Ikon er det græske ord for billede.
Ikoner er tidløse, urkristne billeder, der taler ordløst til os og giver rum til fordybelse og indre ro. At skrive en ikon er et tusindår gammelt håndværk - og en tidsrøver!
Der går rask væk 14 dage med selv et lille billede. En klassisk ikon males på træplade med tempera-farver rørt op med æggeblomme og eddike. Efter en forbehandling lægges 22-23 karat bladguld på, som gør ikonen til et "lysende" billede, der reflekterer det himmelske - et vindue til den guddommelige verden.
Derefter bygges op med mange tynde, transparente lag over hinanden. Der males fra mørket op i lyset. Ikoner spiller en afgørende rolle i den græsk- og russisk-ortodokse gudstjeneste og den enkeltes andagtsliv. Den ortodokse ikon-verden er stor og omfattende med talløse helgener og martyrer. Ikoner ligner ikke almindelige billeder. De er ikke naturalistiske afbildninger af virkeligheden og følger ikke de gængse love om perspektiv og rummelighed. Personerne er flade med lange, unaturlige proportioner, hvor de vigtigste personer er afbildet som de største. Det skal man lige vænne sig lidt til. "Ikonen gengiver for det fysiske øje det, som sjælens øje ser" skriver ikoneksperten Søren Prahl i sin bog "Ikoner".
Ikonen er forankret i oldkirken, men den tolker tidløst og universelt, at Gud blev
menneske, at lyset kom til verden.