Nu er der kun en måned til vi tager til Berlin, planlægning har stået stille siden vi har fået bestilt billetter til fly og hotel, men nu går den snart ikke længere. Vi skal finde ud af nogle af de ting vi gerne vil se og ikke mindst hvordan vi kommer til lufthavnen og hjem igen.
Det må blive min opgave, da Tina skal aflevere en 15 siders opgave om 14 dage og derfor nok skal koncentrere sig mest om den.
På forsiden til Berlin turen, har vi nævnt nogle seværdigheder fra Berlin, det er primært mange af dem vi skal se, men jeg tror godt, vi kunne finde på at udforske nogle andre steder også.
Men bare rolig, I skal nok få at vide, hvor vi har sat vores mærke. Det kommer altsammen til at stå på hjemmesiden. - Efter vi er kommet hjem igen!