Malerierne er fra den spæde start i 2006, og de malerier der er kommet derefter. Malerierne vil løbende blive udskiftet, når der kommer nye.
Selv om de første malerier måske ikke er så gode, set med krittiske kunstnerbriller, er de en del af mig, derfor valgte jeg at de skulle med.
Muligheden for at nogle af de mest "tamme" begyndermalerier bliver lavet om, er inden for rækkevidde - et led i min personlige udvikling.
Inden så længe skal jeg i gang med at prøve at lave et abstrakt voksmaleri på lærred. Det er en udfordring for mig, at kunne få et vellykket voksmaleri på lærred, der er lige så gode og vellykkede, som dem på karton.
Næste trin er at blive dus med akrylmalingen. Jeg kan se både fordele og ulemper ved akrylmaling. Jeg har altid sværmet for oliefarvernes smidighed, deres farvedybde,
glød og intensitet, der stadig er uforandret og velbevaret mange år efter maleriet er tørt.
Nu må jeg se hvad fremtiden bringer - måske ender jeg med at blive omvendt, og sætte pris på akrylens lyksaligheder - hvem ved?