Det glemte Shangri La.

Fra min dagbog.

 

15-10-06

 

  Hver aften sidder vi og snakker med vores unge guide. De har en stor tradition for at fortælle historier, og han kan en masse buddhistiske legender. Historierne er fyldt med ånder og spøgelser, og han er temmelig bange for dem, selv om han siger, at han godt ved de ikke eksistere. Vi driller ham lidt til morgen, og spørger om han har set nogen spøgelser i nat.

  Af sted igen. Muldyret har vist affundet sig med sin skæbne, og er mere afslappet, men svinger irriteret med halen da den bliver lastet. I dag er en kort dag. Lidt op, og lidt ned, men det er varmt, og vi sveder bravt. Karma bliver drillet af de andre, da han på et tidspunkt er ved at fare vild. Efter frokost kommer vi til en landsby, hvor der er en storkostskole for både piger og drenge der lever i bjergene. De sidder lige og er ved at holde frokostpause. Jeg begynder at puste balloner op, men ak. Inden jeg ser mig om, står der 30 unger med udstrakte hænder. Jeg puster balloner op til den store guldmedalje, og begynder at give dem uden at puste dem op. Men den går ikke. Der går ikke længe, før de står og beder om at få dem pustet op. Godt med en god lungekapacitet. Først stejl opstigning, og derefter puster jeg mindst 30 balloner op. PY—HA! Nu har jeg heldig vis ikke flere. Så kun et kort stykke og vi er der.

  Vi skal overnatte sammen med cremen af Buthans filmhelte. De er ved at lave en film på stedet, og vi ser dem vandre frem og tilbage. Måske kan vi få en birolle. Vi sidder og nyder udsigten over den dal vi skal ned i i morgen, medens hestene går og græsser rundt om teltene. Solen skinner, og ungerne render nysgerrigt rundt om os.

  Vi bliver hentet af Karma, for at se optagelserne til Buthans 8. spillefilm. Hele landsbyen er stimlet sammen, og vi ser en scene, hvor de to unge elskende mødes, foran nogle unge dansende buthanesere i folkedragter. Den bliver taget om nogle gange, før solen forsvinder. Filmfolkene har deres lejer lige ved siden af vores, og både instruktøren og hans assistent kommer over og snakker med os. Senere fik vi hilst på Buthans svar på ”Mr. Bean”, som er kendt af alle her. Vi var også ovre senere og se dem synge og danse, da de hyggede sig ved bålet. Så mine video klip af scenen, blev beundret af den kendteste instruktør i Buthan. Der er to. For øvrigt har Ib den mest velduftende taske af os. Hans aftershave var løbet ud i hans taske, og håndspritten i toilettasken. Så nu lugter den af en blanding af sved og aftershave. Selv tandbørsten er velduftende.

Vi har gået ca. 7-7,5 km på 3t 45 min   Højde 1950 m.

Karin Moesby-Johansen | 2670 Greve  | Tlf.: 43693835