G

Konkurrencer, opvisninger og stævner

SM - Sølv til Minipigerne

I weekenden den 7. – 9. april 2007, deltog Glostrup Konkurrencepiger ved Sjællandsmesterskaber i Spring/rytme gymnastik for minier og juniorer. Konkurrencen blev afholdt i Ringsted. Glostrup konkurrencepiger deltog med et minihold og et juniorhold. IF32 Gymnastik startede i sæsonen 2005/2006 med et spring/rytme konkurrencehold. I 2006 deltog IF32 med et juniorpigehold og et juniormixhold. Dengang bestod holdet af 12 piger og 5 drenge, i denne sæson er der kun piger. Glostrup konkurrencepiger består af 20 piger fra 9 – 13 år, 16 af pigerne deltog i denne weekend ved SM i spring/rytme gymnastik i Ringsted. IF32 deltager for første gang i år med et minihold ved både Danmarksmesterskaberne og Sjællandsmesterskaber. Minipigerne var i januar af sted ved 1. runde af DM, der blev de placeret i 7. division som nr. 4 ud af 8. Lørdag morgen mødtes de 9 minipiger i Ringsted, hvor der efter en opvarmning, skulle konkurreres i rytme, måttespring og trampetspring. Minipigerne var placeret i 5 division ved SM, sammen med IF Kildemarken 2, Taastrup 1, Gladsaxe 4, Nivå 2 og Gladsaxe 3. Pigerne fremviste en veludført rytmeserie, hvor de fik karakteren 5,53, derefter sprang pigerne deres måtte spring som gav karakteren 5,05. Sidste spring foregik i trampolinen, her får pigerne divisionens højeste trampetkarakter på 4,66. Det ser længe ud til at pigerne vil blive slået af Gladsaxe 4, men på grund af pigernes gode spring karakter bliver de nr. 2. Guldet går til Nivå 2 med 15,31, sølv til Glostrup med 15,24 og bronze til Gladsaxe 4 med 14,83. Minipigerne arbejder nu frem mod 2. runde af DM i Gladsaxe d. 21. april. Minipigerne består af Violetta Stæhr, Nicoline Tavning, Line Leisner, Lisa Theilgaard, Sophia Pedersen, Victoria Nygård, Nadja Lundqvist, Amalie Nielsen og Line Simonsen. Mandag morgen var det så blevet juniorpigernes tur, og med et mindre godt resultat til 1. runde af DM i januar, skulle der tages revanche. Pigerne var placeret i 6. division, og skulle kæmpe mod Hvidovre 2, Glumsø 2, IF Kildemarken 2, Taastrup 4, Taastrup 1 og Ørslev-Bjerge 2. Pigerne var første hold på gulvet, og fremviste en flot rytmeserie, der fik karakteren 5,00. Derefter stod den på måttespring, her blev karakteren 4,30. I trampetspring skulle pigerne for første gang spring over en pegasus (springbord), og det gik jo ganske godt, de fik den næste højeste trampetkarakter på 4,90. Som første hold færdig var det bare at vente på det andre holdes karakter. Pigerne havde pludseligt slået 3 hold. Pigerne blev nr. 4 med 14,20, bronze til Taastrup 1 med 14,48, sølv til IF Kildemarken 2 og guld til Ørslev-Bjerge. Juniorpigerne skal nu arbejde mod 2. runde af DM d. 28. april i Ringsted. Juniorpigerne består af Camilla Bernhardt, Mathilde Johannsen, Mette Nyborg, Julie Ørvad, Cecilie Karlson, Isabella Stæhr, Emma Aabo, Violetta Stæhr og Nicoline Tavning. Vores piger er rykket meget i deres spring i denne sæson, men har ikke samme faciliteter som andre konkurrencehold, deres største ønske er en fiberbane og en pegasus, for at være sikker på gode resultater i de kommende år. Vi arbejder på at få 2 juniorhold og et enkelt minihold som det ser ud nu, til den kommende sæson der starter i september, siger instruktørerne, der er godt tilfredse med weekendens resultater. Glostrup Konkurrencepigerne skal d. 22. april til jubilæumsopvisning i Glostrup Idrætscenter, der er fri adgang for alle der gerne vil se IF32 - Gymnastiks jubilæumsopvisning, som kan udbyde et spændende program, med mange af foreningens hold. Læs mere om IF32 Gymnastik og Glostrup Konkurrencepiger på www.if32.dk.
 

Roskilde-dagene 2007

 

Lørdag den 3. marts 2007, var Glostrup Konkurrencepiger til Roskilde-dagene. Pigerne mødes i Roskilde hallen kl. 11.00, hvor der blev skifte til gymnastikdragter og sat hår. Pigerne lavede herefter en lille opvarmning inden de skulle på gulvet kl. 12.00. Pigernes opvisning var i forhold til Vestegnensgymnastikdag kortet en del ned, pigerne havde mandagen inden få lavet lidt om i deres fællesserie så den bød på par arbejde, 2 Y-balancer fra Isabella og Cecilie K, forlæns brogang fra Lisa, baglæns brogang fra Camilla og Sophia løftede sig flot op på armene siddende i split. Efter sprang pigerne på kryds i trampolinen med opspring og saltoer, på fiberbanen bød pigerne på rondat flik og salto mølle og på rullemåtten blev der sprunget rulle mølle og mølle rondat. Junior- og minipiger lavede samtidig deres konkurrenceserie, som dog skal pudses lidt af før de skal deltage i konkurrence næste gang. Herefter så pigerne de andre hold fra Glostrup. En del af pigerne blev sammen med deres forældre og så gymnastik, andre tog hjem. Pigerne skal nu træne frem mod de kommende konkurrencer, men også Jubilæumsopvisningen den 22. april 2007, vil blive en stor oplevelse for såvel piger som publikum. Glostrup Konkurrencepiger kommer med er flot program som starter i 1930’erne og med gymnastik op gennem tiderne, og slutter af med et kæmpe brav. Vi håber på en god opbakning fra forældre og venner ved de Sjællandske mesterskaber for minipigerne d. 7. april 2007 kl. 10.00 og for juniorpigerne d. 9. april 2007 kl. 12.30 i Ringsted Idrætsanlæg. Minipigerne skal dagen inden jubilæumsopvisningen til Danmarksmesterskaberne i Gladsaxe de går på gulvet kl. 9.30.

Vestegnensgymnastikdag

Søndag den 4. februar 2007, var Glostrup Konkurrencepiger til Vestegnensgymnastikdag. For en stor del af holdet var det deres første opvisning sammen med holdet. Lidt over halvdelen af pigerne deltog i den fællesindmarch kl. 9.00. Ved indmarchen bød Vallensbæks Borgmester, Kurt Hockerup, velkommen til de mange gymnaster og til publikum. Efter indmarchen fik pigerne lov til at prøve at springe på et springbord for første gang, med stor glæde vedtog pigerne, at dette skulle der også springes på under opvisningen. Det er et stort ønske fra pigerne, at de inden for overskuelig tidsramme kan bruge et springbord, pegasus, til springtræningen hjemme. Udover lidt træning fik pigerne set en masse gymnastik inden de selv var klar til at gå på gulvet. Kl. 11.10 var tiden så kommet til at pigerne skulle på gulvet, der var en del sommerfugle i maven, men det forsvandt hurtigt da de endelig kom på gulvet. Programmets start bød på spring på kryds i trampolin, spring på air-track og spring på fiberbanen. Efter kom 2 runder med spring over redskab, og efter fuldt af Mini-pigernes nye konkurrenceserie, efter kun 1 træning. Mini-pigerne klarede det flot og kunne gå glade hen til fiberbanen, for at springe flik og salto, sidste spring omgang blev i trampolinen, med spring over springbord. Pigerne sluttede af med deres afslutningsserie. Mange af pigerne blev og så en masse gymnastik, sammen med deres forældre. Pigerne havde en rigtig god dag. 

1. runde af Junior DM i Sæby

 

Glostrup Konkurrencepiger var lørdag, den 20. januar 2007, til 1. runde af Danmarksmesterskaberne i år 2007, i spring/rytme gymnastik for juniorpiger. Tidlig lørdag morgen mødtes de 7 juniorpiger på Høje Taastrup station, hvor de tog lyn toget mod Frederikshavn. Pigerne var lidt trætte, men blev hurtigt friske efter en omgang morgen mad i toget. De 6 timer i tog, blev brugt på at spille kort, snakke springrunder, rytmeserie, tøse hygge, opsætning af hår med hårlak og masse andre ting man kan lave når der er problemer med at sidde stille i så lang tid. Ved ankomsten til Frederikshavn station, holdte der en bus og ventede på pigerne. Den skulle kører pigerne ud til Sæby Fritidscenter, hvor konkurrencen blev afholdt. Pigerne blev tydeligt mere nervøse jo tætter det kom på Sæby Fritidscenter. Efter skifte til deres dragter, blev der set lidt gymnastik, hvorefter det blev tid til en opvarmning før prøvetiden på rytme, måtte og trampet. Pigernes prøvetid i rytme gik ganske godt, og det samme på måtte og trampet. Efter opvarmning satte pigerne sig ind i konkurrence hallen, og så de første hold i deres pulje. Da det blev pigernes tur til at skulle på gulvet, havde de lidt svært ved styre de store sommerfugle i maven, men med et hep fra Taastrup Gymnastik Forening fik smilet frem på pigerne. På måtten skulle der springes 3 runder, første omgang stod på 6 flotte rondat spring, anden omgang blev til et rondat spring og 5 rondat – flik, og til sidst men ikke mindst bød sidste runde på 1 rulle – mølle og 5 forlæns lukket saltoer. Videre til trampolinen, som gav pigernes bedste karakter, 1. runde 6 saltoer, 2. runden 2 opspring og 4 hoftebøjet saltoer og sidste runde som var spring over redskab bød på 3 mølleoverslag og 3 overslag. Resultaterne blev sådan, 3,10 i rytme, 3,00 i måttespring og 3,95 i trampolinen, samlet en karakter sum på 10,05, ligger piger blandt de sidste hold ved Danmarksmesterskaberne. Ved 2. runde af Danmarksmesterskaberne skal juniorpigerne møde: Taastrup 4, IF Kildemarken 2, Hjortshøj-Egå 2, Glumsø 2, Hvidovre 2, Funder 1, og Funder 2, de er kommet i 9 division, og er nr. 7 ud af 8. Efter konkurrencen blev der hurtigt skiftet til almindeligt tøj, hvorefter turen igen gik mod Høj Taastrup. Pigerne skulle tage den lokale bus til Frederikshavn stationen, men bussen kom ikke, og vejret stod på hård blæst og meget regn, så våde og kolde kom der to taxier og hentede pigerne. På Frederikshavn station, blev der leveret en masse sandwich og sodavand, som let fik ben at gå på. Nu tog pigerne til Aalborg, hvor de blev nød til at skifte tog til et der kørte mod København. Pigerne var stadig ved godt humør, og fik gennemgået deres konkurrence. Efter Århus station blev der væsentligt mere ro i toget. Kl. 01.04 køret toget ind op Høj Taastrup station, hvor forældrene stod og ventede på deres piger.

Glostrup Konkurrrencepiger’s juniorpiger, skal i konkurrence næste gang ved de Sjællandske mesterskaber i Ringsted i Påsken og ved 2. runde af Danmarksmesterskaberne den 28. – 29. april 2007 i Ringsted. Sammen med minipigerne gives der opvisning den 4. februar 2007 i Vallensbæk, den 3. marts 2007 i Roskilde og den 22. april ved Jubilæumsopvisningen i Glostrup.

1. runde af Mini DM i Silkeborg 2007

 

Glostrup Konkurrencepiger var i weekenden, den 12. og 13. januar 2007, til 1. runde af Danmarksmesterskaberne i år 2007, i spring/rytme gymnastik for minier. Fredag aften tog de 9 piger af sted mod Silkeborg, hvor konkurrencen blev afholdt. Pigerne, instruktørerne og 3 forældre overnattede på en skole i nærheden af Silkeborghallerne, efter masser af tøse hygge, gik pigerne til ro med store sommerfugle i maven. Tidligt lørdag morgen spiste pigerne morgenmad på skolen, hvorefter det var blevet tid til at få dragter på og få sat håret. Da pigerne havde fået pakket deres ting sammen, tog de hen til Silkeborghallerne, hvor det først stod på en omgang opvarmning, i rytme, måtte og trampet. Efter opvarmning, deltog pigerne i minipulje 2. Pigerne udførte en flot rytmeserie, hvor de fik resultatet 3,15 i karakter. Derefter skulle pigerne springe måtte, 6 gymnaster i hver springomgang, de udførte springene: rulle – mølle, mølle – rondat, og til sidst 2 rondat spring og 4 rondat – flik, her fik pigerne deres højeste karakter, 3,60. Endeligt skulle pigerne springe trampet, her var springene: Lukket salto, 2 opspring og 4 hoftebøjet saltoer, og til sidst 4 mølleoverslag og 2 overslag, karakteren blev her: 3,33. Med en endelig karakter sum på 10.08, har pigerne gjort deres til at de ved 2. runde af Danmarksmesterskaberne, kommer i division 7, hvor de er placeret som nr. 4 ud af 8, de skal op imod Gladsaxe 2, Gladsaxe 3, Hjortshøj-Egå 1, Nivå 2, Taastrup 1, Gladsaxe 4 og Odder 1. Efter konkurrencen gik turen igen mod Glostrup, hvor pigerne på vej hjem var forbi McDonald’s i Middelfart, hvor de spiste en velfortjent frokost.

Glostrup Konkurrrencepiger’s minipiger, skal i konkurrence næste gang ved de Sjællandske mesterskaber i Ringsted i Påsken og ved 2. runde af Danmarksmesterskaberne den 21. eller 22. april 2007 i Gladsaxe. Sammen med juniorpigerne gives der opvisning den 4. februar 2007 i Vallensbæk, den 3. marts 2007 i Roskilde og den 22. april ved Jubilæumsopvisningen i Glostrup.