Lone Hansen. Døbt Gammelby. Dåbsattesten viser årgang 47. Ikke et årstal der generer i hverdagen.
Jeg startede med at male i 2006, så jeg må siges at være ny i kunstens verden. Jeg er tildels selvlært, med nogle kurser i abstrakt malerkunst. Akvarel våd i våd teknik, der ikke sagde mig så meget, det blev lagt til side. Jeg har været på kursus hos Susanne Møberg, i Intuitiv maling for nogle år siden. Et dejligt kursusforløb, hvor hver enkelt kursist fik noget med sig hjem.
Voksmaling. Et meget spændende materiale at arbejde med. Mit mål er, at lave voksmalerier på lærred. Der er lang vej endnu, før jeg mestrer den kunst. Foreløbig er jeg på karton i forskellige str.
Udover voksmalingen, er jeg er mest til oliemalingen, grundet oliens smukke glød og intensitet, der bevares i maleriet når det er tørt. Der er mange dygtige nutidige kunstnere, der laver meget smukke malerier i akryl. Det er jeg ikke så god til - endnu. Jeg nyder synet af deres resultater. Jeg har prøvet at mikse et par malerier med olie og akryl, med godt resultat.
Jeg kender ikke motivet på forhånd, når et nyt maleri ser sin begyndelse. Det dannes ud fra farvesammensætningen, forskellige remedier, spartelmasse og andre materialer. Stemningen omkring mig, er ofte afgørende for resultatet. Er jeg glad, trist, i balance med mig selv og mine omgivelser o.s.v. Mine seneste oplevelser,
både de gode og de mindre gode, er også en del af det færdige maleri.
Mine malerier signeres L G - mit pigenavn.