|
|
|
|
|
|
|
Køb-, salgs- & leveringsbetingelser for imageDELI:
Almen del:
Alle køb, salg og anvendelse af billeder fra imageDELI er omfattet af nedenstående betingelser.
Samtlige rettigheder, der er knyttet til anvendelsen af billederne fra imageDELI, tilhører imageDELI, eller den selvstændige tredjemands fotograf, der har leveret billeder til imageDELI's billeddatabase.
imageDELI forbeholder sig ret til, ved en senere kvalitetskontrol, eller generel fornyelse af databasen, at frasortere allerede godkendte billeder uden yderligere kommentarer.
Enhver brug af billeder fra imageDELI`s database kan alene ske mod betaling efter den af imageDELI´s udarbejdet og til enhver tid gældende prisliste på købstidspunktet.
Downloading af billeder fra imageDELI´s database i lavopløsning er kun til brug for visuel præsentation og må ikke anvendes til elektronisk præsentation eller bruges til tryk eller gengives i anden form end layout.
Up- og downloading af billeder fra www.bricksite.com/imagedeli sker på selvstændig sælger og købers eget ansvar og de bærer alene det fulde ansvar for brug, anvendelse, offentliggørelse og model-rettigheder af billeder fra imageDELI`s database. Som køber er man tillige forpligtiget til at sikre, at den elektroniske lagring af de købte billeder fra imageDELI`s billeddatabase ikke uberettiget kan anvendes af tredjemand.
Billeder fra imageDELI`s database må ikke anvendes til følgende: • I pornografiske eller sexuelle eller på anden måde krænkende sammenhænge. • Billeder med større personmængder må ikke beskæres kraftigt, således at personerne kan genkendes eller på anden måde føle sig krænkede. • Personmodellerne må ikke anvendes til emner af sensitiv karakter som f.eks. racisme, misbrug og politik mv. I tvivlstilfælde kontakt venligst imageDELI´s administration for accept. Overtrædelse af ovenstående bestemmelser sker på købers eget ansvar og kan på ingen måde gøre imageDELI ansvarspådragende.
Køber af billeder fra imageDELI´s billeddatabase bærer selv det fulde ansvar for anvendelse og offentliggørelse af fotos, der måtte krænke tredjemands rettigheder eller ære. Køber bærer således også det fulde ansvar for uberettiget brug af billeder fra imageDELI´s billeddatabase. imageDELI kan til enhver tid fjerne billeder fra databasen, såfremt der opstår tvivl om brugsret og ophavsret. I så fald må disse billeder ikke anvendes mere.
imageDELI kan til enhver tid afvise selvstændige fotografers billeder til databasen uden yderligere begrundelse og ansvar.
Betaling:
Alle priser er angivet eksklusiv moms i danske kroner og fremgår altid opdateret af imageDELI´s site.
1-2 mb størrelsen må kun anvendes til digital brug (internettet og digital præsentation som f.eks. PowerPoint)
Betalingskrav sker ved fremsendelse af faktura med betalingsforpligtigelse netto kontant pr. 14. dage efter fakturadatoen eller kontant ved brug af Dankort forud for købets effektuering.
Faktura genereres automatisk og elektronisk ved bestilling.
Ved manglende overholdelse af betalingsfristen tillægges morarente. Morarenten udgør den til enhver tid gældende diskonto med tillæg af 5%. Derudover tillægges et administrationsgebyr på kr.100 til dækning af første ekstraordinære rykker. Alle øvrige og efterfølgende rykkere tillægges et beløb på kr. 200 pr. rykker.
imageDELI forbeholder sig retten til på anmodning at kræve en bankgaranti til sikkerhed for betaling.
imageDELI afregner med selvstændig sælger 1 måned efter købers betaling til imageDELI.
Ejendomsret og overdragelse af rettigheder:
Ved køb og rettidig betaling af billeder fra imageDELI`s database overgår brugsrettigheder til afgiftsfri brug til køberen. De til køberen overdragne rettigheder kan ikke på noget tidspunkt overdrages til tredjemand. Billederne må således ikke videresælges, kopieres eller udlånes til tredjemand.
Overtrædelse af ovenstående vil medføre et sagsanlæg fra imageDELI.
Selvstændig sælger indestår for, at ophavsretten tilhører denne.
Mangler:
I tilfælde hvor der måtte konstateres fejl eller mangler ved køb af billeder fra imageDELI, kan imageDELI alene og maksimalt tilpligtes erstatning med et beløb svarende til det pågældende produkts værdi eller den pågældende ydelses fakturaværdi. I øvrigt er de almindelige erstatningsretslige regler for området gældende.
Eventuelle reklamationer overfor imageDELI skal meddeles skriftligt inden 60 dage efter modtagelse af produktet eller ydelse fra imageDELI. Reklameres der ikke rettidigt, fortabes retten til påberåbelse af den pågældende fejl eller mangel.
imageDELI er forpligtiget til at afhjælpe en mangel eller fejl, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
Lovvalg og værneting:
Dansk lovgivning, herunder købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende køb-, salgs og leveringsbetingelser.
En eventuel tvist vedrørende nærværende aftales fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for Retten i Århus som første instans. Retssproget er i alle tilfælde dansk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|