bestod, men kom ikke videre til finalen. Han var én af de yngste hunde der var med i Eliteklassen, så jeg er fuldt ud tilfreds med hans bestået prøve, som var svær - der var en del tekniske udfordringer for både ham og jeg. Men vi kommer tilbage til dejlige Norge, næste år - eller måske før, de har mange gode markprøver deroppe, og vi har jo ikke så langt derop :-)
 
Han og jeg skal også på Åben A-Prøver, (rigtig jagtprøver med levende vildt). Vi havde vores debut på disse prøver sidste år, og ser frem til dem i år også... Ikke mere om Lewis lige nu <3
 
 
Jeg håber at Caddy får mere energi, til at komme med mig på jagt også, det vil virkelig glæde mig at have ham med, han er en super driver, så han vil blive savnet meget, hvis ikke hans energi rækker til det. Jeg er nemlig meget i tvivl om han kan klare det. Han har haft et rigtigt hårdt forår og sommer, og føst nu her den seneste uge i bedring mht. til hans allergi. Han har været til utallige undersøgelser ved dyrlægen, både mht. til  allergien, men også hans meget lave blod procent, som dyrlægen ikke mener er allergi betinget, og pga. af slemt hotspot, som ikke vil hele. Alle hans symptomer beror - muligvis - på grund af et meget dårlig immunforsvar. Dyrlægen har IKKE kunne finde årsagen til det ellers.
 
Jeg har valgt, at jeg ikke længere vil se på, at hans almene og mentale tilstand er så dårlig, og derfor får han daglige Prednisolon tabletter. Det er dét eneste der virker på hans kløe, og dermed hans stress tilstand i krop og sind. Jeg er helt bevidst om, at de tabletter, på langt sigt, bestemt ikke er gode for hans lave blodprocent - ja hans immunforsvar.  De har bare SÅ mange andre bivirkninger :-(  Men jeg - og dyrlægerne - ved ikke længere hvordan vi ellers skal afhjælpe hans lidelser, så derfor har jeg alene valgt dette, og med fuld accept af dyrlægerne. Efter at han er startet på tabletterne, har jeg fået min gode, "gamle" Caddy igen <3 Det er SÅ vidunderligt at se ham, glad, uden kløe, med humør og lidt mere energi, (selvom det nu ikke er meget). Så det må være dét han skal have hver dag - resten af hans liv... Som jeg håber bliver mange flere år endnu. Jeg er dog godt klar over, at Caddy ikke bliver 15 år, (men håbet har jeg).
Caddy fylder 8 år til december <3
 
Syntes lige nedestående billeder fortjener en lille plads her i nyhederne, selvom de er "gl." nyheder, så er det bare - et af de mange, skønne minder jeg og han har sammen. 
 
 Caddy og jeg til DM for Redningshunde 2010
 
 Her i Ruinsøg - Caddy har fundet 3. og sidste figurant, gemt godt under alle dækkene, nede i et rør. Jeg viser dommeren HVOR figurant er... Det skulle man ;-) 
Caddy og jeg fik en rigtig flot kritik og bestod med flotte point ruinsøget - men ingen podieplads :-)
 
 
 Her præmie for 3. Bedste Redningshunde på Spor :-) Han er en framragende sporhund, og vi spore også lidt ind i mellem.
 
 
Jamen så fik jeg opdatert -  Det er en rar fornemmelse :-)
 
 
 
12. Maj 2015
 
Lewis var i søndags til Kvalifikationsprøve i Astrup, hvor han bestod. En kvalifikationsprøve er delt op i to dele, en eksteriør del, hvor en godkendt DKK udstillingsdommer skal dømme hundene. Gå dem igennem efter FCI's Internationale kriterier for hvordan en Labrador Retriever bør se ud. Da Lewis jo er efter de engelske og Irske linjer, så er han bestemt ikke en udstillingslabrador. Men han fik faktisk en rigtig pæn beskrivelse og som nævnt bestået. Jeg syntes selv, han er super flot og smart, men var alligevel noget spændt på selv eksteriør delen. Efter den bedømmelse, går man videre til en praktisk bedømmelse, hvor det for ham - var lidt "pice of cake", da han jo trænes og prøves i vinderklasse regi, og selv den praktiske del ikke er specielt svært for ham, men alting kan jo selvfølgelig ske. Men der var dog ikke noget at komme efter overhovedet, så nu er den hjemme, og kan "bruges" til lidt forskelliget if. til hans og mine fremtidige planer.
 
Ellers er jeg snart på vej til skønne Sjöön igen. I morgen sejler vi Göteborg og derfra videre til Boräs, hvor vi skal i træninglejr i 4 dagen, sammen med en masse andre. Begge mine hunde skal med - Caddy for 1. gang, så vi skal nok få nogen lærerige og ikke mindst skønne dage sammen. Jeg træner i den grad også til at kople lidt af, fra arbejde oa. 
 
Eller skal I gå ind og nyde Lewis og Naja's hvalpe, som på onsdag er 2 uger. I kan se dem på Rosenkrants's hjemme siden her----> , hvor Birte fortløbende opdater nyt. 
30. April 2015
Lewis er idag blevet far til 8 hvalpe. Huntmate's star har født. I kan læse mere om dette vidunderlige kuld under hans side: Hvalpe
Vi glæder os meget over "Naja's" veloverståede fødsel, og følger spændt med i udviklingen af de små guldklumper. 
 
Lewis var i søndags til B-Prøve på Møllerup Gods. Han opnåede at blive 2. vinder med CK/CERT i Vinderklassen. Jeg er utrolig stolt og meget glad over hans og mit samarbejde, og kan tilstadighed forundres over hans utrolig samarbejde og ikke mindst hans glæde over at gøre mig glad :)
 
  
 
24. April 2015
 
Lewis har nu været til 4 WT i Vinderklassen siden januar 2015, hvoraf alle er bestået og tre af dem med vinderplaceringer 1. + 4.  + 6. vinder.
 
2. marts 2015
 
Lewis har siden sidste opdatering, stillet på hans første prøve i vinderklassen, på koldt vildt. En C-prøve i Voldsted - Nordjylland. Han gennemførte prøven med rigtige pæne point. 
 
I går stillede Lewis igen på en UWT i vinderklassen -  denne gang på Lykkeholms, som ligger på Djursland. Han blev der placeret som 4. vinder. 
 
Må sige han er jeg har taget hul på det nye prøveår, og den nye klasse, med helt pæne resultater. En skøn dag med regn/slud og kraftig blæst, på året 1. forårsdag :-)
 
2. februar 2015
 
I søndags var 2UHM2014 Ravensbank Floyd - (Lewis) til hans 1. UWT, (Working Test)  i år, og på vinderklasse niveau. 
 
Han vandt klassen over 11 andre hunde med pointene 15, 18, 16, 20, 20, og kan dermed bryste sig med 1UMT. Lewis er idag 2 år og 5 måneder gammel.
 
Jeg ser meget frem til resten af 2015 med min unge hund.
 
 
 
 
Caddy er helt fit igen, og nåede at komme på sidste jagt i denne omgang, efter hans sygdom. Han trænes på hans niveau og hygger sig som senior hund, sover, spiser gerne mere end han tilbydes, og ellers er han bare helt frisk og med på en masse sjov i gaden, når han er med mig ude :-)
 
 
 
1. Januar 2015
 
Med stort TAK til alle vores hundevenner, ønsker jeg Jer og andre læsere herinde et rigtigt GODT NYTÅR...
 
Det har været et forrygende år og med utrolig mange spændende oplevelser med begge mine drenge, både i Danmark og i udlandet...
 
Jeg ser glad og spændt frem til det nye år vi nu er i, og ønsker Jer alle et spændende og berrigende år med Jeres firbenede venner.
 
Pas godt på dem og Jer selv derude...
 
 
21. December 2014
 
Caddy blev opereret for fire uger siden, for et slikke granulom på hans venster forben, hvor der var dannet en større knude, som voksede. Inden operationen var der blevet taget biopsier, som viste hvad diagnosen var, og at det heldigvis ikke var ondartet. Det er nu fire uger siden, og det heler pænt. Han har naturligvis i den periode ikke kunne være med på jagter, hvad der har været en smule ærgerligt, både for mig, da jeg har manglet ham som apportør, men også for ham. Han har haft lidt svært ved at forstå, at selvom jeg var trukket i jagttøjet, så skulle han ikke med. Men han når forhåbentlig de sidste par jagter i januar. Han har desuden også været plaget af en furunculose lidelse på hans snude, hvor han mistede pigment og flager af overhuden. Det er også blevet behandlet, er i klar bedring og pigmentet er vendt tilbage. Så han har igen den smukke, sorte og glinsende snude... som også virker ;-)
 
Lewis har været på hans første Åben A-prøver, som han blev kvalificeret til, allerede inden Unghundemesterskabet i august. Han har væet på 3 prøver, men vi har desværre ikke fået den 1. præmie vi naturligvis kom efter, selvom de to af gangen var det meget tæt på, fortalte dommerene... Hvad der selvfølgelig ikke hjælper noget i øjeblikket. Jeg selv var årsag til at 1. præmien ikke blev honoreret på 2. prøve, og 3. gang var vi uheldige at stå sammen med 3 andre hunde, som havde voldsom lyd på, (peb), det gjorde at det smittede lidt af på Lewis. Alle vi 4 hunde, (hvoraf Lewis peb mindst), blev ikke placeret :(
 
Jeg har efter reflekteret over mit uddannelse forløb af Lewis, både if. til prøvehund, og if. til at blive min kommende jagthund. Ind til A-prøverne i år, har Lewis stort set ikke været med mig på nogen jagter sidste år eller i år... Helt bevidst, har jeg fravalgt det. Måske har det så været et dårligt valgt? Men i det korte og det lange, så har jeg fået super kritik for alt hans markerings, dirigerings og søge arbejde, både på land og i vand. Hans ro og vildtbehandling er også i top. Han har virkelig lært at tage anskydninger - og hurtigt, og han er fuldkommen stoplydig - også under skyttens arbejde :-D samt flot dirgerbar.
 
Trods det, at ikke mit sidste mål for i år - en 1. pr. på Åben A blev indfriet, , så er ALLE samtlige af mine mål med ham blevet indfriet + enda endnu mere. For godt nok havde jeg regnet med at komme igennem Unghundemesterskabet, og håbet på en pæn placering. At vi så endte med at blive á point med anden hund og sluttede med at blive UHM2, pga. vi "kun" havde tre 20 taller, og den der blev UHM1 havde ét 20 tal mere end os, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestilling mig :-D Og den tittel er der ingen der kan tage fra os, samt de mange andre utrolige flotte resultater, min lille F1ér og jeg er kommet hjem med i 2014.
 
Jeg ser bare frem til endnu et skønt år sammen med min racer - og med den glæde og energi han ligger for dagen, kan det kun blive herligt at have ham med på prøveåret 2015
 
Slutteligt vil jeg ønske alle vores venner en GLÆDELIG JUL. Vi ses derude i det nye år med godt humør, glæde og passion, sammen med vores firebenede venner.
KNÆK & BRÆK
 
06. oktober 2014
 
Jeg har opdateret på Lewis side, under Working Test. Han blev WT4 vinder d. 07. september i Nordjylland.
 
Lewis er kvalificeret til Åben A med hans to 1. præmier i Åben klasse på B prøver. Han imponerede med denne kvalifikation allerede før han blev 2 år. 
 
Jeg er så taknemmelig for denne unge hund, og hvad han viser af flotte takter og i et gevaldigt herligt humør, og altid klar.
 
12. august 2014
 
I søndags var Lewis og jeg til Unghundemesterskab 2014 i Bjerregrav Mose, som Region Østjylland igen havde arrangeret. Et helt unikt område, som jeg kun har været i én gang tidligere, som publikum for 3 år siden.
 
Denne gang var det som deltager, på 6 poster, som for hver gang én post blev gennemført med mere end 5 point, så gik man videre til næste post, som også var steget i sværhedsgrad.
 
Lewis gennemførte alle 6 poster med disse point, (20 point er højst): 18 - 18 - 20 - 19 - 15 - 19. En total score på 109 point. Med disse point lagde vi os i spidsen af alle 70 hunde. 6 hunde gennemførte alle poster, og alle 6 hunde kom med i finalen, som alle dommere gik sammen og lavede en meget svær finale post, (video kommer senere).
Som førende hundeføre, måtte vi vente til sidst med at komme på, og måtte naturligvis ikke se posten, før det var vores tur.
 
Vi blev af Jon Andersen anvist et sted, hvor vi skulle stå, fri v. fod med hunde. Der kom så et drev - ca. 60 m. ude i terrænnet, af jagtfolk, hvor der blev skudt, hujet og der var faldet fugle. Herfra skulle vi gå fri v. fod, 15 m. hen mod en sø, hvor vi stod ca. 20 m. fra kanten - på marken. Der blev skudt og kasten en fugl, der landede i søen. Igen skulle vi gå fri v. fod, hen imod sidste sted, 10 m. nærmere på drevet. Her blev der skudt og kastet fugl i drev området, som Lewis skulle hente. Han løb snorlige ud og hjem med fuglen i fuldt fart :-) Dernæst skulle jeg vende ham og sende ham om mod søen, hvor fulglen der var blevet "skudt", lå. Han løb igen, snorlige ud igennem krat, buske og siv, (han kunne ikke se fuglen overhovedet fra den vinkel - men kunne sagtens huske der var faldet en fugl). Jeg kunne nu ikke se ham mere - eller høre ham, og syntes der gik lidt lang tid, inden han - endelig - kom hjem, med fuglen i munden :-D STOR glæde hos mig. Løb lige hjem og afleverede pænt til hånd. En GLAD hundeføre kan I tro. Der blev klappet og hujet og jeg dansede vist en lille sejersdans med Lewis.
 
Men... Den gode hundeføre før, lå tæt på os. Med 108 point, og havde på finale posten scoret 20 = top point. Lewis og jeg fik på finale posten 19, pga. jeg vist var en smule nervøs, og viftede med mine arme, (kan ikke huske jeg gjorde det - men det kan ses på videoen ;-) Det trak det ene point, da Lewis arbejde var i top... Ærgerligt, men sådan er reglerne.
 
Vi to i toppen var nu á point = begge havde vi 128 point.
 
Da der skal findes en UHM 2014, var det marginalerne, (Jes havde ét 20 tal mere end jeg) der gjorde udslaget, og det blev Jes og hans lånehund der blev nr. 1. 
 
Men Lewis og jeg blev UHM2 og med SÅ flotte point hele vejen og med SÅ flot et arbejde han havde præsteret, med glæde, focus, og super energi... Ja så jeg super glad for vores præstation.
 
Ravensbank Floyd - "Lewis" UHM2
 
 
 Her ligger Lewis med hans præmier - på hans 2 års fødselsdagen - dagen derpå :-)
 
 
I kan læse mere om Unghundemesterskabet på DRK's hjemmeside her---> 
 
Inden på Kennel Ravensbank's hjemmeside kan I se et Youtube klip fra Lewis' og min finalepost. Se den herunder:
3. august 2014
 
Så gjorde han det igen, min dejlige Lewis... Fik 1 pr. på Åben B-markprøve. Samtidig blev han ved dommer John Juhl Pedersen, også Bedste Hund ud af 14 hunde...
 
I et helt unikt område ved Kulmosen, havde region Nordjylland lavet en super flot B-prøve. STOR ros til dem. Vi vil glæde os til at kommer der igen, når de arrangere WT til vinter.
 
Jeg er meget stolt og glad over min skønne Lewis's udvikling hen over foråret og sommeren.
 
Vi er helt klar til Unghundemesterskabet i morgen, som bliver afviklet i Bjerregrav Mose, og jeg ser frem til at føre ham til denne her prøve også.
 
 
21. juli 2014
 
Ja så det et stykke tid siden sidst... igen;-)
 
Her sker noget hver eneste dage, nogen dage naturligvis mere end andre dage - og nogen mere i hundenes tegn en andre.
 
Lewis træner frem mod UHM, som løber af stablen i Bjerregrav mose, d. 10. august, dagen inden hans 2 års fødselsdag :-) Det er spændende træning, med mange sværer momenter og med forskellige trænere, der alle er super kompetente og meget erfarne trænere. Vi er ved at være på det sidste par trænings gange, og allersidste gang - ugen inden selve mesterskabet, så er der en lille forprøve. Ellers gør han det rigtig godt den lille dreng, er super focuseret, rigtig ivrig og ikke mindst skøn glad i træningen - noget jeg vægter aller højst :-D
 
Lewis har været til en apporteringsprøve som DJU, (Danmarks Jægerforbund) arrangeret flere af hvert år. Jeg tænkte det kunne være sjovt at se mange andre typer jagthunde, end lige retrieveren og så oveni tage denne lille prøve. Jeg gjorde ikke så meget ud af selve træningen op til prøven, da jeg viste at det var en forholdsvis simpel prøve, if. til hvilket niveau Lewis ellers er på, indenfor DRK, (Dansk Retriever Klub). Jeg valgte bevidst slet ikke at gøre noget ved det moment hvor hunden i DJU skal aflevere vildtet siddende. Så derfor fik vi 2 point 's fradrag totalt, og tog derfra med 28 point ud af 30. Tror vi vil prøve den udviddede prøve næste år. Det var faktisk ret hyggeligt at være blandt mange typer hunde og jægere.
 
I lørdags tog jeg så Lewis med til en B-prøve i Åben klasse, som Midtjylland havde arrangeret i Vigsø Plantage, helt oppe ved Hanstholm. Et fantastisk terræn at tage sin hund med til prøve i. Det var super varmt og nærmest ingen skygge at finde i området for de mange hunde og deres fører der stillede til prøve. Og ikke mindst de mange hjælper samt dommeren var godt varme, inden dagen var omme.
 
Han gjorde det super godt, og satte nærmest ikke en pote forkert, og gik også derfra med en super kritik og en sikker første præmie. Han er nu klar til A-prøver til efteråret, og det er helt sikkert også noget jeg har arbejdet frem imod. 
 
Vi mødte flere af The Ravensbank Gang og også hans kuldbror Bob. Alle fik flotte præmieringer i løbet af dagen.
 
 
Min dejlige Caddy, har været ramt af alvorlig sygdom, som kom meget pludselig fredag op til Pinsen, (selvfølgelig). Lige pludselig var han nærmest lam i bagparten og var ved at miste bevidsteheden derhjemme. Det kom utroligt pludseligt, efter en lille tur ved en sø, hvor han kun kom ud efter et par duer. Han havde overhovedet ikke været syg op til, eller på nogen måde virket sløj længe. 
 
For at gøre en lang historie kort - så blev han selvølgelig akut sendt til dyrlæge, som desværre ikke var hans egen. I løbet af den kommende uge, var han ved 4 forskellige dyrlæger, og alle var i tvivl, men de fleste mente det kunne være en diskos. Derfor valgte jeg at CT scanne ham på Århus Dyrehospital. Der var INGEN diskos - hele ryggen fra øverste led til nederste, så usædvanlig flot ud if. til hans alder og det han har lavet som brugshund... Jeg fik så taget et hav af blodprøver fra alle flåtbårne sygdomme, menigitis osv. og de blev sendt til Tyskalnd, da det var det mest sikre valg... Alt i skønneste orden... Så i skrivende stund, ved vi IKKE hvad der har været med Caddy - vi ved hvad han IKKE fejler... Og ja! det er da det aller vigtigste, at han er helt fit igen - omend jeg syntes der er sket "et eller andet med ham" i adfærd. Kan ikke nærmere forklare hvad - han er bare ikke helt som han plejer. Håber det bedre sig, så han viser den side som jeg allerbedste kan lide - han mangler glimt i øjet... sikker på det kommer :-)
 
Ellers forsøger vi at holde varmen :-D Ha-Ha... det hot her Nordenfjords, men skønt med en super dejlig sommer.
 
Hav det godt derude i den danske sommer
 
4. Juni 2014
 
Over to måneder siden jeg sidst har bevæget mig ind her... Det er jo nærmest en smule pinligt :-/
 
Og det er bestemt ikke fordi drengene har lagt i hundekurven siden - tværtimod... Det er nok mere fordi jeg har haft prioriteret andet, når jeg så har haft tid i overskud.
 
Lewis og jeg har været på flere små, rigtig gode, intensive dirigeringskurser her i Danmark, men også et helt unik et, hos Annika - Kennel flathounds, som holder kurser i Sverige - nærmere betegnet i Sjöön, som ligger ca. 1 times kørsel fra færgelejet i Göteborg. Et helt untroligt smukt og fantastisk sted, hvor retriever træingen får de aller bedste muligheder. Der er eng, skov, vand og utallige muligheder for dirigerings/markerings træning. Vi var der i to hele dage, men kunne være blevet der en hel uge. Ja faktisk gad jeg godt bo der ;-) Og sikke fantastisk mad, som vi fik. Hjemmelavet god, nærende svensk mad. Jeg lægger lidt billeder ind herunder, som venligst er lånt fra træningskammerat og lidt fra eget lomme kamera :)
 
Ellers træner vi på åbenklasse hold i Himmerland, og går meget snart igang med unghundemesterskabs træning, som løber indtil selv UHM,  d. 10. augsust.
 
Der har ikke været tiden til prøver, men jeg har planlagt et par B-prøver i juli og først i august. Lewis trænes og prøves i åben klasse nu.
 
Caddy - den dejlige dreng... Han går lidt og dangere den ;-) Selv om han bliver trænet, så det ikke helt så seriøst pt. Han hygger sig med det, og der er ikke de helt store planer i øjeblikket med ham, ud over at min mand John muligivs vil prøve en uwt med ham, til efteråret. Ellers skal han igen med mig på jagter, når tiden kommer.
 
Håber ikke der går helt så lang tid igen, inden jeg får opdateret herinde igen.
 
Herunder et lille galleri fra vores træningsweekend i Sjöön i maj. 
 
30. marts 2014
 
Idag har Lewis været på hans 1. officielle WT i Åben klasse. Prøven blev afholdt i et super godt terræn ved Lisbjerg, og var flot arrangeret af Region Østjylland.
 
Der var 5 poster, som sig hør og bør, og Lewis fik disse point: 19 - 20 - 18 - 17 - 20... fordelt på: Post 1: Lang enkelt markering i tæt krat, hvor dummyen lander i et vandhul. Post 2: Tramp. Post 3: Lang områdebestemt søg m. 2 terrænskift op ad bakke., (2 dummyer skulle hentes hjem). Post 4: En dobbelt markering. Post 5: Lang dirigering over vej og op ad bakke.
 
94 point blev det til og WT2. Rigtig stolt af min dejlige unghund, som gjorde det super flot og næsten ikke satte en pote forkert. Bevarede et suprt humør og fokus på arbejdet. Mageløs hund :-D
 
 
 
 
19. marts 2014
 
Kennel Ravensbank, hvor Lewis kommer fra, har fået et flot stort kuld hvalpe - hele 12 stk. Hanhunden er samme far som Lewis's Levenghyl Como - Drago
 
Se mere her--->
26. Januar 2014

Working test sessonen er startet, Region Nord stod for årets 1. UWT, hvor jeg valgte at starte Lewis i åben klassen.
 
Det var hans 1. prøve i åben, på en UWT, og jeg følte mig helt klar, dog let spændt  på posterne i området, grundet vejret. Jeg har ikke haft trænet specielt meget i sne, da han har måtte holde over 1 uges pause, pga. en lille skade med det ene bagben - intet alvorligt heldigvis.
 
Jeg havde en glad hund med mig, ud i det iskolde og meget snerige kuperet terræn. Vi skulle startede op på Post 1 og videre til post 2 osv.
 
Post 1: En lang dirigering op over en bakke og med en pæn stor snedrive. Lewis løb super flot ud og fik hentet dummy, men tabte den et splitsekun på vej hjem, da snedriven blev for dyb. Han samlede den spontan op, og var hurtigt hjemme... Den post gav 19 point.
 
Post 2:  Et områdebestemt søg, hvor han skulle hente 2 dummyer hjem. 1. dummy hentet hurtigt og snorlige linje hjem. 2. dummy var en lille bue på linjen, og derfor gav denne post 19 point.
 
Post 3: En tramp m. 3 hunde, en begynder, en åben og en vinder, klarede han helt i top - 20 point
 
Post 4: En enkelt markeing - utrolig lang, op ad en stejl bakke, fyldt med fygedriver. Dummyen landede oppe på toppen af bakken. Lewis markerede den fint,  jeg overvinklede min hånd pga. vinden, velvidende at det VAR en markering.  Han løb også vejen, men 1/4 del fra nedfaldsstedet, blev hans løb lidt for meget til venstre fra dummyen, (ude af fært området)… Så jeg fløjtede ham ned, og han satte sig prompte og ventede på min "befaling", som så var "højre"… og han løb hurtigt ind i fært området og jeg fløjtede tut-tut, og haps var den hjemme. Da det var en markings opgave, men jeg valgte at dirigere på den, fik vi 15 point 
 
Jeg syntes det var super flot arbejde af Lewis og jeg var yderst tilfreds med hans og mit samarbejde... Det tæller mere end point.
 
Post 5: En lang dirigering op ad bakken, hvor dummyen lå bag en bakke - Ingen problem med den - 20 point
 
Så vi sluttede med 93 point, men var á point med en anden hund. Vi måtte ud i en matchkamp for at kæmpe om 2. og 3. vinder placeringen. Der var én hundeføre der have 94 point, og dermed 1. vinder.
 
Matchkampen var en dobbeltmarkering hvor 1. dummy landede i åbent terræn, 2. bag træer. Da Lewis løb snorlige ud og hjem, så der var ingen tvivl… Vi blev 2. vinder. 
 
Yes!! Stolt, glad og yderst tilfreds med min vidunderlige dejlige Ravensbank hund, som hele dagen klarede vejret, posterne med ro, overblik og super glæde, (hvad jeg vægter HØJT). Hvad mere kan jeg ønske mig af min Lewis? INTET…
 
 
14. november 2013
 
Så er der igen gået lang tid siden, jeg har været på hjemmesiden. Den er nok blevet en smule nedprioriteret i år. Efter at jeg har erhveret mig jagttegn, og også nu har to hunde, er det som om der er lidt for få timer i døgnet...
 
Men alt går forrygen med drengen, Lewis er jo allerede 15 mdr. og trænes i DRK's Markprøve regi, i åben klasse. Lige nu er det så som så, med træningen der, da alle weekender stort set er optaget af jagter... Og på dem er han endnu ikke med, men har dog været med én enkelt gang på to små såter, for at sidde i ro og gå fri v. fod, hvor han gjorde til top karakter. Det er Caddy jeg har glæden af på jagt, og det gør han faktisk rigtig godt, i betragtning af, at han jo kun har været trænet indenfor den gren, i et par år. Jeg er faktisk lidt imponeret af ham. Nærmest alt jeg har tilbudet ham, af træning gør han rigtig flot. Nu er han min jagthund og jeg har valgt at han ikke længere skal være prøvehund. Han bliver snart 6 år, så han skal have lov til at hygge sig med jagter og den private træning han selvfølgelig stadig er med i.
 
Jeg er ellers lige kommet hjem fra en forrygende weekend i det skotske højland - nærmere betegnet ved Nairn. Jeg blev inviteret på jagt, både hjortejagt og rough shooting der, af en af min mands venner der er jæger. Det sagde jeg ikke "nej tak" til ;-) 
 
Med mig hjem, har jeg en masse erfaring if. til det at gå på fuglejagt, (primært fasaner, agerhøns og snepper vi kom ud for), men også riffel jagt. Jeg fik skudt mit 1. dyr der, en ung rå fra i år. Hun gik sammen med sin bror og mor, og var den mindste af de to lam. Hun ville næppe overleve den noget barske vinter, som snart indfinder sig i højlandet. Det var lidt med hjertet i halsen, men med en utrolig erfarne jæger bag mig, jeg pürshede mig ind på de tre dyr, kravlede på alle fire de sidste 50 m, og hvor jeg efter tre dybe vejrtrækninger, skød det unge dyr, som forendte med det samme.
 
Jeg ser frem til de næste måneder, hvor jeg har kalender fuld af jagter, så mange at familien nogen gange syntes det er lidt vel meget jeg er hjemmefra. 
 
Jeg har taget en del billeder fra Scotland, men det bliver nu bare et par stykker I får at se her.
 
 
 
 
     
 
18. September

Idag har Kennel Ravensbank.com fået et kuld hvalp, efter nøjagtige samme kombination som Lewis er af. Jeg kan varmt anbefale hvalpe fra denne kennel, som er virkelig seriøs med deres opdræt.
 
Vi glæder os utroligt meget til at følge Lewis's helsøskende og ønsker lykke til, til både kennel Ravensbank, hvalpene og de kommende nye ejere.


10. september 2013

Så må det vist være på tide at få lavet noget opdatering herind!!!

Sommer er gået på held og vi er igang med de første dage i efteråret, og lige i skrivende stund, mærkes den - lidt barske - virkelighed... Regn og rusk er sneget sig ind i hverdagen. 
 
Vi er netop vendt hjem fra en helt utrolig ferie - ferien i Canada. Det vil jeg ikke skrive mere om herinde, da det er hundenes side ;-) Men det skal med, fordi 2 dage efter at have hentet hundene i pension, tager jeg med LEWIS til hans 3. B-prøve, denne gang på Nord Sjælland - Hellebæk Avlsgård. Han har lige haft 17 dages fri for nogen form for træning, og havde dagen forinden, bare et par tilbagesendinger på and og kanin, og så måtte jeg satse på, at han ikke havde glemt hvad han ind til nu havde lært...
 
Det må jeg sige - det havde han ikke. Han sluttede dagen med at blive Bedste Hund hos dommer Jon Andersen, og røg ud i en match finale med en 4. årig labrador, der var blevet bedste hund hos anden dommer i deres klasse. Her skulle de dyste om Dagens Bedste hund ud af 43 startende begynder klasse hunde. Den løb med sejeren, da LEWIS ikke havde rutinen på så lang en enkelt markering, som matchen blev lagt ud i, (ca. 100 m. i skrub landede der en and). Men i betragtning af, hvad jeg så bød ham, (et stopfløjt og en "back", pga. han søgte lige uden for skrubbet og ikke kom ind i færd området), løste han opgave for en kun lige fyldt 1 årige labrador til en STOR guld medalje, både i mine øjne og i dommerens. Men naturligvis skulle den anden have pokalen med hjem, da den løste opgaven i en "lige ud og hjem"...
 
Må sige min dejlige unghund tog mig med storm den dag. SÅ glad og SÅ meget "på" i hans opgaver der blev stillet. 
 
Det var LEWIS's 3. placering på B-prøver i Begkl. og alle med SUPER kritikker. Så nu vil vi prøve kræfter med Åben klasse prøver, starter dog med C-prøver, da jeg godt ved at springet fra Begynder til Åben er stor. 
 
Lewis er også lige blevet hofte og albue røntgen og fik denne flotte status: HD: A/A + AD: 0/0
 
Må sige det har været en forrygende sommer mht. til den lille LEWIS's debut som Markprøve hund... Bliver meget spændende hvad fremtiden viser for ham...
 
 
_________________________________~_______________________________
 
Min dejlige, gode, rare og altid klar til "hvad som helst" af jobs jeg tilbyder ham - CADDY, har desværre ikke været klar til at blive stillet i nogen form for konkurrencer, grundet hans allergi :'( Det har været meget trist og rigtig skidt med ham. Efter næsten 3/4 år uden nogen form for udbrud af hotspot eller allegi symptomer, har han været rigtig meget plaget af bitte små hotspot udbrud overalt på kroppen og en ulidelig kløe. Det har simplet været ved at plage ham til vandvid... og mig. Men værst har det jo været for ham. Han er i skrivende stund uden antibiotika behandling og prednisolon behandling, og har været det i ca. 4 uger. Men er lige starte ud med at klø igen :( Jeg håber på, det bare er lidt forbi gående - "naturlig" hårfældnings kløe...
CADDY har IKKE skifte fodertyper, så det kan ikke være fodret der har generet ham, men vores dygtig dyrlæge mener af, noget af det muligvis havde været insektstik. Jeg håber på at efteråret nu her, giver ham fred for den forbandede kløe, der piner ham og gør at han ikke kan yde som han ellers meget gerne vil...
 
CADDY er dog stadig ude og træne, men har ikke været ret meget i vand og slet ikke hvor der har været risiko for insekter. Han har gået en del spor, været ude og cykle og løbe med John. Ellers er det begrænset hvad han har lavet af arbejde. Men på søndag skal han med mig på min 1. ande/gås jagt, og det glæder jeg mig utroligt meget til. Han har lige nøjagtig den ro som der skal til på sådanne jagter og det drive i et svært område, (Thy)... CADDY bliver min jagtkammerat i år og fremover :-D
 
22. Juni 2013


Lewis har været til sin 1. uofficielle working test - Retrieverdagen i Fjellerup. Det var Region Østjylland der stod for arrangementet, og de havde lavet flotte og udfordrende poster til hundene.
 
Lewis er lige blevet 10 mdr. og han har lidt "fluer" i hovedet, fundet ud af at han er en dreng ;-) Men jeg vil nu ikke sige, jeg har de store udfordringer med det, men er obs! på det.
 
Men jeg tog glad og forventningsfuld afsted med ham, med det mål, at han for det første skulle bibeholde hans store energi, glæde og tillid til mig. Vi er et godt team, han er virkelig en "will to please" og er efterhånden blevet ret stærk i at markere dummyerne, på hans niveau, når de bliver kastet. Plukker dem spontant i et supert hurtigt udløb og hjemløb. Og for det andet, få en god dag med en "Bestået" med os hjem... Velvidende at jeg overhovedet ikke havde nogen idé om, hvordan posterne var bygget op, deres sværhedsgrad, etc... Men håbet er jo lysegrønt, og jeg viste jo hvad vi kunne, så nu måtte vi se.
 
Der var 5 poster for alle hundene. Lewis er naturligvis i Begynderklassen. 
 
  1. Enkeltmarkering på åbent areal med høj bevoksning og spredte tynde træer. Nedfaldsstedet var skjult. 
  2. Nærsøg i skov med 4 dummyer, hvor hunden skulle løbe ud og hente 2 dummer hjem - én ad gangen ;-)
  3. Tramp i let kuperet terræn med buske, træer og højt græs. Hunden skulle gå fri v./fod ud til 1. stop, hvor der blev kastet en dummy - først til højre, som den skulle hente. Nedfaldssted, op over en lille bakke og dummyen lå bag bakken. Derefter gå fri v./fod til 2. stop, hvor 2. dummy blev kastet til venstre, ind imellem spredte træer.
  4. Dirigering og markerings post i skov. Hunden skulle sættes af, og hundeføren gå ud og lægge en dummy - ca. 40 m. ude. Dernæst blev der kastet en markering til venstre for dirigeringsposten, som hunden skulle hente først. Derefter skulle dirigeringen hjem.
  5. Markering ved stranden. Hund og føre stod på marken, med front ud mod havet. Dummyen blev kasten ud mod vandet, med skjult nedfaldssted - 20 m. fra vandkanten.

Lewis fik af point, henholdsvis:

  1. 15
  2. 17
  3. 18
  4. 18
  5. 17

Totalt: 85 Point....  Bestået og på dagen også WT10.

Meget tilfreds med hans præstation. Han var bare på´ hele dagen, rolig og balanceret. 

 

 

Herunder et par billeder fra Lewis 10 mdr. fødselsdag, hvor vi legede lidt med et ræveskind, der var stoppet med aviser. Det var noget der behagede den lille Formel 1ér :-)

 

30. maj 2013

Jeg fik jagttegn d. 17. april i år, og det er planlagt at Caddy bliver den af mine hunde, der kommer med på mine første jagter til efteråret. Han er en framragende markør og apportør. Glæder mig til at arbejder sammen med ham på varmt vildt.
 
 
11. maj 2013
 
Lewis blev Bedste Hund på hans 1. C-Prøve. Prøven var i Nakkebølle op Fyn. Jeg stillede ham på hans 9 mdr. fødselsdag. Jeg er yderst tilfreds med hans præstation, han lavede hele prøven særdeles FLOT. 



6. maj 2013.
 
Lewis bestod Brugsprøven i sidst måned - lige 8 mdr, og vi har dermed adgangsbilletten til Working Test begynderklasse og markprøve B begynderklasse. 
 
 
 
 
12. marts. 2013

Caddy's 2. C-prøve, denne gang i Åben.  

Der er ingen tvivl om, at Caddy har stort prøve potientiale, som dommeren skrev under heldhedsindtryk. Han er MEGET arbejdsglad, arbejder ihærdigt, markere godt, og plukker fuglene flot... I søget arbejder han med, god næse og stor fart, ihærdigt og i dybden. Til denne her prøve plukkede han: Kanin, And, Kanin, Due og Due super hurtigt og ænser ikke den anden hund overhovedet :-)

 

MEN,  har jo godt bemærket, at efter han er kommet "på" vildt, så er der sket en ændring med hans arbejde, fra hvor vi tidligere KUN har arbejdet med dummyerne. Det har været noget af en unik oplevelse for ham, at han for 1. gang (sidst på året 2012), fik lov til at få rigtigt vildt, (dog koldt - endnu)... Han udviser for megen uro under markeringsarbejdet og, det skal der virkeligt arbejdes med...

 

Ja! og så er det stoplydigheden... Hmmm: "Back to basic"

 

Og så er der kasterne og skytterne, de kan i Caddy's øjne, stadig godt være figuranter derude, SÅ der er heller ingen eftersøgningsopgaver hverken i A-klassen, eller Nordisk mere. Caddy er konverteret om fra at skulle finde mennesker og gø af dem - til at finde dummyer og fugle og bringe dem hjem til mig, så hurtigt som muligt... derfor skal der ikke "køres" flere hjernespor på eftersøgningsarbejdet med mennesker.

 

Vi satser på, at komme ud på et par C-prøver mere, og - måske - ved året afslutning - hvis alt går som planlagt - en B-prøve... Nu får vi se...

 
28. februar 2013


Tiden går og jeg er ikke helt så flittig med hjemmesiden, som jeg gerne vil... Men her så lidt nyt:
 
Caddy slutter snart hans dirigeringskursus i Jammerbugt, og det har været lærerigt og godt, for både ham og mig. Så håber der har sat sig noget fast. I hvert fald, så forsætter jeg metoder jeg har lært der, i vores daglige træning.
 
Han er også startet op på åbenklasse træning i Aalborg... når vi kan komme. For der er mange gange det ikke passer ind, både fordi der er tilmeldt til lidt prøver og fordi arbejde kommer i "vejen". Men vi kommer når det passer ind, og så må vi tage det med vi får.
 
Caddy var også på årets 1. UWT som Centrum havde arrangeret. Et rigtigt godt arrangement, med fine Gates, (som Marianne Pedersen døbte dem). Der var 5 poster i åben klassen, og Caddy bestod desværre ikke denne gang. Han og jeg har lidt udfordringer med skytter og kastere der render rundt ude på posterne. Han har en idé med at det må være figuranter, så jeg har besluttet, at vi ikke træner eftersøgning i et meget langt stykke tid, for at få det hjernespor slette fra hans hjerne. Nu har jeg jo også valgt at Caddy's primær arbejdsområde, ikke længere er i Redningshunderegi og dermed heller ikke i Eftersøgningsregi, så den gren er lagt i ro... ind til videre... så må vi se, om der sker en udvikling if. til markprøve området. Det satser jeg da på :-D
 
 
Lewis er startet på brugsprøvetræning - også i Aalborg. Vi har kun været der én gang, men håber på vi når et par gange mere, inden kurset er færdig. Det er naturligvis med henblik på, at stille ham til hans 1. prøve - Brugsprøven. Det kan han så først når han er 8 mdr. og derover. Egentlig syntes jeg han er klar nu, hvor han er 6 mdr.  ;-) Men er så godt klar over, at der kan ske mange ting, de næste par måneder og fremad. Han er lidt teenager i øjeblikket, fuld af "fluer" og hormoner. Men tilbyder stadig rigtig meget frivillig adfærd og er rigtig glad for at arbejde sammen med mig :-) Så det jo dejligt... Må se hvad der sker de næste par måneder.
 
Han er også så småt igang med at apportere vildt. Har haft krikand og due. Han apportere dem så flot, som dummyerne og aflevere pænt til hånd. Han er en mageløs dejlig hvalp at arbejde med :-D
 
Herunder får I lidt billeder fra apporteringstræning af vildt...
 
 
 
 
22. Januar 2013

Lewis og Caddy er i fuld sving med retriver træningen, men kun for Caddy´s vedkommende er det i DRK's regi, han er på et dirigerings kursus, som er virkelig godt. Lewis venter på at starte på brugprøve holdet, som starter op i februar. Ellers træner vi i privat regi.
 
Lewis er også med mig på klikker uddannelsen, som kører hele 2013. Det er ca. én gang om måneden og det er en meget intensivt og krævende uddannelse, som jeg virkelig har glædet mig til. Nu er vi igang og der er mange lektier og læsning for, men det er virklig godt, endelig at være igang med en uddannelse jeg har ønsket mig i mange år.
 
Caddy har været inviteret på jagt flere gange, og jeg har desværre ikke kunnet nogen af gangene, men på lørdag skal han med på rævejagt. Vi har haft en lille tæveræv at træne på og han apportere den virkelig pænt og med stolthed, så han er klar til jagten. Jeg glæder mig personligt til at være sammen med dygtige jæger og føler mig privilligeret over at være inviteret. Ser frem til at masse læring og hygge og glæder mig også rigtig meget til at have min store og dygtige "dreng" med. I høre nærmere om jagten - hvordan den forløb og hvordan Caddy klarede det.
 



31. december 2012
 
Blev året hvor jeg valgte at lave store forandringer mht. Caddy's fremtid... Efter et 1/2 års orlov i Beredskabet, valgte jeg efter mange og lange overvejelser at opsige vores kontrakt der og Caddy er ikke længere en del af Redningshundeberedskabet. 
 
Den største årsag til mit valg, var jo at jeg i løbet af sidste halvår 2011 og 2012 var blevet godt og grundigt "vaccineret" med en dummy og i det hele taget arbejdet med retriever træningen. Jeg har ikke tiden til at træne intensivt, som jeg ønsker det, med begge dele og mit valg fremadrettet blev for Caddy så markprøvetræning. 
 
Det har hele tiden været planlagt, at jeg skulle have ny hund når Caddy nærmede sig de 5 år. Jeg viste også at den næste hund, igen skulle være en labrador, og var i gang med at søge på typer -  dual eller formel 1? og søgte ligeledes på kenneler. Samtidig var jeg jo blevet så interesseret og glad for labradorens fødte egenskaber som jagthund, at jeg valgte at begynde til jagttegns undervisning. Det faler helt i tråd med min store lidenskab for naturen og dyr.
 
Efterhånden havde jeg set flere typer af labradors, på diverse prøver rundt om i landet, og jeg så i formel 1'eren en særlig egenskab if. til jagt, som jeg faldt pladsk for. Derfor valgte jeg at hente min næste hund  i oktober 2012 - Ravensbank Floyd (Lewis) hjem. Han er idag næsten 5 mdr. og indfrier alle mine forventninger til en formel 1'er - en markprøvehund og jagthund.
 
Caddy er en anden type, men indtil videre må jeg sige, at overgang til at skulle finde mennesker i ruiner, bygninger og skove, til at skulle markere dummyer, fuglevildt og samtidig været intens og vise arbejdsglæde, har overgået min vildeste fantasi. Jeg havde nok ikke regnet med at han så hurtig kunne omstille sin hjerne til det arbejde . Den hund har helt utrolige omstillingsevner og har faktisk igennem hans 5 leveår - uanset hvad jeg har tilbudt ham af arbejde, med glæde og ihærdighed arbejde sammen med mig. Jeg STOR elsker ham og han og jeg har noget helt særligt sammen, og jeg glæder mig til 2013 sammen med ham op markprøverne.
 
Caddy er stadig i DcH regi og vi kan ikke helt lade være med at træne rundering/eftersøgning når tiden er til det, for lysten er der :-D Han er også stadig i Eftersøgningstjenesten og har lige været på opgave for den, for at eftersøge en gravhund, som der desværre - trods manges store indsats aldrig lykkedes os at finde. 
 
Dog tror jeg på, at man kan have 2 hunde, med hver deres unikke egenskaber og få et rigtig godt og særligt samarbejde. Jeg ser i hvert fald frem til mit og Lewis videre samarbejde.
 
Jeg vil slutte med at sige alle vores tidligere og nuværende hundevenner et meget stort TAK for år 2012, for alle de interresante, sjove og lærerige oplevelser vi har været sammen om. Vi glæder os til at tage hul på et helt nyt år, og er spændte på hvad det mon bringer os. Vi har vores mål, de er ikke urealistiske og satser og tror på, at vi når dem.
 
Hermed et rigtig Godt Nytår til alle, samt Knæk & Bræk... Vi ses derude... 
 
22. December 2012

 

30. november 2012

Tiden går så stærkt og Lewis er snart 4 mdr. Han er faldet helt utroligt godt til i vores lille familie, sammen os og Caddy.
 
Han har forsøgt at dominere Caddy en smule og gør det af og til stadig. Det er helt naturligt, da der i denne periode er forøget produktion af testeteron. Han skal finde sin plads. Men de to har samtidig rigtig meget fornøjelse af hinanden. Vi fornemmer at Caddy helt har affundet sig med et medlem mere i flokken og han er en god opdrager og sætter kærligt og ind i mellem lidt bestemt Lewis på plads. Men naturligt er også at den lille hvalp prøver til, jeg ser det kun som en helt normal adfærd og blander mig helt uden om. 
 
Lewis er også en meget kærlig og kælen hvalp og han nyder vores stille stunder, hvor kun ham og jeg er sammen. Det er vigtig for mig, at vi får tid, uden ham den "gammel". Det bliver bare små bitte trænings momenter, heller flere meget korte end én alt for lang. Og jeg har en fin kontakt til ham. Han er introduceret for klikkeren, og den arbejder vi med i alt hvad vi foretager os fremover. Han skal med mig, på et langt kursusforløb, indenfor Canis metoden, som løber af stablen hele 2013. Det bliver utroligt spændende hvad vi får udviklet sammen der.
 
 
Hvalpeholdet er slut og vi nåede desværre kun at gå der 4 gange, ud af de 6. Men forstætter nok på et udviddet kort hvalpehold lige efter det nye år, og forsætter så påbrugsprøve holdet derefter.
 
Ellers har vi ikke travlt - men hygger os med de små  træningssessioner - det vigtig at han får lov at være hvalp og ALT træning skal være sjovt og spændende for ham. 
 
Caddy er inviteret på hans 1. rigtige jagt. Vi er inviteret 2 gange, men kunne desværre ikke den første gange. Men d. 15. december KAN vi, og jeg glæder mig utroligt meget til opsamlingen med ham. Han har udviklet sig fint hen over efteråret og dirigeringstræningen går rigtig fint. 
 
Snart kommer der lidt WT og C og B prøver, vi melder os på i åben klasse nu fremover og dem vi kan i 2013. Det er god træning og sjovt at være med - også uanset resultatet. Men naturligvis håber vi på gode point.
 
Ellers er jeg startet på jagttegns undervisning og har været der 4 gange nu. Det er virkeligt spændende at lære om, men også svært... Så der skal bare læses og terpes op til prøven, som heldigvis først er til foråret.
 
I morgen er det december og julemåneden er i fuld gang, derfor har vi julet lidt herinde... Lidt skal der jo til :-)
 
Kan I have det godt derude - pas på Jer selv og Jeres dejlige poter 
 
6. oktober 2012

Må jeg præsenterer Ravensbank Floyd - "Lewis" - 8 uger.


Lewis som vi har valgt at kalde ham, er fra Kennel Ravensbank som ligger på Fyn. Han er ventet på med længsel og jeg er meget stolt over, at jeg nu er ejer til denne unikke kombination - "Formel 1" labrador, avlet ud af engelske og /Irske markprøvelinjer.
 
Lewis's mor Flo's forældre - Leo og Ivy, er begge importeret fra England og begge deres fædre er Field Trial Champion, og Leo's far er også vinder af det engelske mesterskab. Lewis's far  Drago, er impoteret fra England og han er ligeledes avlet på højt præmierede field trail linjer.
 
Så vi har noget at leve op til, Lewis og jeg, når vi nu går igang med træningen indenfor markprøve systemet. Og den 1. prøve som vi stiler imod, er allerede om ca. 6 mdr. - Brugsprøven. Denne prøve kan nemlig tidligst aflægges, når hvalpen er 8 måneder gammel, og er adgangsbillet til alle andre prøver.
 
Lewis kommer udelukkende til at trænde sine poter indenfor markprøve systemet. 
 
Se hans  stambogen her--->
 
I skrivende stund sover han, og har taget overflytningen til hans nye hjem helt fantastik. Han har været en lille tur i skoven med Caddy og de to virker allerede til at have accepteret at de nu skal være i flok sammen. Men må også sige, at Lewis finder ingen bedre og mere harmonisk hund end Caddy, at læne sig op af. 
 
Jeg glæder mig rigtig meget til Lewis's og mit samarbejde... og til i det hele taget, at han er en del af vores familie.
 
Her kan I se hvordan de to allerede hygger sig sammen. Ikke længe efter at Lewis kom ind i huset, tumlede de lige så stille rundt. Caddy er altså helt utrolig til små hvalpe - så rolig går han til dem, og tilbyder stille lege :-)
 
6. september 2012

Jeg er igang med at lave om på Caddy's hjemmeside, så der vil løbende ske justeringer og ændringer herinde.
 
Jeg har i min orlovsperiode fra Beredskabet, valgt at opsige min kontrakt med dem. Efter stor overvejelse, har jeg besluttet at Caddy's og min vores tid der, nu er slut. Det har været 8 meget spændende og berrigende år i Beredskabs regi, (startede i sin tid i Horsens med Dingo og senere Bowie). Jeg har valgt at stoppe af flere grunde, men den primære er, at jeg er blevet uhyre interesseret i markprøvetræning, og Caddy og jeg har efterhånden været til en del Working Test, rundt om i Nord og Midtjylland. Samtidig er han for nylig blevet præcenteret for rigtig vildt, og jeg må sige, at jeg ind i mellem har følt, at jeg har 2 hunde. Han bliver en helt anden, når han arbejder med vildt, og jeg N Y D E R at se ham, om man så må sige... i sit rette element. Han er virkelig glad for det. Da jeg også er en stor naturelsker og bruger det meste af min fritid udendørs, i al slags vejr, og jeg nu inden længe får hund nr. 2 - en FT - Formel 1 labrador, opdrættet med fokus på jagt, så er det nu helt naturligt for mig, at må sig pænt farvel til noget der har været en meget stor del af min tid sammen med Caddy.
 
Begge mine hunde skal nu have deres gang indenfor markprøve træning.
 
Dog er Caddy stadig aktiv i DcH regi, og han trænes og prøves stadig indenfor Rundering i terræn - De Nordiske discipliner. Han er A-hund, og vi kommer fortsat og træner med A-holdet. Caddy er også stadig med i Eftersøgningstjenesten, og han skal inden længe være med i Hune og Blokhus Hundefestival, og skal der være med til at vise, hvad eftersøgningshunde kan. Så vi har stadig en del andet at arbejde med... og vi nyder det hele :-)
 
Ellers glæder jeg mig til, at se min hvalp for 1. gang, på lørdag. Jeg har godt nok set ham og hans 8 andre søskende, over webcam, men det er vigtig for mig, at komme så ofte jeg overhovedet kan, for at vurdere og være med i udvælgelsesprocessen, så meget jeg får lov til. Han er nu 4 uger, og er lige flyttet på hvalpehotel, som kennelen kalder det. Hvalpekassen/hulen er blevet for trang, og der kræves nu mere tumleplads. Prægningsfasen er i fuld gang, og hvalpene skal lære, at der findes andet i verden end deres egen art, de skal til at accepterer os mennesker som en del af deres flok, og det er meget vigtig, at de får så meget som muligt kontakt, (berøring og kropskontakt) med venlige børn og voksne. Men det er også stadig vigtigt, at de får fred og ro til at udvikle hjernen... Er fuldt ud tryg med kennelens varetagelse af min hvalp de første 8 uger :-)
 
Jeg håber på at kunne vise lidt hvalpebilleder næste gang jeg kommer her forbi.
17. Juli 2012

Vores ferie i Thailand nærmere sig og dermed også Caddy's ferie hos Anja - Hundefristedet som han virkelig nyder at være på. Det er 4. gang Caddy holder sin ferie der, og jeg får hver gang en endnu mere glad og frisk hund med hjem, end jeg i forvejen har. Et dejligt frirum for ham, hvor han får ladet op på alle mulige måder.
 
Jeg har - efter mange overvejelser - valgt at tage orlov fra Beredskabet i Aalborg, foreløbig indtil januar 2013. Jeg har brug for rum og tid, til at tænke mig om, samtidig med at jeg har haft meget travlt arbejdsmæssigt og privat, så giver orloven mig det frirum til refleksion if. til fremtiden... Ikke mere om det nu!
 
Ellers fortsætter Caddy og jeg vores retreiver træning, og tager til prøver, så snart vi ser os klar til det... og tiden også er dertil. Han har nu også prøvet at være uden i åben klasse regi, på en UWT prøve, hvor vi dog ikke bestod - omend vores point lå temmelig pænt, så giver én manglende dummy på en dobbeltmakering, et 0 og så kan selv 20, 19 og 18 point være helt ligemeget. Men vi har det super sjovt og træner videre med mange af de forskellige momenter, der også er i den form for brugshundetræning. Jeg mener at vi er helt klar på at træne i åben klasse nu, og starter derfor op i den klasse efter vores sommerferie.
 
For et par uger siden, var vi til en forrygende træningsweekend i Randers, som blev afholdt af Labrador Retrivere's raceledelse. Vi fik lært utroligt meget den weekend, så meget at jeg oplevede at både han og jeg tog et gevaldigt ryk fremad. Samtidig havde vi det rigtigt sjovt og dejligt, blandt de mange to og fire benede der var med. FIk hils på flere nye hundefører med deres dejlige dygtige poter. Hele arrangementet sluttede for vores vedkommende af med, en UWT i åben klasse, hvor han var lige ved og næsten, med en bestået.
 
Ellers går vi herhjemme og venter med længsel på, at familien skal blive forøget med et nyt medlem. Jeg  har gennem længere tid studeret racen mere intens og kikket kenneler og stambøger, samt været ude og se hunde fra diverse kenneler, på forskellige prøver irl. Hvorfra skal min næsten hund komme? Jeg er jo blevet fuldkommen bidt af en "gal" dummy, og har sågar haft Caddy på både duer og kanin nu, og han selv er så "tændt" på arbejdet også, at det er en ren fornøjelse at træne med ham... Han er en god 1. gangs prøvehund for mig, og han har lært mig meget, indtil min næste hvalp kommer. For, for snart 4 mdr. siden valgte jeg, at min næste hund ikke skal ind for redningshundearbjedet, men primært være en markprøvehund, så jeg er ikke længere i tvivl om, at min næste hvalp skal være en field trail - en såkaldt formel 1 labrador. Jeg ser nogen egenskaber i disse renavlede engelske/irske markprøvelinjer, som jeg er faldet for, og som jeg glæder mig til at have et samarbejde med.
 
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg i Caddy har fået alt det jeg søgte, da jeg i 2007 hentede ham hjem til os... og mere til. Jeg er yderst tilfreds med hans og min udvikling sammen, og er meget, meget glad for ham, og har intet negativt at sige om hans arbejdsevner og trænbarhed. 
 
Jeg har jo også valgt at blive ved racen, men har i min research indenfor typer af labrador, set at den type labrador, som i mere end 150 år har været opdrættet til markprøve formålet, i både England og Irland, er den type hund jeg ønsker nu. Da jeg også er fuldkommen ligeglad med det eksteriørmæssige, men primært går op de brugsmæssige egenskaber, mener jeg klart at F1'eren giver mig et gear eller 2 mere, som jeg kan bruge og jeg ikke  lige har haft i Caddy, og heller ikke har haft behov for, da jeg på daværende tidspunkt valgte ham - primært til redningshunde arbejdet, og eftersøgningsarbejdet.
 
Jeg må sige, jeg glæder mig utroligt meget til at sige VELKOMMEN til min nye Ravensbank hvalp  først i oktober.  
 
Og slutteligt  vil jeg ønske vores venner og læser herinde, en fortsat god sommer... med sol, regn, blæst og masser af godt, sjovt hunde arbejde med Jeres glade hunde... 
 

 

28. Maj 2012

Caddy blev i lørdags stillet i hans 1. officielle workingtest. Han har tidligere på året stillet i 2 uofficielle, hvoraf den ene blev bestået og han blev 3. vinder.
 
I lørdag var prøven i Svenstrup Grusgrav og vi havde 28 gr. og næsten vindstille. Jeg havde op til prøven næsten ikke fået trænet ham i små 14 dage, pga. en lille knæ operation hos mig selv, så jeg var spændt men synts også at han det sidste lange stykke tid, under vores træninger har udvist meget stor udvikling indenfor retrievere træning.
 
Der var 5 poster, som der normalvis er. Caddy havde start nr. 12 og vi startede på post 3, som var en enkelt markering ned i tæt rørsiv. Jeg tror jeg havde lidt start nerver og fik ikke ro på ham længe nok, før jeg meldte "klar" og han fik ikke markeret dummyen godt nok og derfor søgte han dybere og længere i bredden end det var nødvendigt. Jeg valgte at lade ham søge og han fandt til sidst dummyen og kom glad hjem. Det gav bare 9 point, men vi var stadig med :o)
 
Vi gik videre til post 4, som var et retningsbestemt søg med 2 dummyer. Vi fik anvist startpinden og hvor ca. der ville ligge et par dummyer. Caddy lige direkte ud og hjem med dummyen begge gange og det gav max point = 20 YES :o)
 
Videre til post 5, som var en work up. Det havde vi aldrig prøvet før, på en prøve... men vi er jo også helt nye her indefor endnu, så det klart at der stadig er mange ting der vil være nye for os. Vi var to hundefører oppe samtidig, den ene gik med koblet hund og den anden fri v. fod, mens skytten gik et par meter fra os, og vi stoppede op ved anviste pinde og satte vores hund på plads, mens der blev kasten en enkelt markering. Derfra videre til næste pind og skytten og den anden hundeføre fulgte roligt med. En enkelt marking igen og denne gang i lidt tættere krat. Caddy gik virkelig flot fri v. fod, makerede dummyerne flot og løb lige ud og lige hjem og aflevere til min hånd :o) Vi fik 19 point her og det ene point vi fik i fradrag, fik jeg ikke helt fat i hvad var for?
 
Så var der frokost og et lille tiltrængt hvil til Caddy. Han var varm og trods et køletæppe, så var det en smule tuf for ham.
 
Efter frokost startede vi ved post 1, som var en enkeltmarkering med 2 skud, hvor hunden skulle ud i et terrænskift og med tæt buskas. Caddy løb i en lille bue - uden om nogle træer og det gav 5 point fradrag, da dommeren naturligvis helst vil se at hunden løber mellem træerne, (for det kunne de godt) og ikke uden om. Så 15 point her... Men vi var stadig med.... Jubiii og jeg turde næsten ikke tænke tanken, at nu er den næsten hjemme - Working testen med en bestået, for alt kan stadig gå galt og får han 0 på 5. og sidste post, ja så er vi dumpet...
 
Vi fik faktisk ingen pausen fra post 1 til post 2, og Caddy var noget træt efterhånden. Det var faktisk de fleste hunde. Varmen var hård ved vores poter....
 
Men posten var ikke så svært igen. Jeg skulle sætte Caddy af og gå 60 m. ud og lægge en dummy ved en busk og tilbage til ham og sende ham ud og lave et område fløjt. Han løb lige ud og hjem i fuld fart. Men dommeren syntes han havde lidt for hårdt fat i dummyen og vi fik 2 point i fraddrag og dermed sluttede i prøven med 18 point på sidste post. 
 
YES YES vi var i alt fald bestået, så jeg var super glad og stolt over vores præstation og at mine nerver ikke drillede mig. Totalt fik vi 81 point og det var gav samtidig også en 4. vinder position, så ekstra stolt var vi da, men nok mest mig ;o) 
 
Dejlig og meget varmt WT prøve i Svenstrup grusgrav med herlige hundevenner/poter. Glæder mig til næste WT prøve...
 
 

17. Maj 2012

Så kommer der lidt nyt - vist også på tide ;o)
 
Siden sidste opdatering, har Caddy været afsted til DM i Nordisk, som var arrangeret af DcH i Veje. Det løb af stable, weekenden d. 14.-15. april i fantastiske smukke omgivelser, med udgangspunkt ved Vork Spejderlejr. Det var spændende områder, som DcH Vejle havde fundet frem til vi 12 hunde i hver gruppe - rundering og spor. Spor og runderingsdelen foregik i Frederikshåb Plantage, Gyttegård Plantage, Tykhøj Krat og Grund skov. Selve lydighedsdelen og feltsøget foregik ved spejderlejren. Feltsøget blev omdøbt til Killerfeltet, for skal da love for at hundende der kom på arbejde. Det gik næsten lodret ned - ca 25-30 m. og endte ved en lille bæk.
 
I feltsøget skal hundene indenfor 5 min. afsøge et 50 x 50 meter stor område, (i det her tilfælde et stærkt kuperet et med mange træer). Der er placeret 4 genstande, som vi hundefører naturligvis ikke ved hvor er. Vi får anvist én plads hvorfra vi må starte vores hund, med en kommando: "søg/find eller lign. - og eller tegn". Vi må dirigere vores hund med kommando fra det sidefelt vi er anvist og det er også tilladst at tilkendegive hundens arbejde, når den opsamler en genstand... ellers vil jeg sige, det er bedst at holde bøtte og lade hunde selv arbejde, da alt for mange kommandoer trækker fra i point :o)
 
Mange hunde fik 0, pga. de ikke fandt mere end højst 2 genstande indenfor tiden. Får man ikke mindst 5 i point, så er feltet ikke godkendt til at bestå. Max point er 10.
 
Caddy fandt 3 genstand på de 5 min. og han havde simpelthen ikke krudt til mere. Vi kom næsten lige efter runderingen, hvor han havde løbet en noget krævende bane og det var 2. dagen, så min kammerat var brugt godt og grundigt :o) 
 
Han bestod sit feltsøg med karakteren 6.5, så jeg var stort tilfreds med hans præstation i Killerfeltet.
 
Hans og mit DM sluttede med en 10. plads - sammen placering som sidste år, men med bedre præstation og point. 
 
Alt i alt var DM i år noget mere krævende for langt de fleste hunde...OG det skal da heller ikke været nemt, når nu det er et DM. Men et fantastisk flot arrangement af Vejle :o)
  
Ellers har Caddy været ude i et par A konkurrencer, et i Sydthy og et i Lindholm... og han ligger ca. 70 point fra opryknings point til E hund... Der er en del at arbejde med endnu, så vi arbejder fortrøstningsfuld videre med de 10 momenter der er i DcH's A program, og har meldt til et par konkurrencer i løbet af året... så må vi se :o)
 
Caddy har også været til hans 1. officiell WT, (Working Test), inden for DRK (Dansk Retriever Klub). Uha da! det er virkelig spændende at arbejde med ham i dette regi - jeg må sige jeg er blevet "bidt af en gal dummy" ;o) Godt nok bestod han ikke sin 1. officielle WT, men det var bestemt ikke hans skyld, for han gjorde det saft susende godt... det var hans hundeføres skyld, hun skal lære at styrre sine konkurrence nerver og lytte til hvad dommeren siger, for ellers havde den været hjemme.
 
Han lå rimeligt pænt på de 4 øvrige poster: 12 - 18 - 15 - 15, og hvis ikke jeg havde sendt ham på 5 post, (som var en vandpost), inden dommeren havde givet mig lov, så havde han skoret 20 point, (som er max point) fik jeg at vide. For han havde en flot fri v. fod, op og hen til stedet hvorfra dummyen blev skudt afsted. Han havde en virkelig flot makering og en flot apportering, ned af skrænten og ud i søen og en flot aflevering til hånd. MEN, MEN, MEN jeg måtte ikke havde sendt ham afsted, før end dommeren havde givet mig lov :o( Det er det samme som en knald apportering, så der fik vi desværre et 0. SÅ SURT.... 
 
Vi prøver igen d. 26. med næste WT, og så må jeg styrre mig - måske tage en enkelt gl. dansk :o)
 
Her afslutningsvis på min opdatering, får I lige et par billder fra forskellige prøver/konkurrencer og et enkelt et fra lidt træning på vand. I kan se billeder i galleriet

Vi ønsker alle vores hundevenner og gæster herinde en dejlig sommer 
 
Ses derude :o)

5. marts 2012
 
Ja tiden går bestemt ikke langsommere her i det nye år... Havde ellers besluttet, at hjemmesiden her, i hvert fald skulle opdateres med sidste nyt, mindst én gang om måneden... Hmm! det holdt så ikke helt.
 
Men vi har sandelig også travlt - Caddy og jeg. Både med træning, prøver, konkurrencer og uddannelse... Nå! ja og nyt job :) Jeg er startet i en helt almindelig børnehaven, inden for normalområdet. Det er helt bevidst, at jeg har valgt at stoppe med arbejde indenfor special området. Nu det slut med weekend vagter og aftenvagter = DEJLIGT :)) Sikke masser af tid jeg har fået, til endnu mere træning og jeg kan komme til stort set alle de prøver jeg ønsker, (selvom jeg ikke kan være 2 steder på én gang). Nogen gange ramler prøverne sammen, og det er et dilemma, som kan være rigtig ØV! Men jeg får da prioriteret :)
 
Caddy har været afsted, til både en Store Nordisk og en Lille Nordisk siden jeg sidst har haft opdateret herinde. Han og jeg har haft nogen diskutioner omkring, hvordan sådan en eftersøgning skal være ;o) Så desværre dumpede han i den Store, der var i Toftlund. Men den Lille i Esbjerg, bestod han, omend ikke helt så pæn en eftersøgning, som han reelt kan det, når han er bedst.... Men vi bestod og har igen i år kvalificeret os til DM, som denne gang løber af stablen i Vejle... Og her er der så et dilemma, fordi denne dag er der også WT (Working Test) på Fyn - en officelt en,  som jeg RIGTIGT godt kunne tænke mig, at han startede i. Der er ikke så mange WT i år, så jeg har derfor ikke helt besluttet mig endnu, om det bliver DM eller WT. Ved da godt der kun er ét DM i Nordisk ;o) Meeen alligevel... Jeg er stadig i overvejelses fasen...
 
Caddy startede sin 1. UMT (Uofficialle Working Test) i Nørre Sundby. Han var bare super dygtig og blev 3. vinder. På de 5 poster der var, fik han 87 point ud af 100, rigtig flot :)
 
Her d. 23.- 25. april, stiller Caddy til hans 1. Internationale Redningshundeprøve i Frederikssund. Der er ikke mindre end 3 udenlandske dommere: Charlotte Kranz fra Østrig, Jerneja Ternovec fra Slovenien og Martin Gut fra Tjekkiet. Jeg har været så modig, at stille ham i både Ruinsøg og Rundering. Caddy har bestået ruinsøg på Nationalt  A niveau og med et SG (Særdelse God), og dermed kvalificeret sig til at starte på B niveau Internationalt... Han har aldrig været prøvet i Rundering indenfor IRO's prøveordning. Jeg er meget spændt - men glæder mig også utroligt meget. Det er et splintre nyt prøvesystem, som aldrig endnu har været prøvet herhjemme, så det meget, meget spændende. Samtidig er det udtagelse til VM ;o) Meen lad os nu bare hygge os og glæde os over, at vi er komme så vidt. Selvom der er nogen der også siger til mig: "Sæt ikke dit lys under en skæppe" .
Tror bare at jeg vil glæde mig til weekenden sammen med en masse andre redningshunde og deres ejere fra nær og fjern :o)
17. januar 2012
 
Caddy har været på ferie...
 
Vi har været ude og rejse og derfor har Caddy været på hans egen lille ferie på Hundefristedet i Fjerritslev. Det er 2. gang han har et længere ophold der og det er virkelig et fantastisk sted som Anja der har og jeg har hver gang gået et hund hjem der er spækfuld med endnu mere energi og glæde af at have været i en flok med mange andre hunde. Caddy bliver efter hans temperament, størrelse og hans alder inddelt i en gruppe som har deres egen stor FÆLLES opholdsrum og meget stor løbegård uden fliser og andet sterilt, men med et kuperet terræn m. træer og buske til at lette ben op ad, (hvis man er hanhund) ;o) 
 
Det er virkelig et utroligt godt sted for ham og jeg er meget tryg ved at aflevere ham og lade Anja have ham i en flok. Hun har stor erfaring egne og andres hunde, både som behandler og som underviser. Hun har masser af kurser omkring adfærd og hundes reaktionsmønstre og hendes pension er primært baseret på Jan Fennel's (engelsk hundehvisker) metoder, som arbejder ud fra ulveflokken og dens sprog, som så er overført til flokken af hunde hun er i pensionen.
 
Kan varmt anbefale hendes pension.

Men ellers er vi kommet stille og rolig ind i et nyt år og jeg er MEGET spændt hvad 2012 vil bringer Caddy og mig af oplevelser, udfordringer og forhåbentlig masser af sjov og glæde ;o) Selvom jeg jo godt ved en del af hvad der skal ske i årets løb, af kurser, prøver, konkurrencer etc., både indenfor redningshund regi, men også DcH og DRK regi, så er det jo da ikke alt man kan planlægge på et helt år... Der kommer helt sikkert også noget uforudset - og helst nogen af de sjove og glædelige - TAK! :o)


Året 2011
 
Snart skal vi ringe et nyt år ind - skåle med hinanden og ønske at vi må få et godt nyt år 2012... Jeg kan se tilbage på et på mange måder utroligt dejligt hundeår sammen med min dejlige firebenede ven Caddy. Her er lidt af hvad vi har bedrevet og oplevet sammen...
 
Januar:
Caddy startede det nye år med at komme på ferie hos hans ven Samson, mens vi tog på en velfortjent ferie på Tenerife en uge... Han fik vist leget og hygget sig gevaldigt der, for han var ikke synderlig interesseret i at komme med hjem igen :)
 
SIdst lørdag i januar vandt han en 3. plads i Nordisk Rundering i Toftlund - dejligt når træningen lønner sig med en placering :) Med den placering blev han også godkendt til at starte DM Nordisk 2011 til april i Nørre Snede :) 


Februar:
Måneden var en månede med sne, sne og atter sne og meget af det, så vores planlagte Nordiske Rundering i Hjørring blev desværre aflyst. Det var 2. år i træk, at Hjørring måtte aflyse pga. af sne, så det var også rigtig surt for dem. 
 
Men vi fik dog trænet eftersøgning med redningshundene - primært indendørs, i skolen, haller, div. firmaer hvor vi måtte komme. Lydigheden blev trænet i ridehaller og indendørs idrætshaller, som vi fik lov at låne... Så helt stille træningen ikke. 

Marts:
Caddy startede til hans 1. IPO-R T-A (ruinsøg) prøve i Frederikssund. Det blev desværre til et M (Mangelfuldt) prædikat, pga. sølle 3 point vi manglede i lydigheden. Han fik G (Godkendt) i ruinsøget og T (Tilstrækkeligt) i Færdigheden, men fordi han ikke kunne sin kravleøvelse godt nok så måtte vi tage en smule skuffet hjem igen. Dog havde vi en masse herlige oplevelser med øvrige deltagere og besøg hos familie, så helt spildt var den lange tur heller ikke... og erfaring og øvelse gør mester, siger man, så vi må på den igen senere på året.
 
D. 27. marts var Caddy på sin 1. rigtige indsats - dog ikke som Redningshund, men som privat eftersøgningshund. Politiet ønske ikke at gøre brug af Redningshunden i den situation, men som privat hundefører var det i orden at vi kom for at søge efter Holger - en lille 3 årige dreng, (som alle i Danmark kender). Han var blevet væk fra sine forældre i Trannum  Klitplantage. Det var spændende at være med til og Caddy og jeg havde 1 times samarbejde med hjemmeværnet i et område med små søer. Hjemmeværnet søgte med lange stave i søerne og Caddy søgte i den anden side, hvor skoven var. Vi var omkring 5-7 redningshunde i civil fra Aalborg Beredskab der søgte det meste af eftermiddagen/aftenen.... Holger blev lykkeligvis fundet dagen efter, men hverken af politiet, hjemmeværnet, redningshunde eller andet indsats. Men af en privat mand der var ude at ride på sin islænder.
 
April:Klit




Maj:



Juni:



Juli:



August:



September:



Oktober:



November:



December:
11. december 2011
 
Idag fylder Caddy 4 år og dagen blev fejret ved Løkken - på stranden og i klitterne, som han elsker at tumle sig i. Lige et par billeder fra dagen i galleriet, under Caddy 4 år.
 
3. december 2011
 
Så det snart jul og i år har sneen ikke holdt sit indtog i Danmark... endnu. Det var nu så hyggeligt sidste år i december, da alt lå indhyllet i sne - var julestemningen der ikke, så kom den med sneen.
 
Caddy bliver snart 4 år - d. 11. december... kan ikke helt forstå det, virker som om det var for et par måneder siden, at jeg var ude at se kullet for 1. gang :) Nu er han en voksen - og følsom ;) labrador, der heldigvis er fyldt med sjov og ballade, ligesom en rigtig labrador skal være det. Han og jeg har vores daglige ture til vandet, hvor vi får læst Asaa Tidende og laver, næsten dagligt lidt dummy træning...på land og i vand (når ikke det er for koldt). Inden længe skal vi til vores 1. WT, som vi har trænet lidt til. Glæder mig til denne prøveform, fordi jeg ser ham i hans rette element.... Prøven løber af stablen i Nørre Sundby d. 28. januar, så der er ikke så lang tid til at træne i, og samtidig så er vi på en 10 dages ferie, lige efter det nye år, så nu får vi se, hvordan det går... men uanset, så glæder jeg mig til at få hans brugsegenskaber vurderet her. Han er virkelig glad for dummy træningen, når vi er afsted, han besidder god markeringsevne syntes jeg og er utrolig vedholden i arbejdet, så det bliver altså spændende :))
 
Der vil ske lidt ændringer - en prioritering... mht. til hvad vi træner i og på i 2012... Mere om det efter det nye år. Indtil næste nye indslag her - hold Jer muntre sammen med Jeres 2 og 4 benede venner.
 
22. november 2011
 
Det er da utroligt hvordan tiden altid "løber" fra mig og jeg igen ikke får opdateret Caddy's hjemmeside... 
 
Første weekend i november tog vi  sammen med en flok af vore egne hundefører den lange tur, på over 10 timer ned i Tyskland, til en Træningsweekend ved T C R Schwarzer Mann, for at træne sammen med redningshunde fører fra Luxenbourg, Holland, og Tyskland. Det var en meget inspirerende og lærerig weekend, hvor der var rig mulighed for at træne på områdes mange forskellige momenter med hundende, så som meget dybe skjul, mørke, områdesøg, højder, etc... Herunder et billede af vores gruppe.
 
I Tyskland køre der en serie i fjernsynet med redningshund - Lebensretter auf vier Pfoten, og der blev lavet interview og videofilmet hele weekenden. Her under på linket, kan I se en smule video fra en af dagen og der vil komme mere på samme link senere, for de der har interesse i redningshunde. 
 
 
Ellers har vi været afsted til en lille øvelse "flystyrt" sammen med 4 andre enheder fra Beredskabet i Aalborg. Spændende og også rart at samarbejde med de øvrige enheder.
 
Vi træner forsat i redningsregi, primært torsdage, men har også mange træningssessioner
om mandagen. Ligesom vi har fået ny træner, på vores DcH - A-hold, (dog  med de samme hundehoveder som sidste session), og en enkelte nyoprykket A-hund. Her til januar starter vi på lidt DRK vintertræning, og påtænker at starte en uofficel WT - også i januar. 
 
Sluttelig kan I se videoer af bl.a. Caddy's redningshunde mønstring, på Redningshunden Danmarks hjemmeside. Klik ind her---> og så på linket videoer 
17. oktober 2011
 
 
Så kom dagen for Caddy's 1. mønstring - lørdag d. 15. oktober 2011.
 
Det er sådan at når hunden har bestået sin redningshundeprøve, så skal den hvert år efterfølgende stille til en mønstring, for at bevise ved en prøve, at den stadig har det niveau man ønsker for at den evt. kan sendes ud på internationale indsatser.
 
Caddy skulle oprigtigt have stillet til mønstring for 1/2 år siden, men da var der ingen mønstringer og prøver til de hunde der skulle stille. Men nu havde man fået bygget en hel ny ruin og det var med spænding vi tog afsted. 
 
Jeg var dog ikke så nervøs som jeg var, da han skulle til redningshundeprøven, da jeg syntes at han længe har udvist stabilitet i sit ruinsøg og i det hele taget i sit arbejde som brugshund. Jeg har også lært at "læse" ham og vi er blevet et godt team syntes jeg :o) Så jeg glædede mig faktisk mere end jeg var nervøs.
 
Når hunden er uddannet redningshund og den så skal mønstre, så skal den også mønstre i det der kaldes B-prøve, dvs. at hundeføren trækker en anden prøveform ud over det obligatoriske ruinsøg, det kan være: Et bygningssøg, en færdighedsbane og en poteforbinding. Tidligere år var der også et sporsøg og en rundering i skov eller andet område, men det er gået ud af både uddannelse og mønstring. Redningshundeuddannelsen er i det hele taget i gang med en større ændring og prøver og mønstringer vil blive mere lig en IRO prøve, men det ligger stadig på "tegnebrædtet".
 
Nå men jeg trak i b-prøven - færdighedsbanen - lige som jeg gjorde da vi var til redningshundeprøve :o) Jeg ville da godt have trukket et bygningssøg, men blev nu glad for at jeg trods alt ikke trak en poteforbinding ;o)
 
Først skulle vi til mønstring i den nye ruin og vi blev fra ventepladsen kaldt ned til området. Jeg fik instrukser af dommer/censor og jeg lyttede ;o), (noget jeg har haft svært ved før, pga. nervøsitet). Jeg sendte Caddy ud i området og inden længe havde han fært, han sprang op på en rapos og begyndte at skrabe med sine poter og gø... (YES!!!) Fedt han gør det, for det viser mig og redningsfolkene, hvor han har den stærkeste fært, og hvor man i en virkelig indsat, skal sætte lytteudstyr på og evt. begynde at grave en nødstedt fri.
Dommeren spurgte ind til om jeg var sikker i min sag,,, om min hund havde fundet et menneske og hvor? Jeg var 100  % sikker på, at der lå et menneske nede under ruinerne/elementerne... og det var rigtigt - Caddy havde fundet den 1. figurant.
Jeg sendte ham videre og han løb op af nogle lange betonelementer, og jeg gik stille med ham - men i afstand - så han fik et selvstændigt søg. Igen kort efter, sprang han ned fra elementerne - ned i et hul - og begyndte igen at skrabe :o)))))YES!!! Det har givet pote, at lære ham det i München, og sidenhen. Hvor er jeg glad for at han udviser den adfærd, for det er så vigtigt for os som står på sidelinien, (i en virkelig indsats), at der så hurtigt som muligt kan sættes ind og redde liv.
Dommeren spurgte igen om hvor redningsmandskabet skulle sætte ind, med deres materiel, hvis det var en virkelig situation. Jeg fortalte, at jeg syntes de skulle sætte ind så tæt på det sted som Caddy skrabede og gøede ned mod, hvis det var muligt for dem med deres materiel...  Korrekt :o)
Caddy havde makeret og fundet 2. figurant fuldstændig rigtigt, og jeg belønnede ham med stemmen og sendte ham videre.
 
Vi har 15 min. til prøven og vi ved ikke hvor mange figuranter der er gemt, men mellem 2-3. Og så længe dommeren ikke har sagt andet, så skal vi arbejde. Der er desuden et skud - 9 mm - efter 1. figurant. Men det og indsatsstøj i det hele taget, er noget han aldrig har reageret på, han har fokus på sit arbejde og han elsker det.
 
Nå men! jeg satte ham igang igen og han søgte villigt videre i ruinen, men kort efter siger dommeren så: "Ja tak"!. Jeg tror i 1. omgang at vi laver en fejl, eller at tiden (de 15 min.) er gået. Men nej! Jeg/Caddy har ikke lavet fejl og tiden er ikke gået, vi er færdige - området er eftersøgt og vi har BESTÅET vores ruinsøg på 5 min og nogle sek., (husker ikke nøjagtig sekund tiden) :o) 
 
Dommeren syntes at Caddy søger godt og i et pænt og roligt tempo, finder og makere flot hvor færten er, gør tydeligt og vedvarende. Hun undrede sig lidt over, hvorfor jeg ikke vælger at belønne ham med en bold efter 1. figurant og spørger ind til "hvorfor"? Jeg forklare, at jeg også altid under træningen belønner ham ved hver figurant, men at min stategi på dagen var, at da jeg jo ikke vidste hvor mange figuranter han skulle finde, og hvis der havde været 3, så ville jeg først belønne ham efter 2. figurant, (som jeg så faktisk glemte)... så lidt nervøs havde jeg åbenbart alligevel været!? Samtidig troede at tiden var ved at være gået!... så det er lidt svært når man står til en prøve, og der selv om man måske ikke lige syntes man er nervøs, så alligevel er det en smule..
 
Men alt i alt var det et flot arbejde, som både han og jeg udførte og jeg var glad og Caddy var glad og blev endnu gladere, da han fik sin elskede bold og bagefter sin foderbelønning....
 
Så manglede vi "bare" at bestå Færdigheden. På ventepladsen blev han vandet og vi nussede og ventede på dommeren på B-prøve,n skulle komme og hente os. Der gik 15 min. og så var hun og vi klar.
 
Færdighedsbanen bestod af en lang balancebom, hvor hunden skulle stå ved en kommando på midten, et dobbelt A-spring, et tagspær (A-stige), en tunnel - som den skulle helt igennem og evt. dække på modsat side, eller løbe tilbage igen, en vippe og til sidst en hængebro.
 
Mens jeg af dommeren får vist færdighedsbanene skal Caddy ligge dæk. Han kan ind i mellem ikke se mig, men måske høre mig/os. Jeg kom tilbage og han lå heldigvis stadig i sin dæk. Fik rejst ham op med en "plads" kommando og så gik vi igang. Han tog alle elementerne pænt og under kommando, (lydighed). Så vi bestod også vores færdighed og dermed vores mønstring :o)
 
Så Caddy og jeg står fortsat klar til indsats nationalt og internationalt det næste år... Og vil samtidig  til stadighed under træning, prøver/øvelser og kurser være i udvikling.
 
 
Herunder et billede fra den nye ruin, (inden der er hunde sat ind). Der er under ruinen gangsystemer, hvor der kan gemmes figuranter, så færten fra disse kan komme op rundt omkring i ruinen. Ved de røde makeringer tog Caddy fært, skrabede og gøede af figuranterne, som så lå gemt under sten, elementer og andet brok.

 
Der vil senere komme flere billeder og nok også noget video fra mønstringen.
7. oktober
 
Weeee :))) Jeg har allerede opdatert lidt igen... Kik under Caddy og underlinkene... 
 
 
25. september 2011
 
Ja jeg er klar over det... jeg er virkelig ikke god til at opdatere herinde og har også fået at høre for det... men for pokker da, hvor bliver min tid af... Ja det går med træning, træning og så lidt mere træning... og det lønner sig jo så også, når vi stiller til konkurrencer og prøver.
 
Havde i weekenden d. 3.- 4. sep. DM for Redningshunde og det var vores eget beredskab Aalborg - hundetjenesten  der arrangeret det. Så der har været nok at se til både med planlægningen og også at træne op til det.
 
Jeg har skrevet en beretning om DMét, I kan læse beretningen ---->her
 
I Beretningen står der ikke så meget om Caddy's egen præstation, mere en beretning på arrangement som sådan. Men mht. til Caddy, så gjorde han det helt utroligt godt om lørdagen og blev udtaget blandt landets 10. bedste redninghunde, til at dyste om Årets Redningshund, om søndagen.
 
Om søndagen mistede han desværre en figurant, fordi hans hundeføre havde så mange nerver på, at hun ikke lyttede til hvad dommeren fortalte, så hun fik ikke sendt ham ud i hele området. Men han endte med at blive nr. 7 ud af landets 10 bedste redningshunde... og det er jeg faktisk utrolig stolt af. Han er stadigvæk kun 3 år og har - forhåbenltig - mange gode år som redningshund, hvor vi kan forbedre og dygtiggøre os indenfor det regi :)
 
Her i weekenden har vi været afsted igen, denne gang til en IRO prøve i Skibby - Frederikssund. Prøven var en såkaldt RH T-A prøve. I prøven er der 3 afdelinger, afdeling A: Søgearbejde i ruin. Afdeling B: Lydighed og afdeling C: Færdighed. Man bliver bedømt ud fra opgavehåndtering, hundens figurantmakering, (der er 2 figuranter gemt i ruinligende områder på ca. 600-800 m2 i forskelligt niveau. Hunden + hundeføren har max. 15 min til opgaven. Der er forstyrrende momenter, så som ild, motorlyde, hammerslag, trommen, skud i udkanten af ruinområdet, etc. Der går personer rundt i området, mens hunden arbejder.
 
Caddy løste hans opgave indenfor 7 min og fik prædikatet SG (Særdeles God), Pointmæssigt kan der gives max 200 point og han fik 183 point
 
Dernæst skulle vi til afdeling B - Lydighed. Denne disciplin er også en VM disciplin. Der er 8 momenter:
  1. Fri v. fod. 
  2. Sid under gang.
  3. Afdækning med indkald
  4. Stå med indkald
  5. Apportering
  6. Krybeøvelse
  7. Fremadsendelse med afdækning
  8. Afdækning med afledning

Dommeren kan frit bestemme hvilke momenter der skal startes med. Man slutter altid med moment 7, da den hund der ligger afdækket, (man udfører lydigheden 2 og 2) skal hentes ind. Max point her er 50 og momentet Fri v. fod og Afdækning med afledning er de momenter der tæller højest = 10 point hver. De øvrige 5 point pr. moment. 

Desværre rejste Caddy sig i moment 8, men blev godt nok siddende et stykke tid og lagde sig så igen. Men der mister vi mange point. Hans Fri v. fod fik han 9 i :-) Det var i afslutningen af momentet, hvor vi skal gå igennem en gruppe personer, hvor en af dem har en hund med i line, der gik lidt "ged" i den. Caddy hang en smule efter mig, og vi fik det ene point i fradrag. Ellers er det prædikatmæssigt til en F (Fortrineligt)  og jeg er super lykkelig, da vi nettop i det moment har haft en masse arbejde... SÅ det lønner sig at træne ;-)

Totalt fik vi i lydigheden 44 point og prædikatet G (God) - en forbedring på næsten det dobbelt, if. til sidst hvor vi var afsted på IRO prøve i marts måned...

Vi sluttede med afdeling C - Færdighed. Her er der også 8 momenter, som er således:

  1. Bevægelig tøndebro
  2. Vippe
  3. Vandretliggende stige
  4. Længdespring
  5. Tunnel
  6. Gang på ubehageligt underlag
  7. Fjerndirigering
  8. Bære og aflevere hunden

Her var han virkelig god :-) Vi fik 48 point ud af 50 og prædikatet F (Fortrinligt). Han var tændt på den gode måde - styrbar og frisk og tog bl.a. fjerndirigering helt uden fejl. Også et moment vi har haft nogle udfordringer med.

I fjerndirigering skal du først have hunden ud til en kegle, som markerer startstedet. Dernæst er det dommeren der bestemmer i hvilken rækkefølge hunden skal løbe ud og op, på 3 forhindringer, der står i en indbyrdes afstand på 40 m. Det kan være borde, paller, tønder eller lign., hvor max. højden på disse ikke må overstige 0,6 m. høje. Efter sidste forhindring, som under denne prøve var borde, skal hunden på kommando kaldes ind og sætte sig tæt foran hundeføren og derefter på plads (grundstillingen).

Vil ønske jeg havde video af Caddys fjerndirigering, da den var totalt blærret og der blev klappet bagefter :-))))

Totalt samlet fik vi 275 point, prædikatet SG (særdeles God) og blev samlet nr. 4.

Jo-jo det var en god fredag og lørdag... og sammen med en anden prøvedeltager fra Aalborg, hygge, by-osetur og Sushi til aften så blev dte to skønne dage i hundens tegn... igen :D

Der er lagt lidt billeder i galleriet fra DM, dem kan I se ---->her

23. august 2011
 
Sommeren går stille og roligt på hæld, og inden længe kan vi se, træer med efterårsfarver og mærke at solen ikke længere har helt så meget magt. Men endnu nyder vi dens stråler... når den beriger os med dem - der er ikke noget så dejligt som sensommeren.
 
Rent træningsmæssigt findes der jo ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning og Caddy og jeg er - som vi oftes er, når vejrguderne giver os regn, blæst og minimal med varme - ude og træne :)
 
Caddy er lige startet på begyndertræning indenfor DRK og det er SÅ herligt at se ham arbejde, i hans rette element. Godt nok er han super glad for både DcH's, Redningshund's og De Nordisk træning's metoder, men der er nu ikke noget der er SÅ sjovt, som at løbe efter dummier, syntes han :))) og jeg er sikker på at den form for træning er brugbar if. til den øvrige træning han er i. Nu er vi jo lige startet og skal se hvad det føre med sig... Måske en bette WT i 2012
 
I skrivende stund, er vi i fuld sving med at træne op til det kommende DM for Redningshunde, som afholdes indenfor vores eget Beredskab Aalborg, lørdag og søndag d. 3. og 4. september 2011. Interesserede kan se stævneprogrammet her---->
 
Der bliver dystet i Eftersøgning - Lydighed og Færdighed, og der kåres én vinder i hver enkelt disciplin. De 10 bedste redningshunde fra om lørdagen, går videre om søndagen og her kåres så Årets Redningshund. Ligeledes findes Årets Redningshundeby, når alle hunde, i de forskellige byer, med deres point, i de forskellige discipliner er talt sammen.
 
Der er naturligvis en del forberedelse til et sådant stævne og alle fra Aalborg Redningshunde + andre frivillige hjælpere, har været i gang med en masse praktisk... og er det stadig. Vi glæder os meget til at afholde dette stævne og ønsker alle Knæk & Bræk.
 
Èn af vores sponsore er Kingsmoor, som har sponsoreret foderpræmierne Sport og Pure. Læs mere om Kingsmoor og deres hundemad her---->
 
Inden jeg afslutter nyhederne for denne gang, vil jeg vise et billede, som min dygtig nabo Kim Jessen har fotograferet.
 
Som I kan se er Caddy model på det og selv om han står med ryggen til, ser han da fantastisk smuk ud :D Lige før han næsten overskygger den smukke unge pige også ;) *smil* I kan se flere af Kim´s billeder her--->
26. juli 2011
 
I lørdags kørte jeg sammen med min søde mand og Caddy helt ud og op til Thy, hvor jeg for 1. gang ville prøve at stille Caddy i en Brugsprøve i DRK, (Dansk retrivere Klub). Jeg har i et stykke tid gået og syslet med tanken om, at det ville være smadder sjovt for både ham og jeg at være sammen med en masse herlige retrivere og deres fører, indenfor denne prøveform også. Men velvidende at jeg ikke vil have ham på vildt, men på dummier, så er der jo disse WT'er (Working Test) rundt omkring, hvor formålet er at kunne vurdere retrieverens arbejde i at fælde "vildt" (her altså dummier), dens temperament, lydighed (fri v. fod, ro på post og dirigering), næsearbejde og vedholdenhed i arbejdet. På en WT tilrettelæges prøven så meget som muligt som en jagt og hvor hundene skal prøves i forskelligt terræn i mindst 5 forskellige poster. 
 
Nå men tilbage til Brugsprøven, som jo først skulle bestået, inden jeg og Caddy overhovedet vil kunne få lov til at stille til en WT. Der var 12 brugsprøve hunde, både labrador og golden og jeg var en smule spændt på hvordan de første hunde klarede sig, (vi var efter programmet sat til at skulle starte som nr. 6). Brugsprøven går i store træk ud på at se hunden på en bane over 5 punkter, hvor den først går med line, derefter en fri v. fod, en afsidning/afdækning, mens føren fjerne sig ca. 50 m., et indkald, en apportering og en skudprøve. Der er også et helhedindtryk. Point og præmieringssystemet giver alt fra 0 til 10 point og max er 40 point.
 
Caddy scorede 40 point :D og ikke nok med det, han blev dagens bedste Brugsprøvehund... Jo-jo så vi var da glade og stolte og vandt så fine præmier og ikke mindst kvalificerede vi os til at kunne starte WT... som jeg er 100 % sikker på liiige er noget for Caddy Man og mig, så nu er vi gået i trænings"lejr" og satser på at kunne stille til en sådan prøve... ud i fremtiden ;)
 
Bedste Brugsprøve Hund i Thy
(Billedet venligst sakset fra Pernille - Kennel Brown Hunt)
 
Jeg må sige, at det 1. gangs indtryk jeg fik i Thy af både et sådan arrangement og også af de hunde jeg så i arbejde er helt fantastisk :)) Jeg blev så glad over at se så mange glade hunde, der bare ivrigt ventede på at kunne komme til at arbejde, for det de er født til. Se deres glade fører, der trodsed, (for mange af deltagerene, mange km), regn og at skulle op meget tidligt, for at være sammen med deres hund/e og kammerater. Og sikke et F A N T A S T I S K område der blev prøvet i, WOWWW siger jeg bare. Har aldrig tidligere været i så stort område, heller ikke med Redningshundene, det var virkelig et KÆMPE område. Jeg kunne desværre ikke se alt det hundearbejde jeg ville, da der var noget langt imellem de forskellige prøveområder og det var ikke muligt at køre i bil helt derud... og jeg er ikke helt fit endnu, (mht. til en knæ operation for 5 uger siden), så måtte skåne det lidt. Men jeg kommer igen, det er sikkert og vist og så skal jeg nok få set hundearbejde :))
 
Lidt billeder er lagt ind i galleriet... ikke mange og ikke i den bedste kvalitet, men de der er der...er der ;)
 
Klik på DRK´s logo herunder og se WT reglementet... hvis interesse :)
 
 
 
 
 
4. juli 2011
 
Det er sommer og det er pragtfuldt, elsker denne årstid. Der er ferie rundt omkring, både i DcH og i Redningshundregi, dog har vi planlagt lidt samtræning med nogle af de andre beredskab. For Caddy og mit vedkommende bliver det dog ikke til meget træning, da jeg er  blevet opereret i mit knæ for 3 uger siden. En stor operation, som det tager omkring 6-10 uger før end jeg - forhåbentlig - er på fuld power igen ;)
 
Det er en smule svært for mig at være SÅ inaktiv og det er det også for Caddy. Men han får nogle lange mountainbike cykleture sammen med John, for at få holdt ham nogenlunde fit og han og jeg  laver feltsøg  med bitte små genstande, som høreapparater, ringe, og lignende , det elsker han virkelig. Og vi får også trænet præcision på vores stå, sid og dæk øvelser og en smule vendinger, som jeg nu kan være med til... så lidt træning bliver det til. Men tror bestemt ikke det er nogen skade til, med lidt længere træningspause.
 
Der er så heller ingen konkurrencer for vores vedkommende hele sommeren, ikke før DM for Redningshunde d. 4.-5. september 2011, er vi med igen... hvis alt går som jeg håber på. 
 
Caddy og jeg vil ønske vores venner og besøgende herinde på hjemmesiden en fortsat dejlig sommer.
 
31. maj 2011
 
Caddy og jeg er så småt på vej til Ruinsøgs kursus i München. Det var det kursus, som jeg havde håbet på vi kom med på, selv om Caddy er ældre end 36 mdr., som var max alder på hundene. Men jeg søgte om dispensation og fik det :)) Så meget ældre er han jo heller ikke og da han og jeg ikke kunne være med på begynder kurset sidste år, pga. mit arbejde, så håbede jeg på at vi fik lov til at komme med i år alligevel.... Og Ja det lykkedes os sørme :D
 
Det bliver en lang tur til München, der er omkrig 1200 km derned, men godt at vi er to til at køre. Gitte Gerth med Samson skal også med, så det skal nok blive et både lærerigt og hyggeligt kursus. Jeg vender tilbage med opdatering.... og forhåbentlig billeder når jeg er hjemme igen d. 5. juni.
 
Ellers har vi gennem RDA (Redningshunden Danmark), lige været på et mindre ruinsøgskursus som vi selv - Aalborg afholdt. Det var bl.a. med den dygtige instruktør Isabella Kühn. Der blevet trænet individuelle momenter, men det primære i træningen var fokus på figuranten, der brugte vi en nybygget Allert-box = Gø-box.  Der vil komme billeder i Galleriet fra vores lille kursus.
5. maj 2011
 
Sikke tiden går ;) 
 
Nå men det sidste nye, (som ikke er helt nyt længere for nogen af læserne), er at Caddy har været til DcH's DM i Nordisk Rundering, som løb af stablen i Nørre Snede, weekenden d. 16. - 17. april 2011.
 
Det var IKKE Caddy's og min konkurrence dag, specielt ikke 2. dag, hvor han fik 0 i Rundering, trods det at han fandt de 2 af figuranterne. Hans løbearbejde var simpelthen ikke i orden. Han virkede i det hele taget hele weekenden, som om han slet ikke var "sig selv". Jeg har en lumsk anelse om, at hans allergi drillede ham. Han havde et par dage før konkurrencen, været ved dyrlægen for at få en antikløe stillende injektion, da det var helt galt med kløe. Trods hans vaccinationer, så har han i år været slemt tilredt af allergien... Så måske! var det det der var årsagen til, at vores placering ikke blev som jeg i alt fald havde forventet... Men vi havde kvalificeret os og var med, og det er jeg da rigtig stolt af... Det var super fedt at være med, og der var også flere ting i hans og mit arbejde der var godt - endda virkelig godt :)) Specielt hans arbejde ude ved figuranterne, der har han virkelig rykket sig.... i mere end en forstand ;) Han har jo haft tildens til at ville kysse på dem.... og det må man altså ikke :D Så der står han nu og gør i en pæn afstand og bliver ved med det, til jeg har fået mig snøvlet, (løbet) igennem området og ud til hvor han har fundet sin figurant.  Jo-jo noget var fint, så helt tosset var det ikke. 
 
Vi har siden sidst også været på et eftersøgnings job, for DcH's Eftersøgningstjeneste. Vores kollega - Juno og Mariann, skulle lede efter et tabt hvidguldsarmbånd. Det blev tabt i Påsken og vi fik opkaldet 6 dage efter, men hundene ville godt kunne finde en sådan effekt.... hvis det altså ville være der!!!
 
Det var tabt på en 18 hullers golfbane - dog indenfor de føste 9 huller ;) Og jeg skal love for, at hundene kom på arbejde, det var store områder. Det nemme ved arbejdet, (hvis man kan sige det), var at græsse jo var kort og vi som hundenes hjælpere, kunne se med vores øjne, når de snusede sig frem. Vi brugte omkring 3 timer på arbejdet og vores hunde arbejdede rigtig godt sammen - i hver deres ende af banerne... men vi fandt ikke armbåndet. Spørgsmålet er... om det i det hele taget var der mere. Der er flere muligheder for at - måske - en har fundet det, (der havde været utrolig mange golfgæster hele Påsken) - og beholdt det... eller at græsklipperen har kvast det godt og grundigt. Græsset var nemlig blevet klippet i mellemtiden, og klipperene på sådanne golfbaner bioklipper langt de fleste baner, og så vil armbåndet være gået i 1000 stykker... Hmm...
 
Vi håber at kvinden vil ringe, hvis hun lige pludselig alligevel finder det, så vi får viden om, hvad der kan være hændt.  Her under lige et par billeder fra eftersøgningen...
  
 
  
 
Ellers har april været en lidt stille måned rent træningsmæssigt. Mange af hundene fra Redningstjenesten har været til konkurrencer i ind og udland, for at kvalificere sig til VM og andet, det har også været Påske og familien er også betydningsfuld ;)) Vi har som jeg har nævnt haft vores fokus på DM i Nordisk Rundering, så det er primært været der vi har sat ind...
 
Nu er det maj og forået er virkeligt kommet, med alt hvad det så indeholder af farver, varme og P O L L E N.... Caddy er virkelig ramt i år :( Og det præger ham altså. I skrivende stund har jeg haft ham hos Dr. Dyr for at få taget helt nye blodprøver, som Serumsinstituttet får lov til at tage sig kærligt af. Jeg håber på at få svar i næste uge.... om han fortsat "kun" er allergisk overfor 2 slags støvmider og Hassel! Og krydser fingre for, at han ikke har fået flere ting har er allergiske for... For så må vaccinen tilpasses det...
 
Godt han er dyrelægeforsikret :)
 
Kan I have et fantastisk forår derude, sammen med Jeres Bedste Ven...
 
7. april 2011
 
Uha! det er alt for lang tid siden jeg har været her omkring... har igen haft for få timer i døgnet, og Caddy's hjemmesiden er blevet nedprioriteret. SÅ nu skal den altså opdateres...for det er ikke fordi vi ikke har noget at skrive om ;)
 
Under aktiviteter kan I se at Caddy har været til hans 1. Nationale IRO prøve d. 19. marts. Den gik faktisk rigtig godt i de 2 af momenterne, ruinsøget og færdighedsbanen og han blev godkendt der. Havde dagens 2. bedste ruinsøg, så det er jeg rigtig glad for, især forbi det jo reelt er dét han er uddannet til ;) Lydighedsdele blev han desværre ikke godkendt i, fordi han har en ejer der ikke har fået lært ham at kravle, godt nok og som lader ham langtidsdække i en vandpyt, (det blev altså lidt for meget, for en ny kastreret hund, så han rejste sig og lagde sig igen et par gange... men blev dog stående). Vi missede i lydighedsdelen 6 point, for at være bestået, og da alle momenter skal bestås for at prøven kan godkendes, så måtte vi tage hjem med en "ikke bestået" kommentar :(
Men vi må på den igen, så snart chancen og min tid byder sig.

 

 
D. 26 marts var han og jeg til en Store Nordisk konkurrence i Bjerringbro. Han er efterhånden blevet en rigtig god runderings hund, med en del rutine og han er gør det virkelig godt, set i øjnene af hans unge alder også. Han er hver gang han er stillet i en nordisk konkurrence, om det er en lille eller en store nordisk, blevet godkendt og sidst i Toftlund, fik han ovenikøbet en podiet placering - en 3. plads :) I Bjerringbro manglede han bare 4 point, i at løbe med 3. pladsen igen, og måtte "nøjes" med at blive 4. vinder. Han er udtaget til DM, som allerede er i næste weekend, i Nr. Snede. Der bliver kun de 12 bedste runderingshund udtaget i hele Nordisk regi... Jo-Jo man er da en stolt hundføre, det er ingen hemmelighed. Det er Caddy's 2. DM i alder af bare 3 år. Det 1. DM han var til, var sidste år, hvor han starte DM Redningshund, der løb han med 3. pladsen i spor... "Hmmm!! Syntes han har det med at få 3. pladser" 
 
Som jeg skrev ovenover, så er Caddy blevet kastreret. Det valgte jeg nu, da han ikke skulle kemisk kastreres for 3. gang. Han har været så meget HANHUND, at det har fyldt for meget i hans hjerne, samtidig har jeg jo også valgt, at han aldrig skal være far til hvalpe, så det kunne jeg lige så godt få overstået nu. Det har hjulpet gevaldigt på hans seksualdrift, nu får han mere ro til det han jo reelt er udpeget til... brugshund :)
 
Der er nu bare to små uger til DM i Nordisk, og ja... der er jo kun den tid der er, til at få tilpasset små momenter/dele, men jeg (ved at Caddy er fuldstændig ligeglad med om det er konkurrence eller ej) og glæder mig til at stille ham der, og dyste med de mange dygtige hunde og deres glade og dygtige hundføre, samtidig med at vi også hygger og har det kammeratlig godt sammen. Det er noget helt specielt at være til konkurrence i Nordisk regi, der er en virkelig god ånd der :D
 
Hvad er der ellers at berette, siden sidst? Jo, han har været på job for Eftersøgningstjenesten, efter et høreapparat, sammen med en kollega - Juno og Mariann. Men hundene fandt det desværre ikke, selvom vi dobbelt afsøgte områderne, var det som sunket i jorden, (hvad det højst sandsyndlig også var). Ejeren til apparatet, havde skovet træer og kørt med hans traktor, så det kunne sagtens være kørt ned under muld, blade og jord. Men fik da trænet feltsøg ;) om ikke andet, og begge hunde fik lov at søge efter hans andet apparat - som de fandt og afleverede lige så pænt, uden tyg :)
 
Vi var jo også ude at lede efter Holger... dog ikke som Redningshund, men som frivillige hundeføre, da politiet desværre ikke ønsker vores samarbejde. Det var en virkelig situation og utrolig at være med hele menageriet. Det endte jo heldigvis lykkeligt.... som alle ved, blev den søde Holger fundet - ikke at politiet, hundefører, hjemmeværnet eller andre frivillige, men af en gæst i området, ridende på hans hest :).... Der kan man bare se ;)
 
Ellers er den søde Caddy lige pt. temmelig ramt af hans allergi, men jeg kender jo efterhånden symptomerne, fra de to tidligere år af hans liv. Det er hasselen der er værst for ham, og den er højaktiv lige pt. og så kan en nok så god en vaccine, ikke helt afhjælpe ham... Træls for ham, når han klør og døjer med pollen. Håber snart det fortager sig lidt, men det vare nu nok et par uger endnu.
 
Jeg vil lige slutte opdateringen under nyheder, med at ønske Caddys bedste ven, Samson og hans ejer, Gitte Gerth, endnu et tillykke med den bestået Redningshund prøve.... "WEEEE!! I er jo bare så super seje I to" :)
 
7. april 2011
 
Hjemmesiden er i gang med en lille ombygning...
 
Vi har igen fået en ordentlig skovlfuld sne heroppe, så det ligger lidt udfordringer i træning, både mht. til at finde arealer at bevæge sig i og få træne de momenter vi pt. har fokus på. Men vejret er vi jo ikke herre over... 
 
Det har desværre også betydet, at den St. Nordisk konkurrence, som jeg Caddy og jeg var tilmeldt i Hjørring - og var heldige at blive udtrykket til at være med i - desværre for 2. år i træk måtte aflyses, pga. alt for stort snefald. Det er rigtigt ærgerligt, både for udvalget, klubben og for os der havde sat næsen op efter at skulle afsted. 
 
Ellers har jeg et travlt forår foran mig, både med kurser if. til Redningshund, træning i både DcH, DKK og Redningshund og der er et par konkurrencer indenfor Nordisk og IRO vi er tilmeldte. 
 
Der ligger lidt nye billeder i galleriet, efter en træning i bl.a. feltsøg, som I kan se her---->
3. februar 2011
 
I weekenden kørte Caddy og jeg den lange vej ned gennem jylland, til DcH Toftlund, som havde arrangeret en Store Nordisk konkurrence i spor og rundering.
 
Eftersom vi jo længe har haft masser af sne, islag og i det hele taget, et ikke særligt godt vejr at træne rundering i, har vi ikke rigtig kunne træne op til denne her konkurrence, som jeg da også var noget i tvivl om vi skulle med til. Men vejrguderne havde været milde og sne og is var næsten forsvunde her fra nordjylland den sidste uge, og i Toftlund var der slet  intet tilbage, omend det var bidende koldt på selve konkurrencedagen - minus 8 gr.
 
Jeg kørte sammen med en veninde - dog måtte vi køre i 2 biler, da hun var tilmeldt spor og vi ikke er konkurrere i de samme områder. Men hun og jeg havde booket os ind på en B&B, tæt på Toftlund, så vi ikke skulle op midt om natten, for at kunne nå derned. Det var nu så hyggeligt der, at vi tog en overnatning mere, men også fordi vi begge var godt brugte efter konkurrencen og ikke orkede den lange køretur nordpå igen.
 
Men det gik over alt forventning med Caddy, han løb super godt og hvis ikke han havde været så glad for den 3. figurant han fandt, og ikke givet hende et stort smækkys, så var vi nok kommet op på 2. pladsen :) Men alt i alt har han forbedret selve runderingen og ikke mindst sin lydighed, (som jeg jo har et ekstra fokus på), så jeg er godt tilfreds med denne start på et nyt konkurrence år for ham og mig :))
 
Dermed er vi også sikret en DM plads i Nordisk, som løber af stablen i april. Håber så at jeg kan få det presset ind i min i forvejen overbookede kalender.... 
 
Jeg har lidt billeder fra konkurrencen, som jeg får lagt ind snarest.
 
19. januar 2011
  
Caddy og jeg er kommet med i DcH's Eftersøgningstjeneste. Eftersøgningstjenesten består af hunde og hundefører som står til rådighed, hvis man har tabt ting der er af værdi for én selv.
 
Man skal henvende sig til DcH´s Eftersøgningstjeneste, hvis man har brug for hjælp på tlf.: 75 65 65 37 / 25 38 51 98. Eftersøgningstjenesten henvender sig så til de eftersøgere der geografisk bor i området hvor genstanden er mistet.
 
.
18. januar 2011
 
Det nye år er startet i DcH regi med træningen i Caddys nye klasse - A-klassen. Det har jeg glædet mig meget til, specielt fordi vi der kan træne og dygtiggøre os indenfor det han og jeg bedst kan lide - eftersøgning og spor... Det tegner til at være et rigtig godt A hold, med 2 rigtig dygtige  og kompetence trænere, så gør det ikke så meget at jeg har noget længere at køre efter at jeg har skifte klub, når det er med entuastiske hundefører og trænere :-)
 
Redningshundetræningen fortsætter også i år, som vanligt med træning torsdage og ind i mellem samles vi også om søndagen. Vi har endnu ikke kunne komme i ruinen og heller ikke været ude at rundere/eftersøge i skovene pga. alt for meget sne og is.... men nu ser det endelig ud til at solen har fået bugt med det meste af sne og ise, og i skrivende stund var jeg i går og i dag igen ude i skoven, hvor vi har kunnet rundere på en bund der var grøn og ikke hvid... det var altså bare super skønt og Caddy var endnu mere i hopla end han plejer.
Ellers træner vi i div. bygning - trælasthandle, skibsværft, nedlagte bygninger hvor vi kan få lov at komme med hundene... og det er altid godt med nye område at lave eftersøgning i.
 
Konkurrence året er også planlagt for første ½ år... vi får travlt og jeg ved snart ikke hvordan jeg skal få job og fritid til at passe sammen, men håber at der står søde og rare kollegaer klar igen til at bytte og/eller evt. tage en ekstra vagt for mig.... ellers må jeg prioritere vores konkurrencer.
 
 
 
27. december 2010
 
Så er julen - for vores vedkommende slut, og den er pakket ned indtil næste år. Det har været en stille og rolig jul i år, og vi har hygget os med familie og venner. 

Det har sandelig også været en skøn hvid jul, vi har haft i år også... og det er stadigt hvidt derude.... Jeg elsker det, det er virkelig noget som både jeg og Caddy nyder at opholde os i... og der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning ;o)
 
Dog er det jo en smule besværligt, at komme til at træne alt det som vi gerne vil, især runderingen...Men en pause er jo heller ikke af vejen, og jeg oplever altid at hver gang Caddy har haft en kortere eller lidt længere pause, så har han slet ikke har glemt hvad han har lært. Han er dog noget "overtændt", når han så endelig komme til f.eks. eftersøgning. Som nu i går, hvor vi var samlet 4 team, til eftersøgning på Hirtshals værft. De først par søg, hvor han var i bygninger, tog en vis herre ved ham, og han løb rundt lidt på må og få, (for at få overskuds energi af), inden han tog fært... og så skal jeg ellers love for at hans halsgivning kunne høres. Han var jublende glad og resten af eftersøgningen tog han det lidt mere roligt og havde fokus på hans job.
 
Der ligger lidt nye billeder i galleriet, som I kan se her>>>

I næste uge skal han passes hos hans bedste kammerat - Samson. Det bliver bare super dejligt og helt sikkert sjovt for ham... Skønt at vide, at han er et skønt sted, mens vi drager sydpå til lidt sol og sommer, for en uges tid.

Jeg er meget spændt på det nye år, hvad det vil byde på af oplevelser for Caddy og jeg. Jeg har sæt mig mål med Caddy for året og jeg glæder mig meget til at komme igang med både intensiv træning og også konkurrencerne, som allerede starter med en Store Nordisk i Toftlund sidst i januar.
 
Slutteligt vil vi ønske alle vores 2 og 4 benede venner et FANTASTISK NYTÅR ÅR 2011, og håbe på at året bringer Jer alle mange spændende udfordringer derude.
KNÆK & BRÆK
 

11. december 2010
 
 
Caddy - 3 år
Caddy 3 år
 
Idag fylder min skønne hund 3 år, kan ikke rigtig forstå hvor året er blevet af... hold da op! hvor jeg syntes han og jeg har nået meget.
 
Alle de 3 mål som jeg satte mig for år 2010, har vi sammen indfriet - som jeg tidliger har skrevet om, så var målene:
  1. Uddannet Redningshund
  2. Oprykning til A-hund i DcH
  3. Starte... og blive godkendt i Nordisk Rundering
 
Og jeg er bare så glad, taknemmelig og tilfreds for at han jobber for mig som han gør. Der bliver virkelig trænet igennem - nogen perioder mere end andre - men samtidig har vi det sjovt og han er en meget glad og aktiv labrador... sådan en som jeg lige ønskede mig :D
 
Caddy's fødselsdag bliver fejret med at vi kører til træning i Hjørring i hans nye klasse A, sammen med det nye hold, som vi slet ikke har mødt endnu, pga. mit job - arbejde hver anden weekend. Men lige den her lørdag, skal jeg først starte kl. 15.00 og træningen er kl. 9.00, så vi når at hilse på, træne og hygge med æbleskiver og kaffe (gløgg for nogens vedkommende), inden vi ønsker "God Jul" og takker af med et "På gensyn i det nye år"
 
Hjemme hos John bliver han forkælet med BARF - Grøn kallun (koens 4. mave - det er bare guf for ham). Han er lige startet på barf, og det er virkelig en fornøjelse at give ham hans foder hver dag. Selv om han er labrador og meget glad for mad, kan vi godt mærke forskel på det fodre han fik for 14 dage siden og det han får nu... BARF - han er nærmest som et vilddyr ;o)
 
Senere, (når jeg er kørt på job) er jeg sikker på at han bliver godt og grundigt nusset på maven og bag ørene af John - oppe i sofaen -  livet for en rigtig glad labbe dreng...
 
Så kan en 3 års fødselsdag næsten ikke blive meget bedre tror jeg...
 
Jeg har ikke været specielt flittig med mit kamera de sidste par måneder, men fik da taget lidt nye billeder af Caddy forleden dag, som I kan se i galleriet eller ved at klikke ind her>>>
23. november 2010
 
Caddy bestod en Lille Nordisk - konkurrence i Rundering, som DcH Vejle afholdt i lørdags.
 
 
31. oktober 2010
 
Så er det vist tid til lidt opdateringer igen...
 
Siden DM for Redningshunde i september, har Caddy og jeg været til et par kreds og en lokal DcH konkurrence i hans klasse B, for at prøve på at få point nok til oprykning til klasse A. Det lykkedes så i går. Han opnåede flotte point og oveni hans oprykning til klasse A, så blev han nr. 2 til Klubmesterskabet :o)
 
Et af mine mål for år 2010 med ham, har været  oprykning til klasse A, både fordi jeg der har mulighed for at træne de "fri øvelser" langt mere end vi har mulighed for i klasse B. Øvelserne Rundering og Spor er naturligvis udbygget og i et sværhedsniveau som er højere og passer noget bedre ind i hans Redningshundetræning og vores store interesse i De Nordiske Dicepliner også.
 
At jeg så valgte at starte med at træne DKK lydighed, er bestemt ikke et dumt valgt fra min side, da det ikke er nogen hemmelighed, at det nettop er dér vi har haft vores mangler if til at score nok point til opryking. Hans lydighedesprogram er da også blevet væsentligt forbedret.... så det lønner sig jo at træne lydighedsdelen også, (selvom jeg og Caddy er fuldstændig enige om - at det er meget kedeligt ;o))))
 
Nå men vi fortsætter med DKK lydighed i 2011, vil virkelig prøve at få gjort det spændende og ikke mindst sjovt for både ham og mig ;o)...men vi har overhovedet ingen planer med at konkurrere i LP klasserne. Vi får vist mere en nok at gøre med at pudse af og sætte ind i klasse A, samtidig med at vi har et mål med IRO prøver... men mere om det, til den tid.
 
Slutter denne lidt korte opdatering med at ønske alle en (u)hyggelig god Halloween aften... 
 Halloween spøgelse
 

DM for Redningshunde 10.-12. september 2010

Sikke en forrygende weekend Caddy og jeg har haft. Vi har været til DM for Redningshunde i Randers, sammen med hele 54 andre redningshunde fra 8 forskellige redningshunde byer. Vi dystede i 6 discipliner, hvoraf alle discipliner løb af stablen om lørdagen. De discipliner hundene dyste i var:

Lydighed – Færdighed – Ruinsøg – Spor – Rundering – Felt.

De 10 bedste hunde i lydighed, færdighed og ruinsøg, gik videre til en nyt ruinsøg om søndagen og derved kunne bl.a. Årets Redningshund findes.

Dommerne giver point i de forskellige discipliner efter et prædikat system, som ser således ud:

Fortrinlig (F) 96 – 100 %

Særdeles god (SG) 90 – 95 %

God (G) 80 – 89 %

Tilstrækkelig (T) 70 – 79 %

Mangelfuld (M) 0 – 69 %

Caddy fik følgende placeringer og prædikater, (jeg har ikke fået regnet hans % ud endnu):

Lydighed: Nr. 26 og prædikatet M

Færdighed: Nr. 13 og prædikatet T

Ruinsøg: Nr. 15 og prædikatet T

Spor: Nr. 3 og prædikatet SG

Rundering: Nr. 26 og prædikatet M

Feltsøg: Nr. 13 og prædikatet SG

Han kom altså med op på skamlen til præmieoverrækkelsen og fik en fin pokal som 3. bedste Redningshund på sporet :o)

Han blev placeret som nr. 23 i Årets Redningshund, (her er det ruinsøg, lydighed og færdighed der tæller).

Han blev placeret som nr. 9 i den Udvidede konkurrence, (her er det rundering, sporsøg og feltsøg der tæller). Og….

Han blev placeret som den 15. bedste Redningshund i den samlede konkurrence :o)

Altså! jeg er da vildt stolt af ham. Han er ikke 3 år endnu og han kun været Redningshund siden sidst i april i år, og det er hans og mit 1. DM for Redningshunde, så jeg er ovenud tilfreds med hans præstation og ved godt selv, hvor det ”halter” for både ham og mig ;o)
 
Der er noget der skal arbejdes på…. og endnu mere der skal vedligeholdes og gøres endnu bedre… Vi kommer ikke til at kede os resten af 2010 og ser frem til næste år til DM 2011… hvor det så end bliver.
 
DM-2010
 
Caddy og jeg ønsker alle vores Redningshunde kammerater, både de 2 og de 4 benede tillykke med de mange flotte placeringer og siger Randers Beredskab TAK for et unikt godt stævne...I gjorde det til FORTRINLIGT.
 
 
Jeg håber snart der kommer flere billeder fra stævnet herinde ;o)
31. august 2010
 
Så er jeg her igen... "Kun" over 1 mdr. siden sidst ;o)
 
Nå men siden da, har Caddy været ude og konkurrere i DcH regi, en i Sæby og en i Aalborg. Han har til begge konkurrencer forbedret hans resultater, dog endnu ikke opnået oprykningpoint, men er meget tæt på.
 
Han har været til hans 1. Store Nordiske konkurrence - Rundering, i Langå. Det gik rigtig godt, han blev godkendt og fik fine point både i felt, lydighed og rundering. Blev sammenlagt placeret på en 6. plads.
 
Vi planlægger 2 konkurrencer på kreds/landplan mere indenfor DcH i år - måske når vi en 3.
 
Jeg er også startet med at træne DKK's lydigheds program i Hjørring, for at få meget mere sikkerhed og præcision. Det er rigtig godt og hans lydighedspoint er blevet meget bedre, så det lønner sig at træne i dette moment også.  
 
Redningshund træner jeg fortsat næsten to gange om ugen. Specielt her i sommer perioden har jeg taget mig tiden til det.
 
Vi skal til DM for Redningshunde i Randers, her i september. Vi stiller med 2 hold á 3 redningshunde. Det bliver rigtig spændende at dyste med de øvrige redningshundebyer, glæder mig.
 
Ellers planlægger jeg også at starte ham til hans 1. IRO konkurrence. Aalborg Redningshunde tjeneste skal skal afholde prøven til november. Jeg påtænker at stille ham enten i en RH-T A prøve (ruin) og/eller en RH-F A prøve (spor). Der er i disse prøver indlagt både en lydighedsdel og en færdighedsdel. 
 
Vi har nok at se til Caddy og jeg... og vi elsker begge at træne og nok mest mig - konkurrencedelen i det også. Caddy ved ikke han konkurrere, (er jeg sikker på ;-)) Han er bare som han altid er  - også på konkurrencepladsen...glad, nysgerrig og "tændt" på "hvad skal der nu ske"
 
Forresten har han og jeg, sammen med hans bedste ven Samson og dens ejer, været uden i en privat eftersøgning, for at forsøge at finde en ung mand. Hundende eftersøgte to mindre skovområder, som vi delte om i mindre afdelinger, hvori de søgte samtidig - ind mod midten af skoven... (mod hinanden). 
 
Det var meget interessant at se både Caddy og Samson i en rigtig redningsaktion. De klarede det virkelig flot de timer de var i søget. Og Gitte og jeg kunne køre hjem med en god mavefornemmelse af, at hundene havde været helt ude i udkanten af skovene og de var kommet godt rundt i den. Hvis den unge mand havde været i skoven, var vi ikke i tvivl om at de havde slået på hans fært og givet hals. En spændene eftermiddag.
9. juli 2010
 
P I N L I G T ! ! !  Mere end 2 mdr. siden jeg sidst har fået opdateret Caddy's hjemmeside, og det er altså ikke fordi han og jeg ikke har lavet noget.
 
Årsagen er selvfølgelig også at vi har været på ferie på New Zealand - en helt utrolig fantastisk ferie, som jeg kunne tale og skrive en masse om, men som ikke høre denne hjemmeside til - og da slet ikke fordi Caddy jo ikke var med. Han blev passet på Hundefristedet, en unik dejlig og utraditionel hundepension, hvor han gik i en flok på omkring 6 hunde. Sov, legede - ja var sammen nærmest med flokken i næsten 4 uger. Noget som han virkelig "voksede" af. Selv om han er godt socialiseret med andre hunde, så har det været et dejligt frirum for ham. Anja havde ham et par gange om ugen, under hendes kyndig vejledning,  hvor hun trænede lidt lydighed med ham, for at han ikke skulle glemme det, samtig med at hun "pudsede" nogle af mine små fejlindlæringer af ;o)
 
Den anden årsag til den manglende opdatering er også, at jeg  har haft travlt med mit forholdsvis nye job. Efter New Zealand,  var lige på og hårdt - igang med job... og jeg elsker det :o)
 
Efter job, går næsten alt min fritid med hundetræning. Der har været en del nye tiltag i beredskabet - læs! - hundetjenesten, gode tiltag. Vi har fået ny kontaktbefalingsmand + supplant. Ny træner og i den kommende tid 2 nye instruktører. Samtidig er træningen blevet struktureret meget bedre, noget der passer godt ind i min verden, hvor gode rammer og struktur går hånd i hånd.
 
Caddy har også været til hans 2. kredskonkurrence indenfor DcH, hvor han forbedrede hans forrige resultat med 31 point. Point som fordelte sig hvor det var tiltrængt og hvor der var trænet mest på, så det nytter at træne ;o) Han blev nr. 12 B-hund ud af hele 49 tilmeldte. Men ingen oprykningspoint endnu.... Manglede bare 11 point, så mon ikke de kan trænes ind også ;o)
 
I fremtiden, ud over den daglige træning (resten af 2010), står der 3 kreds konkurrencer, 1 Store Nordisk, 1 DM for Redningshunder og 1 Nordjysk Mesterskab på vores program:
 
  • Store Nordisk/Rundering - Langå d. 21. august
  • B-konkurrence - Aalborg d. 28. august
  • B-konkurrence - Skagen d. 4. september
  • DM-redningshund - Randers d. 10.-12. september
  • B-konkurrence (DM) - Frederikshavn d. 25.-26. september
  • Nordjysk Mesterskab/Kredsmesterskab - Frederikshavn d. 2. oktober
Der foruden kommer der et par lokale konkurrencer.
 
Fra d.  1. - 11. november skal redningshundene i Aalborg Hundetjeneste på en helt fantastisk rejse til USA.
 USA flag 
Nærmere herom senere. 
 
 
 
Caddy m. gul bold
 
Caddy og jeg ønsker alle vores hundevenner og besøgende her en rigtig god sommer :o)
7. maj 2010
 
En måned siden jeg sidst har fået opdateret herinde. Haft travlt med nyt job, hundetræning, bryllupsforberedelser sammen med vores datter samt rejseforberedelser til New Zealand på søndag d. 9.
 
Vi skal være væk på vores drømme rejse i næsten en måned. Caddy skal for 1. gang i hundepension, noget som har været en svær beslutning. Jeg har dog haft mange tilbud fra flere af mine veninder og hundevenner om at passe ham, men jeg syntes det er et meget stort ansvar at lægge ud - og så så længe, derfor har vi valgt anden løsning, som jeg dog er sikker på falder i Caddys smag. Han skal passet på Hundefristedet hos Anja og være i hendes egne hundes flok, som består af en Golden, en Border og en kæmpe og en Risen Snauzer. Han kommer ikke til at gå alene i en løbegård, men får et over 750 m2 stors område sammen med denne flok, samt et fælles stort indendørs opholdsrum.
 
Anja arbejder ud fra en metode der hedder "Amichien Bonding", hvor der arbejdes og tænkes ud fra ulveflokken og dens sprog, flokken imellem. Metoden er baseret på kommunikation og positiv forstærkning og meget succefuld og hun har stor glæde af den både i undervisning og imellem hundene i pensionen. Jeg er sikker på at Caddy vil trives og hurtigt falder til i flokken - han er selv godt socialiseret og finder stor glæde ved andre hunde - om det er hunner eller hanner, bare de vil lege og have det sjovt.
 
Ellers har jeg været til Caddys første konkurrence på kredsplan i hans klasse - B-klassen. Ikke den store succes. Sporet var lagt nede i et hul med et læghegn rundt og sporfærten tubulerede rundt, så Caddy naturligvis havde utroligt svært ved at følge den. Det gav sig udslag i et "Ja tak"" = ØV! Mon indrømme at jeg syntes det var utrolig dårligt tænkt af sporlæggerne (eller mangel på det),. Vi var de uheldige der trak det spor der, for der var ikke andre der havde et spor der tilnærmelsvis lignede Caddys. Han feltsøg, rundering, og appport +  spring gik rigtig fint. Jeg glemte (Fjols til mig) programmet i lineføring og der fik vi heller ikke de store point. Men vi prøver bare igen i Thisted, når jeg er vendt hjem fra New Zeland. Så må vi se, om jeg kan nå at træne ham lidt op igen til denne konkurrence, eller om han har glemt alt om hvad han har lært, under sit ferieophold hos Hundefristedet
 
Der er lagt nye billeder i galleriet, som en god og dygtig kammerat har taget af Caddy. Se dem ---> her 
6. april 2010
 
Caddy og jeg er lige kommet hjem efter en hel utrolig påske i Sverige ved Nynäshamn, en køretur på ca. 5 timer fra Göteborg. Det var igennem RDA (Redningshunden Danmark) jeg meldt mig til Rädda Påsken 2010, som bl.a. er arrangeret gennem Den Svenske Brugshundeklub. Gitte med Samson, fra mit team i Aalborg og jeg kørte sammen derop.
 
Vi blev inkvateret på Nicksta Camping, sammen med ca. 50 andre hundefolk fra både Danmark, Sverige og Finland. Der var uddannede redningshunde, men også helt unge hunde under uddannelse. Vi blev indplaceret i teams af ca. 6 i hvert og fik en plan over søgeområde de respektive dage. Det var KÆMPE bygninger/ruiner/områder, hvor der var en utallige muligheder for de enkelte hunde. 
 
Det team jeg i første omgang var placeret i, var der kun uddannede redningshunde - alle labradore med svenske hundefører på nær én Akita. Men jeg var nødt til at flytte gruppe pga. samkørselsproblemer, da Gitte og jeg jo var kørt sammen, og der ikke var mulighed for at teamet kunne have en hund inkl. føre og grej mere i bilen. Så der blev byttet lidt rundt på et par grupper og jeg kom så i en gruppe, hvor der var både forholdsvis unge uudannede hunde,  nyuddannede og garvede redningshunde. Et team som bestod af 3 golden, 1 toller, 1 pon og så min lab. Caddy. Der var 2 svenskere, 2 finner og Gitte og jeg fra Danmark, så der blev talt, dansk, svensk, finsk og meget engelsk.
 
1. træningsdag var fredag, og vi startede med at køre til en kæmpe stor hal, hvor der var kælder med vand i, mørke lange gange, med en masse skrammel i. 1. og 2. sal igen med mørke områder og åbne og mere lukkede rum, med utrolig meget rod/ragelse og muligheder for at "blive væk" for hundene. Området her havde vi den halve dag og kørte om eftermiddagen til et gammelt nedlagt kalkbrud, hvor vi fik venstre side af det. Igen ufattelige muligheder for alle hunde der.
 
2. træningsdag - lørdag startede vi i en nedlagt kontorbygning, igen med mørke kælderrum, skakter og mange "forsvindnings" muligheder for hundene. Der var gode muligheder i stuen, på 1. og 2. sal med masser af rum, gl. møbler, kasser, kroge og ja. masser af muligheder. I stuen lå der dog rigtig mange glasskår, så de fleste af os tog sko på hundene eller også fravalgte vi enkelte rum hvor der var for mange glasskår, søm og også kemikalier. Ingen grund til at lade hundene komme til skade, når der nu var masser af andre mulihgeder for dem. Senere på eftermiddagen kørte vi til en stor hal igen - igen med flere etager og også mørke gange - rigtig godt at få træne mørke for mange af os. Det var ikke helt ufarligt for både os og hunde at bevæge os rundt. Det var virkelig ruinområder, hvor vi måtte passe på både hoved, krop og hundene måtte "køres" forsigtig flere steder, hvor de både kunne styrte ned og/eller få poter og ben i klemme, osv.
 
3. træningsdag - søndag startede vi i en enorm hal - et nedlagt skibsværksted, hvor det halve af taget var styrtet sammen og lå som en ruin i hallen. Vi valge at fravælge den del, da der var MEGET stor fare for at mere af taget ville falde ned. Men der var også masser af plads i 1. del af hallen og udenom den. Her indlage vi en del indsatsstøj, hvor vi gik og bankede på jern, legede fuld, journalist og nysgerrige folk, for at distrahere både hund og føre. Virkelig god træning.
Senere kørte vi ned på noget som svenskeren kaldtre "Smuglergangen". En laaaaaang, mørk, våd gang der var sprængt igennem et bjerg og gik nede under en af fabriksbygninger. Jeg er ikke helt klar over hvad den har været brugt til, men vi skulle gå oppe fra en dør udenfor og så stjel ned i undergrunden, hvor der lige som var nogle transportbånd der gik længere derfra og ned i jorden. Herfra skulle hundene og vi kravle enten over eller under og så gik det ellers endnu dypere ned af trapper og det blev mørkere og mørkere og mere og mere vådt. Inden midt i tunnelen havde vi gemt en figurant. En spændende og udfordrende miljøøvlese for hundene. (Jeg har desværre ingen billeder fra mange af de mørkeste øvelser, da det er umuligt at tage billeder i disse situationer).
Om eftermiddagen kørte vi igen til kalkbruddet - denne gang på venstre siden - et virkelig enormt område hvor vi lod hundene have et stort søg i området og skulle finde omkring 4-5 figuranter.
 
Sidste dag - mandag, efter oprydning og "take of" havde Gitte og jeg blot et par timer til at træne sammen med teamet, inden vi skulle køre til Göteborg - færgen. Vi have beslutte sammen med teamet, at køre til havnen, hvor en meget "berømt" kæmpesilo stod. Den skulle efter sigende var noget af det sværeste for hundene at søge i, da den er totalt mørk indvendig, du kan ikke se nogensomhelt når lygterne er slukket. Det er mere end mørkt, sagde svenskeren. Og gulvene i siloen var skå med lange vandret huller i. Der var mange jerntrapper også med huller og lange mørke gange. Også stejle trætrapper gik længere op i bygninger rundt om selve siloen, hvor hundene kunne træne stejle trapper, mørke og små rum, hvor der nemt kunne været en figurant gemt.
 
Det er meget svært at  beskrive alle områderne nøjagtig - det er simpelthen noget der skal oplevels. Og selvom jeg har billeder fra de fleste af områderne, de enkelte dage, så giver det kun et lille indblik i, hvor enormt det var og hvor svært og spændene miljø både hunde og vi trænede i.
 
Alle dagene gik vi områder igennem, inden vi startede med at træne, for at kikke på muligheder for de enkelte hunde. Både svenskerne og finnerne kendte områderne fra sidste år, det var bare Gitte og jeg der var "grønskoldningene" der. Vi delte os nogle gange ind i 2 små teams og lave de seats som vi ønskede med hundene og figuranterne.
 
Det har været ind til nu, noget af det mest spændende og lærerige jeg har været på med Caddy. Jeg havde bl.a. to mål med ham og det var at træne mørke og stejle jerntrapper,  og glatte gulve. Og jeg må sige at det var der fuld mulighed for alle dagene, og sikken en udvikling der skete med ham. Fra at være lidt forsigtig i ikke helt mørke rum og lave sit søgearbejde der og finde figuranter, så er jeg sikker på at han følte sig som verdens mest seje og bedste redningshund den sidste dag, inden i siloen, hvor det var totalt mørkt og han søgte uden lygte på hans halsbånd og jeg havde min lygte slukket. Han fandt Stefan siddene i det fjerneste "hjørne" (en silo har jo ingen hjørner), men bagerst inde og jeg ved ikke om I kan forstille Jer, hvordan en god labrador halsgivning lyder, i en mere end 60 m. høj tom, enorm silo? Ja... jeg kan altså ikke beskrive den følelse jeg havde da vi afsluttede en helt utrolig fantastisk Påske "ferie" derned og jeg med en nok træt, men meget glad labrador, kunne køre hjem til Danmark sammen med Gitte og Samson... Tak til Sverige og Finland og for vores team og alle de andre herlige hundefolk med deres dejlige hunde for en uforglemmelig træningssamling. Vi håber på vi kan komme tilbage og Rädda Påsken 2011.
 
Billeder fra Rädda Påsken 2010 kan ses her>>>>
28. marts 2010
 
"Man starter som lille..." 
Marts 2008
 
"Og så bliver man stor..."
 
Caddy har i dag bestået sin redningshunde uddannelse... Se billederne i galleriet 
 
 
 
 
4. marts 2010
 
Ikke de helt store nyheder siden sidst... vi træner - når vejret er til det - og går ellers lange ture imellem driverne, som stadig er meterhøje rundt omkring heroppe.
 
Var en tur i Tinglev sammen med redningshunde fra Randers og Vesthimmerland sidste weekend. Det var bare godt at få Caddy op i prøveruinen og prøvehuset, inden den STORE EKSAMEN, her sidst i marts. Det gik rigtig fint og vi kan ikke gøre så meget andet nu, end håbe på at sneen snart er helt væk dernede i ruinen og heroppe meget mere, så der er mulighed for at få terrænrunderet og gået spor. Jeg får læst på den teori - C-spørgsmål, som der er tilknyttet prøven, men ved jo ikke noget som helst om hvad jeg trækker der. Det kan blive alt fra: Bygningssøg -Terrænrundering - Spor - Færdighedsbanen til en Poteforbinding, disse teorispørgsmål skal man naturligvis kunne redegøre for.
 
Ellers er foåret da på vej...fuglenen kvidre, solen er fremme i ny og næ og sneen smelter...omend noget langsomt syntes jeg. 
 
Kan I have det derude og passe godt på hinanden og Jeres 4-benede venner
 
10. februar 2010
 
Hmm... hvad skal jeg næste skrive her på nyhedssiden if. til hvad der er sket siden sidst - (d. 19. januar)...
Vejret er jo næsten ikke noget jeg gider at skrive om, da jeg og andre ikke kan gøre noget som helst  ved det alligevel. Men uanset, så er det medårsag til at alt træningen primært foregår i div. bygninger, ridehal og ikke udendørs, som jeg ellers foretrækker. Spor, terrænrundering, færdighedsbane og ruinsøg ligger nærmest stille og har gjort det længe...Og det ser ikke ud til at det blive foreløbig at vi får set erantis, vintergæk, ja noget til det dejlige grønne...
 
Men alligevel er der sat x i min hundekalender, weekenden d. 27.-28. marts hvor der er redningshundeprøver og mønstringer i Ruinbyen i Tinglev... Vi satser på at der bliver gennemført prøver den weekend, omend det kan være svært at  forestille sig hundene søge i prøveruinen, hvis den er fuld af is og sne... men lad os nu se, der er trods alt næsten 2 mdr. til...
 
Men Caddy er nu totalt ligeglad med hvordan vejret er, bare han kan være i  A K T I V I T E T. Han forventer at han får lavet minimum ½ times arbejde hver dag, og det er altså ikke de daglige hundeaviser der også skal læses, han medregner i det. Så der er ingen kære mor, jeg må lægge mit hovede i blød, for at få ham aktiveret if. til brug af hans hjerne. Men så er han også veltilpas og kan slappe af resten af dagen.
 
Jeg venter ellers spændt på om vi skal afsted til Sverige i Påsken. Redningshunden Danmark er blevet indbudt til et Påskestævne, af den Svenske Brugshundeklub, hvor der skal trænes i 4 dage i et kæmpe område hvor der er nedlagte fabrikker, hvor hundene kan søge både i og udenfor området, i bygninger, kontorlokaler, mørke og ja meget svære miljøer, skulle det efter beskrivelse være. Så det håber vi på at komme med til, lige noget for os og så kunne tage træningsfif og andet med tilbage til Aalborg hundeklub + øvrige hundekammerater og dele med dem.
 
Vi forventer også at skulle på Vandel kursus i år, for 1. gang. Det er en aktiv sommerferie i hele uge 28 i DcH regi. Der er nogen helt unikke trænere, med samt meget spændende temaer. Vi håber på at komme med.
 
Jamen ellers går det også fremad efter min knæoperation, egentlig godt nok at vejret er som det er, for jeg kan ikke ligefrem styrte rundt efter en 10 m. line, på lange spormarker og løbe i kuperet terræn.... Joh! jeg kan godt hvad jeg vil (for er jo meget stædig), men MÅ IKKE endnu... og dumt ville det være at overhøre det.
 
Nå I må have det derude, vi ses lige pludselig :o) Og får at I nu ikke helt skal glemme hvordan foråret ser ud, så tag en kik på disse billeder herunder og GLÆD JER... For foråret kommer - før end vi aner :o)
 
 
 
19. januar 2010
 
Et nyt år er skudt ind og Caddy og jeg går en spændende tid i møde. Forude venter redningshundeprøve - sidst i marts er vi klar til prøven, som vi har trænet frem mod det sidste år ... ja faktisk siden han blev et dejlig medlem af vores husstand. Jeg og Caddy er klar og glæder os :)
 
Det har været en lidt stille indgang til det nye år, både pga., af vejret, (som har givet en smule udfordringer, primært til terræn-rundering og spor træningen), men trænet har vi dog fået, omend det ikke har været helt som det "plejer".
 
Jeg ligger også i skrivende stund med højre ben oppe, efter en lille operation af menisken, som forhåbentlig så gør mig mere mobil, meget snart.
 
Ellers ser jeg frem til mere varme og lys, det vil ikke gøre noget - da det jo er noget nemmere at få træne alle de momenter jeg gerne vil.
 
Ikke sket de store opdateringer herinde ellers. Der er rettet lidt til i galleriet, så der er plads til et helt nyt år. Tag et kik i  2009 galleriet og se også de sidste nye billeder fra 2010 galleriet, hvor en god fotograf Thomas også har taget et par nye billeder af Caddy, (under ringe lysforhold/dårligt vejr), om hvad vi sådan går og bedriver noget af vores tid med. Thomas har en rigtig god hjemmeside også, tag et kik her-->
 
Ønsker alle vore venner og gæster på siden et godt, sjovt og ikke mindst spændende år med jeres hunde 
30.12.2009
 
Et gammelt år rinder snart ud og et nyt er på vej. Det har alt i alt været et utroligt år for Caddy og jeg. Vi har haft mange fantastiske oplevelser sammen, ham og jeg sammen - og ham, jeg med vores venner, både de 2 og 4 beenede. Mange af oplevelserne har jeg forsøgt at berette om herinde, men ikke alt er blevet nævnt.
 
Den sidste meget spændende oplevelse vi havde sammen, var i søndags, hvor vi var samlet 14 rednings og eftersøgnings hundefolk på Hirtshals værftet, hvor vi blev delt ind i 3 teams, der skulle træne og eftersøge med hundene i de mange utrolige spændende haller, hvor der var mange, mange gemmesteder til figuranterne og på og i skibene, som lå langs kajen. Som sædvanlig har jeg ingen billeder af træningen, (hvor gerne jeg end ville dele det med Jer), men det er ikke helt nemt at rende rundt med hund, udstyr, styre det hele og så samtidig være klar med kameraet... Men det var en meget, meget spændende, lærerig og udfordrende dag, både for Caddy men så sandelig også for hans hundeføre - mig :o) Han var god, gjorde det rigtig, rigtig godt i søget, og et blev vi i al fald overbevist om, at hans blå sko, (ikke de gyldne), kan han ikke undværes inde på de noget glatte gulve, (hvor der også var metalspåner) der var i maskinhallerne. Det "kører" bedre med dem på, så kan der gøs igennem og løbes igennem for at eftersøge de skjulte figuranter... uden at han snubler over hans lange stankelben eller får spåner i poterne... og så  ser han ser da hamre godt ud med blå sko på ;o)  Her et billede fra hans helt unge dage:
 

 
For det nye kvartal 2010, er der allerede lavet en plan, som munder ud i Caddy's redningshunde, prøve ultimo marts. Jeg er ved at være ved et af de mål, jeg har sat for Caddy, siden jeg fik ham inden for mine døre. Dermed ikke sagt, at så var det dét...Næh nej! Når han har status som en uddannet redningshund, vil der hele tiden være en masse af de momenter der er trænet i, det forløbende år, siden hans optagelsesprøve for et år siden,  der skal justeres og "pudses" af. Momenter der skal styrkes og gøres endnu bedre og nyt der skal læres.
 
Jeg er meget tilfreds med den udvikling han har gennemgået - specielt de sidste 3 mdr. har været helt utrolige. 
 
Jeg glæder mig ligeledes til at stille ham i flere konkurrencer i DcH regi. Vi fik prøvet en enkelt lille konkurrence her i hans klasse (B) i sidste måned - hansførste... men det bliver bestemt ikke den sidste indenfor DcH.
 
Jeg har også planer om at han - efter redningshundeprøven - skal stilles til en SPH1 (sporhundeprøve). Han bestod hans FP (færdselsprøve), i sidste måned og dermed blev han bl.a.godkendt til at konkurrere i sporhundeprøverne. Men vi tager en prøve af gangen.
 
Caddy er i hans hyposensiblisering/allerivaccinations behandling, næsten på fuld dosis. Hans krop har langsom vænnet sig at blive injekteret med de allergener som han er overfølsom overfor, (2 slags husstøvmider og hassel) og det ser ud til at have en utrolig positiv virkning :o)
 
Jeg vil slutte denne meget korte opsumering af året der snart er gået, med at ønske alle vores gode venner, bekendte og familie, samt gæster her på siden, et fantastisk godt nytår. Pas nu godt på Jer selv og Jeres dejlige poter... og GOD VIND DERUDE...
 

 

19.12.2009
 
Julen nærmere sig med hastige skridt, men herhjemme er der ingen stres og jag. Vi nyder at sneen og frosten er kommet og for trænet, svømmet og gået laaaange ture ved stranden og skovene... nøjagtig lige som vi plejer. Vi skal nok nå det vi skal nå og julen kommer jo uanset hvad vi når :o)
 
Caddy blev 2 år d. 11. december og han blev fejret sammen med flere af hans og mine rigtig gode hundevenner i Horsens. Vi fik selvfølgelig trænet dagen efter en skøn julefrokost og hundene fik tumlet og leget. Det er altså skønt at min dejlige hanhund kan med alle hunde, han tolerere alle, provokere eller udfordre de ham, går han sin vej, eller forsøger at lave det hele om til leg... en meget fornuftigt adfærd :o)
 
Vi skal en tur på ski til Norge og Caddy skal selvfølgelig med...dog ikke på ski ;o) Det glæder vi os til, han elsker virkelig sneen og vi ved at der er faldet rigtig meget sne i det område vi skal til, så det skal nok blive rigtig sjovt.
 
 
Vi ønsker alle vores venner, bekendte, familie og gæster på siden en rigtig Glædelig & et Godt Nytår
 
 
 
3. decemer
 
I weekenden har vi haft træningssamling ved Fussingø. Vi var 5 teams fra Ålborg redningshunde. Der blev terrænrunderet og i dette moment, havde vores instruktør indlagt et nyt moment... eftersøgning fra vandsiden. Vi sejlede ud med en gummibåd fra Guden floden, blev sat af ved breden og derfra, gik ud i området med hundene, for at eftersøge personer.
 
I både Sverige og Norge har man hunde, der er trænet op og uddannet i at eftersøge områder fra vandsiderne og de bliver brugt meget.
 
Når jeg tænker på, at Danmark jo praktisk taget er omkranset af vand, kan det undre mig at man i uddannelsen af redningshunde i Danmark, ikke har indlagt dette i uddannelsen... måske noget beredskabsstyrelsen skulle overveje?
 
Ellers blev der trænet spor og en masse skovrundering, i det meget kuperet området der er omkring Fussingø - fantastisk område. Hundene fik rigtig brugt alt deres kraft og råstyrke, når de blev sendt ud i områderne... og vi figuranter fik godt nok brændt nogen kalorier. Jeg tror vist jeg kan svare for os alle... Vi gjorde det godt nok mere end godt... både vores logrende kammerater og vi selv, der gik, løb og kravlede igennem skovenes bevoksninger... PYHA!!! :) Men en herlig, lærerig  weekend.
 
Jeg fik desværre ikke taget billeder fra terrænrunderingen og heller ikke min kammerat, som også havde kamera med. Men vi fik taget en del billeder fra eftersøgningen fra båd og der blev også lidt hyggebillede. En fra teamet -  Holgerd alias Bufas, kom forbi med et par hvalpe, som hendes tæve Aboras havde sat i verden for 8 uger siden. Et par små fantastiske Appenzeller Sennen hvalpe banditter... hold da op hvor er de søde. I kan se flere billeder af de skønne og aktive hunde hos Kennel Bufas her --->
 
Ellers er der billeder fra trænings weekenden her ---> 
23. november 2009
 
I går bestod Caddy hans FP- prøve (færdselsprøve bestående af en A-del - lydighedsdel og en B-del - færdselsdel). Han er nu godkendt til at starte prøver i SPH1 (sporhundeprøver).
 
Det er specialklubberne der i et samarbejde med foreninger,har udformet et uddannelsesforløb for brugshunde. Formålet er at der arbejdes efter et indhold i IPO/BHP programmerne, hvor alle lydigheds og brugspøver findes og disse er så sammenfattet i en håndbog, som er udarbejdet af DKK's brugshundeudvalg og Schæferhundeklubben for Danmark's BHR. Hele prøveprogrammet kan du læse her>>>
 
17. november
 
Så har Caddy og jeg været til vores første konkurrence sammen, i DcH regi.  Vi startede klubmesterskab i hans klasse -  B og sørme om vi ikke blev nr. 2 :o) Pointmæssigt manglede vi blot 7 point, for at have nok til en ½ oprykning til A-klassen. Men det var slet ikke derfor vi var med, det var mere for at afslutte dette konkurrenceår og få en dommers kritiske øjne på vores arbejde. Han gjorde det rigtig godt, specielt i runderingen hvor han scorede max point - 10 og på sporet fik han 8,5 og henholdsvis 10 og 9,5 for makering af genstandene. Jeg er meget tilfreds med netop de to momenter i klassen, da det er disse fri øvelser jeg arbejder mest med, både if. til redningshunde uddannelsen og Brugshundeprøverne - SPH 1 som vi forventer at starte konkurrence i til næste år, lige så snart FP prøven er bestået - forhåbentlig på søndag :o)
Jeg skal arbejde mere med lydighedsdelene... men det var jeg klar over, så vi kommer ikke til at kede os i DcH's program de næste 4 mdr., inden vi forsøger os igen med konkurrencer, i det ny konkurrence år - marts 2010... tror jeg de starter op igen.
Nå tilbage til træning - håber jeg kan nå at få styr på langtidsdæk med ryggen til, til på søndag.
 
7. november 2009
 
Jeg ved ikke hvor tiden bliver af, men min hensigt med Caddy's hjemmeside har været... og er fortsat, at få den opdateret 1 gang om måneden - ultimo... og det er jeg ikke alt for god til i øjeblikket. I skrivende stund er vi næsten medio november og altså en uge siden jeg burde have opdateret, men bedre sent end aldrig, så her får I den sidste månedes opdatering + 1 ugen i meget kort udgave, igen grundet tid... 
 
Caddy og jeg har kun været afsted til redningshundetræning 3 gange i de sidste 5 uger, pga. arbejde og min influenza ramte krop endnu engang.
 
Vi har haft en del svære momenter indlagt hans ruinsøg de sidste uger, hvor instruktøren har ladet ham eftersøge et større område og se på hvordan jeg taktisk planlægger at lade min hund "angribe" området. Jeg har brug for at få et større overblik og tro på min hund... at han kan sit arbejde, for det kan han :-)  Han gør det bare så flot, er meget grundig og når han har fært af figuranterne er jeg overhovedet ikke i tvivl (og han heller ikke), for hele hans krop logre og han er efterhånden hurtigt til at starten halsgivningen og ved at han skal blive der, (nu hvor figuranterne er helt gemt og overhovedet ikke synlig for ham), indtil jeg kommer og stiller mig bag ham. Han bliver ved med at gø, indtil han så får sin belønning af figuranten. Han er ikke påvirket af at jeg er langt fra ham i starten og går hen imod ham, når jeg kan høre han har en figurant og gør, stiller mig bag ham og ind i mellem røre ham, og snakker lidt til ham, gør han fortsat kraftigt og ned i færtområdet. Jeg er fuldt ud tilfreds med udviklingen ind til videre. Det tegner godt for redningshundeprøven til foråret i dette moment :o)
 
Runderingen går også stadig rigtig godt, det er dog ikke så tit vi får nået at rundere til træning om mandagen, da det jo er bælgmørt kl. 19.00. Dog har vi runderet i mørke med rødt lys på hjelmene, som hundene ikke kan se, men vi kan.... og det er gået godt, så det kan vi roligt gøre mere af her i vinter. Ellers rundere jeg med hundevenner og  i DcH, de dage jeg kan for arbejde og andet der kan komme i vejen for noget godt hundearbejde ;o)
 
Spor går simpelthen forrygende syntes jeg. Idag gik han et over 1400 skridt langt spor med 5 knæk og 4 genstande i forskelligt terræn og over grusstier, som havde lagt i over 4 timer og med port. Der var nærmest ikke noget at sætte en finger på, ud over en smule flak på første ben, hvor jeg tror der havde været lidt afledning af en hare, (lå harer lort der), så tog han samtlige knæk fuldstændig perfekt og dækkede for sine genstande og blev liggende indtil jeg var nede for enden af min 10 m. line, og han går i et meget fint tempo nu, ikke noget med at løbe afsted på sporet mere. Jo-jo han er en "lille" sort spormus med en super spornæse :o)
 
Stuedressuren: Fri v. fod, stå, sid, dæk og de øvelser jeg nok... og dermed jo selvfølgelig også min hund...har det sværest ved, det har simpelthen aldrig haft min store interesse, syntes rent ud sagt det er møjkedeligt. Men vil man i konkurrence... og det vil jeg jo gerne, så skal de momenter også med og hvis du vil rykke op og være med hvor det er sjovt, så skal de trænes :( Og på lørdag, så skal Caddy og jeg til vores 1. konkurrence i DcH regi i hans klasse B-klassen. Det er rent faktisk et klub-mesterskab, (har dog ingen intentioner om at være oppe blandt placeringerne), men stiller udelukkende op for at få en dommers kritiske øjne på vores arbejde ind til videre *fnis*, så må vi se hvordan det går. Det er meget, meget længe siden jeg har været i konkurrence med en hund, den sidste var Bowie, da han var 2 år og det var ingen succes. Dingo har været den hund jeg har konkurreret allermest med. Han nåede at blive A-hund og fra hans første konkurrence i august 2000 i C- klassen, til hans sidste konkurrence Nordisk rundering, november 2005 og i A-klassen i september 2005, er der immervæk gået nogen år siden, jeg rigtig har været i konkurrence regi... så det bliver en spændende dag på lørdag.  
 
Ugen efter skal vi til FP-prøve, (færdselsprøve), for at kunne få lov til at starte SPH1-prøver skal den bestås. Der er to dele en A, (lydighedsdel) og en B, (færdselsdel).
Så nu er Caddy også snart 2 år og vi er så vidt, at det ikke kun er redningshundetræning der "fylder" i vores liv, men der også bliver plads til anden træning og nu også lidt konkurrence. Men klart har redningshundetræningen 1. prioritet og mange af momenterne vi igennem de sidste par snart 2 år har trænet på, kan fint kombineres med DcH træning og Brughundesporten generelt som jeg kan lide den.
 
Ja hvad er der så mere sket, i den forgangende månede? Hmm... han er ved at være 3/4 del igennem hans hyposensibiliseringsprogram og det går bare rigtig godt, han er faktisk symptomfri og jeg er sikker på at allergifoderet også hjælper ham. Det trives han rigtig godt med, han syntes dog godt, at det kan være lidt kedeligt med tørfoder som belønning under træning, så vi er begyndt at tage en smule "nyt" foder ind, for at se om  han kan tåle det. Så ud over allergifoderet er han nu på kyllingpølser om mandagen og lidt om lørdagen, som belønninger.. og ikke andet. Det ser ud til at han kan klare det - slår ikke ud og klør ikke af det, så på de to forskellige fødevare bliver vi nu de næste par måneder, (måske en smule andesteg juleaften)... nu får vi se :o)
 
Ja og så svømmetræner han igen en gang om ugen, det er altså noget han er fuldstændig vild med, godt for krop og sjæl ;o)
 
Nok for nu - måske kommer der en lille ekstra opdatering efter næste weekends konkurrence.
 
Hyg Jer derude...
4. oktober 2009
 
Ja jeg fik ikke helt overholdt deadline mht. til at opdatere Caddy's hjemmeside ultimo september, så det blev altså ikke før nu, at tiden kom til mig.
 
Vi træner frem til en FP prøve inden læge - her i efteråret, så vi kan gå videre til næste afdeling - SPH1 til foråret. Ligeledes forventer jeg at starte ham i hans første B- konkurrence også her i efteråret - på klubplan, for at få en dommers øjne på vores arbejde indtil videre.
 
Vi træner også fortsat hver mandag i beredskabet - redningshund. Nogen gange får vi tid om torsdagen også, men det er nu sjældent, da jeg ofte har aftenvagter der.
 
Det er mørkt nu kl. 19.00 når vi starter redningshunde træningen, men Caddy har ikke udvist nogen problem if. til det. Han løber i kælder, rundt i ruinen, bygningerne og sågar i skoven til rundering uden at være påvirket af mørket, så det er bare helt super. Det er nok mere mig, som syntes det kan være et problem, ikke at kunne se min meget sorte hund, så han har en lille lygte på, (selvom jeg helst vil have han søger uden halsbånd). Men det er nu rart at kunne følge ham, så langt mit øje rækker i mørket. Han er meget selvstændig og virker til at have fuld kontrol over mig ;o) og hvor jeg opholder mig i if. til ham. Når jeg så fløjter, løber han gennem den mørke skov, lige som ved dagslys, så det er jeg meget tilfreds med.
 
Der er redningshundeprøver og mønstringer næste weekend og vi tager til Tinglev og observerer på det. Om et ½ år  står vi der selv - til vores prøve, så vil være rart at se denne afdeling her. 
 
Caddy er ½ vejs inde i hans Hyposensibiliserings program, men jeg måtte en tur til dyrlæge med ham forleden, da han er startet på at slå ud med væskende sår på ben, bryst og kæber. Enten er det behandlingen (de allergener) jeg injekterer ham med, som han nu slår ud for, eller også mente Dr. Dyr at han også kunne have foder allergi. Under alle omstændigheder kan man åbenbart ikke se en foderallergi i blodprøverne og da jeg mente, at jeg har gjort alt jeg næste kunne if. til hans husstøvmideallergi og hasselallergi også mht. til allergivenligt foder, og det så åbenbart ikke var nok, så valgt jeg i samråd med Dr. Dyr, at starte ham op med: Royal Canins Hypoallergenic DR 21 program, for hunde med foderallergi/foderintolerans... pga. mistanken. Han får så nu her, de næste 4 uger ikke spor andet end det, for at se om det hjælper ham. Og så tager vi den derfra.
Så belønningerne til træning bliver "lækre" opblødte piller med en dråbe lakseolie på... uhmmm :( Tror han kommer til at savne hans leverpostej i bøtterne og mørbrad resterne, men vi er nødt til at prøve det. Så sådan bliver hans liv så kedelig, (mht. til mad) de næste 4 uger.
 
Han er også opstartet med svømmetræningsprogrammet igen, som vi fulgte før sommeren startede og vandtemperaturen i havet var lidt højere. Nu er det igen for koldt, (syntes jeg), så i René Eck's svømmecenter er temp. højere og vi har sat ind igen med intensiv cpu styrede boldtræning.
 
Næste opdatering bliver ultimo oktober, håber på at det holder stik... ;o)
 
Pas godt på Jer selv derud med Jeres 4 benede venner. Nyd efterårets rusk, regn, farver og også solen når den viser sig.
 
 
14. september 2009
 
Caddy's hjemmeside vil fremover kun blive opdateret ca. 1 gang i måneden. Dette grundet travlhed med job og træning, som prioriteres højest pt.
 
Caddy trænes fortsat frem mod redningshundeprøve til foråret 2010.
 
Caddy trænes desuden frem mod en SPH1 (sporhundeprøve) - også til foråret, som er et fremmedspor på mindst 1200 skridt med 7 langsider, 6 knæk, 4 genstande og mindst 2 timer gammelt, 2 afledningsspor og 1 vejpassage.
Inden vi kan stille op til denne prøve skal han bestå en FP (færdsel) prøve, som består af 2 dele, en lydighedsdel og en praktisk færdselsdel. 
Se BHP programmerne her>>>
 
Ellers trives vores dejlige labbedreng helt fantastisk. Vi kan tydeligt mærke at hyposensibiliseringsbehandlingen er begyndt at virke. Han har fået sin 5. injektion og øges fortsat gradvist til større og større doser, så han har igen masser af dejlig pels og klør sig næsten ikke mere. Det virker allerede til at det bliver en succes.

21. august 2009
 
Det er 14 dage siden vi mistede vores unikke kelpie Dingo... Det gør stadig ondt og der er meget tomt herjemme. Det er stadig svært for mig at tale og skrive om ham... uden at tårene render. Men han og jeg fik trods alt næsten 12 år sammen, 12 helt utrolige, fantastiske og meget, meget spændende og lærerige år sammen. Han var min 1. brugshund og vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Han var en slags soulmate, det var som om han vidste hvad jeg tænkte - han aflæste mig lynhurtigt og var altid ved min side. Især her den sidste tid, var det som om han ville være endnu mere tæt på mig - han havde måske fornemmelsen af, at hans og min tid sammen var ved at være talte.
 
Jeg tror aldrig nogensinde jeg får en hund som ham igen og det er ikke fordi jeg ikke har været og er glad for de/den hund jeg har nu... for det er jeg - enda MEGET. Men den 1. brugshund er nok noget helt specielt, han var min prøvehund, og jeg ønskede at lære ham en hel masse, men langt hen ad vejen, var det ham der lærte mig det meste. SÅ klog, SÅ smuk, Så dejlig, SÅ unik, SÅ fantastisk, livsbekræftende og en helt, helt utrolig god hundeven var Dingo for mig. Han er SÅ savnet og selvom Caddy holder mig beskæftiget med alt hans charme og glæde, så er der altså en tomhed her, som er meget svært at udfylde... lige nu... men sådan skal det være - det bliver bedre med tiden.
 
Ellers går alt mht. til Caddy's træning og uddannelse til redningshund helt som det skal. Vi træner frem mod redningshundprøven til foråret 2010, og det ser lovende ud :o) Han er dygtig, lærenem og en meget glad og energisk unghund.
 
Han er startet på hyposensibliserings behandlingen og har nu fået hans 3. injektion. Det tegner til at virke, så hvor er det bare skønt for ham... og for os.
 
Det var alt fra nu... Ha' det fantastisk derude - nyd livet med Jer selv og Jeres skønne hunde :o)
 

4. august 2009
 
Jeg er blevet fastansat i en fuldtidsstilling med meget blandede vagter, som så betyder at jeg må prioritere anderledes if. til Caddy's træning og uddannelse til redningshund. Men sådan er der jo ofte, så meget der ændres og må justeres på i en hverdag, så det finder man jo ud af. Det får heldigvis ikke betydning for vores faste redningshundetræning mandag aften, det fik jeg arrangeret sådan, at jeg enten har fri eller har dagvagter der og så kan nå træningen.
 
Hans B-hold i DcH har flyttet træningen til om mandagen og da jeg ikke kan være to steder på en gang, bliver det naturligvis redningshundetræningen der får 1. prioritet. Det er bare en smule ærgerligt at vi ikke kan fortsætte med træningen i DcH, men må så komme de lørdage vi kan, så snart vi går over til vintertræning.
 
Caddy er endnu ikke opstartet på Hyposensibiliserings behandlingen, vi venter fortsat på at medicinen kommer hjem, men den må være lige på trapperne. Han er godt nok noget forpint i øjeblikket af kløe, men heldigvis mest herhjemme og selv om jeg farer rundt med støvsuger og gulvspand og han har fået seponeret alle bløde hyggetæpper, så han ikke har noget blødt og lækret mere at ligge i, (vi har anskaffet allergivenlige gulvtæpper til bilen og som liggeunderlag her i huset på gulvene), og hans foder også er gavnligt if. til allergi, så klør og klør han sig forsat meget :(  Vi håber at han får gavn af hyposensibliserings behandlingen, for han har ikke fortjent at have det sådan... det er der ingen hunde der har.
 
Vi har haft besøg af en masse hundevenner på besøg den sidst uge inde jeg skulle starte i nyt job. Bl.a. har Caddy's nevø Mascot  og Marlene med hendes vidunderlige lille datter Dicte været her. "Skotte-Botte" også kaldet "Bøffen" blandt venner er en herlig 2 ½ års brun bullerbasse af en labrador. De to labradore havde en herlig dag her, sammen med "overhunden" Dingo, (som jo bestemmer ALT... hvis han skal bestemme det). Han accepterede de to tossede unghunde og alle tre hanhunde forliges og havde det sjovt sammen. Jeg har lavet et galleri med billeder - nogen af dem har Marlene og jeg taget med hendes mands fantastiske Canon EOS 5D Mark II, som vi fik lov at låne (misundelig? - lidt!), andre er taget med mikroskopiske EOS 400D, ved siden af Kim's.
 
Tag et kik i galleriet her>>> 
 
Jeg er som så ofte ved "vores" strand med hundene, som jo ligger bare 700 m. fra vores hus. Havde kamerat med en dag hvor solen skinnede og hvor Dingo og Caddy fik trænet lidt med apporten og badet. Klik på billedet af Caddy og du kommer til dette galleri.
 
21. juli 2007
 
Vi har længe haft Caddy mistænkt for at have allergi. Sidste forår da han var omkring 6 mdr. startede han med at klø voldsomt og da han ikke havde lopper, blev han behandlet for et muligt skabangreb over et par måneder. Det hjalp en smule og 3 mdr efter var hans kløe stilnet noget af og i vinterperioden næsten væk. Her i foråret startede hans kløe så igen og toppede i maj, hvor jeg igen fik mistanke om skab, (da vi har ræve her hvor vi bor). Han blev sat i 1. behandling - uden resultat, kløen blev bare værre og værre = stakkels ham. Jeg skiftede også foder fra Royal Canin til Henne Petfood, og havde snart en meget afpillet labrador og hår overalt herhjemme :( Det hjalp intet at behandle ham for skab, og det var heller ikke skab, men vi måtte dog først udelukke dette, før vi kunne gå videre med den næste mistanke - allergi. Fodret havde dog hjulpet mht. glans og så havde han heller ikke så "løs mave" mere, hvad han havde på Royal Canin. I samråd med Dr. Dyr, fik han taget 5 biopsier samt taget blodprøve og i går fik vi så svaret tilbage fra England og Tyskland, hvor de havde været sendt til. Caddy er overfølsom overfor 2 slags husstøvmider samt træsorten hassel.
 
Vi fik at vide, at hans allergi form er af den kroniske type, kaldet Atopi - som er et humant udtryk der dækker over inhalationsallergi, hvor mistanken er af arvelig faktor og labradoren er en race der er disponeret for denne type allergi fik vi at vide. Derfor bliver Caddy heller aldrig sat ind i avlen har vi besluttet, trods alle hans andre (syntes vi) gode egenskaber.
 
Han sættes nu i hyposensibilisering, som er en metode hvor han sprøjtes og påvirkes med det stof han ikke kan tåle, og han gradvist øges i dosis. Jeg kan heldigvis selv sprøjte ham og spare på den måde mange penge og så fik vi ham også heldigvis dyrlægeforsikret for 4 mdr. siden.
 
Teorien er så at hans immunforsvar på denne måde, "lære" at reagere mere hensigtsmæssigt på de stoffer han ikke kan tåle = husstøvmider og hassel. Af støtte terapi, har vi ændret hans foder til et mere hensigtsmæssigt og allergivenligt foder, med et højt indhold af essentielle fedtsyre som kan styrke hans hud. Ligeledes skulle afskyldninger (svømning med deraf følgende overbrusning af rent vand), også kunne fjerne de stoffer/allergener fra hans pels og ja... så må jeg jo også være meget opmærksom på, at han ikke kommer i sofaen eller hans sovesteder er så godt som muligt fri for disse støvmider. Ang. hans reaktion overfor hassel, så vil det ikke være det største problem - vi har ikke meget hassel hvor vi bor og hvor vi træner, det havde været værre hvis det var eks. var bøg, eg eller birk.... eller for den sags skyld græs.
 
Jeg er meget fortrøstningsfulde, da jeg kun har bemærket at han klør herhjemme. Når han er under arbejde, hvad han jo er rigtig meget, påvirker det ham overhovedet ikke, han storttrives ved at være aktiv med hans redningshundeuddannelse og i det hele taget arbejde, så det er bare så skønt :o)
 
Ellers er hele uge 29 gået med runderingstræning, nærmest hver dag med en masse herlige og dygtige hundefolk, både redningshundefolk og DcH folk har vi været samlet + en enkelt fra det Norske beredskab. Jeg har haft fokus på Caddys halsgivning hos figuranterne, hvor han i sit udløb, (som der overhovedet ikke er problem med - han løber meget langt ud og rigtig flot) har været lige lovligt tæt på figuranten, (næsten berørte dem). Det vil jeg ikke have og derfor har jeg træne ham i korte udløb, hvor figuranten skulle afbryde øvelsen, hvis han var for tæt på eller berørte, og de gange han ikke berørte skulle de lige som gå lidt mod ham, så han kunne forstå at det ikke var ok at gø så tæt på. Ikkeo at han gør noget, men det er ikke tilladt at hunden røre figurant og når han har så meget fart på, som han har i de lange udløb (70-100 m), og der måske er en skråning, kan han ikke nå at bremse og der er risiko for at han under hans løb og halsgivning kommer til at nappe (ubevidst) og berøre figurant... SÅ det blev trænet og igår syntes jeg til redningshundetræningen, at han var ved at forstå hvad det er vi forlanger af ham.
 
Ellers havde han et fantastisk ruinsøg i går aftes, hvor instruktøren havde gemt to figuranter - én i den store ruin og én i den lille. De var gemt godt og han kom på arbejde, men arbejdede rigtig flot og selvstændigt og gøede helt utroligt flot med fokus ned på figuranten i hullet/skjulet. Han er fuldstændig opslugt af hans arbejde og har ikke brug for min støtte - det klare han selv. Kun når han belønnes af figuranten, så opsøger han mig, da det er mig der skal pille låget af hans bøtte med gufferne, som han har fået som tak for at figuranten blev fundet :o) DYYYYGTIG dreng - jeg elsker den min dejlige Goofy dreng 
 
 
                 (Det er ikke grå hår under hans hage, men tråde fra syning efter biopsier ;o))
 
Jeg har lagt en masse billeder ind i galleriet fra vores runderingsdage....
tag et kik her >>>
28. juni 2009
 
DET FØLES SOM MIT LIV ER VENDT TILBAGE.
 
Jeg har fået bevis på at være færdig uddannet  til Professionsbachelor som pædagog :O) Hvilken lykke - næsten ikke til at forstå. Har nu 3 ugers ferie og skal bare nyde sommeren, vores nye hus, ikke at have noget som helst faglitteratur i hænderne og træne, træne og træne min dejlige labrador, som bare har følt sig svigtet de sidste 3 uger.
 
Så i dag var vi ude og gå et langt, svært fremmedespor i varieret terræn, allerede kl. 7.00, (pga. varmen). Løbe lidt rundering og afsøge et stort 70 x 70 skridt felt, med 4 genstand, også i et svært terræn. Han var super duper, dog ikke helt så god på sporet som han plejer. Tror at det var for tørt og så var der ikke guf på, ind i mellem som vi plejer, (dette pga. skovmyre i billiontal) :-(
Hans feltarbejde var bare suveræn - helt imporet over ham. Det var på størelse med et Nordisk felt. Så vi er på vej til det vi også gerne vil, med tiden - konkurrere i de Nordiske disepliner :O)
 
Da vi havde trænet, gik vi en god lang tur, sammen med Carina's labrador hvalp Chief på 5 mdr., der er igang med optræning til blindehund. Carina skal aflevere denne herlige og meget dygtige labbedreng, når den er klar til at komme ud til en blind person - ca. når Chief er 1½ år. 
 
Ham får I at høre mere om. Caddy og den er de fineste venner og de ser vist begge to meget op til hinanden ;O) Jeg vil tage billeder af dem næsten gang de er sammen. En helt fantastisk skøn labrador... og så er den selvfølgelig sort ;o)
 
Jeg glæder mig i den grad til at Caddy og jeg de næste 3 uger, i min ferie, skal træne intensiv i alle de momenter der er brug for if. med hans redningshundeuddannelse. Jeg har lavet et program for ham og vi starter igen i morgen med at gå spor og senere er der træning i beredskabet. Får dog også tid til at bade ved havet og hygge med familie og venner, både de to og firebenede.
 
Se galleri - Tara på besøg her>>>
18. juni 2009
 
Forsømt.... Ja! det tror jeg helt sikkert at både Caddy og Dingo føler de er og jeg har da også en smule dårlig samvittighed, for ingen af dem - og da slet ikke Caddy får den træningsmæssige opmærksomhed i øjeblikket, som de er vandt til.
 
Men sådan må det være - "mit liv" vender tilbage efter d. 24. juni, hvor jeg - forhåbentlig - er færdiguddannet som pædagog....
 
*SKRÆK... DEN STORE EKSAMEN VENTER FORUDE*
 
Dog har jeg sat tid af til inden eksamen, at han og jeg tager på Øvelse BBB på lørdag. Så lidt oplevelser og træning får han. Mere om øvelsen.. og om jeg så blev færdig uddannet i næsten uge...
 

 

 

Internationalt Ruinsøg-kursus i Pinsen

 

Sikke et fantastisk inspirerende kursus Caddy og jeg var på i Pinsen. 3 meget erfarne instruktører og redningshundefolk, Resi Gerritsen, Ruud Haak, begge fra Holland og Isabella Kuehn fra Tyskland, gav os teoretisk info om deres oplevelser med deres redningshunde ude i verden, om en masse indsats teknik der er nødvendigt at vide, når man er på internationale indsatser.

 

Alle hundefører blev delt i 3 hold og Caddy og jeg kom 1. dag på Resi Gerritsen’s hold. Her var det de helt unge og uerfarende hunde hun ønskede at teste i den store ruin i Hvorup, hvor Caddy og jeg træner. Han havde dog på det tidspunkt endnu aldrig været oppe og søge i ruinen, kun det vi kalder den ”lille ruin” har han lavet ruinsøg i og kun med åbne og delvis åbne skjul.

 

Men Resi ønskede at se hvad hundene kunne og nærmest begravede et "ofre" et sted i ruinen, som hverken hunde eller hundefører havde nogen anelse om hvor var. Vi skulle tænke på vind og forhold i øvrigt inden vi satte hunde igang med at søge. Jeg har en næsten 8 min. video af hele søget og Caddys halsgivning og udgravning af "ofre" sammen med mig, som kan ses her>>>. 
 
Efter at Resi havde set alle hunde der var på holdet - ca. 13, blev vi endnu engang delt. De bedste hunde fra denne her opgave, kom med i indsats øvelse i Rørdal senere på dagen, hvor Caddy og jeg blev udvalgt til det.  
 
På indsats øvelsen, som Ruud Haak stod for, blev vi delt i et team med to hundefører på hvert. Jeg og Caddy kom i team med en uddannet 3 ½ årige Malinois og hundeførern Svend, de kom helt fra Bornholm. Vi fik tildelt et rimeligt stort område med to ruiner, et 2 etage hus og et par gader, hvori der var skjult x antal "ofre". Vi skulle vise Ruud vores taktik på indsatsen, hvordan vi kommunikerede med hinanden, når den ene hundefører sendte hunden ind i huset, op i ruinen, ned i en mørk kælder eller igennem rør og andet. Det er utroligt vigtigt, at man fortæller hinanden hvad man gør, hvor man er bygningerne, for i de tilfælde af, det er en virkelig situation – et jordskælvsområde, eller andet indsatsområde, kan der være masser af faremomenter for både hunde og hundefører. I vores træningsruiner er alt dog sikkert, men skal forestille et jordskælvsområde til forveksling.  Da Svends hund havde fundet et "ofre" i siden af huset, blev Caddy sat ind og eftersøge derfra og fremefter i området. Han søgte pænt rundt i ruinen og lags den. Inden vi gik videre ind i et den bagerste ende af huset, hvor Svends malinois ikke havde været. Efter at have kikket på bygningen og mente at det var sikkert at gå ind – ingen sammenstyrtningsfare, gik jeg til døren og skulle lige til at åbne den, da Ruud råbte: ”STOP” ”LOOK UP” og deroppe ovenover mig, havde han placeret en mursten – løs – som der ville være stor fare for at jeg havde fået lige i knolden, (dog har vi altid hjelm på), hvis jeg var gået ind i gennem døren til huset. Der er så mange faremomenter og IRL mange, mange flere. SÅ man skal virkelig tænke sig om, og se sig godt omkring. Men Caddy fik så lov til at gå ind og søge, efter stenen var fjernet og han gjorde det virkelig flot og meget roligt og grundigt. Kom ud igen efter selvstændigt at have søgt hele underetagen, uden at have lokaliseret nogen fært. Huset var færdig søgt – ikke flere "ofre" der. Vi fik så at vide, at en gade længere henne skulle vi også søge i en bygning med kælder. Jeg sendte Caddy ud med et ”runder” og han løb hen imod kælderen og skulle lige til at gå ind af døren, da han brat stoppede op og stak sin sorte snude op i vejret og fik klart fært af noget – forhåbentligt et "ofre". Lige inden døren var der en slags halvmur, 1,20 m høj, nok til at Caddy ikke kunne se op over den, heller ikke selv om han hoppede op og forsøgte. Men han var ikke i tvivl – der var levende menneskefært og han startede med at gø. Jeg gik derhen og kikkede ned og der lå "ofret" gemt bag. Han prøvede at hoppe op til hende, heldigvis fik han ikke held til det, for så havde der været noget knebent med plads både til ham og hende og de kunne være kommet til skade. Han skal også lære, at han ikke må hoppe op eller ned for den sags skyld, før end han får lov, hvis jeg er i nærheden af ham. Dog skal hundene være selvstændig i beslutninger, hvis de eks. er alene i et rum/kælder, hvor hundeføren ikke er der til at støtte/hjælpe. Men dejligt han er modig, skal bare ikke være dumdristig.

 

Efter en fantastisk god trænings dag, aftensmad og lidt hvile hvor instruktørerne havde talt sammen om hundene og deres evner, fik vi at vide, hvilke hold vi skulle på dagen efter. Caddy og jeg var igen blevet udtaget, til en endnu større indsats – ”Working in a 3-men-team” næste dag. Jeg blev dog noget usikker på om det nu ikke også var lige lovligt svært, for min unge, noget uerfarne hund at skulle ud til en meget stor tømmerhandel, med utallige byggematerialer opbevaret i store haller og også en masse materiel iggende udendørs. Optimira hed det og der var utallige skjulesteder for ”ofre”, hvor hundene kunne få fært fra mange andre steder end hvor ”ofrene” lige lå, pga. af  vinden ville lade færten ”springe”. Der var masser af trapper og reoler, hvor hunde skulle/kunne springe op på og over og ned på andet område – MEGET SVÆRT OMRÅDE, syntes jeg. Havde dog tidligere trænet ligende sted med Bowie - min cattledog, så jeg havde en vis erfaring med anden hund, blot ikke Caddy. Men jeg var jo nødt til at forsøge mig med ham, og var jo i et team hvor vi havde lagt en strategi for dagen. Tænkte da jeg kørte hjem for at sove, uanset hvad, ville jeg ikke presse ham ud i noget der ikke ville være sjovt og spændende for ham, for det skulle det være og hvis det slet ikke gik, ville vi helt sikkert få en masse inspiration og refleksion med os hjem. Men der måtte jo også være en grund til, at de to instruktører mente at Caddy og jeg var klar til en sådan indsats! Så var positiv men spændt.

 

Da det blev vores teams tur, var vores strategi sådan, at Caddy skulle starte som den yngste hund og mest uerfarne. Der skulle en hundefører uden hund med hver gang én hund søgte, da vi altid skulle gå to sammen, dog kun én hund ad gangen, både for at spare deres kræfter og også rent taktisk skulle der være en 3. hundefører uden ved de to andre hund, på ventepladsen for at hvile og være ved hunde og grej. Ville Caddy få fært af et ”offer” og gø, ville/skulle vi sætte nr. 2 hund ind for at få en dobbeltmarkering og den skulle så markerer (forhåbentlig) samme sted og derefter hund nr. 3. som så skulle søge videre indtil den fik et ”offer” og så fremdeles indtil området var eftersøgt.

 

Caddy startede udenfor bygningerne med at eftersøge området der, hvor der var en del byggemateriale og andet. Han fik ingen fært, men søgte i en pænt og roligt tempo og var dog så ivrig efter at have fået en god nats søvn. Det var varmt ca. 25º, så efter 5 min derud, var han noget varm og det var helt rart at komme ind i bygningerne hvor der var skygge. Min makker uden hund gik i den anden ende af hallen, efter aftale og jeg satte Caddy ud og rundere mellem træ og store flamingoplader og andet der lå stablet op i over 10 m. højde, (hvis det kunne gøre det). Der var lige som nogen løbekanaler på den ene siden og det var optimalt at sende ham derimellem. På den anden siden var der andet byggemateriel. Efter ca. 10 min. Fik han fært og løb hen til en stor bunke brædder der stod op imellem hinanden. Der kunne jeg se på hans krop, (den sitrede og han logrede med hele kroppen) og gøede op i luften – op ad brædderne som om der sad nogen inde imellem dem, eller ovenover på en eller anden hylde. Hmmm. Tænkte jeg  - er han blevet tosset og gør fordi han er træt, stresset eller ikke kan finde ud af det hele mere. Men min makker og jeg gik derhen og undersøgte området minutiøst og talte om at færten sagtens kunne ”springe” derind og vi fik alt imens instruktion af Ruud, som med hans pudder blæste lidt ud og det viste klart at færten ikke lige var der hvor vi i første omgang tænkte. Caddy blev dog ved med at gø og han var sikker på at der måtte da være et eller anden ”offer” gemt der. Men nej! Han var nødt til at søge lidt videre og se om han ikke kunne finde en stærkere fært på ”offeret”. Efter at han var løbet derhen et par gange mere og ikke kunne finde ”offeret” og hvor han havde søgt i 20 min. Så måtte nr. 2 hund ind – tiden gik jo også og hvis det havde været et rigtigt katastrofe område med rigtige ofre, så kunne vi ikke tillade os at bruge så meget tid, på et så lille område. Næste hund og ud med Caddy som dog fik masser af ros og klap og godbidder J

Næste hund eftersøgte samme område, da vi ønskede at den skulle få fært af ”ofret” den korrekte sted, men den mankerede nøjagtig samme sted som Caddy, så det var en rigtig ”snyder”. Da den stressede en del blev vi enige om at sætte hund nr. 3 ind for at forhåbentlig få klarhed over hvor de ”ofre” gemte sig. Den 3. hund er en erfaren og dygtig hund og den løb også ind og fandt meget hurtig først en figurant og så to andre, der stod sammen langt fra det område hvor både Caddy og hund nr. 2 havde fået fært første gang. Der kan man se hvor meget færten kan snyde. Men det er et spørgsmål og træning og træning og atter træning for hunde og føre. Ruud kaldte ”the Young dog” ind – Caddy. Han ønskede at lære ham, hvordan han skulle opsøge færten fra der hvor han først fik den og lige som søge op og videre hen langs paneler og andet. Det var svært for ham… og for mig. Jeg blev en smule forvirret over det, men da Caddy ikke sådan tog notits af at jeg var forvirret, han var mere opsats på at finde det ”ofre” og få sin belønning. Og endelig fandt vi hende – gemt inde bag andet træ, nok omring 8-15 m. derfra og i en hel anden retning og ned ved gulvet – ikke oppe ved loftet, som både Caddy og hund nr. 2 mente! Hmmm… Hold da op!, hvor fik jeg lært noget og mon ikke Caddy også fik vendt et par hjerneceller eller to oppe i hans hundebur? Det vil tiden vise, til næste gang vi skal eftersøge et sådant område.

 

Da alle teams, der havde været med på Optimira var færdig med at eftersøge området, var kl. over 15.00 og kurset ved at være færdigt. Vi kørte til vores base, hvor vi fik noget at spise og fik talt med de andre, der havde trænet andet sted og andre momenter. Folk skulle til at vende næsen hjemad, nogen skulle helt til Sjælland, Bornholm og Fyn, andre havde knap så langt hjem og de dygtige instruktører skulle med fly hjem til Holland og Tyskland.

 

Da de kom hen for at sige farvel til os, og gav hånd, sagde Resi Gerritsen til mig: ”Good luck with your labrador, you have a very great dog!” Jeg blev både stolt og glad J Og Ja! Jeg syntes bestemt også at min 17 mdr.unge labrador er dygtig. Han har klart fortjent at holde fri indtil på fredag hvor vi samles til spor og terræn rundering med hundevenner.

 
Desværre fik jeg ikke selv taget særlig mange billder fra weekenden, som sædvanligt syntes jeg det er lidt svært både at koncentrere sig om sin hund og så også tage en masse billder. Har et par stykker som jeg lægger ind senere og håber så at få tildelt nogen af Caddy, som jeg ved andre har taget.

 
27. maj 2009
 
Ja det er jo for dårligt at jeg ikke har opdateret herinde siden d. 8. maj. Har også lidt dårlig samvittighed.  
 
Det  er T I D E N der driller mig, kan simpelthen ikke nå det hele, hvor gerne jeg end ville. MEN inden længe - forhåbentligt, så får jeg masser af tid ;o). Den 24. juni, skal jeg til min sidste og afsluttende eksamen i pædagogik og natur - om mindre end én måned, SÅ er jeg færdig med min uddannelse til pædagog, og skal ikke længere køre helt ned til Gedved seminarium for at få undervisning og heller ikke længere skrive den ene opgave efter den anden + forberede mig til eksamen, så skal jeg "bare" arbejde ;o) Den 26. holder jeg dimmensionsfest sammen med mine studiekammerater og sikke vi skal feste. Lørdag d. 27. skal jeg lave absolut  I N G E N T I N G :o), (ud over måske at træne lidt hund).
 
Her i weekenden skal Caddy og jeg - som jeg skrev under d. 8. maj, på internationalt ruinsøgskursus, her i Aalborg. Jeg glæder mig rigtig meget til at få en masse ruinsøg, samt ny viden og være sammen med en masse andre redningshundeføre + deres hunde. Jeg skal nok love, at få opdateret herinde, om hvordan det hele så gik.
 
Vil slutte nu og ønske Jer alle en herlig solrig Pinse... husk nu at se den danse ;o)
 
 
8. maj 2009
 
Caddy og jeg skal i Pinsen på et ruinsøgs-kursus, med internationale instruktører fra Holland og Tyskland.
 
Det er Redningshunden-Danmark der er arrangør for kurset, som har det formål at indhente ny viden til Danmark, if. til at uddanne en hvalp, til  indsatsklar redningshund, i internationale opgaver.
 
Der vil være teori og praktik, både i træning af ruinsøg, i problemløsning og i indsatstaktik ved jordskælvs- indsatser.
 
Jeg glæder mig utrolig meget til dette kursus som kommer kort efter jeg med som observatør på Øvelse Danex 2009 uden Caddy. Denne gang er det med ham og en masse andre hunde og deres føre, fra hele landet.
 
Det går så utroligt godt med Caddy, i stort set alle momenter i hans uddannelse til redningshund, (spor, terrænrundering, bygningssøg, ruin og færdighedsbanen). Jeg har så og sige ingen problemer overhovedet med ham... noget jeg næsten ikke tør skrive, da det er for godt til at være sandt. Er dog udemærket klar over, at der kan og nok også vil komme perioder, hvor tingene ikke helt vil lykkedes for mig/os. Men lige nu er bare glad og stolt, mens jeg ydmyg og stille glæder mig over hans arbejdsiver og evner for redningshundeuddannelsen.
 
Han er faldte helt til i hans nye hjem. Men har jo også - lige siden han var en helt lille hvalp, været vant til at flytte rundt fra det ene sommerhus til det andet og nu - endelig har vi fået vores base.
 
Herunder lige et par af de nyeste billeder af Caddy. Hos os må man godt ligge i sofaen og også have "mors" sandal med sig, når man kun putter med den ;o)
 
 
 
27. april 2009
 
Aalborg beredskab har i weekenden fået 3 nye redningshund.
 
Tillykke til:
  • Vivi m. Ozi
  • René m. Pepsi
  • Karina m. Salsa

Ligeledes er der to af redningshundene der har været oppe og mønstre, også de bestod. Tillykke til:

  • Herman m. Chili
  • Torben m. Nico
I er bare så seje!
 

 

20. april 2009
 
Jeg har i weekenden været i Næstved, på Øvelse Danex 2009, arrageret af Næstved Brand & Redning., for redningshundetam til national indsats, inviteret som observatør.
 
Formålet med øvelsen er at sikre, at nationale redningshundeteam kan skærpe/vedligehold deres færdigheder, selvstændighed og samarbejdsevne, så det fortsat gør dem egnet til national indsats.
 
Øvelsen var opbygget af en række sammenhængende opgaver, inddelt i momenter på 6, hvor fire teams med 1 teamleder og 4 hundeføre i hvert. Der var deltagere fra både Roskilde, Odense, Frederikssund, Storkøbenhavn og Aalborg.  Alle team blev bedømt af bedømmer.
 
Der var en øvelsesleder/indsatsleder, næstkommanderende, figurantleder og øvelses ansvarlig.
 
Vi startede fredag med ankomt til Næstved Brandstation, hvor vi blev modtaget, indskrevet og indkvateret på en skole, andre på brandstationen. Hundende skulle være i hundebilerne. Dernæst blev der budt velkommen af øverste ansvarlig og en række praktiske oplysninger blev meddelt., inden vi fik sitationsmeldning at vide, som indtil nu havde været hemmelig.
 
Situationen var, at Næsted kommune i det forløbne døgn, var ramt af en del hændelser, som havde trukket store veksler på redningsberedskab og politiet og havde derfor bedt frivilligstyrken om assistance. Så de frivillige redningshunde skulle løse opgaver, hvor de blev indsat i eftersøgnings hold, på anviste områder samt løse beredskabsfaglige opgaver på indsats områder. Områder var:
  • Novenco fabrik
  • Næstved Sten & Grus
  • Dalum Papir fabrik  
  • Ardagh Glas
  • BonBon Land
  • Garderhusarregimentet 
For holdledere og observatører var der om aftenen uddannelse og introduktion til øvelsen, hvor bla. håndtering af stress, arbejde i uprøvede holdsætninger, fagligt redningshundearbejde, håndtering af udenforstående og  tilskadekommende samt uddannelse af holdlederindholdet, hvor ledelse, skitsetegning, kort og kompas blev gennemgået.
 
At jeg som observatør havde muligheden for at følge et team hele weekenden, se og opleve hvordan kommunikationen imellem de mange led gled, få opfrisket HAT uddannelsen, en masse nyt uddannelsesmæssigt og været socialt sammen med masser af andre redningsbyer og hunde samt dem i den anden ende af snoren, har været helt utroligt lærerigt og givet en masse til mig, for Caddys fortsættelse af hans uddannelse til redningshund. Det har været noget af det bedste jeg indtil nu har oplevet som redningshundeføre... og det enda uden Caddy. Men jeg vil da glæde mig utroligt til, at han en dag skal med på sådanne ligende øvelser.
 
Jeg kunne have haft Caddy med, hvor han så kunne blive miljøtrænet og socialiseret. Men da han i forvejen er godt trænet i dette, valgt jeg at lade ham blive hjemme ved Dingo og John og selv tage afsted. På den måde kunne jeg bedre koncentere mig om at være observatør på det hele, ikke bekymre mig om ham og måske havde fået dårlig samvittighed over, at han i længre perioder måtte blive i hundebilen, hvor han ikke kunne være med på momenter.
 
Jeg har taget en del billeder, som er uploadet og kan ses i mit Pisaca album >>> 
6. april 2009
 
Ja det er altså ikke fordi der ingenting sker i Caddy's liv, at der ikke er opdateret siden d. 13. marts - tværtimod. Men som jeg har skrevet tidligere, så har jeg haft prioriteret opdateringer herinde nederst pga. travlhed med min pædagog uddannelse og husbyggeri. Men nu får I lige det seneste nye her.
 
  • Færdig og veloverstået bachelor eksamen - mangler nu kun sidste og afsluttende til juni, inden jeg er helt færdiguddannet som pædagog :o)
  • Flytter ind i vores nye hus i disse dage og bruger nok det meste af Påsken til at komme til rette :o)
  • Vi træner som som vanligt hver mandag i redningshunderegi.
  • DcH træningen er flyttet fra lørdag formiddag, til tirsdagen aften = sommertræning
  • IRO/Fælles træningen er som vanligt søndag.
  • Caddy går igen igang med sportræning 2 x ugentligt efter Påsken.
  • Svømmetræning nu, 1 gang ugentligt sammen med Dingo og anden hund.
Ellers er jeg lige blevet færdig uddannet = vedligeholdt min egen redningsuddannelse som redningshundeføre i Aalborg.
 
I lørdags blev vi indsat i en lille øvelse med hunde og andre frivilllige ved beredskabet - brandfolk i øvelse LADRØR. Hundene skulle eftersøge områder i Ruinbyen i Rørdal. Caddy var i et team bestående af 2 uddannede redningshunde, hvor han blev sendt ind som 3. hund, (når de to andre havde makeret "nødstedte" - figuranter), og hvor jeg var sikker på at han blev tilstrækkeligt udfordret, men samtidig ikke mere end han fik succes.
 
I en bygning på to etager, hvor han under en tidligere træningsaften havde prøvet at eftersøge og fundet en figuranter i stueetagen, fik jeg at vide af holdlederen, at de uddannede redningshunde havde makeret én "nødstedt" i stue etagen og én på 1. sal.
Jeg sendte Caddy ind af døren, ude fra bygningen og han løb hurtigt ind, fandt ret hurtigt hvad han var kommet for og gav  en fin halsgivning. For 1. gang gik jeg ind, mens han skulle blive ved med at gø og blive ved figuranten, (figuranten plejer at aflevere hans belønnning, hvor han så selv løber ud med den til mig igen). Men denne gang havde figuranter ikke nogen belønning til ham og jeg gik ind og gav, (uden at Caddy blev opmærksom på det, bøtten til figuranten, alt imens han gøede). Figuranten gav så tilslut Caddy bøtten og vi gik ud af bygningen sammen. Det er dette moment der trænes frem mod -  at Caddy kan blive ved figuranten, uanset hvor han makere og vente, blive ved med at give hals indtil jeg kommer. Så det var bare så flot af ham :o)
 
Jeg tænkte at han sagtens kunne tage næste figurant på 1. sal, også selv om han ikke tidligere havde søgt på den etage tidligere. Jeg sendte ham op, neden fra enden af trappen. Jeg kunne høre han snuste rundt deroppe, (bygningen er en åben bygning uden vægge - med masser af vinduer og rum. Det kan være svært for hundene at lokaliseret hvorfra færten kommer). Han snuste flot og selvstændigt et godt stykke tid og jeg kan tydeligt høre at han er meget ivrig.Han kommer så efter et stykke tid, hen til trappen, kikker ned på mig. Da jeg har fået at vide, at der er en figurant gemt der oppe, så viser jeg ham igen med min arm hvad jeg ønsker af ham, samtidig med at jeg siger: "runder". Han går strakt igang igen, og efter et par sekunder gør han højt, men på en måde som han ikke tidliger har gøet på. Holdlederen er der desværre ikke, så jeg går op og ser han står og gør mens han kikke opad i loftet, men der er INGEN figurant. Jeg kan næsten regne ud - at han har fært af figuranten, men at denne ligger på 2. sal. Så jeg er altså blevet fejlinformeret :-( Men jeg vælger at sender ham hurtigt op af næsten trappeafsats - på 2. sal). Han løber lige op og finder lynhurtigt figuranten, lige oppe ovenover hvor han gøede på 1. sal. Det var altså på sin vis ikke forkert det han lavede, han havde bare aldrig tidligere skulle op af så mange trappeafsnit og søgefør. Under de korekte informationer, ville jeg ALDRIG havde ladet ham søge på et sådant nivea endnu. Men han klarede jo opgaven - faktisk meget mere flot end forventet og if. til hvad han nogensinde tidligere havde prøvet. Og det kan nok være, at han kunne give hals ved figuranten da han så først var oppe ved hende. Hun sad ovenikøbet på gulvet og han stod flot og gøede, indtil jeg kom derop uden at berøre hende. Hun fik bøtten af mig og belønnede ham. Sammen løb vi ned og han fik resten af indhold i bøtten og en masse ros og klap. Flot klaret af ham - trods opstændighederne!   
 
Senere på dagen, fik alle hundene (de som ønskede det), mulighed for at afprøve vores nye seler til op og nedfiring. Caddy prøvede og han kom, så han hang i hovedhøjde med mig og der blev han belønnet. Det syntes han i 1. omgang ikke var det aller fedeste, ikke at have fast grund under poterne. Men efter et par minutter med hygge og godbidder, så gik det helt fint og han kunne enda logre :o)
 
God og lærerig lille øvelse.  
 
Vi ønsker alle vores to og firebenede venner en rigtig dejlig Påske
 
 
13. marts 2009
 
Beklager igen, at jeg ikke har fået opdateret siden d. 27. februar mht. nyheder, jeg prioriteret uddannelse af både mig selv og min hund højere end opdateringer.
 
Men her kommer lige et kort oprids af hvad Caddy og jeg har bedrevet tiden med, ud over vores spor træning 2 x ugentlig, redningshunde træning om mandagen, IRO træningen om søndagen og DcH træning om lørdagen:
 
Weekenden fra d. 6. - 8. marts tog vi sammen med "kollegaer" fra både Aalborg, Holstebro, Halsnæs, Vesthimmerland og Odense på træningweekend til Tinglev ruinby. Det er 2. gang Caddy er med på den form for TW, 1. gang var han bare 13 uger, så med et års træning bag sig, var der flere af ruinområderne han kunne trænes i, end sidste år.
Kort fortalt var Caddy i løbet af weekenden i bådeden lille ruin, brandhuset, fængslet, den gammel prøvekælder, div. andre bygninger og jordskælvsområder og i den store prøveruin. Det gik over alt forventning og jeg er tilfreds med hans præstation. Jeg fornemmer mere og mere at jeg har fået mig den "tænd&sluk" brugshund  jeg har ønsket mig, for i hans pauser hvor han kom op i hundenbilen for at hvile og jeg skulle være figurant for de andre hunde, har han været god til at koble fra og når han igen skulle på, så var han klar uden at virke stresset.  
Beklager INGEN billeder fra weekenden - det var arbejdet og ikke fotografering der var fokus på ;O)
 
Jeg opdatere resten senere - min server er ustabil heroppe på Lars Tynds.... Mark
 
16. marts 2009
 
I får altså ikke alle de opdateringer jeg i 1. omgang havde tænkt mig I skulle have, grundet travlhed. Men alt i alt, går alt simpelthen helt forrygende med Caddys uddannelse til redningshund. Der trænes i alle momenter: Spor, terrænrundering, ruinsøg, bygningssøg, færdighedsbane og lydighed. Alt træning er bygget op mhb. på at bestå redningshundeprøve efterår 2010, og vi er godt på vej :O)  Kik forbi galleriet, der ligger billedeserie samt video fra i går.
 
Jeg har også supertravlt med min pædagoguddannelse, har lige afleveret min bachelor og skal til mundtlig eksamen i den, d. 2. april. Igang med af forberede mig til den, så jeg må sige der emmer af travlhed i det lille sommerhus og glæder mig vildt til, at den del af min eksamen er overstået, samt at vi er flyttet i vores nye hus i Påsken. Så er der bare et par måneder til, samt sidste og afsluttende pædagogik/naturfags eksamen i juni inden jeg - forhåbentlig - kan kalde mig for pædagog :o) Det bliver SÅ skønt, at få tid til at koncentrere mig om nyt job, familie, venner, bekendte, hus og hund/e og have focus på den del af mit liv noget mere intens.
 
"Nogen kalder mig Goofy jeg lystre ikke det navn og fortstår slet ikke hvorfor?
 SÅ vidt jeg ved, er ham der Goofy en Walt Disney tegneserie figur, som er totalt fjollet, lidt naiv, klodset og en smule dum, men ellers sød og venlig.
Vuuff-Grrrr.... Jeg er ingen af dele... Johh! sød og venlig, og ja naiv eller tossegod - tror jeg på det gode i alle mennesker og hunde, indtil det modsatte er bevidst, for så mister jeg godt nok tillid til dem og SÅ kan de rende mig... Ellers er jeg let til bens og yderst intelligent ...SÅ VED I DET og mit navn er CADDY"! 
27. februar 2009
 
Ja så er jeg her igen og det er ikke fordi der ikke er sket noget, jeg ikke har fået opdateret herind. Det er primært pga. travlhed og influenza :(
 
Men influenzaen er overstået - det var også en drøj omgang, men min travlhed er ikke slut... Den slutter måske aldrig! Jeg har lige lidt for meget om ørene i øjeblikket, husbyggeri (selvom det ikke er os der bygger er der en masse beslutninger og vigtige overvejelser), afslutning af mit pædagogstudie, hvor jeg pt. skriver de sidste linier på mit bachelorspeciale og skal forberede mig til de sidste to mundtlige eksaminer - bacheloreksamen og pædagogik/naturfags eksamen... og SÅ forhåbentlig d. 29. juni 2009 springer champagnepropperne og jeg skal ud og tjene en "masse" penge ;) Kik med hvad jeg bl.a. har lavet i mine BA-pauser>>>
 
Vi flytter også ind i vores  dejlige nye hus, som også er ved at være indflytningsklar - forhåbentlig i Påsken, hvor vi begge har rimeligt med tid til det. Kik med i hvor langt vi nu er med Hus-byggeriet her>>>
 
Ellers går det bare fremad med Caddys uddannelse til redningshund, han bliver så dygtig til at give hals ved figuranter og har efterhånden mange små forskellige artede søgeopgaver, både i bygninger, ruinen og er også så småt i gang med terrænrundering :) Spor går vi 2 gange om ugen og er jo også i gang i B-klassen i DcH, så det er ikke fordi han ligger og bliver inaktiv skulle jeg hilse og sige ;) 
 
I går var vi med torsdagsholdet til træning i Rørdal - vi havde fået lov at træne med dem, da jeg ikke - pga. influenzaen i sidste uge - havde kunnet træne på mit mandagshold. Han var bare så super dygtig, havde bl.a. 2 små søg op i Hotellet, hvor der er en stejl vindeltrappe op og som ikke er belyst. Han gik i fint tempo op og ned uden af være bange, hvad han i starten havde været. Desuden var han for 1. gang i togvognen som står nede bag ved ruinen og bygningerne. Redningsfolk, som var der, også for at træne med deres materiel, havde oplyst den for os, og Caddy fik lov at se en figurant gå ind med hans bøtte og blev så båret op, (der er temmelig langt op og jeg ville ikke at han skulle spring så højt). Han løb lige ind i den og fandt figuranten og gav flot hals :) Kom glad ud og skulle så bæres ned igen med hans bøtte i munden. Det er altså ikke helt nemt at bære en super stolt og meget glad labbedreng med ben alle vegne og som vejer 34 kg. Så næste gang vi prøver det, så får han indhold i bøtten, inden han bliver båret ned, så er han helt sikkert mere rolig i bærefasen... for det plejer han at være - blot ikke med en bøtte med leverpostej i munden :) (TAK FOR TIPPET MARIANNE).
 
Vi går også stadig til svømning 1 gang hver 14. dag og Dingo har naturligvis været med, da jeg faktisk kan have 3 hunde med for samme pris. Det gik også bare over alt forventning, Dingo nød at få rørt hans gamle muskler i vandet og han blev som en odder der. Han har også altid elsket at svømme. Men jeg skal passe på at han ikke overbruger hans muskler her i starten, da de ikke er vant til det og er lidt skrøbelige kan jeg fornemme, så han fik ikke helt lov til alt, han ellers gerne selv ville - vi tager den lige lidt med ro. Caddy den sorte vandrotte, svømmede i samtlige 30 min. og fik rigtig brugt alle sine muskler og lavet en masse gode vendninger i vandet og får derved styrket både muskelgrupper og led. Det er altså bare super med X-svømmecenter.
 
Ellers står weekenden igen i træningens tegn. Både DcH og IRO træning venter forude - herligt :)
 
God weekend derude og I nyder vel at foråret er på vej?
 
18. februar 2009
 
Jeg starter lige opdatering, med en helt fantastisk nyhed.
 
Min "gl." kelpie og brugshund Dingo, har været på ferie heroppe siden d. 6. februar, da vores venner som han bor hos, skulle på skiferie. Til de der ikke ved det, har Dingo boet hos dem i et par år, grundet problemer mellem Bowie, og ham. Da Bowie på daværende tidspunkt var ung og under redningshunde uddannelse, og Dingo ved at være på retræte som brugshund, var det optimalt at han flyttede ned til dem, (trods mit store savn af ham). De har et meget stort kendskab til kelpien og har bl.a. haft hans far Tim.
Men situationen blev jo en anden, da jeg mistede Bowie pga. hans sygdom et ½ år efter at Dingo var flyttet. Men jeg fik jo ny brugshund primært til uddannelsen som redningshund - Caddy drengen her :o). Og i de forløbende 1½ år har Dingo været på ferie hos os, og i de perioder har han dermed været sammen med Caddy og der er overhovedet ingen problemer imellem de to.
Det har aldrig været en hemmelighed, at jeg - hvis jeg overhovedet havde haft den viden, at jeg desværre skulle miste Bowie så kort tid efter, at jeg fik tanken om, at de to kamphaner var nødt til at skilles... ja så havde jeg aldrig ladet ham flytte. Jeg har savnet den hund mere eller mindre konstant, trods min viden om, at han har haft et par helt utrolige dejlige år hos vores venner, Disel og deres børn.
 
Men kort fortalt ringede de så i går, efter at deres skiferie var slut, og i stedet for at sige, at nu ville de hente Dingo, så spurgte de om jeg ville have Dingo tilbage? Sikke dog et meget dumt spørgsmål! Der var ikke noget jeg heller ville end det :o)
 
Så i skrivende stund, ligger der nu ikke bare et langt sort flapøre ved mine fødder, her ligger også et lidt mindre og kortere, men lige så dejligt brunt stritøre. Side om side ligger de to, som nu er blevet fine venner :o)
Hvilken lykke og kan man ønske sig nogen bedre venner end Anette og Bernhard, som har så meget varme i deres hjerter - 1000 TAK FORDI I ER SOM I ER - NOGEN HELT FANTASTISKE MENNESKER.
Og I skal nok få lov at få ham på ferie, han vil nyde at komme ombord på Dana sammen med Jer, Helena, Johanne og den dejlige blå sky Disel.
 
Dingo bliver dog 11 år i april, så han er gået på pension... selvom han dog ikke er helt enig med mig i det ;o) Men hans muskler er ikke hvad de har været, så han skal ikke løbe og spring mere end hvad han selv gør når han er fjoget, og det er han heldigvis stadig meget. Vi laver lidt lydighed øvelser i haven, lægger små spor og laver lidt hjernegymnastik, det er jo aldrig nogen skade til. Ellers skal han bare nyde sin pensionist tilværelse hos os i forhåbentlig mange år endnu. HVILKEN LYKKE :O) 
 
14. februar: Træning i DcH Dronninglund, hvor vi for 1. gang havde en lille rundering ud på et helt åbent stykke. Caddy havde 4 udslag ca. 50 skridt ude og  2 til hver side, med en helt utrolig flot halsgivning ved figuranterne ved hvert udslag. Sikke en glæde han udviste og sikken en fin fart der var på. Jjeg er fuldt ud tilfreds med den præstation. Ellers gik træningen meget bedre end de sidste to lørdage og han havde ingen ture ud til de andre hunde, for at hilse på dem, selv om han faktisk havde muligheden for det. Så det ser ud til, at han er ved at forstå: "fy, fy nej nej det må man ikke"!
 
15. februar: Kørte til Fussingsø for at mødes med et par fra beredskabet, for at træne spor og rundering. Caddy gik for 3. gang og 1. gang i skov, et fremmede spor - dog uden figurant i enden. Et ca. 400 skridt langt spor, med mad i næsten hvert et fodspor og uden genstanden, men med mange vinkelrette knæk og buer. Det sneede ret meget, så da jeg satte ham på sporet, var alt hans morgenmad begravet i en let snedyne. I starten forsøgte han at grave dem fri, men efter et par meter opgav han og han fik lov at gå sporet uden at tage dem... og jeg må sige, at trods hans fart, (som stadig er høj), så havde han sin sorte snude i hvert et fodspor og tog alle knæk og buer praktisk talt perfekt :o) Han gik lige over et enkelt vinkelret knæk, men vendte selv tilbage og gik videre uden, at virke synderligt forstyrret. SÅ jo, her var der også en glad hund og en glad føre.
 
De to andre hunde gik hver 2 ID-spor. Jeg ville gerne have en lille rundering med 4 udslag bare på baglinien,  i skoven og halsgivning hver gang selvfølgelig. Igen - efter vores succes i går i DcH, måtte jeg forsøge med ham igen, bare nu i en - for ham ny skov, ikke tæt og med synlige figuranter løb han hurtig ud og gik igang med en kraftig og meget fin halsgivning. SÅDAN! Med dette her, bliver vi bare ved et stykke tid, så halsgivning og metode sidder godt "klistret" fast og der er indkørt et godt fundament til den fremtidige terrænrundering ;o)
 
16. februar: Træning med redningshundene på Brandstationen på Thomas Boss gade i Aalborg. Igen et nyt sted for Caddy, hvor han havde 3 små søg i en kælder, med mange rum og lang gang og med lyset tændt. Han så figurant gå ned ad trappen med bøtten - men ikke hvor, (vi havde aftalt at hun skulle gå ind i 1. rum til højre og stå der). Caddy løb lige derned og efter få sekunder kom der en mega halsgivning. Jeg tor at han elsker at høre sig selv i rum hvor der er lidt genlyd. Han gøede meget højt og med en flot standhals, som jeg dog stadig ønsker skal blive bedre, for det kan jo altid blive bedre... Fik sin bøtte med belønning og løb op til mig igen. Super stolt var han.... og jeg lige så.
2. gang, gik figurant ind i rummet ved siden af. Jeg sendte igen Caddy ned og han løb og søgte rundt i kælderen kunne jeg høre oppe fra. Kom op til mig igen efter et par minutter og jeg sagde kort: "ned" og viste med tegn, at han skulle ned igen og han løb ned og søgte igen, efter kort tid kom han ind i færtområdet for ham, og startede igen hurtigt med en super flot halsgivning. Dog berørte han figuranten meget let, hvad jeg ikke ønsker han skal gøre. Men han blev så super glad over at finde hende, han er stadig meget hvalpet. Måske havde nivuet været lige en tak for svær, så vi fik figurant til at gå ned igen - denne gang igen ind i 1. rum og jeg sendt ham afsted og på et splitsekund startede halsgivning og UDEN at berøre fig. SUPER afslutning.
 
Vi byttede med det andet hold og gik over i garagen, hor alle brandbiler og andet redningsmateriel står. Der er der en del færtafledning, pga. ventilation, så det er sværer for hunden end man lige umiddelbart tror. Da det blev Caddys tur, så han figurant gå med hans bøtte - men ikke hvor. Hun havde gemt sig ca. 4 meter inde, bag en brandbil - men synligt. Ingen problem for ham. 2. forsøg, fig. lidt længere ind og stadig synlig - ingen uden problem - flot halsgivning og uden berøring. SLUT! ikke mere for den aften, op i bilen og blive nusset og klappet og skamrost, vi andre ind i frokoststuen for at drikke kaffe og spise kage og påskeæg.
Igen en god træning sammen med de andre teams og af labbedrengen.
 
12. februar 2009
 
Har ikke fået opdateret herinde siden d. 4. februar, og det er ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, mere fordi jeg for det 1. har haft susende travlt og for det 2. for en gang skyld har været syg. Noget jeg ikke plejer at døje ret meget med - heldigvis. Men i 3 dage har jeg lagt underdrejet med infektion i mave og en hovedepine, så jeg næsten ingen stedet har kunnet være... et godt tegn, vil nogen nok sige ;o)
 
Nu er jeg på banen igen og kan skrive lidt nyt her.
 
Torsdag d. 5. var jeg i Horsens til vejledning på mit bachelor og besøg hos famile. Om aftenen besøgte jeg Redningshundene i Brand & Redning i Horsens, mit gl. træningssted hvor jeg trænede med Bowie,  inden vi flyttede til Nordjylland. Det var rigtig hyggeligt og Caddy havde et lille bygningssøg med en helt ny figurant og det gik bare SUPER godt.
 
Fredag d. 6. hentede jeg Dingo, min super dejlige kelpie hos min venindes forældre. Han skulle med hjem og på ferie her, indtil mandag d. 16. eller tirsdag d. 17., hvor de henter ham igen.... hvis han vil med dem hjem altså ;o)  
 
Lørdag d. 7. var vi for 2. gang til træning i DcH i Dronninglund og Caddy opførte sig noget bedre end 1. gang. Der var langt mere ro på ham og koncentrationen højere, så vi fik trænet lineføring, stå, sid og dæk øvelsen, samt feltsøg der bare ikke gik helt så godt. Caddy stak af over til et par andre hunde, med genstanden han først havde fundet i et ellers flot søgearbejde. Han tror i hans unge naivitet, at alle vil lege og er hans bedste ven. Han var heldig igen, at han ikke fik en "på frakken", for det kunne han lige så godt have fået. Jeg bliver noget SÅ SUR, men det kan jeg bare ikke bruge til noget i lige den situation. Kalder på ham og når han har været henne og vende hos de to hunde, der ovenikøbet var hanhund, så kommer han noget så elegant hjem og sætter sig pænt med sin genstand.... Hvad skal man sige til det: "Dyyygtig dreng"? Nej, men jeg skal heller ikke skælde ud, når han jo så dog trods alt kommer hjem. Hmmm... det  skal der arbejdes med!!!! Men det skal nok blive bedre, jeg er jo en jubel optimist :o) Til slut lavede vi figurantarbejde, hvor han løb ud til en - igen -  ny figurant og havde en flot halsgivning, så noget var der dog gået super godt.
 
Søndag d. 8. Skulle jeg have trænet sammen med redningshundene i Aalborg, som havde inviteret redningshundene fra Svendborg, meeeen jeg var blevet syg, noget  jeg så faktisk næsten aldrig er og jeg har så lagt på langs indtil i går. Så Caddy og jeg missede også vores faste redningshunde træning om mandagen ØV!, men det kan ikke nytte at træne hund, når man er syg, det bliver der kun noget skidt ud af.
 
I går onsdag d. 11., var jeg så rimelig frisk igen, så Caddy fik sin svømmning som planlagt - noget han nød meget. Vi havde inviteret Tikki, Carina Graversens skønne malinois til at svømme med, da den havde fødselsdag - 10 år, og Carina havde talt om at hun også ville til at svømme med hendes hunde. Så chancen bød sig, og da man for samme pris må svømme med 3 hunde, var det oplagt. 
 
Natten til i dag torsdag d. 12., vågnede John og jeg ved at Caddy gøede som en afsindig. Jeg var lige ved at rejse mig op og sige "dyyygtig hund" og give ham en kæmpe godbid, da det var den flotteste halsgivning jeg længde havde hørt, (selvom han er ved at være rigtig god til det efterhånden). Sagde dog at han skulle lægge sig, troede at det var vinden eller egern, som nogen gange løber rundt om natten oppe på taget .Men han blev ved med at gø og Dingo startede også og vi stod så op fordi vi syntes vi nu hørte skud... troede vi. De lød højere og højere, vi kikke ud gemme vinduet og så ikke ret langt fra vores sommerhus, flammer stikke op over træerne og SÅ vågnede vi rigtigt op, da det gik op for os, at genboens sommerhus stod i flammer. John ringe 112 og vi gik ud for at se hvor nøjagtig det var og blev rimeligt overbevist om, at der ingen var i huset, (ingen bil - gik naturligvis ikke ind - totalt umuligt og meget dumt). Fik vækket et ældre ægtepar, som dog lige var vågnet,. Vindens retning var mod deres sommerhus og gløderne fløj lystigt rundt, ikke helt ufarligt. I løbet af 15 min. var brandvæsenet der og da var huset nærmeste totalt nedbrændt, men de skulle naturligvis efterslukke og holde brandvagt.
Syntes godt nok det var et par dygtige hunde og er lykkelig for at der ikke er kommet nogen til skade - puha!!! Sikke en nat. Hjem igen og få sovet et par timer mere indtil vi stod op og og resten af dagen så skulle være i rejsegildets tegn.  
 
I dag torsdag d.12 - rejsegilde,  efter nattens hundebrandalarm, er det  meste af dagen gået med, at forberede det lille rejsegilde vi skulle have haft før jul og som nu endelig er blevet afviklet. Se lidt billeder fra dagen her >>> Herefter havde vi besøg i vores sommerhus - en hyggelig dag, hvor begge hunde har leget med et par glade og søde børn og gået lange ture ved vandet også.
 
Ellers hygger vi os rigtig med at være i selskab med Dingo, det er simpelthen en fornøjelse at have ham her og der er overhovedet ingen konflikter af nævneværdig art. Caddy har fundet ud af, at Dingo altså har flest mandater, og det gør ham ingenting, så de leger og løber sammen og det er altså helt utroligt at den gamle Dingo på næsten 11 år, stadig tér sig som en unghund ind i mellem... når det passer ham ;o) Se et lille galleri jeg har lavet med de to hunde her >>>
 

4. februar 2009

Ugen startet med træning på Beredskabsskolen i Rørdal. Det er nærmest en lille by med ruiner, bygninger, hotel (højhus i 3 etager),en masse biler og andre bygninger bla. brandhus og en rundbuehal med materiel og brandbiler. Caddy har ikke været der særlig mange gange endnu og slet ikke alle steder i området.
 
Vi startede med et træne halsgivning i rundbuehallen. Helt nyt miljø, hvor lyden kan runge noget og lyset gik ind i  mellem ud og dermed blev det bælgmørkt. Figuranten arbejdede med ham og han havde 3 gode momenter á 2 gange med halsgivningsøvelsen, hvor figuanten bevægede sig rundt imellem biler og materiel og når hun stod stille så gøede Caddy. Afslutningsvis får Caddy en bøtte med låg, (mange i beredskabet bruger disse bøtter da de er holdbare og kan indeholde mad og hundene kan få en bærefase fra figuranten hen til hundeføren, som dermed afslutter øvelsen med belønningen fra bøttens indhold.
 
Herefter gik vi til huset med 2 etager inkl. kælder, hvor han kun har gået rundt i en gang tidligere sidst år, sammen med mig. Han så figuranten gå ind i huset med hans bøtte og placere sig i stue etagen, for både ham og jeg et ukendt sted - dog ikke gemt væk bag noget. Jeg sendte ham udefra, (det skal man) og han løb lige ind og efter få sekunder gøede han. Jamen jeg var stolt og glad og det var han godt nok også, da han kom løbende ud til mig, med hans bøtte med guf i og vi sammen nød succesen. Han havde et lille søg mere, hvor figuranten var placeret - stadig i stue etagen, hvor han igen ser figuranten gå ind, men ikke hvor, og han løb igen ind og gøede godt. Dygtig labbe dreng.
 
Afslutningsvis - efter en pause i bilen, gik jeg sammen med Caddy og Karina med Salsa en dejlig ung bordertæve, op i hotellet - med en snæver vindeltrappe og i 3 etager. Der var bælgmørkt, lyset kunne vi ikke få til at fungere, vi havde bare vores lygter på hjelmen og hundenes lygter i halsbåndet. Vi gik rundt og hundene fik lov at undersøge det under kontrol, da der er en del steder hvor de kan komme til skade, hvis vi ikke lige er obs på det. Trapperne er stejle og flere af vinduerne var ikke skoddet til, så man skal lige være obs på dette. Men det gik over alt forventning og de to hunde kunne sagtens gå sammen og undersøge hotellet unden at være påvirket af hinandens tilstedeværelse, de havde nok i deres arbejde.  Det er skønt at mærke når Caddy er optaget og glad for det han laver og halen logrer stille frem og tilbage, så bliver jeg også bare så glad.
 
Rigtig god træningsaften i mandags og næsten mandag skal vi igen til Rørdal.
 
I går var fridag, men det var også tiltrængt efter daglig træning siden i fredags. Så han og jeg var på en lang skov/strandtur og hyggede med det og eller havde jeg travlt med at skrive på mit speciale som skal afleveres d. 13. marts... og det kan det jo hurtigt blive.
 
I dag var vi så ude og gå spor i skoven. Det er ellers ikke noget vi har gjort særligt tit. Jeg plejer at lægge hans spor på græs, brakmarker og i det hele taget på åben arealer med ens vegation og uden terrænskift. Men der skulle lige prøves noget nyt. Jeg gik gennem skoven og lagde guffer for ca. hver 5-7-9-11 skridt, (også et lille forsøg) og sporet var omkring 350 skridt. Jeg brugte tøjklemmer og vedhæftede dem i grenene så jeg var sikker på hvor jeg havde gået. Det var meget varieret terræn og kuperet, (mos, blade, lyng og nedfaldende grene), så alt var slet ikke som det plejer for ham... nogen vil nok mene det er alt for svært if. til hvad han er vandt til at træne på. Der var 4 buer og 2 vinkelrette knæk.
 
Jeg var spændt på hvordan han ville gå dette spor - især fordi jeg havde valgt, ikke at lægge guffer i hvert et hælespor. Han startede op ved pinden som han plejer - stille og rimeligt roligt, (især hvis jeg ikke fremmaner med min arm, at han skal "søge-spor", men blot siger det uden armbevægelsen, som kan virke som om han skal ud og rundere i terrænnet og han derfor får en turbostart... hvad han ikke skal have). Han startede pænt og kom op i fart hurtigt, måske også fordi sporet var helt frisk, (det havde bare ligget i ca. 15 min.). Jeg havde trillebørlinen på ham og holdt ham tilbage hvis jeg syntes det gik lige lovligt stærkt, og det gjorde det.  Det bliver han ikke påvirket af, men søger blot videre. Han tog alle buerne og de 2 knæk uden at gå over eller være i tvivl, med sammen fart som hvis han gik lige ud... og han tog alle guffer, dem skulle han nok sørger for blev fortærret.  
 
Jeg er tilfreds med hans spor i dag og han gik faktisk ikke hurtigere end han ellers ville have gjort med guf i hvert eneste hælespor. Jeg vil overveje hvad jeg kan gøre mere af... hvis jeg skal/kan gøre mere for at få ham ned i fart på sporet. Men vil dog alligevel blive ved med at lægge spor på marker/arealer med blød jord, hvor jeg kan lægge guffen mere dybt, og stadig med en guf i hvert hælespor og håbe på han med tiden vil gå bare lidt langsommere. Ikke fordi jeg ike kan følge med ham, men fordi jeg ved at der er en risiko for, at han kan gå over genstande, (når de er på) og måske misse knæk i svære terræn og if. til forskellige vind og vejrforhold.og måske få ham lidt mere ned i fart... det er under alle omstændigheder et forsøg værd.  Men dette her skovspor syntes han var sjovt og anderledes og det syntes jeg også, så ind i mellem er det godt med lidt andet.
1. februar 2009
 
Tid til lidt opdateringer igen. Ugen er næsten gået  og vi er lige kommet ind i en ny månede. Det er  ikke til at forstå hvor januar er blevet af, det går lige lovligt hurtigt syntes jeg... eller også er det mig som er blevet langsommere?
 
Mandag var der fast redningshunde træning i Hvorup. Caddy er startet i det små, med halsgivning af stående  figuranter rundt om og i den lille ruin . Men hovedfokusset er fortsat, at stabilliseret hans halsgivning og så mange forskellige figuranter i forskellige miljøer som muligt, inden hans skal ud i et disideret søgearbejde i ruinen. For det tror jeg ikke bliver et problem for ham. Jeg og instruktørerne ønsker at han skal  være så super figurantsikker og stabil i hans halsgivning, stå ved figuranten og gø, (uden at berøre og hoppe op af dem) og bliver ved med at gø, ind til øvelsen afsluttes med belønning af figurant. Det går fremad efter hver træningssession, så jeg kan kun være yderst tilfreds med min glade labbedrengs arbejde. Han syntes det hele er sjovt og spændende, og det er det jeg ønsker at han hele tiden skal syntes det skal være... 
Vi trænede også en smule på færdighedsbanen og lige nu har vi fokus på stiger.Han er blevet bedre til at forstå at han også har bagben :o) Vi er først startet med at træne på stiger nu, da han ikke rigtig har kunne koordinger hans bagben på dem før - han er føst nu motorisk er klar til dem. Ellers er han trænet på vipper, betonrør, ufremkommeligt underlag og balancebomme.
 
Tirsdag var fridag, hvor der "bare" blev gået ture og hygget.
 
Onsdag var Caddy var til svømning og svømmer nu fast 14. dag. Han er simpelthen VILD med det og er nærmeste ikke til at få op af vandet i den ½ time han er der. Han svømmetrænes med en såkaldt cvu-styret boldtræner, som gør at jeg via hans byttedrift kan opretholde en bestemt hastighed i vandet, intervaltræne ham og derved optræne og styrke muskelgrupper og øge hans kondition og skabe god koordineringer. Han vil med tiden vil blive presset ud i mere og mere, bla. i terrænrunderinger og ruin og bygningssøg. Jeg syntes det er vigtigt konditionstræne ham i vand for den modstand vandet giver på ham kan ikke opvejes ved andet arbjede som eks. at cykle. René Kilian som ejer X Svømmecenter, er altid til stede til at assistere ved evt. tvivlsspørgsmål.
 
Torsdag trænede vi en smule lydighed, fri v. fod, stå, sid og dæk øvelser i baghaven og gik ellers en laaaaang tur ved stranden, som han nu er så privilligeret at kunnne gøre hverdag, da vi bor 500 m. fra vandet. Der bliver ind i mellem, (når vi lige er uopmærksomme) jagtet lidt måger og andre vadefugle, selvom han godt er klar over det er strengt forbudt... Men han er jo stadig en glad og lidt uvoren unghund - LÆS teenager, som prøver lidt grænser af. 
 
Fredag trænede vi spor på brakmark, da jeg ikke kunne gå i blød jord pga. frost. Jeg vil ellers rigtig gerne gå i blød jord for at få ham ned i fart på sporet, så vi håber at frosten er af jorden i næsten uge. Men han gik sit ca. 300 skridt langt spor med 4 knæk, hurtig - men ikke hurtigere end jeg tillod, uden anmærkninger. Tog alle knæk meget flot og præcist - lige som jeg gerne vil have det. Håber at han med tiden kommer ned i fart - bare en anelse. Venter med at træne genstande på spor igen, da jeg vil have ham til at dække ved dem, istedet for at samle op. Så det er godt vi kun fik træne med opsamling af genstande i kort tid. Han tygger for meget på dem og jeg fik det råd, at det ville være nemmere at han skulle dække for genstandene, jeg vil få ro på ham og være sikker på at han lå i den retning på sporet han skulle gå videre i. Så trænede vi en smule halsgivning, men Caddy ville overhovedet ikke gø af Carina som var figuranten. Vi stoppede med at forsøge efter få gange og da vi havde oplevet et par gange tidligere at Caddy nærmest småsnakkede af/med Carina i stedet for at gø, som han ellers kan af andre figuranter, kom vi frem til en hypotese om, at han holder alt for meget af Carina til at han kan nænne at gø af hende ;o) Han har måske et andet forhold til hende, har været passet hos hende og hun var nede og se ham og være med i udvælgelsen af ham, da han bare 4 dage.  Det var lidt træls at stoppe med det på den måde, men da vi ikke havde andre figuranter lige i nærheden, at kunne få afprøvet om vores hypotese holdt stik, var der lige som ikke andet at gøre ved det den dag.
 
Lørdag skulle have været træning i DcH I Dronninglund, men chancen bød sig for at træne redningshund og kørte til Hvorup for at mødtes med 2 andre fra beredskabet. Vi fik træne med alle 3 hunde på hver deres niveau og denne gang gøede Caddy som jeg ved han kan, det var bare af en anden Karina en der starter med K og ikke C ;o) 
SÅ det var en rar fornemmelse at køre hjem sammen med ham.   
 
Søndag var vi 7 samlet fra beredskabet for at træne halsgivning, spor og terrænrundering i "Trekanten" ved Hals. Vi fik trænet i 4 timer og alle fik noget godt ud af dagen. Caddys halsgivning var igen super god og vi sluttede af med en hyggetur ved vandet. Han er kun inde og gø i korte perioder, da vi slutter hvert moment så snart han har gjort det super og det gjorde han hurtigt og kommer så i bilen for at ligge og "tænke" over hvor godt han har gjort sit arbejde. på den måde tror jeg på, at han ikke bliver presset unødigt. Han er ung og har tiden for sig og det er vigtig at få indarbejdet den gode halsgivning ved mange forskellig figuranterne, i mange forskellige situationer og miljøer, inden han han skal ud i en egentlig terrænrundering. 
 
I morgen er der atter forberedt en ny træningsuge for Caddy, vi skulle jo nødig gå og kede os ;o)
21. januar 2009
 
Det er et stykke tid siden der sidst er blevet opdateret herinde. Det er ikke fordi der ikke er sket noget i Caddy's og mit liv, det er simpelthen fordi mit døgn har for få timer.
 
Men kort fortalt kan jeg fortælle, at han er startet på et kombineret B/A hold i DcH i Dronninglund i lørdags. Målet med træningen i DcH regi er, primært hans redningshundeuddannelse. Der er mange momenter i DcH program der kan bruges i hans redningshundeuddannelse. På sigt har jeg dog også et mål med oprykning til A-klassen og konkurrence på Nordisk plan. Se Nordisk pogram her>>>
 
Vi havde en rigtig dum start, da der var to tæver der var løbske og mindst 50 andre hunde til træning på de 4 områder der ligger side og side. SÅ han var lige så snotforvirret som mange af de andre hunde. Det var 1. gang efter juleferie for alle, så der skulle snuses og hilses på, både de helt nye hund og også dem man ikke lige havde set længe. For ikke at få alt for mange konflikter med ham, valgte jeg at lave minimalt og bare lade ham lige se tingene an.
 
I Søndags startede vi på fællestræningen i beredskabet igen. Det er "strikket" sådan sammen, at det er kombineret så alle der ønsker det kan træne frem mod enten:
  • Redningshundeprøven/mønstring
  • Øvelse Danex/IRO missionreadiness
  • IRO-prøver og VM for redningshund
  • DM for redningshund
For Caddy's vedkommende er det redningshundeprøven vi træner mod. Momenter i fællestræningen så som lydighed, færdighed og figurantarbejde er fælles for alle hunde og hundeføre. Det er klart kontrollen, koncentrationen, præcisionen, forstyrrelser,  kontakt, samarbejde, driften og sikkerheden der arbejdes med. Målet i fremtiden er også her på konkurrenceplan.
 
I dag har vi været ude at spore. For 1. gang sporede Caddy på næsten bar jord - majsstubmark. Jeg havde lagt et ca. 300 skridt langt spor, med 3 knæk. Han går i en såkaldt "trillebørline", for at få ham ned i fart og få præcision og koncentration på. Han har for vane at løbe sine spor igennem og det ønsker jeg ikke, da det ofte er medvirkende til upræcision. Han gik sit spor rigtig flot og tog de 3 knæk fuldstændig præcist. Han havde et par gange lidt opstop og var lige ud og undersøge fært, men går hurtig igang af sig selv uden kommando. I det hele taget er jeg meget tavs når han går spor og lader ham selv klare det ved eget initiativ. Bruger mad i hvert et hælespor endnu og ingen slutbelønning, ud over ros og strygninger. Se videoklip fra sporet her>>> Eller klik ind på nyt link videoklip
 
Carina Graversen stod bag videokameraet. Tak til hende for hjælp og for klippet :O)
11. januar 2009
 
Caddy startede i mandags, efter hans optagelse d. 14. december 2008 og juleferie, på sin redningshundeuddannelse.
 
Dagen efter kom vi hjem fra stranden og jeg kunne se blod på gulvet og så at hans bagpote var skåret. Det var ikke så dybt igen, men dybt nok til at jeg valgte at forbinde den. Dermed fik vi også trænet på poteforbinding. Rensede den hver dag og blev forbundet i 3 dage + hundesko på. Ingen svømning og kun gåtur med snor... Øv! det syntes han var yderst kedligt. Men lørdag morgen var den  fuldstændig helet igen og jeg valgt at køre til træning i DcH.
 
Jeg har ikke trænet i DcH regi med Caddy mere end en enkelt gang, valgte at vente med det til her først i det nye år og hvor han er blevet lidt ældre. Vi er så igang nu på et lille blandet B/A hold, hvor der bliver trænet individuelt med den enkelte hunds fokuspunkter. Vi var til holdinddeling og en smule fællestræning - opstart efter jul og nytår og bag efter dejlig varm suppe i klubhuset. Hyggelig start, hvor Caddy fik hilst på det nye område og en masse nye hunde og mennesker. Noget en glad labrador syntes vældigt om :O)
 
I dag har vi gået et dejligt langt spor med 3 genstande på og 5 knæk på. Kan nok være han nød at komme ud og gå spor igen. Det har han ikke gjort hele ugen og sidst uge blev der "kun" trænet på genstand, så snuden var dyyyybt i jorden og han tog hans knæk super flot og samlede de 3 genstand op... Joh ! så hende der gik bag sporlinen var glad og stolt.
 
God uge til Jer alle i den kommende uge. 
 
4. januar 2009
 
Hverdagen starter igen i morgen og dermed også Caddys uddannelse til redningshund. Efter vores optagelse prøve d. 14. december, har der været juleferie fra den ugentlig hold træning. Men trænet er der dog blevet i juleferien alligevel, det kan slet ikke undgås, med en så aktiv unghund som han er. Han  KRÆVER det og ja, jeg elsker det,  så god coktail.
 
Den faste IRO træning starter også op igen d. 18. januar. Vi går først over til tirsdags træningen, når det bliver lysere. 
 
Jeg prioritere også at svømmetræne med ham hver 14 dag. Ellers løbetræne vi 1 gang ugentlig og når John er hjemme, cykler han og Caddy, (Caddy løber dog ;o)) i klitterne, på Johns mountainbike cykel. Det er Caddy vild med, og det styrker hans muskler og sener. 
 
Har lagt lidt nye billeder i galleriet, fra en hyggestund i baghave ved vores vinterhus, (omdøbt fra sommerhus). Se dem her>>>
 
Ellers kan jeg fortælle - hvad der egentlig ikke er noget nyt i, at jeg har supertravlt med mine studier. Har et ½ år tilbage og i fuld sving med at skrive på min bachelor. Den skulle gerne være færdig og afleveres senest d. 13. marts. Arbejder af og på, som vikar stadig, (penge skal der jo til). Og så er der en del overvejelser og beslutninger hele tiden mht. vores husbyggeri, som dog skrider fremad nu. Vi har rejsegilde i denne månede, dog ikke helt besluttet hvornår.  Så snart jeg får tid, så lægger jeg nye billeder i husgalleriet.
 
Hyg Jer derude hvor der er højest til loftet. 
28.12.2008
 
Vi har haft en dejlig og fredelig jul, hvor der også har været tid til lidt træning af Caddy.
 
Jeg startede på indlæring af genstande på sporet. Indlærer dette for sig selv. Dette gør jeg, fordi jeg er 110 % sikker på, at Caddy vil prioritere hans spor, mere end genstanden og dermed gå over den, hvis jeg lagde den på hans oprindelige spor.
 
Kort fortalt går indlæringen ud på en, en tre-punkts-metode, hvor jeg:
Punkt 1, opstarter sporet på samme vis, som jeg altid har gjort, dog uden godbidder på. Han går det korte ligeud spor og kommer så til...
Punkt 2, genstanden, som han skal samle op, (det er han glad for i forvejen og derfor skal han ikke makere den). Han bliver klikket for at samle op og jeg går ud og får ham til at aflevere og han får kommanden "fri" og dernæst...
Punkt 3, belønningen, (af de supergode) kort efter opsamlingen og afleveringen til mig.
 
Jeg lægger 3-4 korte spor på denne vis, med en god afstand, så han tror at hvert enkelt lille spor, afsluttes med punkt 3. Indlæringen kører intensiv med korte dages intervaller og bliver ikke koblet på hans "normale" spor, før end det fungere fuldstændigt perfekt.
 
Ellers har vi været ude og terrænrunder med 5 fra beredskabet i juleferien. Her er Caddy slet ikke introduceret til andet end halsgivning og en lille smule løbearbejde ud til spande, så det bliver også noget der i fremtiden skal arbejdes med. Men skønt at der er en masse at arbejde med, for den "lille" labbedreng, elsker at blive udfordret og prøve nye ting af og han er klar til ny udfordringer - ny indlæring... med måde ;o)
 
Den faste redningshundetræning opstarter først igen d. 5. januar 2009. Den nye kvartals kalender bliver snarest opdateret.  
 
Ønkser alle et rigtigt godt nytår... Og pas nu godt på Jer selv og Jeres hunde.
 
22.12.2008
 
Lige været inden på DKK Update for at tjekke Caddy's HD og AA status og kan konstatere at han er fri for begge dele...  Hans venstre hofte er B og højre A og dermed er resultatet B hofter, og 0 på begge albuerne.
 
Nøjjj vi er bare så glade, for at få dette resultat.
 
 
Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår
 
19.12.2008
 
Så har jeg juleferie fra seminariet og mine studiebøger bliver lagt lidt til siden, julen over. Har ellers travlt med at skrive på min bachelor, men det er nødvendigt for mig at give mig selv lidt fri nu.
 
Vi har endnu ikke haft rejsegilde på projekt husbyggeri, grundet sygdom, selv om der var klar til det. Vi venter til efter jul og nytår nu, hvor alle de der er involveret i byggeriet, kan komme med. Der er i dag lagt 8 nye billeder i husgalleriet .
 
Caddy blev HD og AA røntgen i tirsdags og nu går vi så og venter spændt på resultatet fra DKK's bedømmelse.
 
I går tog vi os tid til at besøge, hans sidste nye ½ søskende flok, hos kennel Brown Hunt. Det var skønt at se og kysse på små hvalpe igen, jeg kan slet ikke forstå at sådan små dejlige klumper, bliver til sådan nogen kæmpe store dejlige hunde som Caddy jo er...og som mange andre labradorer jo også er. Tag et kik i galleri: Mione's Halloween kuld 
 
Han og jeg holder lidt julefri mht. træning fra d. 23.12 til d. 28.12., men så er vi også igang igen med vores program :o) 

 

14.12.2008.
 
Caddy og jeg har i dag været til optagelsesprøve i Aalborg beredskab. Efter omstruktureringen er det bl.a. vedtaget ,at alle hunde skal være minimum 1 år inden de kan komme til optagelsesprøve. Caddy blev 1 år i torsdags og det var besluttet, at han og jeg skulle til prøve her i dag. Vi var til prøve sammen med et andet hundeførerteam og vi bestod begge prøverne/testene. Man kan se resultatet for og Caddy og min prøve her>>>
 
En mere fyldestgørende forklaring på optagelsesproceduren kan ses her>>> 
 
Caddys egentlige redningshundeuddannelse starter nu her fra januar 2009 og vi arbejder hen mod en redningshundeprøve - tidligst til oktober 2010.
 
 
  
7.12.2008
 
Uge 49 er gået helt utroligt hurtigt, ikke alt er nået som jeg fik sat mig for, men har trods alt fået træne på Caddys fokuspunkter, været ude at svømme og nåede heldigvis også til Horsens, til julefrokost hos nogen af vores hundevenner. Så alt i alt en god uge og ingen punkter der ikke er blevet vinget af, if. til Caddy i hvert. fald.
 
Caddy's ene hundeveninde Aja var knap kommet ud af hendes løbetid og der var kun én ting i den lille labhjerne  Aja og Caddy er født på den samme dag og samme år og nu knap 1 år. De har været de bedste hvalpe/unghundevenner og haft det så sjovt. Men alt det var nu glemt og i Caddy´s verden var de nu kærester og alt det hvalpe/ungehundepjat var over og han var en "mand" :o)
 
Men det gad Aja godt nok ikke, (jeg og min veninde da SLET ikke), men når man er SÅ forelsket, så er det altså meget svært at forstå. Så Caddy's julefrokost foregik mere eller mindre uden i bilen, iført et hundedækken, (pga. frost), vand og et stor kødben. 
 
I morgens kørte vi så hjem til Nordjylland igen for at træne lidt løbearbejde og halsgivning med Caddy, samt rundere med to andre af de voksne hunde fra beredskabet. Bagefter en god lang hyggeløbetur i klitterne og ved stranden,  hjem og tænde op i pejsen.så nu er han også godt træt ... og det er jeg egentlig også.
 
Har lagt 6 "nye" billeder, (en uge gl.) i husgalleriet. D. 17. 12. har vi rejsegilde, så der kommer ikke flere billeder i det galleri før efter denne dato. Der er også lagt lidt nye landskabsbileder i de "blandede boljser".  Ja jeg beklager meget, at jeg ikke får taget så mange hundebilleder i øjeblikket - DET ER ALTSÅ OGSÅ FOR DÅRLIGT), må se at få kameraet med næste gang vi træner. 
1.12.2008
 
Efteråret er slut og vi gået ind i vinterperioden, som varer til og med februar 2009. Vinteren må gerne vise sig fra den milde side, da vi fortsat skal bo i "sommer"hus den periode. Godt nok har vi brændeovn og mulighed for at tænde elradiatorer, og godt nok kan jeg godt lide sne og frost, men i denne periode må den godt være mild :O)
 
Vi er også gået ind i julemåneden og her i huset holder vi af jul, men også med måde. Jeg har dog julehygge her på Caddys side, for lidt skal der jo til.   
 
Ellers er jeg i gang med at skrive på mit bachelor projekt, så sidder en del ved tasterne og ellers begravet med næsen i bøger og artikler. Men bare rolig Caddy kommer ud at træne, for ellers skal han nok fortælle mig: At så er det tid... igen :O)
27.11.2008
 
Her lidt korte nyheder:
  • Der er bestilt tid til HD og AA fotografering.
  • Der svømmetrænes nu 1 gang i ugen... Og han ELSKER det, den sorte vandrotte ;o) 
  • Nye billeder i husgalleriet... Vi har rejsegilde om ca. 2 uger :o)

20.11.2008

 
Der er ikke sket så meget nyt siden sidst, if. til Caddys træning. Hans fastlagte ugeprogram gentages uge efter uge og det går som det skal, der sker fremskridt hele tiden if. til de momenter han trænes i.
 
IRO-træningen er blevet flyttet til søndage, pga. det nu er for mørkt til at træne spor. Men vi får først startet op igen efter jul  og nytår.
 
Når vi får tid, så mødes vi til det vi kalder frivillig træning. Det er ofte lørdage eller søndage, hvor der trænes på det som de forskellige hunde har brug for, det er primært spor der bliver lagt, træner i ruin/bygninger, terræn rundering.
 
Ellers har jeg tænkt, at jeg vil svømme med ham her i vinterperioden i et hundesvømme center. Jeg vil gerne forøge hans muskelmasse - specielt den som typisk ikke udvikles ved "normal" træning, men også fordi jeg gerne vil konditionstræne ham og dermed gøre ham meget mere udholden end han nu allerede virker til at være. Det vare ikke så længe inden vi går i gang med at træne terrænrundering og det er krævende, specielt når han kommer dertil hvor terrænet er kuperet.... Men det vare nu lidt inden han kommer ud i de strabasser, men derfor kan man godt gå i gang med at opbygge kondien. Ja og så elsker han jo vand, og jeg tror at han vil syntes det er meget, meget sjovt at svømme rundt der. Så det glæder jeg mig til vi skal i gang med.
Mandag d. 10. november 2008
 
Caddy er snart 1 år og jeg fornemmer han er godt over hans fysiske kønsmodningsface. Jeg har ingen problemer haft med ham i den face, ud over at han er meget naturligt interesseret i det modsatte køn ;o) Men lige pt. har jeg ikke de store irritationer if. til træning, trods det at der er en del tæver holdet. Jeg tror heller ikke, at det i fremtiden bliver noget problem for os i vores samarbejde. Ellers tager vi den derfra.
 
Hans træninge går som den skal. Han er meget motiveret nu på ny indlæring og det passer glimrende, da vi foruden at træne på momenter if. til  optagelsesprøven til december, lige er startet på IPO-R trænning, (Internationale PrøveOrdning for Redningshunde). Vi træner primært frem mod en redningshundeprøve, men på sigt er træningen tilrettelagt sådan, at når han er klar skal stille i en afdeling A Redningshunde Sporprøve. Den er opdelt i Sporsøg - Lydighed - Færdighed. Så momenterne indlæres i det tempo han er klar til, og som nævnt primært frem mod redningshundeprøven.  
 
Vi målet ham lige i går, det har vi faktisk aldrig gjort. Det sorte stankelben er 59 cm i stangmål, det er en smule over FCI standard for labrador retriver som nævner at idealhøjden er 56-57 cm. Meeeen nu har jeg godt nok heller ikke til hensigt at udstille ham, syntes bare det er interessant. Hans kampvægt er 35,5 kg nu og desværre tror jeg ikke han er færdig med at sætte muskler. Men jeg kan stadig løfte ham, og træner på at kunne løfte mere ;o)
 
Ellers har vores weekend gået med en del miljøtræning. Vi har været på Sjælland for at besøge vores datter og svigersøn. De bor midt inde i København, hvor det summer af aktvivitet hele døgnet. Vi har stort set gået på alle gaderne på Nørrebro, været i mange af de grønne parker der er i København, og mødte en masse hunde og mennesker. Jeg har gået meget op i at miljøtræne ham helt fra jeg fik ham som 8 uger og jeg gør det fortsat. Men en ting vi endnu ikke havde nået, var at køre med tog. Han har ofte været på en togstation og har ingen problemer haft med det miljø. Så nu skulle det være, vi ville ud og køre med DSB. Vi tog S toget fra Nørrebro station til Herlev station og videre med regional toget til  Klampenborg station, hvor vi mødtes med familien og gik i Jægersborg Dyrehave. Altså jeg vil bare lige sige, at jeg syntes jeg har en super hund... tror jeg har nævnt det før ;o) Han er fuldstændig upåvirket af støjen, alle de mennesker og lugtene. Han er som han plejer, bare glad og tilfreds og virker til at syntes det hele er vældig sjovt og hyggeligt. Det som var sværest, var at han SÅ gerne ville snakke med dem alle sammen, (vi stod lidt som sild i en tønde i regionaltoget.) Caddy syntes det var vildt hyggeligt og forsøgte at komme op og kysse, så vi skal altså have trænet noget mere på det med at hoppe op.... Han MÅ IKKE hoppe op, hmmm... heller ikke selv om de søde københavner siger: "Jamen det gør ingenting han er da såååå søøøød"  Kan godt være han er sød, men:  NEJ HAN MÅ  OG SKAL IKKE HOPPE OP!!!, så vi fik trænet lidt på det med klikkeren.
 
Vi fik næsten ingen billeder taget, selv om der var nok at knipse af, så denne gang har jeg ingen galleri lavet. De få vi fik taget, ligger herunder.
 
"Hvad får du i fødselsdagsgave skat" ?
 
 
 
"Hvad er du for en?... Jeg hedder Caddy vil du lege" ?
 
Det her er den ene af Julie og Phillips to dejlige katte. Han hedder Ukrudt, (hvorfor ved jeg faktisk ikke). Han er den smukkeste røde kat og meget meget kælen.
 
Det her er Skeletor. Hun er vist nok opkaldt efter en ond dragonfigur, men er ikke spor ond... selv om hun nok kan se lidt bestemt ud.  Ikke noget at sige til, når hendes hjem bliver invaderet af 35 kg. labrador.
 
(Begge katte nåede at vænne sig til Caddy, men venner blev de ikke denne gang)
 
 
1. november 2008
 
 
Caddy er i går på Halloween, blevet storebror til 6 nye skræmmende, (u)hyggelige, små vidunderlige monstrer ;o)
 
Klik ind på Brown Hunt's hjemmeside og se dem der
 
27. oktober 2008
 
Så der gået 14 dage siden sidste opdatering, ikke til at følge med tiden i øjeblikket, syntes ikke jeg får nået alt det jeg gerne vil. Denne her hjemmeside bliver prioriteret lavest, sådan er det pt.
 
Siden sidst er der sket det, at Beredskabscenter Aalborg - Danske Redningshunde i  Aalborg har lavet ny struktur. Jeg vil ikke her komme ind på hvad strukturet som helhed går ud på og hvorfor man har valgt det. Men strukturen har en - for mig at se - meget stor fordel for den enkelte og for redningshundeteamene som helhed.
 
For Caddy's og mit vedkommende betyder det, at vi skal til en optagelsesprøve når han er blevet 1 år... det bliver han d. 11. december. Optagelsesprøven består af 10 øvelser og 10 test, som interesserede kan læse mere om her>>> (Hjemmesiden er ikke helt opdateret med alle informationer om den nye struktur).
Da Caddy pt. er den yngste hund i Aalborg beredskab, vil han og jeg være de 1. som skal igennem den nye optagelsesprocedure - det får vi ære af :o)
 
Vi træner fortsat med på holdet om mandagen, som vi hele tiden har trænet på, siden Caddy var 13 uger, der er ingen forskel i det. Den eneste forskel er, at vi for 1 mdr. siden var i gang med grunduddannelse redningshund - se skematisk oversigt på hele uddannelsesforløbet her>>>, og det er vi jo så ikke længere, da alle hunde først kan optages når de er 1 år. Men det vi har lært er jo aldrig så skidt, så det ikke kommer godt tilbage igen :o)
 
Desuden er vi opstartet på et IRO lydighed/færdighed/spor hold om tirsdagen. Det er konkurrencetræning og det er for alle de som har et ønske om at konkurrere indenfor IRO's prøveprogram - se det her>>> 
Vi er maks. 8 på holdene af gangen og deler os i mindre hold og hjælper hinanden på det niveau man nu er på. For Caddy's og mit vedkommende er det i første omgang med henblik på at bestå en redningshundeprøve, at vi træner på holdet, men har da klart et mål ud i fremtiden med IRO-prøverne :o)
 
Det betyder igen, at jeg har måtte omprioritere min tid, så den frivillige søndags træning har jeg sløjfet for en periode, da der skal være tid til studierne og alt det andet som er i en lidt travl familie.
 
Jeg har lagt lidt nye billeder ind i husbyggeri galleriet - se dem her>>>  
Byggeriet skrider fremad og vi håber på de holder deres deadline.
13. oktober 2008
 
Jeg holder utroligt meget af efteråret, alle dens smukke farver, regnen, blæsten, og stormene, men også de store temperatursvingninger vi kan have først i starten af efteråret. Jeg nyder at gå derude og kikke på svampene som er i overflod lige nu, på dyrene, planterne og træerne...  ja alle de spor naturen sætter.
 
At gå ture ved strandene og i skovene. Studere vadefuglene ved Aså-Gerå Enge. Her er masser af ryler, hjejler og hvidklire, rødben, strandskade, engpiber og gul vipstjert. Men også knortegæs, ederfugle, sort-ænder, fløjlsænder, pibeænder og gravænder. SKAL HUSKE MIT KAMERA NÆSTE GANG VI ER PÅ DE KANTER. 
 
Både Aså og Gerå er meget vigtige yngleområder for vadefuglene og Miljø- og Energiministeren udlagde i 2001 Aså og Gerå Enge som vildtreservat.
 
Så lige så snart jeg har muligheden for at lægge mine studiebøger lidt væk, være fri for eksaminer og ikke skal vikariere, så går turen ud hvor der er højest til loftet. Sammen med familie, venner og min dejlige, dejlige hund. Eller bare med mig selv og Caddy og - når jeg husker det og gider at have det med - mit kamera.
 
Se lidt efterårs billeder her>>>
 
5. oktober 2008
 
 
HURRA - HURRA - HURRA
Aalborg Beredskab har fået 7 nye redningshunde
 
Tillykke til:
 
Holgerd (Bufas) & Abora
Birgitte & Alex
Jakob & Kila
Hanne & Pila
Dean & Gaia
Ida & Frenzi
Anja & Teis
med Jeres hundes nye status som Redningshund
Hvor er I seje og gode
 
Og Tillykke:
 
Marianne & Zeppo
Rikke & Faikon
 
med Jeres redningshunde beståede mønstringer
Hvor I også seje og gode
 
 
Mens mange fra beredskabet var i Tinglev til redningshundeprøver og mønstringer, har Caddy og jeg i dag fået trænet id-spor, færdighedsbane og halsgivning. John var figurant for ham, både på sporet og under halsgivning. Det gik over alt forventning med det hele, han lavede et spor arbejde med flere terrænskift og knæk og hvor John lå figurant i enden af sporet. Caddy er meget tændt når han går id-spor og han gør det altså utroligt flot, i betragtning af hans unge alder.
Vi fik også trænet på 2 af færdighedsbanens forhindringer - spring igennem bildæk og balancen. 
Vi sluttede af med en god gang halsgivning, hvor John for 1. gang var figurant for Caddy. Han var blevet MEGET nøje instrueret i hvordan hans rolle som figurant skulle være og da det ikke er nemt at være figurant og da det er en utrolig vigtig funktion, så måtte han lige have en ½ times lynkursus. Og det klare han altså rigtig flot... og derfor gjorde Caddy også hans arbejde der, til UG kryds og slange.
Alt i alt en helt utrolig god træningdag, hvor alt faktisk lykkedes og både hund, føre og figurant var glade og tilfredse.
Billeder fra træning er lagt i linket Træning på færdighedsbane. Se dem her>>>
Nye billeder lagt i linket Ny zoomlinse. Se dem her>>>
 
 
1. oktober 2008
 
Hejsa!
 
Jeg er gået ind i en travl periode, med 3 eksaminationer foran mig, inden udgangen af uge 46. Jeg får ikke trænet med Caddy, som jeg havde tænkt mig, fordi jeg er nødt til at forberede mig til disse. Jeg har dog valgt at prioriteret hans faste hold træning om mandagen til. Ellers må jeg se hvad der bliver af overskud derudover.
 
Det er vigtig for mig i Caddy's træning, at jeg er 100 % "på" mht. de momenter der skal være fokus på. Ellers kan jeg lige så godt lade dem hvile, indtil overskuddet er dertil. Caddy får selvfølgelig sine daglige motionsture, dem har både han og jeg fysisk og mentalt brug for. Derudover bliver det til lidt stue og have dressur.
 
Jeg har fået en meget skøn gave af min dejlige mand. John kom hjem med et Canon teleobjektiv - et 75-300 mm 1:4-5,6 III USM-zoomobjektiv, som er ideelt til sport, portrætter og naturfotos som jeg jo holder allermest af at fotografere. Engang når der er tid nok i mit liv, skal jeg simpelthen på kursus, jeg vil lære mere om fotograferingens kunst. Den tid - den glæde :o).
 
Endnu har jeg kun fået taget et par billeder af vores dejlige sorte labbedreng, med det nye objektiv. Og jeg er ikke helt tilfreds med kvaliteten - skal jo øve mig).
 
Men hvor er vi dog glade for Caddy. Vi nyder at være i hans selskab, han er sjov og fuld af små skøre ideér. Får mere og mere personlighed. Ja vi ligefrem elsker den hund.
 
Når den 1. eksamen - for håbentlig - er godt overstået på torsdag, lægger jeg resten af billederne ind i galleriet.
 
 
Caddy ved et af hans ynglingssteder - stranden
Mandag d. 22. september 2008
 
Den foregående uge er gået med fast holdtræning mandag, træning i Horsens hos veninder og i går var vi til frivillig træning i Hvorup. Vi har haft en god uge med mange gode og positive træningsmæssige oplevelser.
 
Caddys miljøtræning har hele tiden været et vigtigt element i hans opdragelse og hans uddannelse til redningshund. Han har godt nok også allerede været udsat for mange forskellige artede støjende og stressende miljøer. Men én ting havde vi i lørdags til gode, og det var zoo, hvor miljøet jo er helt forskelligt fra hvad vi ellers har haft af oplevelser.
 
Det havde længe været min hensigt at tage ham med i zoo, men tiden er bare gået alt for hurtigt siden han kom til os, og ja... der er sådan set ikke timer nok i døgnet, til alt det jeg gerne vil med ham ;o) Men NU skulle det være og vi kom afsted.
 
Han har set både heste, køer, får, geder og mange andre slags bondegårdsdyr. Men han har ikke set giraffer, elefanter, løver, isbjørne og mange andre af de store eksotiske dyr, som kun findes langt herfra eller i zoo. Samtidig er der jo masser af mennesker, nye lyde og nye dufte, som han bliver bombaderet med.
 
Jeg må sige jeg blev overrasket over hans adfærd. Jeg havde egentlig troet, at han ville være lidt på vagt overfor rovdyrene, men der tog jeg fejl. Dem var han nærmest uinteresseret i og slet ikke nervøs for. Men en lille kapivar, som er verdens største gnaver, var han nærmest rædselsslagen for. Vi måtte tage turen til dens område 4 gange, før end han var tryg ved den lille fætter. *Smil*
 
Da vi havde været der 3 timer, set alle dyrene mange gange, snakket med mindt 50 børnehavebørn, og  flere handicappede i kørestole, som naturligvis syntes at Caddy var verdens sødeste hund, (hvad han da også er). Smagt på div. efterladenskaber som lå rundt omkring, (suuuk, hans næse fejler jo ingenting, så selv tyggegummi røg ned). Og ja kikket og kikket og kikket på alle de sjove dyr, som jo så meget anderledes ud end han selv, så var han træt. Hele vejen hjem snorksov han, noget han ellers ikke sådan plejer, selv efter mange timers træning. Men det var jo nye oplevelser, så klart han var træt.
 
Vi tager turen til zoo en anden dag, det er sikkert og vist. I det hele taget er Aalborg zoo et dejligt sted at opholde sig, og dyrene der har rigtig gode betingelser og stortrives kan man se.  I kan se lidt billeder fra dagen her>>>  
14. september 2008
 
I dag var vi kun 4 til frivillig træning, så vi havde masser af tid, til at gå i dybden med specifikke momenter, og også god tid til træningsnak, både før og efter momenterne. I den faste holdtræning, har vi også tid til dialogen, men vi er jo flere på holdene og træner normalt fra 19.00 - 21.00, så det er klart, at vi ikke har de samme muligheder, som når vi træner med i frivillig træningen. Der mødes vi normalt 9.30 og starter med et rundstykke og planlægning for dagen. Vi bliver ved til vi ikke gider mere, og den kan godt gå hen og blive 15.00, alt afhængig af hvor mange vi er med.
 
I dag var vi Ida med hendes labrador Frenzi. De skal til redningshundeprøve her til oktober. Så var Tanja der, med hendes groenendal Ischa. Den er på grunduddannelse og de har en forventning om at skulle til redningshundeprøve til foråret. Anne Birgitte med kleiner münsterländeren Tjikko var der. Tjikko startede på hans uddannelse i august 2007 og er også på grunduddannelse. Ja og så var jeg der jo mig med Caddy, som også er på grunduddannelse og han startede som 13 ugers hvalp i februar 2008.
 
Det har været en rigtig god dag for alle hundene og de fik hver især trænet på de momenter, som der er mest fokus på lige pt.. For mit og Caddy's vedkommende er det forsat at få "kørt" en god og stabil halsgivning i ham - et godt figurant arbejde. Og jeg må sige, at man tydeligt kan mærke, at det "bære frugt" at være vedvarende og ikke gå for hurtigt frem. Han har efterhånden en rigtig god og kraftig halsgivning og han starter hurtigere og hurtigere op ved de forskellige figuranter. I dag var han meget tæt på at have den standhals som jeg ønsker. SÅ en kanon god træningsdag for ham og jeg :o) 
 
Ida og jeg kørte efter træning ud for at lægge ID-spor. Ida ville gerne, at jeg lagde et spor på militærområdet, hvor de bl.a. køre i det rene sand med deres store tanks og holder en masse skydeøvelser. I dag var de der ikke, så det var bare fint at vi kunne gå spor der.  Jeg gik et 700 skridt langs spor til Ida's Frenzi, med 5 knæke og 5 genstand på og jeg blev på enden af sporet - let gemt. Jeg ringede til Ida, og gavn grønt lys for at hun og Frenzi kunne gå i gang med at spore. Det eneste hun vidste var, hvor sporet startede. Så måtte jeg bare håbe på, at Frenzi kunne finde mig, da jeg ikke selv var helt så sikker på hvor jeg egentlig var.
Og det var ingen problem for en god og dygtig labbepige med en fin næse. Hun fandt mig og alle mine tabte genstand uden problem.
 
Ida lagde et 200 skridt langt spor til Caddy - i grønt vegetation, med 2 knæk og et lille terrænskift, ud i sand og afslutning med hende til slut. Det var hans allerførst ID-spor med figurant til slut og bare hans 2. fremmede spor.
Han gik det rigtig fint, dog med lidt for stor fart, syntes jeg, (det var også bare 15 min. gammelt og derfor med den allerstærkeste fært). Men sikke en utrolig glæde... og også overraskelse han udviste, da han fandt Ida til slut. Det havde han godt nok ikke regnet med, (der plejer jo at være en bøtte med mad som afslutning), og nu lå Ida der ovenikøbet og hun havde mad til ham. Hvilke labrador lykke :o)
 
Da vi var færdig med at spore, gik vi en tur med Ida´s hunde Frenzi og Tasca, som er 9 år efterhånden. Tasca har løbet en del Nordisk rundering og har bl.a. været til DM sammen med min gamle kelpie Dingo. Tasca og Ida vandt den gang - de blev Danmarks mester i Nordisk rundering og var med til EM. Dygtig og en meget dejlig labrador.
 
Jeg har taget en bunke billeder, som var min plan at ligge i galleriet. Har dog valgt at oploude det i et webalbum i Picasa. Så tag et kik her>>>
 
     
Ida og Frenzi skal i gang med at træne langtidsdæk og færdighedsbane herefter.
 
Tanja og Ischa i færd med at rundere.
 
Tjikko venter på "grønt lys" fra Gitte til ruinsøg. 
 
Caddy er klar til at blive sendt til figurant.  
 
             
Vov-vov-vov...
3 dejlige labber. Fra højre - Tasca, Frenzi og Caddy
9. september 2008
 
Så er jeg i gang med studierne igen, på den ene side rart at være i gang og på den anden side, så syntes "ferien" at være gået lige lovlig hurtig.
 
Caddy er med mig når jeg pendler frem og tilbage mellem Gedved og Hals, de to dage om ugen jeg skal det. Han er vant til at være i bilen og er tilfreds, bare han er i nærheden af mig... og det er han jo, når han er i bilen ;o) Jeg går med ham i pauserne og ellers naturligvis når jeg har fri om eftermiddagen. Vi får også besøgt vores famile, venner og bekendte i Østjylland, når vi så overnatter rundt omkring dernede.
 
Jeg skal nu nok nå at blive træt af at pendle, inden jeg er færdig uddannet i juni 2009, men nu har jeg engang valgt at gøre det sådan, så jeg vil forsøge at få det bedste ud af det og tage én uge af gangen :o)
 
I skrivende stund ligger der en laaang sort og snorkende labrador ved mine fødder. Min "lille" sorte Caddy er godt nok blevet til min mega store Caddy. Han er blevet en del større, end jeg havde regnet med. Vejer omkring de 32 kg, (og han er slank som et siv), hans højde er nok i nærheden af max., af hvad en labrador hanhund må være, (og det er efter FCI's standard 56-57 cm).
Jeg har sagt til ham, at han skal stoppe med at vokse NU! Jeg er ikke så sikker på, at jeg kan blive ved med at bære ham, (hvad jeg jo skal kunne if. til hans uddannelse til redningshund. Dog heldigvis ikke flere km). Jeg må i skarp træning, i det tilfælde at han lægger flere kg på, (hvad der jo nok er en lille fare for at han gør, da han ikke er færdig med at sætte muskler) - suuuk!!! Og han er kun fordret op med kennelens anbefalinger - Royal Canin -  racespecifik foder, intet andet.
 
Vi var ellers på et lille besøg hos kennelen -  hos Pernille og Tommy i fredags. Søster Cirka var der og det var bare så hyggligt at mødes med hende igen. Hele kennel Brown Hunts hunde var hjemme, samt et par stykker mere, som blev passet der.
Det var skønt at se Caddys hundesprog overfor så mange hunde og specielt de voksne hanhund og tæver. Han har en meget sund og fornuftig adfærd, så det er jeg naturligvis utrolig glad for. Caddy skal både være storebror meget snart, hans mor "Mione" og hans ½ søster Silke venter hvalpe i uge 42 og uge 45, så det bliver spændende at følge alle de nye små pus.
 
 
1. september 2008
 
Lige hjemkommet fra Læsø, hvor vi har haft 4 vidunderlige dage, med super godt vejr. Vi har bare slappet totalt af og det har været godt og tiltrængt.
 
Det har faktisk også været de eneste rigtige feriedage, som John og jeg har haft sammen. Siden flytningen til Nordjylland, hvor mit semester sluttede sidst i juni, har jeg mere eller mindre arbejdet i vikarjobs, flyttet rundt i mellem 3 forskellige sommerhuse og både John og jeg har haft travlt med hver vores nicher i fritiden - jeg primært hund og træning og han med en masse praktisk if. med vores husbyggeri og så hans elskede motorcykel. 
 
Men det var så den lille dejlige ferie. Arbejder fortsat i vikarjobs heroppe i Nordjylland nu, og på torsdag går det løst med semesterstart på seminariet igen. Det næste - og sidste år bliver et meget travlt år.
 
Caddy fik ellers svømmet en masse på Læsø, han er efterhånden blevet rigtig glad for det våde element. Men vi fik også vandret meget på øen. Jeg glæder mig til han bliver så gammel at jeg kan begynde at cykle med ham, for det er noget jeg virkelig nyder og tror at han også ville kunne lide. Og at cykle på Læsø, det gør nærmest alle, så næste år tager vi tilbage igen -  med cyklerne.
 
Ellers går hans træning stille og roligt. Vi har ikke travlt, træner kun det velkendte, da Caddy jo er midt i hans pubertetsfase (fysiske kønsmodning) og han kan virke lettere forstyrret ;o).
Han letter nu ben og jeg kan næsten høre hormonerne rumstere rundt derinde. Han er blevet lidt mere påpasselig herhjemme, hvis han høre lyde eller fornemmer noget, men har heldigvis overhovedet ikke udvist nogen form for aggressivitet overfor hverken andre hunde eller mennesker.
 
 
Jeg har lagt "lidt" nye billeder i galleriet. Under Ferie på Læsø.
15. august 2008
 
Efter en laaang uge med feber, snot og hoste, er jeg igen ved at være på toppen. Det har betydet at jeg ikke har fået trænet med Caddy som jeg havde planlagt, men han har ikke taget skade af lidt ferie, selv om han dog nok har kedet sig en smule. 
 
I morgen skal beredskabet til Frijsenborg og holde opvisning med nogen af hundene, både dem som er redningshunde og de helt unge og rå, som f.eks. Caddy. Det bliver spændende at være med, men også at få muligheden for at opleve noget af alt det andet spændende der sker der.
 
Interesserede kan  se hele programmet til Frijsenborg Explorer 2008 her >>>>
 
Ellers er skovlen endelig kommet i jorden mht. til vores husprojekt - NU sker der noget og deadline til februar 2009 håber vi på holder. Jeg har været derude med kameraet og laver nok en lille mappe i galleriet, om vores... og jo også Caddy's hus opståen. Her er foreløbig et par stykker... Svært at forestille sig, at der med tiden kommer et hus der.
 
 
 

4. august 2008

Så er vi tilbage på vores "pind" - tilbage i det sommerhus vi skal bo i indtil vores husbyggeri er færdig. Der er en deadline til  d. 27. februar 2009, og det må da gerne blive før at vores hus står færdigt, men den tid, den glæde :o)
 
Der er virkelig sket en masse, de kommende uger hvor jeg ikke har fået opdateret hjemmesiden fuldt ud. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Men siden vi flyttede til Nordjylland medio juni og til nu, først i august måned, har Caddy rykket sig gevaldigt if. til figurantarbejdet og halsgivning. Woww!! den sorte dreng kan godt nok gø nu. Han har efterhånden fundet fidusen; at der vanker gode belønninger, jo bedre og mere kraftfuld man gør. Han syntes det er sjovt at løbe rundt i ruinen og i bygninger og har fået en del miljøtræning på Eternitten som er under nedbrydning, og nok er det område i Danmark som minder mest af alt om et jordskælvsområde. 
 
Jeg passer dog meget på ikke at gå for hurtigt frem og lægger ikke mere på de forskellige øvelser, end jeg kan være næsten 100 % sikker på en succe hver gang. Hvis jeg er i tvivl, har jeg mit gode team, samt instruktører til at vejlede og få en snak med.
 
Caddy er igang med hans fysiologiske kønsmodning, så derfor er det meget vigtig specielt lige nu, ikke at komme for meget nyt på hans program. Det er tydeligt at han nu forsøger at finde ud af, hvad man også kan bruge en tæve til, end andet at lege og løbe ét tag fat med. Men jeg syntes nu ikke,  jeg har de store problemer med ulydighed, ukoncentration og at han forsøger at udfordre mig eller John. Han har affundet sig med sin plads i familen og nu skal han bare godt igennem denne her fase af hans liv også. Jeg undgår dog helt at lægge krævende og nye ting i hans program og presser ham ikke. Jeg videreføre og pudser på de aktiviteter han har fået indlært og styrker forholdet imellem ham og mig med samarbejdsøvelserne. Og så styrker jeg hans krop med balanceøvelser på vores færdighedsbane, (de som er realistisk han kan udføre i hans alder og uden at han kommer til skade), samt vi  går/løber lange ture i bakker og klitter. Og NU er han også blevet SÅ glad for vand, at vi i de sidste 3 uger næsten dagligt har svømmet også. Det har jo været et helt fantastisk sommervej, så vandets temperatur har også passet ham... og mig ;o)
 
Ellers har vi haft familie, venner og bekendte på besøg og der har været liv og glade dage rundt omkring hvor vi nu har boet - i vores normade tid. Jeg har taget 1 million billeder og har slet ikke haft tid til at redigere dem, (og ved snart heller ikke hvornår jeg får tid til det), men inden længe vil jeg lægge nogen af dem i mit galleri og de vil ligger under SOMMER 2008
22. juli 2008
 
Det her bliver "quick news" I får.
 
Vi er igen normader og er flyttet lidt rundt de sidste 2 uger, pga. "vores" faste sommerhus er udlejet i 3 uger. Det har vi vidst hele tiden, og derfor er vi nødt til at rykke teltpælene op 3 gange. Det har ikke været muligt for os at finde et fast sted  i alle 3 uger - alt har vært optaget her i Hals. Og da vi ville blive i området, ja så valgte vi normade tilværelsen i uge 29, 30 og 31.
 
Det hele bliver "normalt" igen d. 2. august hvor vi er tilbage til Møllestenen 55.
 
Det gør at vi heller ikke har ordentlig internetforbindelse og defor bliver Caddy's hjemmeside først rigtig opdateret efter d. 2. august. 
 
Men alt går forrygende med ham. Han tager det her normade liv som om han ikke har lavet andet i hans 7 mdr. "lange" liv. Han er en så og sige "tænd og sluk" hund. Så arbejder vi - så slapper vi af, rigtig god til at koble fra når muligheden er for det og han fornemmer fint at det er vi andre der skal arbejde nu og han kan lægge sig. Det er bare super dejligt med sådan en hund.
 
Statusen på hans træning - primær figurantarbejdet med at skabe en kraftig og god hals, går virkelig fremad nu, så min angst for at labradoren ikke kan gø ordentlig, kan jeg godt gemme væk nu :o)  
 
Han er godt igang med hans pubertet, hormonerne kører rundt derinde, kan jeg fornemme. Han stopper mere og mere op og snuser længe og er så småt begyndt at markere. Men rent træningsmæssigt har det ikke påvirket vores samarbejde. Dog har jeg valgt ikke at lægge så meget nyt ind i hans program nu og et stykke tid frem. Vi bliver ved det vi kender godt og bygger det bare op, så det bliver bedre... Alting kan jo altid blive bedre ;o)
 
Lige nu har vi min gamle kelpie Dingo på ferie. Dingo er blevet 10 år og det kan både ses og mærkes. Han er slidt i kanterne men stadig en helt enorm flot og meget stolt hanhund. Og i går var han også med i beredskabet og fik lov til at finde 1 figurant i ruinen og havde en lille skovrundering med 4 udslag... joh, joh han er "still going strong" og gør det flot i betragtningen af hans alder. Men vi passer på de gamle knogler... 
 
Det går fint mellem ham og Caddy også. Caddy skal i hvert fald ikke have klinket noget med Dingo. Han kender sin plads og må lige nu ty til at dele mig med Dingo. 
 
Jeg beholder Dingo på ferie her ugen ud og det er dejligt at være i hans selskab.
 
Tak Anette & Bernhard fordi jeg måtte "få" ham herhjem på ferie endnu engang.
 
Ikke flere nyheder nu.
4. juli 2008
 
Jeg har leget lidt med at uploude billeder til nettet, og det er lykkedes mig at lave en lille billedeserie på et 400 m. spor som Caddy gik i morges.
 
Det er gået på brakmark med mange små træer og buske. Det var 1½ time gammelt og der var ca 6 små buer på.
 
Som I vil kunne se på billedeserien var hans snude i jorden hele tiden. Han var ikke på noget tidspunkt oppe og trække frisk luft. Han gik i stram line og ænsede ikke min fotograf (John), som jeg havde medbragt. Ikke engang selv om han løb fra den ene bue til den anden og forsøgte at følge med sporteam Caddy/Helga :o)
 
Jeg har endnu ikke fået mine arme ned - "rigtig flot sporarbejde Caddy" !!!
 
Klik ind her og se billederne  
 
28. juni 2008
 
Så har jeg fundet tid til lidt flere fyldetsgørende nyheder.
 
Vi har haft travlt efter vi er flyttet til Nordjylland. Både med at finde os til rette i vores midlertidige "hjem" - sommerhuset, og jeg med at pendle til mine studier. Vi har haft en del irritations momenter, fordi vi bl.a. ikke - som der var lovning og kontrakt på, havde fået internet installeret. Det er så først nu endelig i orden. Både John og jeg kan kommunikere med omverden, (arbejde, studier, familie, venner og bekendte som vi og så mange andre, i disse IT-tider gør). Vi kan under ingen omstændigheder undervære denne form for kommunikationsmiddel, så... ja skønt det nu endelig virker. SÅ mangler vi blot den vaskemaskine, som vi også betaler for. Øv! sådan et "gode" kan for nogen måske virker som undværlig, men ikke for os. Den gør vores travle hverdag nemmere. Så den forventer vi dukker op senest på mandag, så vi er fri for at håndvaske og rende på møntvask.
 
Ellers har jeg nu endelig ferie fra mine studier. Efter en veloverstået værksteds eksamen, og 14 dage bag mig, hvor jeg har valgt bachelor emne: Ledelsens rolle i en konflikthåndterende pædagogiske kultur på døgninstutionen. Samt en foreløbig problemstilling: "Hvordan kan lederen lede sine medarbejder på døgninstitutionen, så konflikter bliver håndteret på den mest hensigtmæssige måde, for den enkelte og for organisationen som heldhed?", er jeg langt om længe færdig med 4. semester. Jeg har så "bare" 2 semestre - 1 år igen, inden jeg - forhåbentlig -  kan skrive: Proffesionsbachelor som pædagog, på mine meriter.  
 
Men nu har jeg ferie i hvert fald 3 uger - JUBIII! 
 
Caddy og jeg, (John er på søen, men snart hjemme igen), går laaange ture heroppe. Her er virkelig helt vidunderligt skønt. Vi har både skoven og Østersøen helt tæt på sommerhuset, så der bliver trasket mange km., mange flere end vi ellers er vant til - og det er noget både han og jeg nyder.
 
Det "lille" sorte stankelben er ved at få lidt flere muskler, hist og pist. Han får også løbet i sandet - op og ned - og ned og op, utrolig mange gange. Han er fuldstændig vild med det sand og har det bare herligt sjovt med det og i det. Vandet er stadig ikke hans favorit sted at opholde sig i. Han hopper ikke ud selv, men kan dog ikke lade være med at springe i efter vandapporten. Dog må jeg selv hente den 5. gang, så er interessen dalet - der er ALT for mange andre ting som skal udforskes.
 
Jeg selv udforsker også strandens liv her. Det er ingen hemmelighed at jeg ELSKER naturen og alt hvad den kan give mig af sanseoplevelser. I øjeblikket er stranden her fuld af marehalm, strandgåsefod, engelsk græs og lidt længere oppe i klitterne, dufter og stråler både rosa, pink og hvide hybenroser omkap. Egentlig hedder de rynket rose og indført fra Japan, for at blive plantet ved kysterne. De kan nemlig tåle saltvand og blæst og breder sig og står nu i fuld flor.
Her er også masser af muslingeskaller af forskellige art, men specielt de store flotte sneglehuse, som hedder konksnegle er her. De kan blive helt op til 10 cm og minder om små udgaver af konkylier. De bliver indsamlet og båret hjem... nogen af dem.
 
I skoven dufter den vilde caprifolie lige nu, som er en af mine ynglingsplanter og dufte. Man bliver helt beruset af dens duft og af dens skønhed. Skovene og duftene i dem, er virkelig noget helt andet, end i østjylland.
 
De skove vi har udforsket, er spækket med vandrestier. De er store og man kan nemt komme til at føle sig alene sammen med naturen, det er ikke mange mennesker man møder her.
Der er rene bevoksninger af bøg, men også blandingsskov, hvor der både er eg, bøg og bævreasp og forskellige nåletræer. Visse steder er der både blåbærbuske og tyttebær. På de lyse åbninger  vokser hedlyng, hindbær, ørnebregner, revling og bølget bunke. Her er bare SÅ mange  eventyrlige dufte lige nu.
 
Jeg har set, en del rovfugle, både musvåge, spurvehøg og duehøgen. Har hørt skovspætte og set og hørt masser af småfugle. 
 
Jeg kan aldrig blive træt af skovene og strandene - hvor er vi heldige at vi har så mange km kyststrækning, (ca. 7.000 km) og så meget skov her i Danmark, (ca.11% og der bliver hele tiden plantet nye skove)... PAS GODT PÅ DEM!!! (Link til en WWF- Verdensnaturfonden. God og informativ hjemmeside og så kan man støtte nogen af alle deres gode programmer hvis man har et par kr. i overskud)

 
 
 
 
 
 
 
(Har ikke haft tid til at opdatere galleriet med alle mine nye billeder. I må nøjes med disse)
 
Nå, det blev jo helt poetisk her til slut. Men jeg mangler nu lige at fortælle, at Caddy er startet på et B-hold i DcH i Hjørring. Han og jeg var afsted for 1. gang i tirsdags og vi skal afsted igen på onsdag, og derefter holder vi så 3 ugers ferie... men kun fra DcH ikke fra redningshunde træningen ;o) (Der holder vi aldrig fri).
Han er den yngste hund på holdet. De andre er fra 3 år og op. Men da Caddy er født som B-hund indenfor DcH regi, så kan han ikke gå på et C-hold, hvor hundene måske vil være noget  yngre. 
Han blev pænt modtaget af de 5 andre grandvoksne hunde, (2 golden, 2 labber, og en blanding af siberian husky og schæfer) og deres ejere. Han tog det hele med oprejst hovede og hale, som om han havde været der 100 gange før. Trænede med på de øvelser han og jeg havde trænet på selv, (det er ikke alle han er klar til endnu, bl.a. vil jeg ikke springe på springbrædt med ham før han er omkring 1 år).
Men ellers trænede vi: Lineføring (ikke fri v. fod denne aften), stå, sid, dæk, rundering (1. gang vi prøvede det), og frit søg. Det er han god til, lidt for god, for han har ikke været vant til det så lille et felt længe. I B-klassen trænes der på et 30 x 30 skridt felt. Vi har primært trænet felt på 50 x 50 skridt, så han løb langt ud over de 30 skridt og han er ikke vant til kommandoen "omkring" endnu. Men den får vi så indlært nu. Så hvis vi vil til konkurrence engang indenfor DcH regi, (og det vil vi også), så må vi træne på 30 x 30 - også.
Næste gang skal vi gå spor. DcH Hjørring har MANGE sporarealer, og vi elsker at gå spor så det er bare super.   
 
I onsdags skulle Caddy have rykket sine tilbageholdte hjørne-mælketænder ud. Normalt skifter hunden dens mælketænder ud med blivende tænder fra den er 3 til 7 mdr. Caddy havde også skifte alle de andre mælketænder helt uden problemer, bare ikke hans hjørnetænder. De sad urokkelig fast. Normalt opløses mælketændernes rødder af nogen specielle celler i kæben og hvis den opløsningen ikke finder sted, så kan de sidde så fast at der kun er fuld bedøvelse og en stor dyrlæge regning i sigte. Og det var så det der var i sigte for os - ØV! Caddy skulle bedøves og jeg blev "bedøvet" over størrelsen på regningen! Og ikke nok med det, så skulle det have foregået helt som en rutine operation for dyrlægen, men desværre blev det ikke sådan.
Dyrlægen, (og Caddy og jeg) var så uheldig at knække et stykke af det instrument han brugt til indgrebet, så der nu - i skrivende stund - sidder et stykke kirurgisk stål i tandlommen, nærmere betegnet nok i kæbeknoglen. ØV!!! Han kunne ikke få det ud igen på normal vis og valgte at lukke såret.  
Jeg, (og dyrlægen) håber på, at fremmelegemet indkapsler sig og bliver der og ikke giver ham yderlige komplikationer. Ellers er der desværre kun en operation i sigte igen, og denne gang igennem kæben. Men det håber vi ikke bliver nødvendigt.
Caddy er nu på penicilin og smertestillende de næste 5-12 dage, (smertestillende bare 5 dage). Men han har det godt, han er som han plejer - næsten, sover måske lidt mere. Men det er nu nok de smertestillende der giver ham lidt bivirkninger.
 
Puha! det var da en være gang skriverri denne gang. Men jeg må jo ud med det hele :o)
 
HA´ DET NU GODT DERUDE -  PAS PÅ JEG SELV OG JERES UNIKKE VOVSER

 
19. juni 2008
 
Så er jeg på nettet igen - så længe det vare, for der er ikke net forbindelse i vores sommerhus endnu, så må logge mig på udenfor dette med min mobil bredbånd.
 
Vi har jo solgt vores hus og er flyttet fra Østjylland til Nordjylland. Vi skal bygge nyt hus og bor midlertidig i sommerhus, i et pragtfuld naturområde tæt på skov og strand. Noget som både Caddy og vi selv nyder i fulde drag. Vi forventer at bo i sommerhuset omkring 7-8  mdr.
 
Caddy har taget hele nedpakningen af vores gl. hus og indflytningen i sommerhuset , med en helt utrolig ro. Han har været naturlig nysgerrig og fuldt med i det hele, været en lille servicehund, samlet skruetrækker, stumper og stykker op, som vi har tabt eller har ladet ligge og flyde. Jeg ELSKER den dejlige hund - han er bare så sød og nem og herlig sjov også.
 
Caddy og jeg har rigtig nem til træning nu. Hvor vi før kørte i næsten 2 timer, køre vi nu bare ½ time, så energien kan bruges mere konstruktiv på træningespladsen og ikke i bilen.
Dog har jeg valgt at fortsætte mine studier - de sidste 2 af mine semester på Gedved seminarium. Så må fortsat pendle mange km. hver uge, det næste år. Men så får jeg også samtidig besøgt familie, venner og bekendte, så det har jeg valgt at se på som noget positivt.
 
 
 
 
 
Jeg har lagt et nyt link ind - Poul Friis. Linket henviser til min kære fader, som er maler og har malet mange dejlige malerier.
 
Han udstiller 21 af hans malerier på Galleri Bankgaard.
Galleri Bankgaard er beliggende: Godthåbsvej 3 Boest - 8766 Nørre Snede. Kørselsvejledning - klik her
Tlf.: 75 77 01 00 Mobil tlf.: 23 46 23 44. Mail: godthaab@mail.dk.
 
Der er fernicering d. 5. juli, - sommerudstilling august månede ud.  
 
 
 
3. juni 2008
 
Caddy og jeg har været i Nordjylland hele weekenden og mandag med.
 
Lørdag var vi til øvelse BBB, som foregik på  Beredskabsskolen i Rørdal. Øvelsen var sammen med brand og rednings tjenesten og flere af os fra hundetjenesten.
 
Caddy var med i det omfang, han kunne og han blev miljøtrænet. Jeg selv var figurant og havde rollen som teamleder for en lille indsats. Vi så hvad de øvrige fra redningstjenesten arbejdede med, og fik bl.a. lov til at prøve at sætte en rensetrailer op, som bruges i miljøforureningssituationer. Spændende og lærerigt. Desværre har jeg ingen billeder fra dagen.
 
Om søndagen var der frivillig træning i Hvorup, hvor de som kan, mødes og træner sammen. Jeg er først lige startet, med at træne med i frivillig træningen. Jeg har ikke haft tid før og heller ikke syntes, at Caddy med hans unge alder, skulle være med.
Jeg lagde spor og han havde for 1. gang, 3 fremmede med, for at se ham spore og det gik bare SUPER. Min chefinstruktør var tilfreds med hans sporarbejde, og vi skal fortsætte det gode arbejde, og videre udvikleham i knækkene og på forskelligt terræn.
 
Caddy trænede også figurant arbejde - halsgivning, og der sker der også hele tiden udvikling. Hans halsgivning er blevet bedre og tydligere, dog starter han endnu lidt svagt. Men det skal vi nok få styr på, det er jeg helt sikker på. Hvad kan jeg andet end skrive: SUPERHUNDEN CADDY fortsætter sit gode arbejde.
 

 
Mandag aften var der den faste holdtræning, igen i Hvorup. Jeg har fået ny instruktør og er blevet delt ind i et mindre hold - en stor fordel for os alle, tænker jeg. Men ellers skal vi også af og til, træne med de øvrige hold om mandagen. I forskellige miljøer og i forskellige situationer. 
 
Mens Caddy og jeg var i Nordjylland, nåede vi også en tur til Asaa, Hals, Egense og områder hvor vi inden længe snart bosætter os. Vi badede og hyggede os meget i det utrolige skønne og smukke sommerlandskab - en herlig forlænget weekend. 
 

 
 
 
 
27. maj 2008
 
Caddy er snart ½ år - det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af. Han vejer 22 kg og er efterhånden næsten en fuldvoksen labrador at se på, dog noget ranglet og mangler fylde hist og pist. Men udtryks mæssigt ligner han ikke en hvalp længere.
 
Han er vokset med kanonfart syntes jeg, jeg har næsten kunne høre det knage i ham, så hurtigt er det gået. Han lider også ind i mellem af vokseværk, hvor jeg ser varierende grad af halthed - først på det ene ben, så på det andet.
 
Årsagen til lidelsen, som forøvrigt oftest ses hos hanhunde hvalpene, er ikke helt kendt, men man antager at det er manglende forkalkning af de lange rørknogler.
 
Det kan man observere ved at trykke på de lange rørknogler som sidder i underarmsknoglen og underbensknoglen og hunden udviser ofte smerte. Nogen har så store smerter at de er ude af stand til at rejse sig og bevæge sig.
 
Helt så slemt står det heldigvis ikke til med Caddy, han halter blot af og til. men jeg vælger at holde ham lidt i ro i de perioder, gå med ham i snor så han ikke pådrager sig unødige smerter. Han får ikke smertestilende medicin, men det kan være nødvendigt at  opsøge dyrlægen og få den dækket ind med smertestillende medicin. Men i langt de fleste tilfælde helbreder hunden sig selv i løbet af få uger.
 
HUSK PÅ AT DET ER NØDVENDIGT AT HUNDEN, FÅR TILDELT ET KORREKT HVALPEFODER MENS DEN VOKSER!!!
 
Caddy fodres med
Og får racespecik foder - Labrador Retriver 33
 
Ellers går alt som det skal træningsmæssigt. Jeg er fuldt ud tilfreds med hans og mine udviklinger sammen. Vi træner fortsat primært mandage i redningshunderegi og er lige færdig med hvalpemotivation i DKK.
 
Da Caddy er født med status som B- hund, grundet min tidligere hunds og min A-status, starter han i B-klassen i Hjørring DcH når vi midt i juni er flyttet til Nordjylland.
 
Jeg ser det som nødvendigt at træne i en klub ved siden af hans arbejde i redningshunderegi. Selv om jeg selv ville kunne træne ham op i de forskellige øvelser, da jeg kender til dem, er det vigtigt fortsat at socialisere ham og udvikle hans og mit samarbejde. Jeg har desuden også et  mål om, på sigt at komme ud og starter konkurrencer med ham. Det er sjovt og også spændende at konkurrere og være sammen med andre hundevenner på den måde. Men stadig er det redningshund der er hans primære opgave.
 
17. maj 2008
 
Vi har været en dejlig tur på besøg hos vores venner i Broager, der hvor Dingo også bor. De har foruden Dingo en skøn røgblå kelpie - Diesel. I kan besøge dem på deres blog her>>> Og der ligger nye billeder fra Diesel og Caddys leg og hygge her
 
Jeg har også en kusine som bor i Broager og som lige har åbent en helt fantastisk idyllisk butik ved navn Pilegalleriet. Henriette sælger alt lige fra krydderurter til bedet, til smukke skåle, keramiske potter, lys og hendes meget skønne selvgjorte pilearbejder samt flere af hendes egne malerier. Hun har endnu ingen hjemmeside, men jeg har sat Henriettes butik ind under mine Link og I kan se billeder fra Pilegalleriet her >>> Ellers tag et kik forbi Pilegalleriet hvis I kommer vejen forbi, den ligger skønt placeret ved Broagers meget smukke kirke, på Vestergade 43 - 6310 Broager.  
 
En skøn dag i selskab med meget gode venner og dejlige familiemedlemmer.
 
13. maj 2008
 
Uhaa hvor tiden dog går alt for hurtigt. Det er længe siden jeg har haft tid til at opdatere herinde.
 
Grundene er mange, men den største er, at jeg har haft læst og læst og forberedt mig til afslutningen, af 4 semestre i værkstedsfag på mit pædagog studie. Og det har været meget vigtigt at afslutte de 2 år på en god måde. Det er NU gjort og med stolthed kan jeg skrive, at med karakteren 12, kan jeg nu koncentrere mig om de 2 næste semestre - og vigtigste i min uddannelse: Mit pædagogiske Bachelor projekt.
 
Indenfor de sidste 14 dage har vi også hjulpet vores datter med at flytte til Sjælland. Hun skal bo der sammen med hendes kæreste som læser på Niels Brock og lige nu er udstationeret i Shanghai. Julie selv, skal læse på Københavns Pædagog Seminarium.
 
Caddy har været med til det hele. Han har rendt rundt i flytterodet og "hjulpet til" med at bære rundt på alt hvad han nu kom i nærheden af ;o) Han elsker at have ting og sager i munden, og han syntes helt bestemt, at han var en stor hjælp. Han er i den grad blevet miljøtrænet i det travle København, med alt dens virvar af støj og indtryk. Der er en smule billeder i galleriet fra en havnerundfart... der var også tid til hygge og nydelse midt i flytningen :o)
 
Vi skal selv flytte til nordjylland midt i juni, så der er stadig lidt travlhed her, med nedpakningen af alt vores "guld" . Så jeg har ikke helt haft tiden til at køre helt til nordjylland og træne redningshund. Men har dog fået trænet med andre her i østjylland. Vi har primært trænet spor og halsgivning, en smule rundering (løbearbejde) og lidt alm. lydighed.
 
Som de opmærksomme læser jo tidligere har læset, har Caddy jo status af SUPER hund  ... og det har han fortsat. Vi har fået os et godt samarbejde under træningen, Vi har en eminent god kontakt til hinanden, han har fået lært mig at jeg skal klikke når han kikker op og sidder stille - *he-he*. Nej vi har det bare så godt sammen og  han er meget glad for at arbejde og møde nye udfordringer, alt efter hvor han er i sine momenter. Men samtidig har vi også tid til sjov, skæg og ballade. Han er lige blevet 5 mdr. så han skal have lov til træningspauser og frihed og bare være en sød og fræk lille hvalp. Jeg er bare SÅ glad for ham, og han for mig ;o)
 
 
29. april 2008
 
Så har jeg tid til opdateringer igen - eller retter sagt, jeg tager mig tid.
 
Vi har haft International IPO-R prøve i Aalborg, hvor flere teams fra Aalborg deltog. Prøven var gældende til VM udtagelse. Jeg hjalp til i det omfang jeg havde tid, primært som figurant. Men jeg fik også mulighed for at se noget hundearbejde. Der var mange gode redningsteam med, de kom både fra Sverige og også helt nede fra Spanien. Resultaterne vil blive at se her>>>
 
Caddy har haft en mave infektion i en lille uges tid. Han fik pludselig meget dårlig mave og også opkastninger. Vi måtte omkring dyrlægen, da Zolack og skånekost ikke hjalp og jeg fik mistanke om parvovirus. Han fik taget et par prøver, som alle var ok og oveni fik han injektion, for at stoppe hans diaré. Han måtte over på i/d foder fra Hills også. Han har været lidt mat et par dage, men ellers har han haft det som han plejer - super frisk og fuld af dejlig hvalpe energi.
Han har spist et eller andet "snask", som har givet ham en ordentlig omgang mave infektion. Vi har holdt fri fra hvalpe motivation og redningshunde træning så længe... 
 
I morges tog han og jeg og mit kamera, på en laaaaang skovtur i regnvejr... herligt.
Det var noget både han og jeg nød. Jeg får aldrig nok af skoven uanset årstiden. Det er nok noget af det bedste teraupeutiske rum jeg kan komme i, og lige nu er skoven helt specielt smuk. Tog et par billeder, som I kan se her 
 
21. april 2008
 
Det har været en travl uge og St. Bededagsferie... men god :o)
Jeg vil rigtig gerne skrive en hel masse om et utrolig godt figurant kursus jeg har været på, men er nødt til at prioritere min tid, så det bliver en anden gang. Men klik Jer ind i galleriet og se nye billeder fra kurset.
 
Vi fik solgt vores hus her i østjylland, så det er bare super. Skal flytte ud midt i juni... og HJÆÆÆÆÆLP det er lige om lidt og vi har ikke fundet noget andet at bo i - midlertidigt - indtil vores nye hus er bygget færdigt i nordjylland. Men det går nok, skal bare have en seng, og tag over hovedet, min hund, mine bøger, min computer og min  mand med... (og i den rækkefølge ;o)) SÅ kan jeg nærmest være hvor som helst.
 
Jeg skal til eksamen i værkstedsfag på mit pædagog studie her først i maj, og jeg SKAL have læst på en del teorier, så min prioritering falder lige nu på studierne. Måske når jeg ikke det jeg havde tænkt mig if. til træning med Caddy, men så går det også nok.
 
Ikke flere nyheder lige nu ud over, at det stadig går forrygende godt med min dejlige hvalp :o) Han vokser så det knager og er en smule dejlig hvalpefræk, så alt er som det skal være. Kan I havde det indtil jeg igen får tid til lidt opdateringer.
 
9. april 2008
I lørdags var jeg på min egen redningsuddannelse for redningshundefører. Jeg er dog uddannet i Randers 2006, så jeg er på vedligeholdelse. Lektionerne var:
  • Kommunikationsudstyr og kortlære
  • Kulturel forståelse i forbindelse med internationale indsatser
  • Tovværkslære
  • Elementær brandbekæmpelse  
Der liggger lidt nye billeder i galleriet, som Dean har taget.
Mangler bare et par lektioner så er vi færdige med uddannelsen og vedligeholdelse, (for nogen af os).
 
I weekenden tager en hel flok til Ruinbyen i Tinglev - Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole. De skal til redningshundeprøve med deres hunde, og en enkelte til mønstring. Ønsker dem alle pøj-pøj.
 
Ellers vokser Caddy og jeg syntes han bliver så hurtig stor. Han er i gang med at udskifte hvalpe tænderne. Hans gummer klør en del, og han bider i mange ting. Men det er en lille fase som snart slutter, så snart hans hjørnetænder er brudt frem. Normalt skulle de være skiftet i 6 mdr. alderen. Hans bid er helt korrekt.
 
Spor arbejdet går som tidligere nævnt stille og roligt fremad og Caddy er vild med at gå spor. Han går på kildefært nu, (ca. 30 min. gammel),  små driftspor som er max. 30 skridt i medvind- også hans knæk ligger stadig altid i medvind. Han er blevet rigtig dygtig til disse små uddannelsesspor, og vi hygger os med dem et par gange om ugen. 
Der er skrevet utroligt meget om sporarbejdet med hunde. Jeg holder mig til Pat Funnell, hun er medforfatter til flere gode bøger sammen med Per Svoldgaard - jeg kan anbefale disse.
 
I går var vi igen til hvalpe motivation i DKK. Han nyder at komme derover og hilse på de andre hvalpe. Han er en rigtig lege dreng og han har et par rigtig gode venner, Berner sennen Tobias og Spanielen Kanto. De  tre har et meget ligeværdigt forhold og det er herligt at se dem tumle og lege, når der er frikvarter. Jeg skal huske at have kameraet med næste gang. 
 
Caddy på farten - en tidlig april morgen i frostvejr...
 
Smukke dreng - min lille Cadillac ... 
4. april 2008
Caddy er blevet 4 mdr. og har lige været til hans 2. hvalpetjek. Blev vaccineret, vejet (15 kg) og tjekket i begge ender ;o) ALT TIP-TOP i orden, så det er jo bare dejligt.
 
Ellers går det fremad med hans træning. Vi er afsted 1 gang om ugen til redningshund, og der trænes han primært i halsgivning. Det er vigtigt han får en god og kraftig standhals, inden han sendes i ruiner og bygninger i søgearbejdet.
 
Han trænes også på færdighedsbanen, på vippen, hængebroen og igennem røret. Jeg er faktisk lidt stolt af ham på vippen, da det er en svær øvelse. Han er meget lydhør overfor mig og vi har en fin kontakt imellem os. Han skal sidde på plads inden han får lov til at gå op på vippen. Derefter går han - med snor på - til lidt over midten på vippen, indtil den vipper ned på den anden side. Så stopper han efter en "stå" kommando, venter pænt indtil vippen ligger stille, derefter går han videre, indtil han sætter sig ned, forneden på vippen, efter en "sit" kommando. Når han kikker op på mig, får han lov til at gå af vippen... og så får man ekstra ros: "Dyyyygtig dreng" :o) Han syntes helt klart at han er verdensmester til denne øvelse.... og det er han jo også.
 
Hjemme trænes han i sporarbejde, (vi er startet på knæk). Vi træner lydighed: Stå, sit, dæk, fri v. fod og lidt fremadsendelse/dirigering og naturligvis kontaktøvelser.
 
Han er til hvalpemotivation 1 gang om ugen i DKK, og der træner vi sammen med en masse hvalpe på hans egen alder, nogenlunde samme øvelser som jeg træner ham selv i hjemme - bare ikke spor. Han nyder at have frikvarter sammen med 3 andre på hans størrelse. De får tumlet og leget ét tag fat og han er bare så sød og god sammen med dem. Den ene er en flot samojede, den anden er en dejlig spaniels og den 3. en stor bamse af en berner sennen. Det er rigtig godt for ham at have disse dage, hvor han får leget og socialiseret sig med andre hundehvalpe.
 
Caddy er en nem og meget skøn hvalp. Han laver faktisk ikke noget han ikke må. Det kan lyde som om det næsten er løgn og lidt kedeligt også ;o) Men det er hverke n løgn eller kedeligt at være i selskab med Caddy. Naturligvis har jeg grænser for hvad jeg tolerere og jeg er konsekvens med dem. Og naturligvis er Caddy ikke hverken værre eller bedre end så mange andre hvalpe, når han prøver på om ikke lige min grænse har flyttet sig, siden jeg sidst sagde, "nej". Det kunne jo være at der var et lille opdragelseshul han lige kunne smutte igennem, for at begå lidt sjove "forbrydelser". Men jeg forsøger at være ens hver gang, på en rolig og vedholdende måde.
 
Jeg går klart ind for de bløde træningsmetoder: "Blødhed  med konsekvens". Dvs. jeg tillader ALT, indtil han får et forbud. Det gør det selvfølgelig lidt mere besværligt at være hundefører - kræver meget opmærksomhed fra min side, da jeg skal have et øje på hver en finger, for at kunne gennemføre den konsekvens jeg nu har sat mig for - hver gang. Men det er jo så kun i hans opdragelsesfase - indtil han lærer grænsen at kende... og den finder han faktisk hurtigt ud af for, han er lærenem ;o)
Så det er ikke så stort et "slid" enda. 
 
 Caddy og jeg 17. marts 2008... Der er hundben næsten overalt
   
26. marts
Det kribler og krabler derude... foråret er her og hvor vi alle nyder det.
Caddy og jeg har en studie dag. Jeg burde sidde og læse til eksamen, men de æstetiske læreprocesser fangede mig ikke rigtig, så jeg greb mit kamera og min dejlige hundehvalp og gik en tur i skoven i det fantastiske flotte vejr, hvor solen bare sendte sine varme stråler ned på den snedækkede skovbund og smeltede sneen væk og frem tittede små hvide hoveder... de små anemoner pibler op af jorden nu. Der... ude i skoven og ved stranden, fangede jeg masser af naturlige æstetiske oplevelser med min linse ;o) he-he. Tag et kik i mit galleri, der er alt for mange billeder.
 
Ellers får jeg og Caddy et lidt travlt forår. Jeg har - syntes jeg - lidt for meget at se til if. til mit pædagog studie. Det er som om at jeg heller vil noget andet, noget med hund... måske er det også vejret... elsker jo at være derude. Så når jeg har disse studiefri dage, bliver det ikke så meget mine bøger der studeres i... der er så meget andet. Hmm... hvordan mon min eksamen kommer til at gå til maj ?
 
15. - 16. marts
Sikke en fantastisk weekend. Vi har været med Beredskab Aalborg på træningsweekend i Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole, nærmere betegnet Ruinbyen i Tinglev.

Ruinbyens øvelsesområde er på 130.000 m2, og der er masser af muligheder for mange forskellige artede træningssituationer. Se mere her.

Vi var 22  HF og H med fra Aalborg. Odense og Holstebro var inviteret, så ialt var vi 32 deltagere. Det var bare hyggeligt og godt at være sammen med andre redningshunde/fører, at få trænet sammen og talt en masse hundearbejde.

Vi var igennem en masse træningspas og inddelt i områder og hold. Her de 6 træningsområder:

  1. Lille åben ruin, mindre bygninger med bl.a. stiger og område til område-søg.
  2. Den store hunderuin som bruges til redningshunde prøven.
  3. Bygning som bruges til prøven. Kælder, stue og 1. sal. Brandhus og bygning med skrå træflader.
  4. Jordskælvsområde med beton-bygning samt høj bygning.
  5. Bygning med røgdykkerbane samt "fængsel".
  6. Mørkt brandhus med mørk kælder.

Caddy var med i de fleste træningspas - dog i meget små momenter, hvor vi primært trænede halsgivning udenfor og små figurant opsøg uden halsgivning i bygningerne. Han blev socialiseret - gik tur uden snor  - i de fleste bygninger på stueplan, både i brandhuse og mørke, (han har lygte på) og den lille åben ruin. Jeg valgte at han ikke skulle i den store hunderuin, både for at skåne hans poter, (han er ikke startet på at have hans hundesko på endnu... de er for store), men også ham -  rent mentalt. Det kan virke voldsomt. Han mødte mange nye hunde og figuranter og igen kan jeg bare skrive: SUPERHUNDEN Caddy tog det hele med ro og positivitet, det var bare sjovt, spændende og hyggeligt ... og sådan skal det være

Jeg er meget obs på, at få hans træningen indpasset efter hans alder og niveau, så selv om det umiddelbart kan virke som en "stor mundfuld" for en lille knap 14 ugers hvalp, så var hele weekenden en stor succes for både ham og jeg. Og han var ikke mere træt da vi kom hjem, end at han ville lege med John og gå aftenstur.

 Jeg valgte denne gang at køre i egen bil og vente til næste gang med at lade ham køre med i vores hundebil. På hundebilerne kan der være op til 10 hundebure. De er naturligvis surret fast og der er tæpper og presseninger over. Det plejer at gå uden problemer overhovedet, men syntes nu han skal vente lidt med den tur.    

Desuden havde vi teori og praktik af behandling af skudræd og aggressionsproblemer ved Rikke som er adfærdsbehandler. 
 

 Brian træner halsgivning med Caddy 

Gør klar til at "gå tur" i ruin.            Caddy fik hurtigt fært.              Om til Ina og have guffer
 
(Foto: Dean P. Petersen)

11. marts 

I går kørte Caddy og jeg på besøg hos Kennel Skovgården som har Australsk Kelpie opdræt. De har lige haft et skønt kuld med Whyalla's Black Cita og Yirr-ma Bashyr of the Two Chestnuts og har endnu fornøjelsen af Dare Devil.

Devil er ca. 3 uger yngre end Caddy, men de to var meget jævnbyrdige og tumlede og legede i skovene, på markerne og omkring farmen, alt imens mor Cita holdt øje og samtidig meget gerne ville lege med. Tante Kia som er så voksen og den kelpie som klart styre Kennel Skovgården's dyr, (hunde, katte, heste og kreaturer) med en kærlig men bestemt pote, var med os - men ville da ikke ydmyge sig selv til at komme "ned" på legestadiet 

For en gang skyld havde jeg ikke fået mit kamera med mig, men Brigitta tog en masse billeder og de ligger inde på hendes blog, så tag et kik der og se hendes dejlige hunde... og Caddy

TAK Brigitta for en dejlig dag!!! 

"Devil og jeg sidder nok så søde på bådebroen"... (Foto Brigitta - Skovgården) 

"Kom bare, jeg skal nok føre an over den farlige "flod"... (Brigitta - Skovgården)

Efter mange herlige timer i selskab med skønne hunde og mennesker, kørte Caddy og jeg videre op til Aalborg - det var jo vores træningsaften med redningshundene. Hvis jeg havde troet, at NU var Caddy's batterier flade, kunne jeg godt tro om... han sov den times tid det tog at køre derop... og SÅ var han klar igen. Til at gø af et par figuranter, blive båret rundt på, og gå rundt i ruinerne og på anlægget, gøre sig lækker, (der skal ikke så meget til heller), kysse på figuranterne og stjæle Karinas gode frikadeller fra Fakta... eller var det Netto??? MEN dem skal vi have købt nogen af...  

 

9. marts

Vi har haft IRO prøve i Aalborg og Caddy og jeg har været medhjælper.

Jeg som hjælper ved  lydighed og færdig. Og som figurant på runderingen. Caddy var "med til" at stille færdighedsbanene op, som består af

  • En bevægelig tøndebro
  • En vippe
  • En vandretliggende stige
  • Et længdespring
  • En tunnel
  • Gang over ubehageligt underlag
  • En fjerndirigeringsbane.

Caddy var meget dygtig til at løbe rundt imellem os og lægge en masse afledningsfært ud til deltagerne.

I skoven inden deltagerne skulle rundere, gik vi banen sammen med figuranterne og dommerene, så Caddy fik gået mange km. og fik mange indtryk. Runderingsbanene lå ved militæranlægget i Hvorup, hvor der samtidg med at vi havde IRO prøver, var øvelse med miltærvogne og maskingeværsalver, meget tæt på hvor der skulle runderes. Det var beundringsværdigt at ingen af de meget dygtige hunde tog notis af uroen... ja og heller ikke Caddy - jeg var naturligvis en meget stolt labrador ejere. Han lagde fært i skoven sammen med figuranterne og en herlig golden han, alt imens der blev skudt den ene maskingevær salve af efter den anden.   

Under lydighed og under færdighed var Caddy ind i mellem ude, for at se på de mange dygtige voksne hunde, og sugede forhåbentlig en masse fif til sig, så når han engang bliver stor og dygtig nok, selv kan stille op til en IRO prøve. Han var i vores ventepladsbil når jeg skulle hjælpe til og han ikke lige kunne være med. Der sov og hvilede han, og når der blev skudt med 6mm pistol, løb jeg lige op til bilen, for at se om han blev påvirket af det. Men han koblede skønt fra i hans bur inde i bilen. 

Det var en fantastisk oplevelse for mig at være med til at se en masse flot hundearbejde og samtidig kunne være med som hjælper sammen med Caddy. Han havde så godt af den del af hans socialisering også. Vi fik da også nået at træne lidt halsgivning med ham... ja og han bliver bedre og bedre til det - også. 

 

 


 

5. marts

Caddy har været til sit første sundhedseftersyn efter han er flyttet hjemmefra hans mor Mione. Han har fået sin 1. basisvaccination for hundesyge, leverbetændelse og parvodiarré. Jeg fik ham også vaccineret mod rabies. Begge vaccinationer skal gentages når han er 16 uger for at han er dækket helt ind. Caddy mærkede ingenting til de to vacciner og han fyldte Jeanette Jalvings hovede med små våde kys alt imens hun lyttede, tjekkede og rørte her og der og fodrede ham med små hvalpeguffer. Han vejer 10,4 kg og er efterhånden noget langlemmet.

Jeanette Jalving havde kun én kommentar: "Fuld ud sund og meget lækker hvalp". Det er min lille Caddy - SUPERHUNDEN.

Som nogen af Caddys gæster her på bloggen nok har bemærket, går jeg vældig meget op i at få Caddy socialiseret og han har efterhånden været igennem rigtig mange elementer, lige fra et spædbarn til gammel mennesker. Han har kørt med bus, set biler, lastbiler, Johns motorcykel (mangler at se og høre min Harley... ved godt det er lidt blæret, men den lyder altså bedre end Johns). Været på banegården flere gange, (mangler at køre i tog). Han har mødt cykler, knallerter, løbere, mange slags hunde, og også katte, (skal snart se køer og heste). Mødt barnevogne, kørt med rulletrapper, været på gågaden og i indkøbscentret (godt nok det for hunde - uhmmm... der var mange slags guffer). Han har gået i mange slags terræn, (ruinen i Beredskabet og røret og den lille gangbro som kan rulle). Været utallige gange i skove og ved strande. Han har hørt rigtig mange slags lyde, (hører stadig lyd cd). Ja, jeg kan snart ikke komme i tanke om mere, men han har i hans unge alder været ude i mange situationer, og som jeg før har nævt - han tager alting meget roligt og er fuld af nysgerrig. Episoden med Dingo er tilsyneladende fuldkommen glemt, (heldigvis), for han viser ingen angst eller anden adfærd som ikke er ok, overfor voksne hunde og hunde generelt.

Disse elementer skal Caddy bare prøve igen og igen og det stopper aldrig, for som en god og dygtig redningshund, ved man aldrig hvad man kan komme ud for i den menneskelige verden. 

"Jaaa nu er jeg blevet SÅ stor - 12 uger, at jeg kan bære hele 2 ting på én gang"...

3. marts
Her kunne lige så godt have stået mandag i skoven, eller tirsdag, onsdag osv. Vi er faktisk i skoven eller ved stranden hver dag, da vi er så privilligeret at bo 1000 m derfra

Men i går var vi i en anden skov - ved Vejle Ådahl nærmere betegnet Tørskind. Der er en fantastisk natur og jeg havde begge mine piger med. Vi nød et par timer der i læ for blæsten, hvor vi alle 4 hyggede, fandt planter og dyrspor og lavede Land Art (kunst i naturen), som jeg har lært lidt om i mit liniefag på pædagog studiet. For interesserede læser kan I læse lidt mere her, på et interessant link.

En herlig god dag i noget af familiens... og hundens tegn.  

Mine to dejlige piger
 

Godt med selvudløser på kameraet...

 
Ja, ja vi er startet på feltsøg så småt...

SÅ skal vi vist have lidt kontaktøvelser...

Her vores Land Art forsøg... (kunst er mange ting jo)

Naturens egen meget smukke kunst...

Copyright by Helga Thorstein