En rejse på kanten af verden.

Fra min dagbog

 

13/10  Syangboche.

 

  Har sovet som en prinsesse i nat, fik det faktisk for varmt, og måtte smide de lange uldne. Det fryser uden for, og Santa har bestilt en hest. Vi deler den. Anni får hovedet, og jeg halen. Der er ikke noget som en hestehale at holde i, når man skal op ad et bjerg. Ejeren fodre hesten godt af, og Santa fodre os. Anni bliver placeret på hesten. En ung knægt fører den, og jeg tager et godt greb i halen. Knægten bærer også min rygsæk. Af sted går det i ilmarch, da vi skal nå så langt som muligt, så knægten kan nå hjem inden mørket. Nu ved jeg hvorfor Vor Herre har skabt hesten med en hale. Et godt greb i den, og du bliver trukket over diverse pas. Det går stærkt, og heldig vis trænger hesten ind imellem til et hvil. Anni er Mustang prinsesse for en dag, og sidder og fører sig frem. Det er en hård dag for alle, undtagen Anni. Jeg halser efter hesten så godt jeg kan. Frokost i det grønne, og bagefter har jeg mest lyst til en lur. Men nej, af sted over endnu et pas. Til sidst er tiden gået, og Anni bliver smidt af hesten. Nu er det slut med at nyde den gode udsigt, nu skal hun på arbejde, og knægten skal hjem. Det kostede 76 kr. at være prinsesse for en dag. Endnu et pas bliver passeret, denne gang på gåben af alle. Anni er frisk som en havørn. Dog er jeg noget mørbanket, det ene ben foran det andet. Sådan bliver passet passeret af mig. Endelig er vi der.

Vi har alle gået 25 km på 5½ time + ½ times frokost., undtagen Anni der har gået 3 km. Højeste pas knapt 4000m.

Karin Moesby-Johansen | 2670 Greve  | Tlf.: 43693835